Rosende ord er regnet ned over Simona Vencko Tayannas nye digtsamling Smerterig siden udgivelsen for tre uger siden. Men nu kan K-Live fortælle, at et af digtene i den anmelderroste samling er plagiat. Vi taler med to af de anmeldere, som kastede roser efter de benhårde digte. Berlingskes Thea Torp ville skrive sin anmeldelse om, hvis hun havde vidst, at der var plagieret, mens Weekendavisens Lars Bukdahl mener, at digtene slår lige så hårdt nu som før.
Medvirkende: Thea Torp, film-, streaming- og litteraturanmelder ved Berlingske
Lars Bukdahl, litteraturanmelder ved Weekendavisen
Michael Katz Krefeld, forfatter
Inger Damsholt, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Emil Ludvigsen, Center for Digital Pædagogik
Vært: Casper Dyrholm
Producer: Anna Correll
Redaktør: Lasse Lauridsen