
Sign up to save your podcasts
Or


Efter en karriere som semiprofessionel fodboldspiller fandt Bo Abelgren Ehlers passion i ølbrygning, hvilket førte ham fra prisvindende håndbrygger, hobbybrygning til brygmester hos Midtfyns Bryghus og nu til ejer af Svendborgsund Bryghus sammen med sin kone, Susanne.
I sommer kom Tobias Rieck med på holdet. Ham kan du også møde i podcasten, der er optaget til Strong Beer Festival på Fanø Bryghus.
Hør om kogende urt udover hele køkkengulvet i en nyrenoveret lejlighed. Om hvordan Tobias får en ølåbenbaring i Bollywood i Indien. Og at Svendborgsung Bryghus åbenbart altid starter nye kapitler på ølrejsen d. 20. i en given måned.
God fornøjelse!
Efter at have vundet Månedens Brygger i 2017 på hedengangne Brewers Inc og kort tid efter brygget en øl sammen med Frederiksberg Bryghus, tog Michael Lind Olsen springet fra håndbrygger til kommerciel bryggeri i 2018.
Drømmen var aldrig at leve af at brygge øl, men i stedet tage sin hobby til yderste potens. I det billede blev Thyras Bryg skabt, og sådan er det fortsat.
Det er nemlig passionen og oplevelserne, der driver værket her 7 år senere... og det skinner igennem i udsendelsen. Ja, lyt selv.
I 2012 tog Ghost Brewing sine første skridt – skabt af Morten og Bo, der allerede havde en lang historie i øllets verden.
Siden 2004 havde de drevet Danish Beerhouse, hvor de importerede mikrobryg fra USA og Canada. Selvom det eventyr sluttede i 2009, var deres passion for øl intakt.I 2012 gjorde de nemlig comeback og åbnede Bryggens Ølbar i København, hvor idéen om eget øl på egne haner første gang tog form.
Ved udgangen af 2013 lukkede baren, og fokus blev lagt på Ghost Brewing, som siden har levet videre som en passioneret sidebeskæftigelse for de to grundlæggere.
Hør deres historie – fra importører, over barejere til kontraktbryggere – i denne udsendelse.
I Assens ligger Bryggeriet Vestfyen – et bryggeri, der balancerer mellem at være Danmarks største mikrobryggeri og mindste makrobryggeri.
Mens de små bryggerier kalder dem store, og de store ser dem som små, skal de finde deres ståsted i denne unikke twilight-zone.
Hør Kvalitetschef Christoph Behnke fortælle om balancen, bryggeriet og meget mere i en spændende samtale, der nu ligger klar i dit podcast-feed.
Efter 12 års fravær på de danske ølfestivaler var Evil Twin Brewing endelig tilbage, da de gæstede Aarhus Together.I pausen mellem to sessions satte Jeppe Jarnit-Bjergsø sig foran mikrofonen og fortalte om sin rejse – fra de første hjemmebryg i Danmark til skabelsen af et af verdens mest anerkendte ølbrands med stor international succes.
På en gård i Nordsjælland – tilbage i forrige årtusinde – tog en visionær forsker fra Landbohøjskolen en modig beslutning om, at omsætte sin teoretiske viden til praksis ved at skabe et økologisk bryggeri, hvor malt og humle dyrkes på egne marker.
I dag kendes bryggeriet som Kølster Malt & Øl, men det hele begyndte under navnet Fuglebjerggard Bryggeri.
Lyt med, når Per Kølster fortæller sin historie.
I en lille østjysk by tæt på Skanderborg, hvor livet synes at gå sin stille og rolige gang, nærmest gemmer Danmarks bedste bryggeri 2023 sig.
Her er nemlig plads til kreativ udfoldelse udenfor storbyernes uendelig tørst efter humlet IPA'er.
Dette er historien om, hvordan Observatoriet opstod som en trodsreaktion mod det mest hypede øl i Danmark.
... og alligevel endte på alles læber med titlen som både Årets Bryggeri og med Årets Øludgivelse ved Danish Beer Blogger Awards 2023.
Hør historien om Observatoriet fortalt af Simon Toft Hansen.
Amalie Knage tager lytterne gennem en rejse, der starter i USA med Pliny The Elder i rygsækken og frem til august 2024, hvor Slowburn Brewing Co-op fylder 5 år.
Det fejrer de med et brag af en fest i deres taproom, der ligger i det rekreative projekt Porten i det tidligere Vridsløsselille Statsfængsel.
Knap en øl op og kom med ind bag pigtrådshegnet.
Mød manden der var influencer før, der var noget der hed influencer. Med over 50.000 ølanmeldelser på RateBeer har han bidraget til at udbrede kendskabet om dansk øl i hele verden.
Hans ølrejse startede tilbage i slutningen af 90'erne og har siden ført til, at han var med til at bygge Taphouse op, inden han er grundlagde SKAAL.
Dette er en sommerspecial om Jens Ungstrup.
Thisted Bryghus har en over 100 år lang historie, og med Ølfestivalen som bagtæppe fortæller chefbrygger Kjeld Vang Lauritsen bryggeriets historie fra start til i dag.
Legenden om bl.a. Limfjordsporter rulles ud og fortælles sammen med en flot nekrolog for nu afdøde Peter Clemensen.
Vi kommer også forbi de tre titler som Årets Bryggeri, og de både positive og negative konsekvenser, det har haft for Thisted Bryghus.
God fornøjelse.
From the publisher's feed

28 Listeners

14 Listeners

12 Listeners

27 Listeners

105 Listeners

26 Listeners

4 Listeners

1 Listeners

24 Listeners

25 Listeners

33 Listeners

10 Listeners

24 Listeners

0 Listeners

11 Listeners