Altinget Ajour

Altinget Ajour

Download on the App Store
  • Favorites

    63

    Followers

  • Typical duration

    29 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Altinget Ajour episodes

  • Ajour #360: Et presset mink-erhverv må lade livet for at stoppe den muterede virus

    Minkerhvervet bidrager med mange eksportkroner til den danske stat, men erhvervet har været presset det seneste i takt med modehusenes ændrede fokus. Hør mere om det og sundhedsindsatsen i dagens udsendelse.


    Midt i et virvar af stemmeoptælling fra det amerikanske valg - og i at en række danske ministre var i corona-karantæne - så kom der endnu en stor nyhed.


    Statens Serums Institut oplyste på et pressemøde - hvor ministrene og styrelsernes repræsentanter var med virtuelt - at en muteret udgave af coronavirus er blevet fundet, og årsagen til det var mink.


    Derfor skal minkene aflives - og det er et stort eksporterhverv, der dermed bliver hårdt ramt. Hvor stort er det egentlig? Og hvordan så fremtiden ud for det?


    Det kan du høre om i dagens udgave af Altinget Ajour - hvor Altingets fødevareredaktør forklarer om den sag. Derudover forklarer Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, om den muterede coronavirus og risikoen for, at corona-vaccinerne bliver virkningsløse.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    13 min
  • Ajour-special: Hvordan blev USA-valget endnu engang en neglebider?

    Donald Trump var langt bagud i målingerne, men alligevel blev USA-valget tæt. Hvordan kunne det ske? Og hvordan har Demokraterne og Republikanerne ført valgkamp i år? Altinget samler op på det amerikanske valg.


    Op til USA-valget viste langt størstedelen af meningsmålingerne fra USA, at Joe Biden højst sandsynligt ville vinde valget - og mange af dem spekulerede endda i en storsejr.


    Endnu er det for tidligt at sige, om Joe Biden tabte eller vandt - men det er sikkert at sige, at det i hvert fald ikke blev en storsejr til demokraten.


    På hvilken måde har de Donald Trump og Joe Biden ført valgkamp, og hvad er værd at notere sig fra valget?


    Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor der i studiet er besøg af tidligere rådgiver for tre demokrater i Senatet, Jesper Packert Pedersen, Roslyn Layton, der var rådgiver for Trump, da han vandt valget i 2016 - samt Peter Christian Brøndum, der har skrevet en bog om amerikansk politik og senest rapporteret fra det såkaldte rust-bælte i USA.


    Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er vært.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    56 min
  • Ajour #359 om USA-valget: Er Trump ved at stjæle sejren?

    Der er endnu ikke en klar vinder af det amerikanske valg - men Donald Trump har udråbt sig selv som vinder. Få en opdatering over, hvad vi ved og ikke ved udsendelse med Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen.


    Resultatet af det amerikanske valg bliver så tæt, som flere på forhånd havde frygtet.


    Donald Trump har vundet flere af de store svingstater, men endnu mangler den endelige optælling fra flere centrale stater - og derfor er en vinder endnu ikke udråbt.


    Det afholdt dog ikke Donald Trump fra at udråbe sig selv som vinder af valget på et pressemøde onsdag morgen dansk tid.


    Hvad ved vi om det amerikanske valg? Hvad skal der til, for at Donald Trump rent faktisk kan kalde sig for vinder - og hvad skal der til for, at Joe Biden tipper resultatet over til sin side?


    Få en opdatering på det i denne udsendelse, hvor Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, har chefredaktør Jakob Nielsen i studiet.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    11 min
  • Ajour #358: Klima, arktis og forsvar - sådan påvirker amerikanernes valg Danmark

    Hvordan vil valget af Joe Biden påvirke danske interesser - og hvordan vil det gå, hvis Donald Trump bliver genvalgt? Det ser vi på i dagens udsendelse, hvor vi også tager de europæiske briller på.


    Hvem der sidder i stolen i Det Hvide Hus har afgørende betydning for resten af verden.


    Hvad vil det have af betydning for klimaspørgsmålet, hvis Joe Biden bliver valgt af amerikanerne? Og vil Donald Trumps fokus på NATO fortsætte, hvis han får en anden runde som USA’s præsident?


    I dagens udsendelse ser vi nærmere på nogle af de emner, hvor valget af den amerikanske præsident har stor betydning for danske interesser - ligesom vi også ser på de forskellige kandidaters betydning for Europa.


    Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, forsvars- og arktisredaktør, Andreas Krog samt Jeremy Shapiro, der er amerikansk ekspert hos European Council on Foreign Relations er gæster i dagens udsendelse.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    20 min
  • Ajour #357: Tre grønne forskningsmilliarder og to aftaler i én

    Der er afsat en stor bunke penge til at forske i grønne løsninger - og så blev forskningsaftalen for første gang delt op i to. Få overblikket og de vigtigste pointer fra aftalen i dagens udsendelse.


    Finanslovens første delaftale blev præsenteret lige inden weekenden.


    Som vanligt var det aftalen om den såkaldte forskningsreserve, der landede først - men som noget usædvanligt blev den aftale delt op i to.


    Tre af Folketingets partier kunne ikke blive enige med resten af partierne om at afsætte penge til en fond, der særligt er målrettet kvindelige forskere. Til gengæld var alle enige om, at der skulle afsættes flere milliarder til grøn forskning.


    I dagens udsendelse kan du høre mere om den aftales betydning - og om hvorfor der var uenighed blandt partierne om, hvilken type af forskning der skulle have tildelt flest penge.


    Altingets forskningspolitiske redaktør, Chris Lehmann, udlægger teksten i dagens udsendelse.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    16 min
  • Mit Europa: Carsten Jensen

    Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.


    For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?


    Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - dette afsnit er med forfatter Carsten Jensen.


    Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    11 min
  • Det amerikanske valg #4: Guns and Dollars

    Trump blev præsident på at love at bringe produktionsjobs tilbage til amerikanerne, og at de ikke længere skulle i krig. Var han den første præsident i en verden uden amerikansk lederskab? Eller vender det hele tilbage til de gamle dage, hvis Joe Biden vinder?


    USA er verdens eneste supermagt, og derfor er alles øjne rettet mod amerikanerne, når de går til valg 3. november.


    Og grunden til dét er særligt to ting. Dollaren, der er verdens vigtigste valuta, og den amerikanske hær, der er verdens stærkeste hær.


    Men amerikanerne er dybt forgældede, uligheden stiger, og de militære interventioner i Mellemøsten indfriede slet ikke løfterne om mere sikre, stabile og demokratiske forhold.


    Begge ting var afgørende elementer for Donald Trump, da han blev valgt i 2016 – amerikanske produktionsjobs skulle beskyttes eller bringes hjem igen, og amerikanerne skulle ikke mere i krig.


    Så hvordan er det egentlig gået med det? Er Donald Trumps præsidentskab udtryk for en verden, hvor USA trækker sig tilbage? Og hvilken betydning får det, hvis Trump taber og Joe Biden vinder 3. november?


    Det er fokus for denne særudgave om det amerikanske valg. Magasinredaktør Esben Schjørring er vært, og gæsterne er senioranalytiker i Danske Bank, Mikael Milhøj, og professor på statskundskab på Københavns Universitet, Mikkel Vedby Rasmussen.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    40 min
  • Ajour #356 med Holstein: At Nye Borgerlige er lige så store som DF er sensationelt

    Nye Borgerlige har overtaget rollen som udlændingestrammerne fra Dansk Folkeparti, og derfor har Vermunds tropper indhentet DF. Noget, der for få år siden ville have været surrealistisk at forestille sig, mener politisk kommentator, Erik Holstein.


    Nye Borgerlige har næsten indhentet Dansk Folkeparti i det seneste gennemsnit af meningsmålingerne.


    Nye Borgerlige får 6,1 procent af stemmerne i den, mens Dansk Folkeparti får 6,6. I nogle enkelte målinger i ugens løb var Nye Borgerlige endda væsentligt større end DF.


    Og det er en sensationel udvikling, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der påpeger, at Dansk Folkeparti for bare få år siden lå til 18-19 procent af vælgernes stemmer.


    Nu er realiteten helt anderledes. Gør Dansk Folkeparti noget forkert - eller gør Nye Borgerlige noget rigtigt?


    Det svarer Erik Holstein på i dagens udgave af Altinget Ajour.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    14 min
  • Det amerikanske valg #3: Mød hende, der har rådgivet Trump

    Roslyn Layton er ph.d., arbejder i Danmark, men vokset op i en demokratisk familie i det amerikanske Midvesten og siden 2016 republikaner- og Trump-støtte. Nu er hun i Ajour-studiet for at fortælle om, hvad danskerne og europæerne ikke har forstået.


    Der skulle en vild præsident til, der havde viljen til de beskidte hænders byrde, for at ændre USAs og Europas forhold til Kina. Og noget lignende skulle der til, før traditionelle arbejderklassevælgere følte sig selv og deres værdier repræsenteret i Washington.


    Sådan lyder analysen fra Roslyn Layton. Hun er herboende amerikaner igennem ti år. Men før det voksede hun op i en Demokratisk familie i det amerikanske Midvesten, har arbejdet med tech i Silicon Valley - og siden 2016 Republikaner og - ikke alene Trumpvælger, men - rådgiver for ham og hans regering.


    Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, har inviteret hende i studiet for at høre, hvad Trump egentlig har gennemført af politik, og hvad hans arv bliver - både når det kommer til det amerikanske samfund og Det Republikanske parti.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    47 min
  • Ajour #355 med coronaoverlæge: Vaccinen er rykket et halvt år tættere på, end jeg forventede

    Thomas Benfield, der er overlæge på Hvidovre Hospitals corona-afdeling, fortæller i denne udgave, at han forventer at modtage de første sendinger af en vaccination i foråret 2021. Hør ham også forklare om senfølger og udsigten til en immun befolkning.


    Findes der et problem med senfølger efter et sygdomsforløb med covid-19? Hvem bliver de første, der får vaccinen, og hvordan har indlæggelsesstrategien ændret sig i efteråret?


    Det får du svar på i denne udgave af Altinget Ajour, hvor sundhedspolitisk analytiker på Altinget, Ole Toft, har haft besøg af Thomas Benfield i Altingets studie. Benfield er overlæge på Hvidovre Hospitals corona-afdeling og forsker i infektionssygdomme.


    Da coronavirussen blussede op, talte Benfield om, at der let ville gå halvandet til to år, før en vaccine ville være klar. Men nu er overlægen blevet mere optimistisk.


    Du kan høre en forkortet udgave af det interview i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor overlægen fortæller om den nyeste viden om coronavirus.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    14 min

About Altinget Ajour

From the publisher's feed

På Altinget er vi eksperter i politik, og derfor giver vi dig to gange om ugen baggrund, perspektiv og sammenhæng for de vigtigste politiske historier i Danmark og EU.

Hosted on Acast. See

Best of Altinget Ajour

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Altinget Ajour

Udsyn by DR

Udsyn

30 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

27 Listeners

BorgenUnplugged by Qvortrup Media

BorgenUnplugged

33 Listeners

Kampagnesporet by Jyllands-Posten

Kampagnesporet

30 Listeners

Radio Information by Dagbladet Information

Radio Information

14 Listeners

Magten by DR

Magten

16 Listeners

Altinget taler om Europa by Altinget

Altinget taler om Europa

6 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

16 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

13 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

31 Listeners

Under gulvtæppet by Jyllands-Posten

Under gulvtæppet

5 Listeners

Sig det' løgn by RADIO IIII

Sig det' løgn

3 Listeners

Øverste hylde by Ekstra Bladet

Øverste hylde

5 Listeners

#dkpol by Altinget.dk

#dkpol

7 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

13 Listeners