Det Blinde Punkt

I dag skal vi tale om tilknytningsmønstre, og hvorfor det kan være tryggere at knytte sig til mad og træning, end at knytte sig til mennesker.

Episoden er til dig, der har oplevet, at mad kan føles trygt og omsorgsfuldt. Til dig, der har erfaret, at træning kan tage rastløsheden væk og erstatte den med ro og en følelse af at høre til.
Og den er til dig, der har et spisemønster, hvor kontrol og sult er en måde at håndtere et følelsesmæssigt kaos indeni.

Er du sundhedsprofessionel og arbejder med overspisning og underspisning, sundhed eller træning, afhængigheder eller andre destruktive adfærdsmønstre, så vil denne episode lære dig noget helt essentielt om relationen mellem behandler og klient, og hvordan du bedst støtter din klient ud af sit ødelæggende afhængighedsmønster.

Måske er du bare nysgerrig på tilknytningsmønstre, og vil gerne lære mere om dig selv og andre i relationer. Så lyt med. Du vil blive meget klogere.

I episoden kommer vi ind på:

- Hvad er tilknytningsmønstre, og hvad er tryg og utryg tilknytning?
- Hvordan hænger utryg tilknytning sammen med spise- og træningsforstyrrelser?
- Hvordan kan mad og træning være en erstatning for trygge relationer?
- Hvordan spotter vi utrygge tilknytningsmønstre hos vores klienter?
- Hvad er vores rolle som behandler, når en klient er utryg tilknyttet til mennesker og trygt tilknyttet til mad og træning?
- Hvordan hjælper vi med at sætte klienten fri fra sine destruktive spise- og træningsmønstre?
- Hvad var Mias blinde punkt som behandler af spiseforstyrrelser?
- Hvordan ændrede det hendes måde at arbejde på som psykolog, da hun så sit eget blinde punkt?

Mia Lichtenstein er autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi. Hun er ph.d. og professor og har især specialiseret sig i forskning og behandling af træningsafhængighed, anoreksi, bulimi og tvangsoverspisninger.

I dag arbejder hun på Syddansk Universitet og er bogaktuel med bogen: Med kroppen som gidsel - Slip fri af spiseforstyrrelser og træningsafhængighed gennem trygge relationer

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

Find mig på instagram:
https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside:
https://mariesteenberger.dk/

Find Mia her:
https://mialic.dk/

At relationer og sundhed hænger uløseligt sammen, er et af de største blinde punkter i sundhedsdebatten. Uden gode, sunde og stærke relationer - ingen sundhed.

Helt dybt, dybt inde i ethvert menneske, som jeg møder i min praksis, og som kæmper med spiseforstyrrelser, kontrol, overspisninger og underspisninger, gemmer sig et brud i en relation - enten til sig selv eller til en anden. Derfor kan vi ikke komme uden om at tale om relationer, når vi taler om hverken mental eller fysisk sundhed.

Det blinde punkt i dag handler derfor om de gode relationer, om de svære, om hvornår nok er nok og om den vigtigste kærlighedsrelation af alle: Nemlig kærligheden til os selv.

Jeg har inviteret min kære kollega og knald dygtige Katrine Axholm i det blinde punkt for at tale med mig om kærligheden og relationerne. Katrine er parterapeut og har med sine egne ord: “Øvet mig på at være i relationer de sidste 25 år”. Katrine er gift med Morten, som hun har været sammen med i en evighed på 34 år. Hvilket jeg synes er en bedrift i sig selv.

Men kan en parterapeut også selv kæmpe i relationerne?
Hvad var Katrines blinde punkt, der var vigtigt for hende at opdage, for at kunne forblive gift med Morten?

Vi undersøger sammen:

-Hvornår er en relation værd at kæmpe for?
-Hvornår er den værd at forlade?
-Hvad skaber en god relation - og hvad skader en relation?
-Hvad er kærlighed, og kan den bære alt?
-Hvad er selvkærlighed i en relation?

NB: Relationerne gælder både parforhold, ven- og venindeskaber og familierelationer.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

Find mig på instagram:
https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside:
https://mariesteenberger.dk/

Du kan finde Katrine Axholm her: https://www.axholm.dk/

Empatitræthed, omsorgstræthed eller relationskvalme er begreber der alle dækker over, at mennesker der arbejder med at hjælpe andre, og glemmer at passe på sig selv, kan bliver syge af det.

Det er især indenfor sundhedsområdet, at vi brænder ud. Især læger, terapeuter, psykologer, pædagoger, mentorer, coaches er i farezonen.

Men også forældre, der er overvældede og stressede i forælderskabet, kan udvikle “allergi” overfor sine egne børn og brænde ud.

Jeg har inviteret én af de største kompetencer på selfcompassion området i Danmark i Det blinde punkt - nemlig Helle Laursen.

I episoden kommer vi ind på:

- Hvad er empatitræthed?
- Hvad skaber empatitræthed?
- Hvorfor er der nogen der udvikler empatitræthed, mens andre ikke gør?
- Kan man være for empatisk?
- Hvad er modgiften til empatitræthed?
- Hvad er mindful selfcompassion (MSC)?
- Hvad er forskellen på empati og compassion?
- Tre spørgsmål du kan stille dig selv, for at blive mere selvmedfølende og undgå empatitræthed
- Har Helle selv oplevet af være empatitræt i sit eget liv?
- Hvilke konsekvenser havde det for Helle?
- Hvad var Helles blinde punkt?

Helle Laursen er Cand.mag. fra Aarhus Universitet. Certificeret underviser i MSC-programmet i USA, hvor hun også underviser for Center for MSC som Teachers Trainer og Supervisor for dem der ønsker at undervise i MSC kurset i udlandet og i Danmark.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

Find mig på instagram:
https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside:
https://mariesteenberger.dk/

Du kan finde Helle her:
https://nordic-compassion.dk/om-helle-laursen/

Janne tabte sig 50 kilo, og drømte om, at livet blev lettere, samtidig med at kroppen blev lettere. Det blev livet ikke. Tværtimod udviklede hun et forstyrret forhold til mad og træning, fordi hun var så bange for at miste det, der var lykkedes for hende. Nemlig vægttabet.

I dag har hun madro og kropsro og en stabil vægt. Men hvad var det, der ændrede Jannes forhold til mad? Hvad var det, hun pludselig opdagede, der holdt hendes vægt stabil? Hvad var hendes blinde punkt? Og da hun opdagede det, hvordan gjorde det Janne til en god psykolog og Madmentor, der i dag hjælper andre på deres vægttabsrejse mod mere madro og kropsro.

I episoden kommer vi ind på:

- Hvad drømte Janne om, at der var på den anden side af de 50 kilos vægttab?
- Hvad var det ved Jannes vægttab, der forstyrrede hendes spisning?
- Hvordan var psykologistudiet med til at fastholde Janne i den forstyrrede spisning?
- Hvad opdagede Janne, der forhindrede hende i at opnå det hun gik og drømte om?
- Hvad gav Janne madro og kropro og frihed?
- Hvad er acceptance and commitment therapy? Og hvordan kan terapiretningen være en hjælp til følelsesmæssig spisning, overspisning, kropsro og madro?

Janne Philipsen er psykolog, personlig træner og Madmentor. Janne underviser på Madmentoruddannelsen i ACT (acceptence and commitment therapy).

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

Find mig på instagram:
https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside:
https://mariesteenberger.dk/

Du kan finde Janne lige her: https://jannephilipsen.dk/

Marie Kronquist er gæst i Det blinde punkt i denne episode. Marie er buddhistisk lærer, og har de sidste 15 år hjulpet, ikke bare sig selv med at leve et simpelt liv, hun har også hjulpet tusindvis af mennesker med at være tilstede i nuet - her iblandt mange topledere rundt omkring i de store danske virksomheder.

Sammen med Marie vil jeg undersøge, om det er sundt at leve i nuet. Jeg er nysgerrig på, hvordan Marie anskuer sundhed - og hvad sundhed i det hele taget er for en buddhist. Hvordan ser Maries egen sundhed ud? Og er hun egentlig nonne eller 'munk-inde'?

Det undersøger jeg i det blinde punkt i denne episode.

I episoden kommer vi ind på:

- Hvad er sundhed for Marie Kronquist?
- Har Marie nogensinde kæmpet med sundheden?
- Har Marie et blindt punkt - dér, hvor hun ikke kan se sig selv og sin adfærd?
- Hvorfor er der så mange af os der tilsyneladende har alt, men stadig er mellemtilfredse i livet?
- Hvad vil det sige 'at leve et vågent liv' og 'være et rent menneske'?
- Hvad kan buddhismen lære os om sundhed og mental trivsel?
- Kan Marie selv godt blive fanget i dramatanker eller spise matadormix, selvom hun praktiserer nuet hver dag?
- Hvorfor åbnede Marie Sanghaen - et moderne buddhistisk fællesskab i København?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

Find mig på instagram:
https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside:
https://mariesteenberger.dk/

Du kan finde Marie Kronquist her:
https://mariekronquist.dk/
https://sanghaen.dk/

Milles anoreksi startede allerede i gymnasiet – ovenpå et overgreb, som hun aldrig fik talt højt om. Senere påvirkede anoreksien Milles seksualitet i en grad, hvor det gik ud over nydelsen, lysten og nærværet med mænd.

I dag hjælper hun andre med at nyde seksualiteten og livet – for som Mille siger: Når du lærer at nyde, er det også dér, at friheden begynder.

Men hvor kommer nydelsen, kroppen, hengivelsen ind i billedet, når kroppen sulter og skriger efter mad? Og hvordan finder man tilbage til en sund og nydelsesfuld seksualitet, hvis den har været helt afviklet pga. udviklingen af en spiseforstyrrelse.

Dette er et super underbelyst emne - både indenfor sundhedsarbejde og terapiarbejde med forstyrret spisning. Og det synes jeg faktisk er et stort samfundsmæssigt blindt punkt. For seksualitet er et slags termometer for vores sundhedstilstand. Den gode seksualitet – det at blive set, rørt ved, knuset, kysset og krammet – afhjælper smerter og giver tryghed, livsmod og styrke til at klare udfordringer som sygdom eller stress. Omvendt kan seksuel mistrivsel medføre stress og en mere usund levevis. Men hvordan kan det så være, at seksualitet og sundhed ikke fylder mere i folkesundhedsarbejdet?

Sexolog og forfatter Mille Eigaard Andersen er gæst i Det blinde punkt i denne episode. Mille er bogaktuel med bogen “Spiseforstyrrelse og seksualitet”, hvor hun giver skrivepennen til 15 tidligere spiseforstyrrede kvinder, der alle fortæller om spiseforstyrrelsen - men med et særlig twist på: Nemlig seksualiteten.
Mille har selv lidt i mange år af en alvorlig anoreksi.

I episoden kommer vi ind på:

-Hvad var Milles egen historie ind i anoreksien?
- Hvordan påvirkede anoreksien Milles seksualitet og hendes forhold til mænd?
- Hvad var Milles seksuelle blinde punkt, der gjorde at hun ikke nød sin egen krop og seksualitet?
- Hvad opdagede Mille, der blev et vendepunkt for hende – og indgangen til nydelse og lyst
- Hvad har seksualitet og selvskade med hinanden at gøre?
- Hvordan træner man nydelse og kontakten til kroppen, når man har været helt afskåret fra kroppen i mange år?
- Hvor starter du?
- Hvor startede Mille?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

Find mig på instagram:
https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside:
https://mariesteenberger.dk/

Du finder Mille lige her: https://ihdumille.dk/

På en længere yogatur til Indien får Simon Krohn en såkaldt kundalinirejsning. Det bliver startskuddet til galopperende daglige angstanfald, der forkrøbler Simons hverdag i 8 måneder.

Lyt med - for jeg har inviteret den utrolig indsigtsfulde og dedikerede Simon Krohn i Det blinde punkt for at tale med mig om angst og vejen igennem panikanfaldende.

Jeg har netop valgt at fokusere på angsten, fordi angst og spiseforstyrrelser meget ofte går hånd i hånd. En spiseforstyrrelse kan være en måde at håndtere angst på, men angst kan også komme af en spiseforstyrrelse. Så hvad kommer først - hønen eller ægget?
Angst er også én af de mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark. Sundhedsstyrelsen og Psykiatrifonden vurderer at i omegnen af 350.000-400.000 voksne danskere i løbet af et år vil have symptomer, svarende til kriterierne for angst.

Jeg har derfor inviteret yogalærer Simon Krohn i Det blinde punkt. Han skal gøre mig klogere på, hvordan han selv har lidt af angst - og hvordan han hjalp sig selv ud af den - med hjælp fra yoga traditionen.

Simon er i min verden the master of yoga. En ægte dansk yogi. Simon har boet og studeret yoga og yogafilosofi i Indien, Australien og USA og har desuden efteruddannet sig i kropsterapi. Han er certificeret som E-RYT 500 hos Yoga Alliance. Og er iøvrigt cand.mag. i filosofi med speciale i indisk filosofi.

Simon er forfatter til to bøger om yoga og vejrtrækning. Og holder jævnligt foredrag rundt om i landet. Simon laver workshops og leder sin egen yogauddannelse. Du kan læse mere om Simon Krohn her: https://mindyourself.dk/

I episoden kommer vi ind på:

- Hvordan en kundalinierejsning udløste daglige angstanfald og stor bevidsthedsudvidelse
- Hvordan angsten forkrøblede Simons liv i 8 måneder
- Hvad der hjalp Simon ud af angsten
- Hvad var Simons blinde punkt?
- Hvorfor modstand mod angst kan skabe overspisning eller underspisning og andre afhængigheder
- Hvordan du opdager modstanden og overgiver dig til angsten
- Hvordan du kan bruge yogaen til at træne tilstedeværelsen i livets kaos.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

Find mig på instagram:
https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside:
https://mariesteenberger.dk/

Find Simon her:
https://mindyourself.dk/

Det med idealerne kan vi stikke skråt op. Idealer er nemlig uopnåelige, fordi de er foranderlige.

Men ved vi det, når vi er 13 år, og sammenligner os selv med hele verden på de sociale medier eller i venindegruppen? Nej vel? Det gjorde i hvert fald hverken Mollie eller Emi, vores døtre. Eller jeg selv eller min gæst Christina Bendix.

I denne anden del om teenagekroppen, skal vi tale med Christinas datter Emi. Emi er 21 år og derfor “på den anden side” af at være teenager. Hun kan nu se tilbage på, og reflektere over, hvordan den svære overgang var for hende.

Christina og jeg tager efterfølgende en ærlig mor-snak om, hvordan det er at høre vores døtre fortælle*. Hvad kan vi lære om de vigtige overgange i livet. Hvordan kan det gøre os til bedre terapeuter?

Vi taler også om, hvordan det var for os selv i puberteten. Hvilke kropskritiske tanker fyldte dengang? Hvordan blev vi mødt i vores følelsesliv hjemmefra?

I episoden kommer vi ind på:

- Hvordan husker Emi, at hendes selvbevidsthed ændrede sig, da hendes krop ændrede sig?
- Hvordan målte hun sig med tidens kropsideal?
- Hvad sker der med et ungt menneske, når hun sammenligner sig med hele verden på de sociale medier?
- Hvad gjorde det for Emi´s kropsopfattelse?
- Hvad ville Emi´s fremtids-jeg sige til sit 13 årige-jeg, med de erfaringer, hun har gjort sig i dag
- Hvordan var det for Christina at høre Emi fortælle om de svære selvkritiske år i Emi´s liv?
- Hvad var Christinas blinde punkt, der gjorde det sårbart for hende at tale med sin datter dengang
- Hvad kan vi to mødre lære af vores to døtre?
- Hvad viser de os om de store overgange i livet?
- Hvordan blev jeg selv mødt i mit følelsesliv, da jeg var 13 år?
- Hvordan var det for mig, at min krop udviklede sig hurtigt i puberteten?
- Hvordan påvirkede tidens meget tynde ideal min kropsopfattelse? - hvordan påvirkede det min spisning til det værre?

Christina Bendix er psykoterapeut og klinisk diætist og mor til Emily (Emi)

*I episode 15, kan du høre samtalen med min datter Mollie på 13 år.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

Find mig på instagram:
https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside:
https://mariesteenberger.dk/

Find Christina her:
https://www.christinabendix.dk/

Hånden på hjertet. Bare mit barn ikke får anoreksi. Den dødeligste psykiatriske sygdom hos piger og unge kvinder. 



Dagens episode rører mig dybt. Kari min gode kollega fra Norge er med i dagens afsnit. Kari er læge og er en livlig debattør i Norge. Og hun har arbejdet i mange år, med blandt andet patienter med spiseforstyrreler.
 
Men selvom hun er en erfaren læge, var hun på bar bund, da hendes egen datter Selma fik anoreksi.
Med hendes egne ord, så manglede hun viden om ALT, om hvordan det er at være mor til en datter, der hellere vil være faretruende tynd end rask. 



Hvordan er det at være mor, søster, far eller bror til et familiemedlem, der bliver tyndere og tyndere, mere og mere bleg og som spiser så lidt, at der ikke er overskud til skole, venner eller fritidsinteresser?



Hvordan kan man dag ud og dag ind holde ud, at skulle være vogter for ens datter, og sørge for, at hun spiser præcis det hun skal, når hun ikke har lyst?

Hvordan håndterer man skammen, sorgen, panikken og magtesløsheden, når anoreksien flytter ind i familien?



Det har jeg flere gange spurgt mig selv om. Og det spørger jeg Kari om, som deler så ærligt og sårbart og stærkt ud af sin egen og Selmas historie med anoreksien. 


I episoden kommer vi ind på: 



- Hvad var de små tegn, der var starten på sygdommen?

- Hvad var det Kari og hendes mand ikke så? 
Hvad var Karis blinde punkt?
- Hvad måtte Kari tro på, for at opdage sit eget blive punkt?
- Hvordan ændrede det Selmas behandling, da hun opdagede det blinde punkt?
- Hvordan var det for Kari, familien og parforholdet, da anoreksien flyttede ind?
- Hvordan var det, at arbejde som læge, og have en syg datter samtidig?
- Hvordan var det for Selma?
- Hvad skal du som forælder turde forstå, for at opdage at din datter er på vej ind i anoreksien
- Hvad gjorde familien helt konkret, for at hjælpe Selma til at spise?
- Hvordan blev Selma rask?

Kari Løvendahl Mogstad er læge og mor til 5 børn. Kari bor i Norge, og hun er en brændende debattør, når det gælder kropsopfattelse og “generation perfekt”, som hun kalder den unge generation. En generation, der skal præstere på alle parametre døgnet rundt - også kropsmæssigt. 

Kari har undervist på min uddannelse i sundhedspsykologi: Madmentoruddannelsen.
Og så er hun forfatter til bogen “Kroppsklemma” (kropspres). Hun er bogaktuel med bogen “Vår vei ut” (Vores vej ud) der er en ærlig og stærk fortælling Kari og sin datter om anoreksi.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

Find mig på instagram:
https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside:
https://mariesteenberger.dk/

Du kan købe Karis bog "Vår vei ut" her:
https://www.haugenbok.no/

I dagens episode i Det blinde punkt skal vi tale om mænd. Og jeg lover, at det ikke bliver kedeligt!


For jeg vil flere spadestik dybere end blot at tale om mænds sundhed. For hvad er egentlig grunden til, at den generelle mand er dårligere end kvinden til at gå til lægen, dør tidligere og er mere ensom end kvinden?


Det har jeg sat mig for at undersøge. Og selvfølgelig med en mand. Enda en meget inspirerende en af slagsen. 


Jeg har inviteret Mikkel Braginsky ind i Det blinde punkt for at gøre mig klogere på mænd. Mikkel har selv været helt på bunden efter en skilsmisse, hvor han måtte redefinere sig selv som mand. 


Sammen undersøger vi Mikkels eget blinde punkt, der var medvirkende til hans skilsmisse. Og det er der kommet en åben og ærlig snak om mænd, kvinder, sårbarhed, sundhed, parforhold, kriser og skilsmisse ud af. 


Mikkel er coach med fokus på mænd - og parforhold. Han er forfatter til bogen "Hankøn - manden der har alt, undtagen et følelsesliv" og står bag podcasten Hankøn, hvor han har dybe samtaler med mænd.

Så lyt godt efter, hvis du har en mand, en kæreste, en far, en ven, en mandlig kollega eller en søn.

Der er guld at hente i dagens episode.

I episoden kommer vi ind på: 


- Hvad sendte Mikkel ud i en stor livsomvæltende krise
- Hvad formåede han ikke som mand i sit ægteskab
- Hvad var hans blinde punkt
- Hvad lærte han af skilsmissen, som ændrede hans liv, han karriere og hans relationer
- Hvorfor har mænd det så svært ved at være i kontakt med sårbarhed
- Hvad mister manden, når han ikke kan det
- Hvilke konsekvenser har det for mænds sundhed
- Hvordan arbejder Mikkel med mænds følelsesliv
- Hvad kan vi kvinder gøre i et parforhold, så vi oplever større forbundethed med vores mand
- Hvad kan manden gøre

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

Find mig på instagram:
https://www.instagram.com/mariesteenberger/

Besøg min hjemmeside:
https://mariesteenberger.dk/

Find Mikkel her:
https://mikkelbraginsky.dk/