Altinget Ajour

Det er en af de helt store i Konservative, der er gået bort. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser tilbage på Schlüters tid i dansk politik, og hans betydning for Danmark og Konservative.

11 år som statsminister for Danmark fra 1982 til 1993, og politisk leder for Konservative fra 1974 til 1993.

Poul Schlüter er en mand, der har sat et stort aftryk i sin karriere – både for Danmark og for Konservative.

Især i Konservative kredse vil man drømme sig tilbage til tiden under Schlüter lang tid fremover, mener Altingets politiske kommentator, hvor Schlüter formåede at skaffe sig opbakning i befolkningen, som ingen har formået siden da. Schlüter fik genoprettet dansk økonomi, men efterlod sig samtidig arbejdsløshed og en tamilsag, der afsluttede hans tid som statsminister.

I dagens udgave af Altinget Ajour ser Erik Holstein tilbage på tiden med Schlüter som politisk leder og statsminister, hvilket aftryk han efterlader sig, og hvilken betydning han har haft for Konservative.

Poul Schlüter blev 92 år gammel.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lars Løkke vil med sit kommende parti forsøge at holde kontakt til vælgerne, så det ikke kun er partimedlemmer, der får indflydelse på den politiske retning. Drømmen findes, men kan han lykkes med det? Hør mere om Løkkes kommende parti i denne udsendelse.

Partiet er endnu ikke præsenteret, men Løkke har slået fast, at det kommer.

Indtil da må vælgerne væbne sig med tålmodighed, og formentlig også mangle svar på en række centrale spørgsmål – såsom hvor partiet præcis kommer til at placere sig rent politisk.

Men en anden ting står mere klart: Hvordan Løkkes parti skal opbygges. Der er både sikret en pengestrøm via noget, der minder om et erhvervsnetværk, og så er der kontakt til en stor gruppe interesserede mennesker igennem det politiske mødested, der kan fremskynde Løkkes arbejde for at få samlet underskriftsindsamlinger sammen.

Da Løkke forlod Venstre, lagde han især vægt på, at det var de 30.000 medlemmer af partiet, der påvirkede politikken, mens de over 800.000 vælgere ikke havde sammen indflydelse. Og det er et problem, mener han.

Men hvordan skal hele opbygningen sikre, at andre end dem, der er medlemmer af partiet, kan påvirke den politiske retning?

I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altinget-journalisterne Katrine Lønstrup, Andreas Arp og Chris Lehmann om det.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det var en mere end normal stor provokation af Hviderusland, at et fly på vej mellem to europæiske lande blev beordret ned i Hviderusland, så det lokale regime kunne anholde en systemkritiker.

Litauens præsident håbede, at hændelsen ville få resten af EU-lederne til at forstå, hvordan det er at grænse op til landet, og efter ugens topmøde lader det til, at det ønske er blevet hørt.

Sanktionerne er i hvert fald fundet frem – så er spørgsmålet bare, om de hjælper.

I denne udgave af Altinget Ajour kan du høre Rikke Albrechtsen, Altingets EU-redaktør, forklare om den situation. Denne udsendelse er et udklip af Altingets EU-podcast. Du finder hele udsendelsen ved at søge på Altinget EU i din podcast-app.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De næste uger er landmændenes grønne fremtid på alles læber i både Danmark og resten af EU. I EU arbejder man på en grøn landbrugsreform, og i Danmark har regeringen præsenteret et grønt landbrugsudspil – og Venstre har varslet, at deres udspil kommer i løbet af ugen.

Én af knasterne i debatten er omfordeling af landbrugsstøtten. EU vil i deres reform kræve, at en del af deres støtte til medlemslandene går til grønne indsatser. I Danmark vil den socialdemokratiske regering bruge landbrugsstøtten til at finansiere den grønne omstilling, men det vil Venstre ikke være med til.

Sammen med redaktør på Altinget Fødevarer, Sine Riis Lund, dykker vi i dagens Ajour ned i landbrugsstøtten. For hvorfor er landbrugsstøtten så vigtig for danske landmænd, og kan regeringen og Venstre blive enige om, at den skal bruges til at finansiere landmændenes grønne omstilling?

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er opbakning til Enhedslistens kompromissøgende stil, der ikke er nær så revolutionær som tidligere. Socialdemokratiets kompromis om børnene i de syriske lejre var dog en nødvendighed for den gode stemning før EL's årsmøde i weekenden, påpeger Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring.

Det var nødvendigt for den gode stemning før Enhedslistens årsmøde i weekenden, og for selve regeringssamarbejdet mellem Socialdemokratiet og støttepartierne generelt, at regeringen gik på kompromis med at tage børnene i de syriske fangelejre hjem til Danmark.

Og den gode stemning på det kommende møde er bakket op af gode meningsmålinger fra Enhedslisten, der er blevet grundlagt på en mere kompromissøgende politisk stil frem for en revolutionær tilgang. For tiden ligger partiet generelt på over ni procent af stemmerne – en fremgang i forhold til valgresultatet på 6,9 procent i 2019.

Det vurderer Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, der gæster Altinget Ajour og gør status på Enhedslistens form inden partiets årsmøde.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

OBS: Titlen er blevet præciseret*

Færre vælgere en forventet har Venstre som sit andetvalg, og det er overraskende ifølge valgforsker. På den anden side ser Socialdemokratiet ud til at have en sikker vælgerbase. Hør om partiernes vælgerpotentiale i dagens udsendelse med Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst.

Det er kun gået tilbage for Venstre siden Folketingsvalget i 2019, og hvis man skal tro på den analyse, som Epinion har lavet for Altinget og DR, så bliver mange af de Venstre-vælgere svære for partiet at få tilbage.

I hvert fald har en overraskende lille mængde af vælgerne Venstre som sit andetvalg, ifølge valgforsker på Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen. 

I dagens udgave af Altinget Ajour kan du høre mere om det, og om hvilken side af det politiske spektrum Venstres resterende vælgere så egentlig hælder til. Christiansborg-redaktør Emma Qvirin Holst er gæst, og hun også ser nærmere på Socialdemokratiets vælgerbase.

*Præciseret klokken 11.20: Udsendelsens titel rubrik er blevet præciseret med ordet overraskende, da den tidligere titel kunne misforstås, som at få vælgere har Venstre som andetvalg. Det er ikke tilfældet, da Venstre er det parti, som samlet set har næstflest andenvælgere. Det er derimod mængden af andenvælgere, som vurderes til at være lavere end forventet.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find vores spørgeskema om podcast her: altinget.dk/lyd

Mette Frederiksens budskab fra nytårstalen 2020 var klar: Ambitionen er flere bortadoptioner. En pandemi og et år efter er aftalen landet, men der er bortadoptioner ikke lige så centrale, som de var i talen. Hvorfor endte det sådan? Altingets børneredaktør analyserer på sidste uges aftale.

Efter statsminister Mette Frederiksens nytårstale i 2020 var der lagt op til mange flere anbringelser i landet.

Men coronaen kom i vejen, og først i sidste uge kunne et bredt flertal i Folketinget blive enige om en anbringelsesreform. Det var dog ikke nødvendigvis kun coronaen, der gjorde, at en aftale trak ud, for den endelige aftaletekst lå et stykke fra det, som Socialdemokratiet indledningsvist præsenterede.

Der blev filet på flere af de skarpe vendinger i den endelige tekst, så hvorfor endte Socialdemokratiet egentlig med at indgå aftalen?

I dagens udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets børneredaktør, Simon Lessel, på aftalen.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hjælp os med at gøre Altingets podcasts endnu bedre ved at svare på spørgeskemaet på altinget.dk/lyd

I Sverige er velfærdsvirksomheder big business.

I Danmark vil regeringen med social- og indenrigsminister Astrid Krag i spidsen forbyde private virksomheder at tjene på sociale tilbud – et forbud der dog blev nedstemt i Folketinget.

Nu har Altinget afdækket, at investorerne bag nogle af de største danske velfærdsvirksomheder er delvist placeret i skattely.

Derfor taler vi i dagens Ajour med Kim Rosenkilde, som er redaktør på Altinget Kommunal, om hvor grænsen går for at tjene penge på velfærd.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Debatten om et selvstændigt Skotland er blusset op igen, efter at skotterne gav de partier, der går ind for netop det, absolut flertal ved seneste valg. Hvordan er udsigterne så for, at skotterne kan blive en del af EU igen? Altingets EU-redaktør forklarer om sagen.

Det er ikke så lige til for Skotland at blive medlem af EU igen.

Skotterne stemte klart for at blive i EU ved Brexit-afstemningen, og efter sidste uges skotske valg har de partier, der går ind for skotsk selvstændighed – og et skotsk medlemskab af EU – fået absolut flertal i landets parlament.

Men hvordan er vejen frem for Skotland, hvis det skal lade sig gøre at blive medlem af EU? Hvordan kunne Skotland overhovedet komme fri fra resten af Storbritannien, og er der interesse for at indlemme skotterne i EU?

Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, forklarer om skotternes fremtid i dagens udgave af Altinget Ajour.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Find Altingets spørgeskema om podcast her: Altinget.dk/lyd

Støttepartierne vil fjerne kontanthjælpsloftet, så børn ikke vokser op i fattigdom. Men nu har regeringen skruet forventningerne til en politisk aftale i bund. Altingets arbejdsmarkedsredaktør kridter i dagens udsendelse banen op forud for forhandlingerne om et nyt ydelsessystem.

Det udlændingepolitiske spørgsmål spøger i den debat, der handler om at sikre flere penge mellem hænderne til de fattigste familier.

Støttepartierne er fælles om at ville hæve niveauet, og det lader da også til, at der i forståelsespapiret er enighed om at arbejde hen imod det.

Men beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har nu meldt ud, at Socialdemokratiet ikke ser sig forpligtet til at indgå et forlig, der skal sikre højere ydelser. En af årsagerne til det standpunkt kan være, at mange af de fattigste familier er indvandrere, og at højere ydelser til den gruppe kan betyde angreb fra oppositionen.

Den sag, og baggrunden for regeringens holdning, forklarer Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, mere om i dagens udgave af Altinget Ajour.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.