Altinget Ajour

Altinget Ajour

Download on the App Store
  • Favorites

    63

    Followers

  • Typical duration

    29 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Altinget Ajour episodes

  • Ajour #291: USA’s charmetogt i Grønland handler i virkeligheden om USA selv

    America First har været Donald Trumps mantra igennem hele præsidentperioden, og det er også baggrunden for, hvorfor amerikanerne har fundet penge frem til grønlænderne.

    _________________________________________


    Det storpolitiske spil i Grønland fortsætter.


    Først ville USA købe landet, og nu har amerikanerne så fundet 83 millioner kroner frem i form af en hjælpepakke til udvikling i Grønland på bestemt områder.


    Men Grønland har også trukket stor interesse til sig fra Kina tidligere, og det er i det lys, at man også skal se USAs ageren for tiden. USA vil nemlig fastholde sin magt i arktis-området, og et stærkere forhold til Grønland kan vise sig vigtigt for USA. 


    Oveni det hele udestår dog, at amerikanerne har opsagt store kontrakter, der har sikret en god pose penge til de grønlandske landskasser.


    Altingets arktisredaktør, Andreas Krog, forklarer den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.


    Læs Andreas Krogs portræt af Carla Sands her: https://www.altinget.dk/artikel/millionstoette-til-groenland-blev-kronen-paa-vaerket-for-trumps-energiske-spydspids

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    12 min
  • Ajour #290: Derfor er kulturaktørerne utilfredse med Joy Mogensen

    Kulturminister Joy Mogensen (S) bliver ofte mødt af kritik fra kulturaktørerne, der blandt andet har været utilfredse med hendes måde at håndtere problemerne i kulturlivet under coronakrisen. Men utilfredsheden er mere generel og gælder også for Socialdemokratiets generelle tilgang til kulturen.

    ___________________________


    Coronakrisen har ramt kulturlivet hårdt, og eksempelvis festivaller og spillesteder har mistet al deres indtægt under virusudbruddet.


    De første hjælpepakker kunne ikke hjælpe de hårdtramte kulturinstitutioner, og der skulle gå mange uger og meget tovtrækkeri, før der blev strikket en hjælpepakke sammen, der rent faktisk hjalp.


    Det førte til meget kritik af kulturminister Joy Mogensen, og utilfredshed generelt med Socialdemokratiets tilgang til kultur.


    Det har blandt andet også ført til, at flere aktører har villet have forhandlinger flyttet væk fra Kulturministeriet og over i stærkere ministerier.


    Altingets kulturredaktør, Peter Pagh-Schlegel, forklarer om utilfredsheden i dagens Altinget Ajour.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    16 min
  • Ajour #289: Hvornår ved vi, hvilken af de skandinaviske strategier der er bedst?

    Danmark og Norge har valgt én tilgang mod coronavirussen, Sverige en anden. Hvornår mener forskerne, at man kan give et svar på, hvilken af strategierne, der har været bedst? Det spørgsmål kan besvares på flere måder.

    _________________________


    Danmark og Norge har mere eller mindre indført de samme restriktioner, mens svenskerne har fået meget omtale for deres mindre restriktive tilgang.


    Det er dog ikke, fordi at svenskerne slet ikke har indført tiltag imod coronavirussen, men Sveriges skandinaviske naboer har forsøgt at tøjle virussen med en hårdere tilgang.


    Sverige har flere døde, men er det stadig inden for det forventede? Og hvilke parametre mener forskerne, at man skal inddrage, når spørgsmålet om hvilken strategi, der har været bedst, skal besvares?


    Altingets journalist, Martin Mauricio, er gæst i dagens Altinget Ajour.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    16 min
  • Ajour #288: Coronakrisen har ændret magtbalancen i udligningsforhandlingerne

    Socialdemokratiets lækkede dokument under udligningsforhandlingerne betød, at partiet for første gang var en smule presset. Men så tog coronakrisen over. Nu begynder forhandlingerne igen og regeringspartiet går ind til dem med stor folkelig opbakning.

    __________________________


    Det er efterhånden længe siden, at der er blevet talt om andet end coronavirus i den offentlige debat.


    Men et af de sidste emner, der beskæftigede toppolitikerne på Christiansborg var kommunal udligning, og ikke mindst det lækkede dokument, som Socialdemokratiet ved en fejl kom til at sende til Jyllands-Posten.


    I dokumentet stod beskrevet, hvordan Venstre skulle grilles i medierne for de sager, de tog med ind i forhandlingslokalet. Et rum, der ellers bliver set på som fredet.


    Derfor havde Venstre kortene på hånden til den forhandling, men siden da er der løbet meget vand under broen, og nu står Socialdemokratiet og regeringen stærkere end længe i meningsmålingerne.


    Hvordan skrider de forhandlinger frem? Har dokumentet stadig betydning for forhandlingerne - og kan Venstre stadig presse Socialdemokratiet til forhandlingerne?


    De spørgsmål svarer Altingets kommunalredaktør, Kim Rosenkilde, på i dagens udsendelse.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    15 min
  • Ajour #287 med Holstein: Coronavirussen har sat oppositionen på en umulig opgave

    Socialdemokratiet er stormet frem i meningsmålingerne under coronakrisen, men det har også været vanskeligt for oppositionspartierne at gøre opmærksomme på sig selv. Altingets politiske kommentator tager temperaturen på folketingspartierne i denne udsendelse.

    ______________________________


    Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har taget stort set al fokus under coronakrisen, og kritikken fra partierne på Christiansborg har været fraværende.


    Det har været en del af den borgfred, som politikerne har fulgt under coronavirussens udbrud, og i de seneste målinger har Socialdemokratiet bare kunne se opbakningen i meningsmålingerne storme i vejret.


    Men den politiske verden er ved at blive normaliseret, og det vil med al sandsynlighed betyde, at Socialdemokratiet vil miste den opbakning igen.


    I dagens udsendelse ser Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, nærmere på partiernes styrke i takt med at debatten på Christiansborg bliver normaliseret.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    15 min
  • Ajour #286: Der mangler stadig afgørende viden, før børnene kan lege frit igen

    Det tyder på, at børnene bliver mindre ramt af covid-19 end voksne. Men den sidste viden mangler, før man endeligt kan konkludere på antagelserne. Altingets børneredaktør forklarer, hvad vi ved og ikke ved om børn og coronavirus.

    ________________________________


    Børnene er blevet sendt tilbage i daginstitutioner og i de mindste klasser i skolerne.


    Men det er fortsat underlagt de samme retningslinjer, som resten af befolkningen er, og skal i løbet af dagen fortsat holde afstand for at undgå at smitte og blive smittet.


    Men viden fra Island og Norge tyder på, at børn bliver mindre ramt af coronavirus, hvis de bliver syge, og viden fra Danmark viser, at børn udgør en meget lille procentdel af de smittede med covid-19. https://files.ssi.dk/COVID19-epi-trendogfokus-15042020-j6sk


    Men alligevel er børnene underlagt de samme retningslinjer som de voksne. Altingets børneredaktør, Simon Lessel, forklarer, hvorfor det er tilfældet i dagens udgave af Altinget Ajour.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    11 min
  • Ajour #285: På torsdag venter endnu et definerende øjeblik for EU-samarbejdet

    Skal EU hjælpe de coronaramte lande i Sydeuropa på benene igen med fælles lånemetoder? Det spørgsmål er centralt før torsdagens video-topmøde, hvor stemningen imellem landene forud for mødet ikke ligefrem har været god.

    ________________________________


    Italien og Spaniens økonomier er hårdt ramt som konsekvens af coronavirussen.


    Derfor bør EU finde en måde at hjælpe de hårdest ramte lande på benene igen, mener Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Han vil genoplive de såkaldte euroobligationer og omdøbe dem til coronaobligationer, så eksempelvis Italien og Spanien kan få mulighed for at låne penge billigere. 


    Men den idé møder ikke umiddelbart opbakning blandt alle EU-landene. Tyskland, Holland og Danmark er nogle af nej-sigerne.


    Hvad består Macrons idé af, og hvorfor er de to lejre så uenige? Det er nogle af spørgsmålene, som Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, svarer på i dagens udsendelse forud for videotopmødet, der har stor betydning for det interne forhold medlemslandene imellem.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    15 min
  • Ajour #284: Sådan vil Google, Apple og den danske stat føre digital kamp imod coronavirussen

    Google og Apple vil i fællesskab kæmpe imod corona, og en dansk app er på trapperne. Lige nu fungerer dén dog ikke på iPhone. Lyt til denne udsendelse om, hvordan apps skal hjælpe til imod covid-19.

    ________________________________


    Der er blevet præsenteret flere digitale tiltag, der skal hjælpe til i kampen imod unødig spredning af coronavirussen.


    Google og Apple har lanceret en fællesindsats, og en dansk app fra officielt hold skal hjælpe danskerne med at smitte mindre, og gøre myndighederne klogere på danskernes færden.


    Den danske udgave er dog støt på stor modstand, fordi den ikke umiddelbart fungerer med Apples styresystem, og derfor ikke fungerer med iPhone.


    Og hvad er det egentlig, at Google og Apple har sagt, at de vil hjælpe til med i kampen mod coronavirus?


    Det er nogle af spørgsmålene, som Altingets digitale redaktør, Chris Lehmann, svarer på i dagens udsendelse.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    13 min
  • Ajour #283 med coronaoverlæge: Urealistisk med hurtig vaccine - der går let halvandet til to år

    En vaccine i år er urealistisk, mener overlæge på Hvidovre Hospital, Thomas Benfield. Ud fra et lægeligt synspunkt ser han ikke flokimmunitet som en realistisk løsning på coronakrisen, fordi det vil koste for mange dødsfald.

    _______________________________________


    Efter fem uger med coronavirus i Danmark er overlægerne på de de danske hospitaler ved at lære virussen bedre at kende selv.


    Til at begynde med var forskerne og lægerne afhængige af beretninger fra eksempelvis Kina, men nu har virussen været så længe i Danmark, at de danske forskere selv kan drage konklusioner.


    Det gør blandt andet, at Thomas Benfield, der er overlæge og forsker på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, afviser at en vaccine vil være klar til at gøre en forskel på markedet i år, som ellers er blevet rapporteret tidligere.


    Benfield forklarer, at han tror, at der nærmere vil gå mellem halvandet og to år, før en vaccine er klar til at gøre en reel forskel. Han mener heller ikke, at strategien om naturlig flokimmunitet i landet er hensigtsmæssig, fordi for mange vil dø af den tilgang.


    Du kan også høre om forskellige testmuligheder i interviewet, som Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, har lavet.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    12 min
  • Ajour #282: Nu er indsatsen imod coronavirussen en politisk kampplads

    Folketingets partier skal forhandle om, hvordan Danmark skal åbnes mere, end hvad regeringen først havde planlagt. Fremover vil kampen imod covid-19 i højere grad være politisk, end hvad den var tidligere.

    __________________________


    Mette Frederiksen ændrede stil ved tirsdagens pressemøde.


    Før havde hun blot “orienteret” de øvrige politiske partier om, hvilke beslutninger regeringen havde truffet, men nu inviterede hun partierne med ind til at forhandle, hvordan man skal åbne Danmark mere i forbindelse med den danske exit-strategi.


    Det er nye toner fra statsministeren, og dermed kommer politik også til at fylde meget mere, når kampen imod coronavirussen skal føres.


    Hvorfor vælger statsministeren at gøre det nu? Og hvordan forsøger de øvrige partier at iscenesætte sig?


    Det sætter dagens Altinget Ajour fokus på, hvor Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, er gæst.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    20 min

About Altinget Ajour

From the publisher's feed

På Altinget er vi eksperter i politik, og derfor giver vi dig to gange om ugen baggrund, perspektiv og sammenhæng for de vigtigste politiske historier i Danmark og EU.

Hosted on Acast. See

Best of Altinget Ajour

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Altinget Ajour

Udsyn by DR

Udsyn

30 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

27 Listeners

BorgenUnplugged by Qvortrup Media

BorgenUnplugged

33 Listeners

Kampagnesporet by Jyllands-Posten

Kampagnesporet

30 Listeners

Radio Information by Dagbladet Information

Radio Information

14 Listeners

Magten by DR

Magten

16 Listeners

Altinget taler om Europa by Altinget

Altinget taler om Europa

6 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

16 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

13 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

31 Listeners

Under gulvtæppet by Jyllands-Posten

Under gulvtæppet

5 Listeners

Sig det' løgn by RADIO IIII

Sig det' løgn

3 Listeners

Øverste hylde by Ekstra Bladet

Øverste hylde

5 Listeners

#dkpol by Altinget.dk

#dkpol

7 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

13 Listeners