Altinget Ajour

Et år efter valget er blå blok mere fragmenteret end samlet. For Nye Borgerlige peger pilen opad, mens partiets største parti, Venstre, stadig kæmper med opbakningen. Altingets politiske kommentator gør status over de blå partier.

For ét år siden valgt Socialdemokratiet og rød blok valget, og siden da har især Socialdemokratiet udbygget den opbakning, de dengang fik fra befolkningen.

I blå blok kæmper partierne stadig med at finde fodfæste, og der er endnu ikke defineret et fælles projekt for de borgerlige partier.

Nye Borgerlige rammer et nyt højdepunkt i den seneste måling, men så længe blå blok kun har meget små chancer for at vinde næste valg, vil de hver især i højere grad arbejde for sig selv, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

I denne udgave af Altinget Ajour ser han nærmere på Nye Borgerlige, Venstre, Liberal Alliance og Konservatives form et år efter valget.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Arne skal have tidligere pension, fordi han er nedslidt. Nu vil fagforeningen 3F have regeringen til at give Bjarne, der er blevet fyret på grund af corona, mere i dagpenge. Han er en del af en ny kampagne fra 3F, og han bliver nu taget med ind i trepartsforhandlingerne.

Regeringen, erhvervslivet og fagforeningerne begyndte tirsdag aften på nye trepartsforhandlinger om udfasning af hjælpepakkerne.

I de forhandlinger smed 3F et nyt navn i bunken. Nu taler fagforeningerne ikke kun om Arne - nu taler de også om Bjarne. Og hvor førstnævnte skal have tidligere pension, så skal sidstnævnte have mere i dagpenge.

For Bjarne er eksemplet på en uretfærdig politik under coronakrisen, mener 3F. Flere ufaglærte har mistet sit arbejde og er dermed endt på dagpenge, mens andre har været heldige at blive hjemsendt og få mere udbetalt om måneden takket være hjælpepakkerne.

Fagforeningerne råber i forvejen op om, at dagpengene bør være højere, fordi de over tid er blevet udhulet.

Altinget Ajour ser nærmere på Bjarne og de nye krav i dagens udgave af Altinget Ajour. Dagens gæst er arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kommunerne vil forsøge at spare på konsulentbruget, og så skal kommunerne bygge sig ud af coronakrisen. Altinget Ajour sætter fokus på den nye økonomiaftale i dagens udsendelse.

Sent fredag eftermiddag præsenterede regeringen og kommunerne en aftale for de to parters økonomi for 2021.

Her blev de store hovedtemaer konsulenter og byggeri. Fra næste år vil kommunerne forsøge at spare en halv milliard på konsulenter, mens kommunerne får 2,5 milliarder kroner mere til at bygge for.

Altinget Ajour analyserer sig igennem den nye økonomiaftale med hjælp fra kommunalpolitisk analytiker på Altinget, Kim Rosenkilde.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Danmark har opgivet at udvikle en smittesporings-app selv og bygger nu i stedet oven på Google og Apples teknologi. Samtidig har et hidtil ukendt notat givet indblik i, hvor meget den gamle danske app skulle overvåge. Forstå udviklingen her.

_____________________________

En rent danskudviklet app, der skulle opspore smittespredningen i Danmark, er blevet lagt i skuffen.

I stedet vil Danmark nu lave en app, der bygger på Google og Apples teknologi, sådan at de to udbyderes teknologi bliver udnyttet til fulde.

Et notat har samtidig givet indblik i, hvor meget en rent danskudviklet app skulle kunne overvåge. Hidtil har meldingen været, at den kun skulle bygges på bluetooth-teknologi, men et notat viste, at app’en også kunne benytte sig af GPS-teknologi.

Hvad betyder alt det - og hvordan hænger sagen sammen?

Det svarer Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, på i dagens udgave af Altinget Ajour.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De EU-lande, der er i knæ på grund af coronavirussen, skal på benene igen, så de igen kan få gang i hjulene - og så der ikke opstår en dominoeffekt i Europa. Det mener en tidligere generaldirektør i EU-kommissionen.

I sidste uge overtog Frankrigs præsident Macron og Tysklands kansler Merkel den europæiske dagsorden, da de gik på banen og foreslog store hjælpepakker til de coronaramte EU-lande.

Efterfølgende har EU-kommissionen præsenteret en såkaldt genopretningspakke, der lyder på 5600 milliarder kroner. Heraf skal en god del af dem gives som støtte - 3700 milliarder kroner - og de resterende 1900 milliarder kroner skal gives som lån.

Og netop fordelingen af lån og støtte er en stor knast i forhandlingerne på europæisk niveau. 

Uanset fordelingsmetoden, så har de europæiske lande interesse i at få de lande, der er i knæ, på benene igen. Vores økonomier er nemlig så meget svejset sammen - hvis ikke direkte, så indirekte - at alle vil gavne af det.

Det mener Claus Haugaard, der er tidligere generaldirektør i EU-kommissionen og tidligere kabinetschef for flere danske kommissærer. 

Altingets europapolitiske analytiker - og EU-podcastvært, Thomas Lauritzen, har interviewet ham om genopretningspakkerne i denne udgave af Altinget Ajour.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Covid-19 har udskudt flytningen af børnefamilierne på Sjælsmark. Indberetningerne om blandt andet vold på stedet fortsætter. Hvordan ser fremtiden ud for Sjælsmark? Altinget Ajour gør status på udrejsecentret i dagens udsendelse.

___________________________________

Mere end en tredjedel af indberetningerne på Sjælsmark er vold og trusler mellem beboerne.

Det viser den seneste opgørelse, som Altinget har fået aktindsigt i. Siden børnefamilierne flyttede ind på centret i december 2016 har der været 259 indeberetningssager i alt.

Det er da også meningen, at børnefamilierne skal ud af centret - men coronakrisen har udskudt den planlagt flytning.

Hvad er de politiske hensyn, som Socialdemokratiet skal tage i denne sag? Og hvem bliver tilbage på Sjælsmark, når familierne er flyttet?

I dagens udsendelse gør Altingets børne- og socialredaktør, Simon Lessel, status på Sjælsmark.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter Støjbergs afhøringer søndag og mandag tog sagen om adskillelsen af de unge asylpar en ny drejning. Chefredaktør på Altinget, Jakob Nielsen, forklarer om den sag i dagens udsendelse.

__________________

Ifølge Inger Støjberg handlede ministeriet efter reglerne, selv om man kommunikerede noget andet udadtil.

Internt blev adskillelsen af de unge asylpar gjort på baggrund af en individuelle vurderinger af hvert par, fortalte den tidligere udlændinge- og integrationsminister, da hun blev afhørt af Instrukskommissionen søndag og mandag.

Det underbyggede hun med et internt ministerdokument, der skulle bakke op om netop det. Det var kun udadtil, at ministeriet kommunikerede noget andet.

Udspørgeren under afhørerne forholdt sig dog fortsat kritisk til den forklaring, og tilsidst i afhøringerne kom en ny drejning på sagen, da ministeren måske har givet forkert svar til Folketinget.

I dagens udsendelse samler Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, trådene efter to dages afhøringer af den tidligere udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Første fase af regeringens klimaudspil blev kritiseret for at mangle svar på centrale klimaspørgsmål, og så blev selve præsentationen af udspillet afholdt i Finansministeriet - har finansministeren overtaget klimastokken? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse.

____________________________________________

Da første fase af regeringens klimaplan blev præsenteret i sidste uge var finansminister Nicolai Wammen, energi- og klimaminister Dan Jørgensen og miljøminister Lea Wermelin til stede.

Men på trods af at hovedtemaet var klima, så var det manden på pengekassen - Nicolai Wammen - der præsenterede forslaget for de fremmødte.

Er den rollefordeling bare en tilfældighed - eller har coronakrisen gjort, at den grønne omstilling nu handler mere om pengene i kassen?

Efterfølgende blev regeringen ligeledes kritiseret for ikke at tage fat på nogle af de helt store slagsmål, der venter på klimaområdet, i udspillet.

Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, forklarer om klimaudspillet i dagens udsendelse.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Instrukskommissionen skal give svar på, hvor meget embedsmændene skal råbe op, hvis lovgivningen bevæger sig på kanten af loven. Altinget Ajour ser også på hvad årsagen er til, at der over de seneste ti år har været flere kommissioner end før.

_________________________

Hvis embedsmænd siger fra over for en minister, hvor tydeligt skal de så sige fra?

Det er et af hovedspørgsmålene i den Instrukskommission, der skal forsøge at komme til bunds i sagen om Inger Støjbergs adskillelse af de såkaldte barnebrude.

I dagens udgave af Altinget Ajour er professor i forvaltningsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, Michael Gøtze, gæst og forklarer om den sag.

Han uddyber samtidig, hvad årsagen kan være til, at der fra 2009 til 2019 har været syv kommissioner af denne slags, hvorimod der fra 1999 til 2009 var tre.

Læs opdateringen fra onsdagens afhøring med daværende departementschef i Udlændinge og Integrationsministeriet her.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.