bevidst

bevidst

By Certificeret coach Pernille Lykke og aut. psykolog Nana TherkildsenEducationSelf-Improvement
Download on the App Store

bevidst episodes

  • #101 Taknemmelighed og utilstrækkelighed

    Følelsen af ikke at være nok eller ikke at leve op til bestemte standarder og idealer. Utilstrækkelighed.

    En følelse, der gør ondt indeni og som ofte kommer i følgeskab med splittelse. For en del af det vi gør føles, så rigtig og nødvendigt, men hvorfor skal vi så straffes med utilstrækkelighedsfølelsen.

    Netop det kigger vi ind i i denne episode, hvor vi også giver dig konkrete værktøjer til at mindre din utilstrækkelighedsfølese.


    Men det skal ikke være så trist det hele, så vi fylder på med taknemmelighed.Følelsen af at være forbundet til livet og andre mennesker. Hvorfor er denne følelse så vild og hvorfor kan den både give dig en bedre nattesøvn, et stærkere immunforsvar, en højere livskvalitet og meget mere.

    Vi har svarene til dig og så har vi som altid eksempler fra eget liv på, når tingene slet ikke er som vi ønsker dem.


    Lyt med, bliv inspireret og forstå de to vigtige følelser - utilstrækkelighed og taknemmelighed.


    Ps. Vi er hamrende taknemmelige over at du lytter med.

    Pps. Tak og taknemmelighed til jer 21 dejlige damer, der mødte op til det første Lev Kvinde event d.13 september og gjorde vores aften helt fantastisk og bare byggede på et bjerg af taknemmelighed og fællesskab. Tak.

    Andre episoder inden for samme tema:

    #98 Dårlig samvittighed

    #85 Forventninger og skuffelser

    #80 Positiv psykologi

    #74 Når du har alt, men ikke rigtig er glad

    #64 Skam

    #61 Hvorfor dans og venner er ubeskriveligt lækkert og sundt for dig

    #45 Ud med triggers - ind med glimmers

    31 min
  • #100 Feministisk økonomi - hvordan tager du lige den samtale

    Vi lovede jer gode svar og værktøjer til samtalen om feministisk økonomi aka omsorgsøkonomi, for det er en svær samtale at tage, men nøj hvor er den vigtigt.


    Så i denne episode øser vi ud af konkrete værktøjer til hvordan du kan starte denne samtale med din partner, på din arbejdsplads, med dine venner og generelt med alle på din vej.Det handler om samtalen om løn, om det andet og tredje skifte i hjemmet, om pension, om barsel og om hvordan du kan tage alle de samtaler i praksis.


    Er du lige dumpet ind fra højre, så er det en stor fordel at lytte episode 99 før du lytter denne, da vi i episode 99 lægger grundstenen i feministisk økonomi.

    Lyt med og stå meget stærkere i samtalen om den manglende omsorgsværdi i vores samfund, som rammer rigtig mange (især kvinder).


    Og hey skønne lytter. Så ramte vi sgu episode nr 100. 1000 tak til alle jer, som lytter med. Fællesskabet vokser og det er så vildt at have jer med. Af hjertet tak.

    Vil du udvide din viden på området, så er Emma Holtens nye bog Underskud en must have bog. Kæmpe cadeau til den herfra.




    #89 The Mental Load

    #51 Får du også kaffen galt i halsen, når der bliver sagt, at vi burde arbejde mere

    30 min
  • #99 Kvinde du er ikke noget værd - feministisk økonomi

    Al den omsorg, kærlighed og empati du giver i dit arbejde, til din familie og til dine nære relationer kan desværre ikke måles i kroner og øre, hvorfor den ikke tæller med, når vi i Danmark skal regne ud, hvor meget en mand/kvinde er værd. Her er det de kolde tal om dit bidrag til skattekassen, der tæller og så kan du selv gætte hvilket køn, som kommer dårligst ud af den sammenligning.

    Du er en underskudsforretning - sorry!


    I denne episode dykker vi ned i feministisk økonomi og ser på de mange dele af kvinders omsorgsarbejde, der hverken er hyldet eller økonomisk hædret for det de virkelig er - et enormt vigtigt, energikrævende og kompetent stykke arbejde. Som selvfølgelig ikke skal være gratis.

    Lyt med og få klarhed over, hvor tingene går skævt i samfundet, hvordan du kan få øje på steder i dit liv, hvor ligeværdet trænger til en justering og hvorfor det i det hele taget er vigtigt at gøre noget med.


    God lyttelyst


    Relevante episoder:

    #51 Får du også kaffen galt i halsen, når der bliver sagt, at vi burde arbejde mere

    #89 The Mental Load

    38 min
  • #98 Dårlig samvittighed - den forsvinder jo aldrig

    Du er nok skønne kvinde❤️💃🔥

    Vid det - altid og endnu mere, hvis du er ramt af dårlig samvittighed. Du er nok!

    I dagens episode går vi i dybden med den frustrerende og altoverskyggende dårlige samvittighed, som de fleste mennesker til tider står i.

    Balancen mellem arbejde og privatliv, mellem vigtige opgaver og nærværende forældreskab. Splittelse mellem engagement og ønsket om tilstedeværelse.
    Hvordan opleves den dårlige samvittighed, hvad kommer den af og hvorfor er den så pokkers svær at komme af med?
    Lyt med for at forstå og få gode ideer til hvordan du kan komme i gang med at få den dårlige samvittighed til at fylde mindre.
    Som altid er vi ydmygt taknemmelige for at I lytter med, og håber at I får nye tanker og egne refleksioner ind i jeres liv, så det kan leves så bevidst og helt som muligt.


    Andre episoder indenfor samme område:

    #67 Præstationssamfundet - er 12 tals pigen ægte?

    #64 og 65 om skam

    #50 At leve bevidst og være psykologisk fleksibel

    #15 Værdier - fundamentet for det meningsfulde liv


    Et genlyt med vores episode 69

    38 min
  • #97 Træthed og udmattelse efter ferien - overgangen til hverdag er benhård

    Synes du også at det er meget op af bakke at komme i gang efter ferien og at du er voldsomt træt allerede efter en uge - så er du ikke alene.


    Post ferie depression er et reelt eksisterende fænomen og det vil du høre mere om i denne episode, hvor du også vil blive helt klar over, hvad forskellen er på træthed og udmattelse.


    Vi dykker ned i de områder, der kræver energi ved opstart og omstilling og du vil efter denne episode have et klart overblik over, hvad der sker i kroppen efter en ferie og hvorfor det påvirker dit sind så meget.

    Som altid har vi konkrete værktøjer til, hvad du selv kan gøre for at få en smidigere start på hverdagen og også til at holde fast i de elementer, der bare var lækre fra ferien.

    Relaterede episoder du nok også vil synes om:

    # 89 The Mental Load - om al den usynlige energi kvinder bruger på at få tingene til køre rundt i hverdagen.


    Ønsker du at støtte os lidt på vores podcastrejse, så er alle beløb velkomne, og modtages med et ydmygt og hjerteligt tak ❤️ Støtte: Mobilepay-box 1249RV - småt er godt

    33 min
  • #96 Forsvarsmekanismer - du har dem også, men kender du dine?

    Om at reagere totalt irrationelt. Vi har alle forsvarsmekanismer og det er en stor fordel at kende dine, så du kan få dem ud af skyggen, hvor de ellers arbejder helt ubevidst og til tider ganske uhensigtsmæssigt.


    Få indsigt i hvad en forsvarsmekanisme helt konkret er og hvordan du kan arbejde med dine.

    Dagens afsnit er præget af mange eksempler, i håb om at det bliver nemmere at få greb om det der meget anvendte, men knap så konkrete begreb: forsvarsmekanismer

    Lyt med blive klogere på vores mere ubevidste sider.

    Et genlyt med episode 58

    41 min
  • #95 Hvad stjæler dit nærvær - og hvorfor er de så gode til det? Et genlyt med #26

    Vi hører altid at vores nærvær er noget af det dyrebareste vi har og noget af det vigtigste at give til vores børn og kære. Så hvorfor skal det så være så svært at opretholde dit nærvær og dele ud af det i flæng.


    Vi gider ikke noget udskamning, for vi ved sgu godt allesammen at den skærm er noget lort i for store mængder - og ingen af os kan rigtigt styre det.


    Så vi vil hellere gøre det lettere at holde nærværet i fokus ved at give dig viden om, hvad du er oppe imod og lade dig vide, at du slet slet ikke er alene. Det vil du hurtigt forstå i denne episode. Vi er lige her med dig og vi bøvler også med nærværets fjende nr.1. - skærmen!


    Lyt med, få ny viden, ny inspiration og nyt kampmod, hvis der er brug for det.


    God lyttelyst og god kamp seje kvinde


    Ps.Dette er et genlyt med episode 26, da vi stadig er på sommerferie frem til uge 34 ☀️

    46 min
  • #94 Overtænkninger, tankemylder og bekymringstanker - et genlyt med #25

    Du er ikke alene med at overtænke og i dagens afsnit tør Pernille og Nana godt antage, at du har masser af erfaring med dagens tema - desværre!

    Eller måske ikke desværre, for dine tanker er også med til at holde dig i live.


    Lyt med for få nogle god fif og tricks til at få styringen tilbage når tankerne går amokka. Og så erfarer du også hvorfor Lizzo og MGP har noget med dagens tema at gøre.


    Vi ved jo, at der er så pokkers mange bekymringer der aldrig bliver til noget - så lad os sammen minimere den tid og energi vi bruger på dem.


    Ønsker du at støtte os lidt på vores podcastrejse, så er alle beløb velkomne, og modtages med et ydmygt og hjerteligt tak ❤️ Støtte: Mobilepay-box 1249RV - småt er godt.

    45 min
  • #93 Søvn - din livsvigtige eliksir
    Hvor meget skal du egentlig sove? Hvorfor har ingen fortalt hvor sindssygt vigtig søvn er? Hvor meget påvirker det egentlig lige vores humør og kan manglende søvn reelt gøre os syge?
    Få svar på alt dette og lidt til, i denne episode om søvn med Lev Kvinde. Vi vil guide dig igennem søvnens 4 stadier og gå i dybden med hvad de hver især betyder for dit velvære både fysisk og psykisk. 
    Og så vil vi fortælle om, hvad der for mange af os er med til at påvirke vores søvn i negativ retning. Dette er et rigtigt lyt og lær afsnit - god lyttelyst.Kærlig hilsen Nana og Pernille
    47 min
  • #92 Samtalekit for parforholdet - når samtalen er gået i stå
    Har i været i et forhold over en årrække, så kender i det nok, når man kan sidde der sammen, men ikke aner hvad man skal tale om. Det er mærkeligt, det er tabuiseret, og så er det heldigvis muligt at komme igennem.
    I denne episode giver vi dig indspil til at få samtalen i gang i parforholdet igen. Ikke den om madpakker og praktik, men den om interessere for hinanden, og for jeres fælles liv og værdier ❤️
    Fordi det er vigtigt og fordi vi ofte glemmer det undervejs i hverdagen.
    God lyttelyst
    Kærlig hilsen Nana og Pernille
    31 min

About bevidst

From the publisher's feed

Certificeret coach, Pernille Lykke, og autoriseret psykolog, Nana Therkildsen, byder dig velkommen til podcasten ’bevidst’. En podcast skabt til dig der ønsker at leve dit liv som et helt og bevidst menneske.