Altinget Ajour

Så fik Grønland en ny regering.

For anden gang i 40 år er socialdemokratiske Siumut ikke med. Det er derimod partierne IA og Naleraq – med Atassut som støtteparti.

De to regeringspartier har underskrevet en 17 sider lang aftale, hvor et af de vigtigste punkter er: Mineprojektet ved Kvanefjeld skal stoppes.

Det projekt har ellers skabt overskrifter fra USA til Rusland, fordi minen indeholder sjældne råstoffer, som bruges i blandt andet iPhones og vindmøller, som man kan tjene milliarder på. Men stormagterne kommer nok alligevel til at følge med i den nye regerings politik. Især fordi IA og Naleraq skriver, at de vil demilitarisere Grønland – imens USA og Rusland modsat vil opbygge deres militær i landet.

Udover mineprojektet og demilitarisering af landet er de to partier også blevet enige om ny politik på fiskeriområdet, og så vil de have den politiske administration af fødevareområdet fra Danmark og hjem til Grønland.

Hør mere om den nye grønlandske regerings aftale i dagens udgave af Altinget Ajour med Andreas Krog, som er redaktør på Altinget Arktis.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Krigen i Afghanistan indledte krigen mod terror, og udviklede sig til ønsket om at udbrede demokrati i de ustabile stater. Det lykkedes ikke for Nato-landene – så dør drømmen om dét med krigens afslutning? Og hvor efterlader det de vestlige lande? Altingets magasinredaktør analyserer.

Den umiddelbare konsekvens af terrorhandlingen mod World Trade Center 11. september 2001 var krigen i Afghanistan.

Handlingens bagmand og organisationen bag, lederen af al-Qaeda Osama bin Laden, skulle tilintetgøres af USA med støtte fra en række Nato-lande.

Krigens fokus udviklede sig til også at udbrede demokrati i landet, ligesom målet var i Irak og Libyen.

Ingen af stederne er den vestlige alliance lykkedes med den strategi, og nu har USA, Danmark og resten af Nato meldt ud, at de trækker de sidste tropper ud inden 11. september 2021.

Hvorfor stopper forsøgene på at danne et demokrati nu? Hvad er Europas fokus nu? Og hvordan spiller den stigende konflikt imellem USA og Kina ind i udviklingen?

Altingets magasinredaktør og politiske analytiker, Esben Schjørring, analyser om den udvikling i dagens udgave af Altinget Ajour.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

*I denne udsendelse bliver der sagt, at Konservative fik 8,7 procent af stemmerne ved seneste valg. Partiet fik 6,6 procent ved valget i 2019. Vi beklager fejlen.

Meningsmålingerne peger opad for to partier i blå blok – Konservative og Nye Borgerlige. I denne udgave af Altinget Ajour forklarer Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, hvilke vælgere partierne tiltrækker, og hvad de gør for at holde på dem.

Det er enten eller i blå blok. For Venstre og Dansk Folkeparti går det dårligt, for Konservative og Nye Borgerlige går det godt.

Konservative får i den seneste meningsmåling fra Epinion over 15 procent af stemmerne – et stort hop fra de 6,6 procent, partiet fik ved valget i 2019. Nye Borgerlige er på samme måde gået fra 2,4 procent til 8,8 i målingerne.

Hvilke vælgere tiltrækker de to partier stemmer fra? Og hvordan forsøger de at holde fast i dem frem til at vælgerne rent faktisk kan sætte sit kryds?

Det forklarer Altingets Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, mere om i denne udgave af Altinget Ajour.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark vaccinerer ikke længere med AstraZeneca, og det får flere lande i blandt andet EU til at sige, at de gerne vil overtage vores vacciner. Og så skal et fælles coronapas give europæerne mulighed for at rejse rundt i EU, så snart de er blevet vaccineret. Det arbejde er i fuld gang, men en teknisk detalje kan for nogle lande udskyde coronapasset til midten af august. Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, og EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, giver en status på ugen i EU – denne gang om vacciner.

Vil du høre mere om ugen i EU? Søg på Altinget EU i din podcast-app og lyt til resten af denne udsendelse samt mange andre.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De sidste måneder er skillelinjen mellem forskning og politik debatteret heftigt.

Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti og Henrik Dahl fra Liberal Alliance kalder danske universiteters forskning i køn, identitet og migration for ”antividenskabelig pseudoforskning”.

I Dansk Folkepartis nye kulturudspil skriver partiet, at de vil undersøge, om der er et politisk bias på danske universiteter, der går ud over den frie forskning.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen mener ikke, det er op til politikerne at detailstyre hele forskningsfelter – og hun vil ikke undersøge, om universiteterne har et politisk bias, som DF lægger op til. Men hun siger samtidig, at hun bekymrer og undrer sig over forskningsmiljøerne i for eksempel hvidhedsstudier og racestudier.

I dagens Ajour fortæller redaktør på Altinget Forskning, Chris Lehmann, hvorfor forskningsministerens tvetydige svar kan få konsekvenser for både forskningsverdenen og politikerne.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Løkke skal nok sikre sig opbakning nok til at blive valgt for sit parti, men hvad bliver hans politik, og hvad betyder Løkkes arv for hans troværdighed? Altingets politiske kommentator ser nærmere på udviklingen.

Lars Løkke har nu endelig bekræftet, at hans politiske netværk ender med dannelsen af et egentligt politisk parti.

Hvad bliver det nye Løkke-partis politik egentlig, og hvad betyder Løkkes arv for hans troværdighed? Kommer Løkkes møgsager og tidligere politiske standpunkt til at overskygge hans nye overbevisninger? Eller vil Løkkes politiske evner være nok til at sikre ham endnu en hovedrolle?

Det ser Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, nærmere på i denne udsendelse.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der skal være mere liv i landdistrikterne, og det skal sikres ved at binde Danmark bedre sammen. Det har regeringen lavet en plan for med deres infrastrukturudspil – klimagevinsten ved udspillet er på den anden side til at overse. Altingets transport- og boligredaktør forklarer.

Torsdag var tre af regeringens ministre draget til Kalundborg for at præsentere det nye infrastrukturudspil, hvor der er nye projekter for over 100 milliarder kroner.

Årsagen til at udspillet blev præsenteret i Kalundborg var blandt andet ønsket om en ny motorvej hele vejen til byen, og den blev præsenteret sammen med at hav af andre projekter – både til bilister og den kollektive trafik.

Alt i alt skal de sørge for, at det ikke kun er godt at bo i byerne, men og ude i landet. Og alt i alt kommer projektet til at være klimaneutralt.

Er det godt nok for regeringens støttepartier? Og er det overhovedet meningen, at de partier skal lægge stemmer til udspillet?

I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets transport- og boligredaktør, Daniel Bue Lauritzen, om regeringens udspil.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Velfærdsforsikringerne bør være interessante for de borgerlige at tale op og give bekymring hos Socialdemokratiet og de øvrige venstrefløjspartier. Altingets politiske analytiker og magasinredaktør, Esben Schjørring, ser nærmere på udviklingen med forsikringerne i dagens udsendelse.

Det er nu muligt at tegne en omsorgsforsikring for ældre igennem Tryg, der giver yderligere hjælp til ældre, hvis de skulle få brug for det.

Den type forsikringer kan eksempelvis give hjælp til transport, når man er syg, tilskud til take away-mad og rengøring.

Men den udvikling bør give panderynker hos velfærdsstatens forkæmpere, fordi det fundament går imod idéen om, at staten via sit høje skattetryk leverer på de ønsker, som befolkningen har.

Hvad sker der, hvis den balance rykker sig hos danskerne? Kan man gøre noget ved det politisk –ved at ændre på statens tilbud i den ene eller anden retning?

I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets magasinredaktør og politiske analytiker, Esben Schkørring, nærmere på den udvikling og efterlyser en større ideologisk diskussion om det danske samfunds indretning.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For kun anden gang siden 1979 bliver det formentlig venstrefløjspartiet IA, der skal lede Grønland. Hvad betyder for Danmark? Og kan partiet komme i mål med ønsket om at lade de sjældne jordarter blive i Kvanefjeld? Altingets artkis-redaktør analyserer i denne udsendelse.

Venstrefløjspartiet IA bliver det største parti ved det grønlandske valg og skal dermed forsøge at danne en regering.

Hvis de skal have opbakning til at droppe projektet om at udvinde jordarter fra Kvanefjeld, skal de formentlig danne den regering med partiet Naleraq.

Enderne imellem de to partier kan blive at få til at mødes, og hvis Naleraq bliver en del af regeringen, kan det også få betydning for samarbejdsvilligheden med Danmark.

I denne udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets arktis-redaktør, Andreas Krog, om valgets resultat og betydning.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Til en officiel ceremoni i Texas bliver de første danske F35-fly præsenteret fem år efter beslutningen blev truffet. Hvad har vi fået svar på nu, som vi ikke vidste dengang? Altingets forsvarsredaktør ser nærmere på kampflyene i dagens udsendelse.

En investering på 15 milliarder danske kroner er selvskrevet til at få stor opmærksomhed.

Og det fik indkøbet af de 27 danske F35-fly også for fem år siden, da de danske politikere skulle beslutte sig for, hvem der skulle producere Danmarks nye kampfly, og hvor mange vi skulle have.

Producenterne reklamerede i gadebilledet til almindelige danskere for at få overbevist politikerne om, hvem der skulle levere på den kæmpemæssige samfundsinvestering. Boeing lavede endda kampagner med billeder af IC4-toget og skrev: ”det handler om at virke på første arbejdsdag”. Det gjorde de for at skabe tvivl om det nyudviklede F35-fly og Boeings allerede afprøvede kampfly.

Det blev dog F35-flyet, der vandt, og nu ruller de første fly ud af fabrikken i Texas. Vi ser i dagens udsendelse nærmere på, hvad vi har fået svar på siden da, og hvad stadig mangler svar på. Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog, er gæst.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.