Altinget Ajour

Altinget Ajour

Download on the App Store
  • Favorites

    63

    Followers

  • Typical duration

    29 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Altinget Ajour episodes

  • Ajour #319: De sidste forhandlinger mellem EU og briterne venter - det betyder de for Danmark

    Forhandlingerne om en fri- og samarbejdsaftale mellem EU og Storbritannien strammer til, og en ny no deal-situation er en reel risiko. Hvad er der på spil for Danmark? Lyt med i dagens episode.


    Det er især fiskerne på vestkysten, der for tiden holder ekstra øje med, hvad EU og Storbritannien for tiden forhandler om.


    Briterne har fysisk forladt Bruxelles og EU-institutionerne, men endnu fungerer samarbejdet på den overgangsordning, som de to parter i sidste omgang blev enige om.


    Den udløber ved årsskiftet, og derefter skal det fremtidige forhold være på plads. På trods af forsinkelserne som coronakrisen har forårsaget, så bliver forhandlingerne dog ikke forlænget.


    Det slog premierminister Boris Johnson fast i mandags, og derfor har man nu ekstra travlt med at finde en løsning. Selv uden en coronakrise var tidsplanen presset.


    Men hvad er der så på spil for Danmark? Og hvordan spiller det internationale storspil ind i aftalen?


    Det debatterede medlemmerne af Europa-Parlamentet, Morten Helveg Petersen og Søren Gade, da Altinget holdt sommermøde i sidste uge. I denne udgave af Altinget Ajour kan du høre en nedklippet udgave af den debat, hvor Altingets chefredaktør er vært.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    17 min
  • Ajour #318: Hvad fortæller det om den danske økonomi, at vi nu får kontanter ind på kontoen?

    Det er ikke hver dag, at politikerne bliver enige om at udbetale penge direkte ind på borgernes konti. Godt nok er pengene danskernes egne - men hvad siger den beslutning om tilstanden for dansk økonomi? Økonom Søren Hove Ravn er dagens gæst.


    Tre ugers feriepenge bliver sat ind på danskernes konto, og de skal være med til at stimulere den danske økonomi, så der bliver holdt gang i hjulene.


    Men i virkeligheden ved ingen, hvordan økonomien i virkeligheden har det, før de forskellige hjælpepakker er helt udfaset. Indtil da er den danske økonomi på doping, forklarer Søren Hove Ravn.


    Han er lektor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet, og klummeskribent i Altingets magasin. Han forklarer i denne udsendelse om bevæggrundene for feriepenge-beslutningen, og hvad der egentlig skal til, før økonomien er ovenpå igen.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    13 min
  • Ajour #317: Rossen er ude - hvad gør Mette Frederiksen nu?

    Mette Frederiksens højre hånd igennem ti år, Martin Rossen, har sagt sin stilling op i Statsministeriet. Hvad har det af betydning for statsministeren? Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, og magasinredaktør, Esben Schjørring, er i studiet.


    Mette Frederiksen har gentagne gange givet udtryk for, at Martin Rossen har været en stor del af den fremgang, som Socialdemokratiet har oplevet.


    Men nu skal landets statsminister køre det projekt videre alene, som de to har arbejdet tæt sammen for at skabe.


    Stabschefen i Statsministeriet har nemlig valgt at sige sin stilling op og i stedet tiltræde en stilling i Danfoss som senior vice president.


    Men hvor efterlader det så regeringen og det projekt, som Rossen har været så central i opbygningen af? Og hvad betyder udviklingen for Mette Frederiksen?


    Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, og Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er i studiet for at analysere på den.


    30 år, 45 partisoldater, 135 forbindelser: Her er det socialdemokratiske netværk, der erobrede regeringsmagten sidste år


    Frederiksens netværk: Først erobrede de partiet, så vandt de regeringsmagten


    Det socialdemokratiske netværk: En historie om partier, magt og politisk forandring

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    14 min
  • Ajour #316: Sådan kan Danmark blive en stærkere spiller i Arktis

    En rapport fra DIIS har fundet frem til fem anbefalinger for, hvordan Danmark, Færøerne og Grønland fremover kan stå stærkere i Arktis-regionen. Altingets Arktis-redaktør forklarer nærmere i dagens udsendelse.


    Den nuværende Arktis-strategi udløber med udgangen af året.


    Derfor er debatten begyndt om, hvordan Kongeriget Danmark fremover skal positionere sig og forbedre sin stilling i Arktis-regionen, når den næste ti-årige strategi skal udformes.


    Her er en af de fem anbefalinger, at Danmark, Færøerne og Grønland internt skal sikre klare linjer for, hvornår man vil - og ikke vil - tage imod udenlandske investeringer, som eksempelvis fra Kina.


    Derudover er anbefalingen, at Danmark indlemmer Færøerne og Grønland mere i de sikkerhedspolitiske spørgsmål.


    Altingets Arktis- og forsvarsredaktør, Andreas Krog, forklarer mere om forslagene i rapporten, og tilstanden i Kongeriget, i dagens udgave af Altinget Ajour.


    Rapportens fem anbefalinger lyder:

    • Kongeriget bør søge at fremme dialogen mellem Rusland og de andre arktiske stater sideløbende med Kongerigets og Vestens generelle tilgang til Rusland efter Ukrainekrisen.


    • Kongeriget bør arbejde på etableringen af et nyt forum, hvori sikkerhedspolitiske spørgsmål kan drøftes blandt arktiske stater.


    • Kongeriget bør nøje følge den russiske og kinesiske adfærd i regionen og arbejde proaktivt med amerikanerne om at imødegå deres og Kongerigets bekymringer knyttet hertil.


    • Kongeriget bør fortsætte den nuværende kurs i retning af mere inddragelse og informationsdeling mellem Danmark, Grønland og Færøerne i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.


    • Kongeriget bør styrke dialogen om at opstille fælles røde linjer internt i Rigsfællesskabet med hensyn til udenlandske investeringer i Arktis og Nordatlanten.


    - Fakta fra Kilde: Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    12 min
  • Ajour #315 med Holstein: Konservative er ved at kæmpe sig ud af sit lillebrorkompleks

    Venstre er det største parti i blå blok, og i lang tid har Konservative bakket dem op. Men nu har Konservative fået mere selvtillid forsøger derfor at kæmpe sig ud af rollen som lillebror til Venstre.


    Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, kan godt sætte sig i Jakob Ellemann Jensens sted.


    Pape har også prøvet at blive ny formand før forventet, og når det sker, tager det tid at finde sine ben. Det sagde K-formanden i Altingets gård efter sin partiledertale fredag.


    Men på trods af forståelsen, så har de to partiers tilstand - hvor Venstre møder modvind og Konservative går frem i målingerne - gjort, at Konservative forsøger at udnytte momentum til at vriste sig fra af det image, at partiet er lillebror til Venstre.


    Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer i denne udgave af Altinget Ajour på forholdet imellem Konservative og Venstre.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    13 min
  • Ajour #314 med Holstein: Enhedslisten er blevet de pragmatiske, Radikale de ultimative

    Enhedslisten er ikke lige så krigerisk i sin kommunikation, som de tidligere har været. De ultimative krav leverer Radikale i stedet. “De to partiers stil har nærmest krydset hinanden,” siger Altingets politiske kommentator.


    Enhedslistens tidligere politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen leverede en efterhånden legendarisk kommentar i 2012, da den daværende Helle Thorning-regering indgik en skatteaftale med Venstre frem for Enhedslisten.


    "Det er at pisse på vælgerne," sagde Johanne Schmidt-Nielsen dengang.


    Siden da har piben fået en anden lyd hos Enhedslisten, der i det store hele er tilfreds med den fordelingspolitiske retning, som Mette Frederiksens socialdemokratiske regering har lagt, og ikke kaster om sig med ultimative krav og krigerisk retorik. Radikales politiske leder, Morten Østergaard, har derimod været mere ultimativ i sin kommunikation til Mette Frederiksen.


    Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer i dagens udsendelse på Enhedslistens mere pragmatiske tilgang over for Socialdemokratiet og på, hvordan Radikale er blevet de ultimative i debatten.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    12 min
  • Lyt til hele Morten Østergaards tale fra Altingets Sommermøde

    Morten Østergaard talte ved Altingets Sommermøde onsdag, og her kan du lytte til hele hans tale, som Erik Holstein har analyseret på i afsnit nummer 313. Find det i dit podcast-feed.


    I denne udsendelse kan du også lytte til Østergaards efterfølgende samtale med Søren Lippert fra TV 2 News.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    32 min
  • Ajour #313 med Holstein: “Radikale har intet blåt alternativ”

    Det alternative flertal med de blå partier er ikke operationelt for Radikale, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Han analyserer på Radikales strategi og forhold til Socialdemokratiet i dagens udsendelse.


    Forholdet mellem Radikale og Socialdemokratiet har visse udfordringer.


    De to partier er uenige om EU-budgettet, om udlændingespørgsmål og om hastigheden for, hvor hurtigt klimaproblemerne skal løses.


    Derfor var forholdet imellem de to partier også i fokus, da Morten Østergaard onsdag talte ved Altingets Sommermøde.


    Forholdet har også før til, at Morten Østergaard holder kontakt til Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen. Men Radikale kan ikke finde et alternativ i blå blok, der vil virke på sigt, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.


    Han analyserer på Radikales forhold med Socialdemokratiet og partiets forsøg på at skabe alternative flertal i dagens udsendelse.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    14 min
  • Ajour #312: Det socialdemokratiske netværk viser, hvordan Mette Frederiksens stil er anderledes fra Foghs

    Find link til feature her, og til infografikken her.


    Mette Frederiksen og Socialdemokratiets fundament er spredt ud over flere mennesker. Den stil er anderledes fra Anders Fogh Rasmussens i begyndelsen af 00'erne, og den stil kan både være en fordel og en ulempe for hende.


    På fire år har det nye Socialdemokrati erobret magten og indtaget regeringskontorerne.

    Altinget har kortlagt det socialdemokratiske netværk, der viser, hvordan politikerne og rådgiverne går mange år tilbage - hvordan de er blevet rundet af ungdomspartiet, er steget i graderne sammen, ses på kryds og på tværs, og hvordan nogle af dem endda er gift.

    Mange personer står bag genrejsningen af partiet, og det viser en historie om et stærkt fundament for Socialdemokratiet.

    Sammenligninger står ligeledes i kø. Denne begyndelse minder også om Anders Fogh Rasmussens genrejsning af Venstre, og det politiske landskab ligeledes er sammenligneligt.

    Der er dog også klare forskelle på Frederiksens og Foghs måde at komme til magten på. Altinget Ajour ser i dagens udgave nærmere på det socialdemokratiske netværk. Dagens gæst er magasinredaktør Esben Schjørring.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    19 min
  • Ajour #311 om Seruminstituttets hjemsendte direktør: En for sen underretning om en genial opfindelse

    Midt i en historisk sundhedskrise har Statens Serum Instituts egentlige direktør været sendt hjem. Indtil nu har årsagen været ukendt, men nye dokumenter kaster lys over sagen. Altingets forskningsredaktør forklarer.


    Mads Melbye er Statens Serum Instituts egentlige direktør, men under coronakrisen har man ikke set meget til ham på de mange pressemøder.


    I stedet har faglig direktør, Kåre Mølbak, været afsender på Instituttets viden. Melbye har nemlig været sendt hjem fra sit job som direktør i snart syv måneder.


    Hvorfor han er det, er endnu ikke blevet oplyst, men Altinget har fået en indsigt i ny viden om sagen, som indtil nu har været ukendt for offentligheden.


    Dokumenter viser, at Melbye havde gang i at patentere en ny opfindelse, som potentielt kan hjælpe kvinder med at undgå at føde for tidligt. Men i den proces har Melbye underrettet sine overordnede i Sundhedsministeriet for sent, vurderer forskere til Altinget, der mener, at Melbye har handlet ulovligt. 


    På den anden side afviser Melbyes advokat forklaringen og kalder Altingets journalistik om sagen fejlagtig. Advokaten er dog efterfølgende ikke henvist til, hvor de faktuelle fejl er i dækningen. Læs hele advokatens kommentar i denne artikel.


    Altingets forskningsredaktør, Chris Lehmann, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    14 min

About Altinget Ajour

From the publisher's feed

På Altinget er vi eksperter i politik, og derfor giver vi dig to gange om ugen baggrund, perspektiv og sammenhæng for de vigtigste politiske historier i Danmark og EU.

Hosted on Acast. See

Best of Altinget Ajour

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Altinget Ajour

Udsyn by DR

Udsyn

30 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

27 Listeners

BorgenUnplugged by Qvortrup Media

BorgenUnplugged

33 Listeners

Kampagnesporet by Jyllands-Posten

Kampagnesporet

30 Listeners

Radio Information by Dagbladet Information

Radio Information

14 Listeners

Magten by DR

Magten

16 Listeners

Altinget taler om Europa by Altinget

Altinget taler om Europa

6 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

16 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

13 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

31 Listeners

Under gulvtæppet by Jyllands-Posten

Under gulvtæppet

5 Listeners

Sig det' løgn by RADIO IIII

Sig det' løgn

3 Listeners

Øverste hylde by Ekstra Bladet

Øverste hylde

5 Listeners

#dkpol by Altinget.dk

#dkpol

7 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

13 Listeners