Altinget Ajour

Under bjerget Kvanefjeld i Sydgrønland ligger en af de største uudnyttede miner for sjældne jordarter. Det er nogle af de råstoffer, som er afgørende for at producere elbiler, fly og smartphones, og det kan man tjene milliarder på.

Derfor følger både Kina, USA og Europa med, når grønlænderne går til valg den 6. april.

De grønlandske politikere er tæt på at udstede den endelige tilladelse til at udvide råstofferne fra Kvanefjeldet. Men flere grønlandske partier er begyndt at få kolde fødder. Udvindingen betyder nemlig også, at uran bliver frigjort, og at Grønlands CO2-udslip stiger.

Det socialdemokratiske regeringsparti Siumut står inde for udvindingen, mens det største oppositionsparti, IA, er imod. Valget til Landstinget i Grønland kan derfor få betydning for, om der bliver sat en stopper for projektet i 11. time.

Lyt med i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Andreas Krog, som er redaktør på Altinget Arktis, fortæller om debatten om Kvanefjeldet, om et fælles ønske om politisk selvstændighed og om interne stridigheder i det socialdemokratiske regeringsparti i Grønland.

Læs flere artikler om det grønlandske valg på Altinget Arktis

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er cirka otte måneder til, at danskerne skal til valg. 16. november løber kommunalvalget af stablen, og for flere partier og deres frontpersoner bliver resultatet af det valg afgørende for tilliden og fremtiden.

Både Kristian Thulesen Dahl og Jakob Ellemann har desperat brug et hæderligt resultat for at vise, at de har vendt skuden for deres kriseramte partier. Et ringe valg vil presse Thulesen yderligere, men han har ingen planer om at gå frivilligt. 

For Mette Frederiksen er faren snarere, at hun risikerer at skuffe, hvis de store forventninger ikke indfries. Også Konservative er sikre på fremgang ved kommunalvalget, men den succes kan blive helt overskygget, hvis partiets kommunale kronjuvel, Frederiksberg, går tabt.  

Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser nærmere på, hvad der er på spil ved kommunalvalget i dagens udgave af Altinget Ajour.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I 2030 skal der ikke findes boligområder i Danmark, hvor mere end 30 procent af indbyggerne har ikke-vestlig baggrund. Det er målet for boligminister Kaare Dybvad – men kan han finde opbakning i Folketinget til sin metode? Altingets boligredaktør forklarer i Ajour.

En helt ny klasse af boligområder skal være med til at sikre, at der ikke opstår flere områder, som er beskrevet som ghettoer.

Fremover skal de områder ikke kunne få anvist borgere, der er arbejdsløse, har fået en dom, eller er borger af et land udenfor EØS, og på den måde skal områderne sikre bedre integration.

De mennesker, der hidtil er blevet anvist til de områder, skal så tilbydes boliger et andet sted – og her opstår problemerne. For er der nok almene boliger til dét? Og hvis der ikke er det, kan boligministeren så komme i land med sin idé om at inddrage de private udlejere til den opgave?

I dagens udgave af Altinget Ajour ser vi nærmere på det nye udspil, hvor Altingets boligredaktør, Daniel Bue Lauritzen, forklarer om sagen. 

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den danske statsministers tur til Israel skabte kritik i Danmark, og blev i første omgang mødt med forundring i EU. Men eftersom turen ikke havde betydning for den fælles europæiske vaccinestrategi, udeblev den store europæiske kritik.

Mette Frederiksen og Østrigs kansler, Sebastian Kurz, tog til Israel for at tale om vacciner.

I sidste ende handlede det om at styrke produktionen – ikke om at få fat i overskydende vacciner – og derfor udeblev den store europæiske kritik, og Mette Frederiksen kunne nøjes med at blive irettesat af sine støttepartier i Danmark.

Det var et af højdepunkterne i ugen der gik i EU, hvor den helt store debat fortsat er at få vaccineret borgerne i det europæiske fællesskab. 

Derfor har debatten om AstraZenecas manglende vaccine-levering været central og skabt kritik fra EU-aktørerne. Men er det kun medicinalvirksomheden, der kan klandres for, at der ikke er vaccineret flere i Europa, end hvad tilfældet er?

I denne udgave af Altinget Ajour kan du høre et udklip fra Altingets EU-podcast om vaccinedebatten i Europa.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En række sager fældede Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard, der ellers så ind i en lys fremtid i sit politiske liv. I denne udsendelse forklarer Altingets kommunalpolitiske redaktør om sagen og konsekvenserne.

En række sager endte med at fælde Jacob Bjerregaard.

Link til Ekstra Bladets dækning og link til pressemødet hos TVSyd.

Dels var der et tvivlsomt køb af en byggerund, hvor ex-borgmesteren blev beskyldt for at have udnyttet sin position som borgmester til at købe den bedste grund. Dels var der hans kone, der fik tilbudt en chefstilling i en virksomhed, hvor kommunen ejede en stor andel.

Men da den nye borgmester, Steen Wrist, på et pressemøde 12. marts præsenterede advokatundersøgelsens konklusioner på de mange anklager, så trak endnu en sag fornyet opmærksomhed.

Jacob Bjerregaard og kommunaldirektørens ”nære relation” satte spørgsmålstegn ved deres habilitet, og dermed blev endnu en sag tilføjet til historien.

Hvorfor er den nære relation problematisk? Hvad konkluderer advokatundersøgelserne, og hvilken betydning får de mange sager for Fredericia Kommune?

Det svarer Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, på i dagens udgave af Altinget Ajour.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Priserne på ejerboliger er nærmest eksploderet i de større byer, og samtidig er huslejen skudt drastisk i vejret mange steder.

Det har skabt en betydelig økonomisk ulighed mellem ejere og lejere – og det har gjort det meget svært for unge og enlige førstegangskøbere at komme ind på markedet.

Men selv for de partier, der har som erklæret mål at bekæmpe uligheden, er boligmarkedet en varm kartoffel, og intet tyder på, at et flertal i Folketinget er parate til at stoppe udviklingen. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, forklarer hvorfor i Ajour.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

17 milliarder kroner. Så mange penge giver Danmark hvert år til udviklingslande som for eksempel Afghanistan og Myanmar.

Verdensorganisationen FN satte for mange år siden et minimum på ulandsbistanden – beløbet skal være 0,7 procent af et lands bruttonationalindkomst. I Danmarks økonomi svarer 0,7 procent præcis til 17 milliarder.

Som ét af fem lande lever Danmark op til FN's mål. Alligevel giver vi i dag den laveste ulandsbistand i 42 år. Og nu leger Dansk Folkeparti med tanken om at gøre Danmarks pengepose til udviklingslandene mindre. 

Vil DF gøre op med 42 års enighed om ulandsbistanden – og vil det sætte skub i debatten? Det kan du høre om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor vi taler med Maja Hagedorn, som er redaktør på Altingets niche Udvikling.

Læs mere om Dansk Folkepartis nye udspil på Altinget Udvikling

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Holland og Danmark arbejdede især tæt sammen for at holde en stigning i EU-budgettet nede, men nu er Hollands statsminister blevet tvunget til at udskrive valg efter en skandale om børnepenge. Hvad har det valg af betydning for Danmark?

Det var en skandale om udbetaling af børnepenge, der tvang Hollands mangeårige statsminister, den liberale Mark Rutte, til at udskrive valg.

Holland har flere paralleller til Danmark – blandt andet er højrefløjspolitikeren Gert Wilders parti ikke længere alene på højrefløjen, og så er der for tiden også store protester imod coronahåndteringen fra regeringen.

Fra dansk side vil der blive holdt stærkt øje med valgets resultat, og i dagens udsendelse forklarer Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, nærmere om valgets betydning for Danmark, skandalen om børnepenge og højrefløjen i Holland – og om at afholde valg midt under coronavirussens hærgen.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

To klimarapporter er på kort tid kommet med kritik af regeringens klimatilgang. Først kom Klimarådet og senest vurderer de økonomiske vismænd, at der findes en billigere tilgang, end den regeringen gør brug af nu. Altingets klimaredaktør forklarer i dagens udsendelse.

Med en afgift på dem, der forurener, vil man kunne nå klimamålet i 2030 på en billigere måde, end hidtil antaget.

Det vurderer de økonomiske vismænd, der har regnet på, hvad det vil koste at indfri det mål, som partierne i Folketinget har vedtaget.

Den afgift vil ramme de mest forurenende brancher – en af dem er landbruget – og hvis ikke den branche bliver inddraget i målet, så bliver det væsentligt dyrere.

I øvrigt påpeger vismændene også, at den model, som regeringen bruger nu, er væsentligt dyrere end en afgiftsmodel.

Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, forklarer mere om den sag i dagens udsendelse.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Men in Black, Frihedsbevægelsens Fællesråd og flere partier. Utilfredsheden med coronahåndteringen sker fra mange fronter – men vil de mange forskellige grupper kunne samle sig til én? Altinget Ajour ser nærmere på netværket bag coronamodstanden og årsagen til den.

Læs mere om netværket her: https://www.altinget.dk/artikel/se-netvaerket-bag-den-danske-coronamodstand

Først slog demonstranterne på gryder hele dagen udenfor Christiansborg, og senere udviklede demonstrationerne sig til aftenforestillinger med folk klædt i sort og til sammenstød med politiet.

Der er mange folk bag den fragmenterede coronamodstand, og Altinget og Mandag Morgen har forsøgt at kortlægge det netværk.

Hvad er årsagen til, at vi ser den modstand mod samfundets coronahåndtering, formår de at samle sig – eller dør bevægelsen ud, når coronavirussen mister sit greb?

I denne udgave af Altinget Ajour ser Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh, Altingets chef for research, Katrine Lønstrup og digitalredaktør, Chris Lehmann, nærmere på den historie.

I denne udsendelse er der brugt lyd fra DR's Aftenshowet.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.