Altinget Ajour

Denne episode er betalt af Europa-Kommissionen.

For 70 år siden holdt Robert Schumann - dengang fransk udenrigsminister - en afgørende tale for EU. Den blev startskuddet til den union, vi kender i dag. Men hvis talen skulle holdes i dag - og vi på ny skulle tegne stregerne for, hvordan de europæiske lande skulle samarbejde - hvordan skulle talen så lydes?

Det kan du høre bud på i denne serie, hvor en række debattører deltager. Serien hedder Mit Europa, den er betalt af Europa-Kommissionen - dette afsnit er med det tidligere medlem af Europa-Parlamentet samt politisk næstformand i Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt.

Hvis du vil læse flere indlæg fra debattørerne, kan du finde dem ved at trykke på dette link: https://www.altinget.dk/eu/artikel.aspx?emne=6443

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Demokraterne var for elitære i sin seneste valgkamp og formåede ikke at skabe en begejstring. Har det ændret sig med Joe Biden som præsidentkandidat? Det ser Altinget nærmere på i anden udsendelse i serien om det amerikanske valg.

3. november skal amerikanerne vælge, hvem der skal være USA’s præsident de næste fire år.

I anden udsendelse af fire særepisoder ser Altinget nærmere på demokraterne og på Joe Biden, og hvorvidt den 77-årige kandidat kan vinde rustbæltet og præsidentembedet tilbage til demokraterne.

Kan Biden med sin fremskredne alder overhovedet være fremtiden for demokraterne og kan partiet slå bro mellem de moderate medlemmer og deres viltre venstrefløj? 

Det taler vi mere om i dagens særudgave af Altinget Ajour om det amerikanske valg, hvor gæsterne er chefredaktør, Jakob Nielsen samt Jesper Packert Pedersen, der er nuværende public affairs-chef i Christian Hansen og tidligere rådgiver for tre demokrater i senaternes hus. Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er vært.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Valget til verdens vigtigste kontor nærmer sig. Skal Joe Biden eller Donald Trump sætte sig i stolen? Over fire særudsendelser ser Altinget nærmere på det amerikanske præsidentvalg, og i det første afsnit fokuserer vi på republikanerne og Donald Trump. I studiet er Altingets chefredaktør og magasinredaktør samt tidligere rådgiver i Repræsentanternes Hus, Jesper Packert Pedersen.

3. november skal amerikanerne vælge, hvem der skal være USA’s præsident de næste fire år.

I første udsendelse af fire særepisoder ser Altinget nærmere på republikanerne og på Donald Trump, og hvad de fire år med ham i stolen har gjort ved USA.

Er Trump en almindelig republikansk konservativ? Hvad vil fire år mere betyde? Og hvad har Trump egentlig gjort ved det Republikanske parti – har han slået det ihjel eller har han bare forandret det?  

Det kan du høre mere om i dagens udsendelse. Gæster i studiet er Altinget chefredaktør, Jakob Nielsen samt Jesper Packert Pedersen, der er nuværende public affairs-chef i Christian Hansen og tidligere rådgiver for tre demokrater i senaternes hus. Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er vært.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Har budgetloven været rettighed omhu - eller har den holdt den danske økonomi i for stram en spændetrøje? Man bør overveje at lempe på loven, siger Det Økonomiske Råd. Hør mere om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.

De offentlige budgetter i Danmark må ikke have et underskud på mere end en halv procent af BNP.

Det sørger budgetloven for, men Det Økonomiske Råd siger i sin rapport, at man bør overveje at lempe på loven, sådan at man kan strække sig til et underskud på 1 procent af BNP.

Det er den samme grænse, som andre EU-lande har igennem finanspagten - så hvorfor har Danmark egentlig en strammere regel end resten af EU? Og hvordan fordeler holdningerne sig i den offentlige debat til netop den lov?

Det - og Det Økonomiske Råds betydning - ser vi nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, er gæst.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Frank Jensen er trådt tilbage som overborgmester i København - og nu går jagten ind på at finde en afløser. Hvilken arv efterlader Frank Jensen - og hvordan skal partiet genvinde København til næste kommunalvalg? Lyt med i dagens udsendelse.

Frank Jensen er færdig i dansk politik. Han havde ellers besluttet sig for at fortsætte søndag aften - men mandag middag var han kommet på andre tanker.

Nu står Socialdemokratiet uden reel spidskandidat til kommunalvalget i november 2021 - og derfor er jagten på den, der skal videreføre partiets over 110 år lange periode som overborgmesterparti i København begyndt.

Hvem er i stand til det? Og hvilken arv efterlader Frank Jensen sig efter mere end ti år på posten som overborgmester?

Det dykker vi ned i i dagens udgave af Altinget Ajour. Gæsterne er chefredaktør Jakob Nielsen og redaktør for Altinget Hovedstaden Kasper Kaasgaard.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

20 år efter spindoktoren gjorde sin entré i dansk politik, bliver han eller hun stadig set som et sygdomstegn i vores demokrati.

I denne ferieudgave kan du lytte til en oplæst artikel fra Altingets magasin om de særlige rådgivere. Artiklen er skrevet af Simon Ankjærgaard, og den er læst op af Tore Keitum Fisker fra strillo.com.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Radikale er under Morten Østergaard blevet partiet, V og S partier skal afsværge for at få regeringsmagten. Altingets magasinredaktør ser på Østergaards arv og frem mod tiden med Sofie Carsten Nielsen som politisk leder.

Onsdag blev en dramatisk dag i dansk politik, da Radikales politiske leder, Morten Østergaard, måtte trække sig fra sin post, efter at han blev nødt til at indrømme, at han havde krænket sin partikollega Lotte Rod.

For seks år siden overtog Østergaard et svækket Radikale, da Margrethe Vestager i 2014 pludselig tog til Bruxelles for at blive dansk EU-kommissær. Men i de seks år, han nåede at bestride posten som politisk leder, satte han en hårdtslående, kompromisløs og aktivistisk kurs, der ganske vist skaffede partiet stor fremgang ved EP19 og FV19, men samtidig lukkede af for ministerkontorerne.

Det er analysen fra Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, der ser nærmere på Morten Østergaards afgang, tiden med Sofie Carsten Nielsen - og hvad kampvalget om posten som politisk leder betyder for partiet.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Embedsværket skal sige hurtigere fra, når ministeren vil bryde loven. Det er budskabet fra en tidligere central kontorchef fra Statsløsekommissionen, der nu ser de samme problemer gentage sig i Støjberg-sagen. Hun har givet et stort interview til Altinget.

Dorit Hørlyck var en af de helt centrale embedsmænd i Statsløsesagen, da hun sad som kontorchef i Indfødsretskontoret i Integrationsministeriet fra 2004 til 2012.

I 2013 sad hun selv i vidnestolen i Statsløsekommissionen og skulle svare på spørgsmål fra advokaterne om hendes ageren i sagen.

Hun ser nu flere elementer gentage sig til kommissionsafhøringerne om Inger Støjbergs instruks.

Til de afhøringer er hun selv til stede på tilhørerpladserne - som en af de få privatpersoner. Både af ren og skær interesse for sagen, og også fordi hun aldrig fik vurderet sit eget ansvar i Statsløsekommissionen, og derfor ikke kan lægge sagen fra sig.

I et stort interview med Altingets magasin fortæller hun om, hvordan sagen dengang påvirkede hende, og hvorfor hun nu har behov for at råbe op.

“Jeg er så ked af, at sådan en sag kommer op igen. Det er jo nøjagtigt det samme problem. Burde man have gjort mere for at sige fra,” spørger hun.

I begge sager har embedsmændene været underlagt et politisk pres for en bestemt udvikling på kant med loven, og det har rejst spørgsmålet, om embedsmændene i tilstrækkelig grad har fået sagt fra.

Dengang hun selv havde ansvaret for at sige fra over for en ulovlig sagsbehandling, tænkte hun slet ikke i de baner.

“Man synes, at man prøver at få hende (Birthe Rønn Hornbech, red.) til at indse, at det ikke er i orden. Men at skulle gå til Statsministeriet og sige, at vi altså ikke kan få hende til at makke ret. Det er et langt og stort skridt,” siger hun.

Nu råber hun op, så fremtidens embedsmænd ikke begår samme fejl som hende.

Den sag kan du høre mere om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Sine Riis Lund er gæst. Hun er embedsværksredaktør på Altinget og har skrevet magasinartiklen med Dorit Hørlyck.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Landets største kommune har store ambitioner. Men kan de indfries? I denne udsendelse forklarer Altingets nye hovedstadredaktør, Kasper Kaasgaard, hvordan og hvorfor Altingets nye 

medie skal dække Danmarks hovedstad.

Kan København nå at blive CO2-neutral inden 2025?

Det er i hvert fald et af de ambitiøse mål, som Københavns Kommune har stillet for sig selv, og som kommunalpolitikerne i borgerrepræsentationen skal forsøge at indfri.

Og det er bare et af emnerne, som Altingets nye hovedstadsportal kommer til at beskæftige sig med. Kommunen står nemlig også over for store anlægsprojekter med enorme investeringer, og arbejder for at indfri målene om minimumsnormeringer på rekordtid.

Og når København - landets mest folkerige kommune - afprøver løsninger på eksempelvis velfærdsområdet, har de potentiale til at danne skole på nationalt plan.

I dagens udgave af Altinget Ajour kan du høre mere om, hvorfor Altinget vil dække København tæt, når hovedstadsredaktør, Kasper Kaasgaard, er på besøg i stedet.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiet, Konservative og Nye Borgerlige nyder alle tre godt af, at Venstres opbakning blandt vælgerne er svundet ind. Det viser en ny analyse af, hvordan vælgerne har flyttet sig siden valget i 2019.

Det kan du høre mere om i denne udsendelse, som er en oplæst artikel af Emma Qvirin Holst, og som Strillo.com har læst op for Altinget.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.