I vil gerne optimere arbejdspladsen? Blive mere effektive, have bedre samarbejde, levere mere værdi til slutbrugeren - den slags, ja? Så skal I glemme alt om at stå på ølkassen og holde taler om nye og revolutionerende forandringer. I skal holde det småt, I skal holde det banalt - og I skal prøve jer frem.

Vi har inviteret Morten Münster i studiet til en snak om, hvordan man skaber bæredygtige forandringer. Morten har skrevet flere bøger om adfærd og forandring. Vi taler med ham om, hvorfor vi skal glemme alt om metoder og transformationer og i stedet fokusere på konkret adfærd. For i sidste ende handler det om, at mennesker skal gøre noget andet.

Til sidst vover vi også pelsen og beder Morten om at komme med sit bud på, hvad der skal stå i et dekret for, hvordan man implementerer forandringer. Vi anbefaler hermed, at alle følger dekretet.

LINKS:

Mennesker, mennesker, mennesker! Hvis I gerne vil have effektive processer, skal I designe dem til de mennesker, der skal løse opgaverne. Og ja, det er pokkers besværligt. Vi mennesker er nemlig forskellige.

Rasmus har inviteret sin medvært, Line Hviid, i studiet! Det lyder måske forvirrende, men der er to gode grunde til arrangementet: 1) Rasmus havde svært ved at finde en gæst. 2) Samtidig insisterer han på, at Line har gang i noget spændende, som han gerne vil høre mere om.

Line arbejder nemlig for, at vi tænker mennesker ind i vores arbejdsprocesser: Hele mennesker og forskellige mennesker.

Vi taler om, hvorfor processer skal designes, så de passer til den måde hjernen fungerer på (modsat fx at designe til multitasking). Vi taler om, hvor stor forskel der er på de rammer, der får en introvert til at top-performe i modsætning til en ekstrovert - og at der skal være plads til begge dele. Og så taler vi om, at den fælles opgave skal være udgangspunktet, når vi beslutter, hvordan vi samarbejder.

LINES 5 BYGGEKLODSER (uden numre, så ingen bliver mere forvirrede 😉):

LINKS:

Virksomheden Technolution stod over for et problem: De havde ambitioner om at vokse. Det lyder måske som et luksusproblem, men udfordringen var, at de gerne ville holde fast i en flad organisation, vækst-ambitionerne til trods. På trods af dét, sad ledelsen nu og talte om at indføre endnu et ledelseslag.

Jesper Cassøe Andersen arbejder med ‘People & Organisation’ i Technolution. Han fortæller os historien om, hvordan de i sidste ende valgte at gøre noget helt andet, nemlig at indføre selvledende teams, inspireret af bogen ‘Humanocracy’.

Det starter med et sommerhus og en YouTube-video, og det fortsætter med, at vi udfritter Jesper om, hvordan de kom i gang med at indføre de selvledende teams. Vi slutter med status i dag, hvor honeymoon-fasen er ovre og konkrete problemer skal løses.

LINKS:

I vil gerne have selvledende teams, ja? Det kan vi godt forstå. Når det fungerer, får I hurtige, effektive og også nytænkende teams. Men hvordan gør I det? Følger I en manual? Udruller I et stort rammeværk? Nej, I følger Jens Jakob Legarths eksempel, gør I. I starter med tillid.

Jens Jakob er Områdechef i Finansforbundet. Her startede ønsket om at arbejde agilt og med selvledende teams på toppen, men det blev hurtigt sendt ud i virksomheden og hen til dem, det rent faktisk drejede sig om. Nemlig teams og deres medlemmer.

Vi taler med Jens Jakob om, hvad det vil sige, at være en god leder i dag (spoiler alert: det er noget med at vise tillid til medarbejderne). Jens Jakob beskriver også Finansforbundets setup med kun ét udviklingsteam og en flok PO’ere, der samarbejder om en fælles backlog. Og så kan du glæde dig til at finde ud af, hvad ‘Fred-ugen’ er for noget.

LINKS:

Nu bliver det vildt. Vi har nemlig inviteret antropolog og forsker, Susanne Ekman, i studiet. Susanne har skrevet ph.d. om selvledelse og har siden da undersøgt, hvordan vores høje forventninger og ønske om frihed i arbejdet ramler sammen med virkelighedens begrænsninger, a.k.a. ressourcer.

Vi taler med hende om, hvordan selvledelse i praksis kræver meget klare rammer. Hvordan magisk tænkning lever i bedste velgående, fx når vi tror, at vi kan optimere os ud af alt. Og vi er forbi en bro-metafor, der kan forklare, hvorfor det er så pokkers vigtigt, at vi taler om forventninger i forhold til, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre.

Spænd din filosofiske hjelm og gør dig klar til et dyk ned i nogle fandens indviklede dynamikker.

LINKS:

De agile transformationer er blevet rullet tilbage i mange store, danske organisationer. Samtidig er det agile gået fra at være det nye sort til at være arbejdspladsens sorte får. Det sidste er smukt understøttet af 3. pladsen for ordet ‘Agil’ på DJØFs liste over de værste ord på jobbet i 2022.

Vi har genbesøg af forandringskonsulent Tanja Hesselager til en snak om, hvorfor det agile tog tilsyneladende er kørt af sporet.

Der er mange årsager til færdselsuheldet. Der er fx tendensen til at ville være agil for at være agil(!) i stedet for at tage stilling til, hvad man gerne vil opnå ved at arbejde agilt. Der er det store fokus på at være metode-korrekt (og ofte bedrevidende) i stedet for at være pragmatisk og lytte til medarbejderne. Og så er der den manglende anerkendelse af, at forandringer fylder og stjæler tid og fokus fra kerneopgaven.

Tanja har (heldigvis!) også bud på, hvad arbejdspladserne fremover skal gøre anderledes, når de gerne vil optimere biksen.

PODCASTENS NAVN - VORES SPØRGSMÅL TIL JER:

LINKS:

Katrine Hald Kjeldsen har i mange år arbejdet som organisationsudvikler, men for nylig er hun sprunget ud som neuro-inklusions-coach.

I praksis betyder det, at hun hjælper virksomheder med at give plads til flere typer hjerner. Også dem, der ser og opfatter verden anderledes.

“Hvad rager det mig?,” spørger du måske.

Det rager dig for det første noget, forklarer Katrine, fordi du sikkert har en masse neurodivergente kolleger, der bruger voldsomt meget energi på at passe ind. Både deres trivsel og produktivitet ville stige, hvis de fik lov til at være sig selv.

For det andet bliver vores verden mere og mere kompleks med et tilhørende stigende behov for nye, innovative løsninger. Her er det en fordel at tænke skævt. Så du har brug for indspark fra din neurodivergente kollega.

Sidst men ikke mindst kræver neuro-inklusion et fundament af psykologisk tryghed. Og psykologisk tryghed gavner os alle. Også dig.

LINKS:

Burde vi være lidt mere elitesport-agtige på de danske arbejdspladser? Det er det helt store spørgsmål, som vi taler med Rikke Hørlykke om i denne episode.

Rikke er tidligere elite-håndboldspiller på det danske kvindelandshold, hvor hun i sin tid var med til at vinde både EM og OL. I dag er hun selvstændig og hjælper andre med at leve sundere liv.

Der er tonsvis af ting fra sportens verden, som arbejdspladserne roligt kan lade sig inspirere af. Vi taler fx om, at vi skal turde kræve noget af hinanden, om at sætte teamets mål foran sig selv og om vigtigheden af at kunne give hinanden anerkendende og udviklende feedback.

LINKS:

Rasmus Visby har mange års erfaring med projekter og forandringer ude i kommunerne. Her har han tidligere været ansat, og i dag hjælper han dem som konsulent.

Og mand, kan vi alle sammen lære noget af kommunerne!

Vi taler med ham om, hvorfor vi først og fremmest skal have fokus på den effekt, vi skaber på den lange bane. Modsat at forelske os i en specifik ydelse eller leverance, som lyder lækker, og som vi får lige nu.

Vi taler også om, hvordan vi involverer mennesker og får alle personligheder og præferencer i spil - både når det gælder borgere og interne medarbejdere.

Og så taler vi også om noget så skønt, som at huske at trække på tidligere erfaringer, når vi træffer beslutninger. Og at være klar til slå projekter ihjel.

LINKS:

Du skal spidse ører i denne episode, også selvom du intet har med studerende at gøre. Vi taler ganske vist med Stefano Vincenti om hans undervisning på ITU’s to Scrum-forløb, men vi skal da lige love for, at der er god læring at hente for virksomheder også!

Vi taler om, hvordan de studerende bliver støttet og coachet hele vejen. Om det tætte samarbejde, ITU har etableret med virksomheder, og som betyder, at de studerende bliver dyppet i ægte praktik lige fra start. Og så taler vi om den vildeste team-matchings-proces og den rette respekt for Scrum Masters.

Til sidst dribler vi også omkring den agile fremtid. Det agile står nemlig og vipper lidt. Det samme gør ideen om stabile teams. Det sidste har ITU også et interessant svar på.

LINKS: