“Du var en stor idiot, men det her fortjente du ikke”, siger Camillas mor, da de står over morfaren begravelsessted.
Camillas historie er ikke som de flestes. Hun har i mange år ikke kontakt til sin morfar, da to uniformerede betjente en dag dukker op ved familiens hoveddør og fortæller ikke bare at morfaren er død, men også at han har været død i noget tid. Meget lang tid.
Camilla beskriver hvordan morfarens hårde skæbne påvirker hendes, både i social og psykologisk forstand og hvordan hun efterfølgende har fundet roen og en plads til den sorg der er knyttet til en morfar hun ikke rigtig kendte.