Det Blinde Punkt

Det Blinde Punkt

By Marie SteenbergerHealth & Fitness
Download on the App Store

Det Blinde Punkt episodes

  • #15 Teenage pigekroppen: Overgangen fra pige til kvinde (del 1)- med psykoterapeut Christina Bendix og Mollie Steenberger
    Denne episode handler om teenage pigekroppen. Jeg vil tale om den helt særlige overgang det er, når ens datter går fra at være et barn med en barnekrop til at blive en ung kvindekrop med bryster, lår, baller og fedt på kroppen. Jeg har selv en datter, der i dag er 13 år, og jeg har de sidste to år været vidne til, hvordan hendes krop har udviklet sig med stor fart. I dag har hun en helt anden krop, end hun havde for to år siden. Og jeg er nysgerrig på, hvordan det har været for hende at ændre sig så meget, så hurtigt.

    Hvordan var det for hende, at hendes krop ændrede sig fra at være tynd og drenget til at blive kvindelig og med former? Hvilke tanker om den overgang optog hende? Hvad taler hun med sine veninder om? Hvem sammenligner de sig med? Hvordan påvirker sammenligningen deres selvopfattelse? Og ikke mindst, hvordan påvirker det måden at spise på? Det er nogle af de spørgsmål, som jeg gerne vil undersøge sammen med hende.

    Derfor jeg i dag inviteret min egen datter Mollie med i Det blinde punkt, så hun kan gøre dig om mig klogere på, hvad der sker i teenagehjernen og kroppen, når denne vigtige overgang indtræder. Mit håb er, at du som lytter, der måske selv er forælder til en datter i forandring, kan blive klogere på, hvordan du bedst hjælper din datter, så den kropslige forandring bliver så nem som muligt.

    Udover Mollie har jeg inviteret psykoterapeut og diætist Christina Bendix med i det blinde punkt for at tale med mig om, hvad der sker med de unge piger og deres kroppe i teenageårene, så vi som forældre kan hjælpe vores døtre bedst, uden at forstyrre deres kropsbillede, selvopfattelse eller spisemønstre.

    For jeg oplever at mange forældre bekymrer sig om den eksplosive udvikling pige barnekroppen går igennem i de år. Pludselig bekymrer de sig om datterens stigende vægt. De bliver bange for, om deres datter bliver tyk, nu hun også har en større appetit og er mere doven end før. Og de sætter hende måske på en slankekur eller pludselig restriktioner i portionerne derhjemme omkring spisebordet.

    I episoden kommer vi ind på:

    - Hvordan var det for Mollie, at hendes krop ændrede sig
    - Hvilke tanker gjorde hun sig om kroppen, da den gik fra at være pige til ung kvinde
    - Hvad taler hun med sine veninder om, når det gælder krop og sundhed
    - Hvem sammenligner de sig med, som påvirker deres kropsbillede
    - Mollies do´s and dont´s til forældre, der er bange for, at deres datter bliver tyk
    - Hvad skal forældre vide om kroppen i den alder ifølge Christina Bendix
    - Hvorfor er det vigtigt, at vores døtre tager på
    - Hvad risikerer vi forældre, når vi taler negativt om vægtøgning, og positivt om sundhed
    - Hvorfor skal vi forældre lade være med at sige: "Ej du er ligesom du skal være skat”, hvis vores døtre spørger os, om de er for tykke
    - Hvordan kan vi som forældre bedst støtte vores døtre i den fine overgang det er, at udvikle en teenagekrop
    - Hvordan har det været for Christina at være mor til en teenagedatter
    - Hvad var Christinas eget blinde punkt som mor

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
    https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

    Find mig på instagram:
    https://www.instagram.com/mariesteenberger/

    Besøg min hjemmeside:
    https://mariesteenberger.dk/

    Besøg Christina her:
    https://www.christinabendix.dk/
    1 hr 38 min
  • #14 Når det at miste bliver et vendepunkt for kropsopfattelsen - med fysioterapeut og Madmentor Linda Lloyd Hughes
    I dag skal vi tale om døden som motivation til mere kropsaccept og kropsglæde. Jeg vil undersøge, hvad døden kan lære dig og mig om at leve vores liv bedst med den krop, vi har. For livet er for kort til kropshad. Er det ikke?

    Alligevel er kropshad noget, der optager utrolig mange af os. Mange af os bruger både meget tid og mange penge på at ændre på kroppen, for at opnå mere kropsglæde og kropsaccept. Mange bruger et helt liv på det - endda uden at nå i mål med kropsaccept. Er det så spild af liv? JA det mener jeg, at det er.

    Fysioterapeut og Madmentor Linda Lloyd Hughes er gæst i Det blinde punkt. Linda har mistet sin mor i 2020, og har en stærk og sårbar fortælling om lige netop, da døden ramte, og hvordan den blev et spejl på, hvordan hun levede sit liv og anskuede sin krop. 

    I dag hjælper Linda sine klienter med at opnå mere kropsaccept og mere kropsglæde gennem sit arbejde. For du behøver ikke at miste, for at kunne ændre dit liv. Du skal bare have den rigtige hjælp. 

    I episoden kommer vi ind på:

    - At Linda selv har kæmpet med kropskritik og ønsket om vægttab, selvom hun var tynd
    - Hvordan tyndhedsidealet har påvirket Lindas selvbillede og valg af uddannelse
    - Hvad der skete med Lindas store kropsfokus, da hun startede på fysioterapiuddannelsen
    - Hvad Lindas blinde punkt var, der fastholdt hende i manglende kropsaccept
    - Hvordan Lindas mors kræftsygdom, og senere død, blev et vendepunkt for Linda
    - Hvad Linda opdagede undervejs, der vendte op og ned på livsanskuelsen, sin egen kropsopfattelse og dermed hendes måde at arbejde på som fysioterapeut og Madmentor
    - Hvad Buddhismen siger om døden som motivation for at leve livet
    - Hvad vi kan lære af døden, om hvordan vi kan leve vores liv
    - Hvad er dødstesten? Og hvad kan du bruge den til?
    - Hvordan arbejder Linda i dag med sine klienters kropsopfattelse?
    - 8 måder, du som lytter kan arbejde med for at opnå mere kropsaccept og kropskærlighed
    - Få Lindas egen selvkærlige måde at håndtere kropskritik på, når den dukker op.

    Linda er uddannet fysioterapeut, kostvejleder, vane- og overspisningscoach og Madmentor fra min uddannelse - Madmentoruddannelsen. I dag studerer hun til en kandidat i sundhedsfremme og psykologi på Roskilde universitet. Derudover underviser hun fysioterapistuderende på professionshøjskolen Absalon samtidig med, at hun driver sin egen virksomhed, hvor hun arbejder med mennesker, der kæmper med forstyrret spisning og negativ kropsopfattelse.

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
    https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

    Find mig på instagram:
    https://www.instagram.com/mariesteenberger/

    Besøg min hjemmeside:
    https://mariesteenberger.dk/
    1 hr 15 min
  • #13: Jeg fandt ud af, hvorfor min krop var en modspiller i stedet for en medspiller – med ernæringsekspert Umahro Cadogan
    Da Umahro var kun 19 år gammel, blev han så syg, at han tabte sig 40 kilo. Inden han blev syg ville han være musiker, men hans sygdom vendte op og ned på, hvad han ville med sit liv. Umahro spiste sig nemlig rask, og i dag hjælper han andre mennesker med deres sundhed.

    Sammen med Umahro vil jeg undersøge, om man kan spise sig hen til det punkt, hvor hverken en FOR sund livsstil eller en FOR usund livsstil gør en syg? Og hvad skal der til?

    Vi skal tale om, om man kan spise sig rask. Om man kan gå fra at være syg til at blive rask, kun ved hjælp af maden. Og om man kan bruge mad som medicin. Det handler episoden om i dag i Det blinde punkt.

    I episoden kommer vi ind på:

    Hvad var Umahros eget blinde punkt på krops- og madområdet?
    Hvad opdagede han der gjorde, at han kunne spise sig fra at være syg til at blive rask?
    Hvad er Functional Medicin?
    Hvordan finder man den fine balance i KRAMSS rådene (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Søvn og Stress) uden at det bliver forstyrret?
    Hvordan undgår Umahro i sit arbejde, at blive endnu en kostretning i bunken af kostretninger?
    Hvordan hjælper han kroppen til at blive en medspiller og ikke en modspiller? – og øger chancerne for, at de nye gode vaner holder hele livet igennem
    Hvordan har samfundet ændret sig de sidste 20 år, og hvad gør det ved folks sundhedsvaner?
    Hvilke ”nye” behandlingsmetoder skal vi som professionelle kende til, for at vi bedst kan hjælpe mennesker i den tid vi lever i i dag, med de udfordringer vi ser?

    Umahro er ekspert i Functional Medicine, ernæring og sundhed. Han er efteruddannet hos, og har undervist for, The Institute For Functional Medicine i USA og været tilknyttet kandidatgraden i Nutrition and Functional Medicine på University of Western States i Portland. Umahro har været vært i tv programmet “Kan man spise sig rask?” på TV2 og skrevet mange bestseller sundheds- og kogebøger. Han står desuden bag sin egen sundhedsrådgiver uddannelse.


    Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
    https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

    Find mig på instagram:
    https://www.instagram.com/mariesteenberger/

    Besøg min hjemmeside:
    https://mariesteenberger.dk/

    Find Umahro her:
    https://umahro.dk/syg-til-rask/
    1 hr 35 min
  • #12: Musik gør det dejligt at være i min krop – om musikterapi til spiseforstyrrelser med Natasja Matthé
    De allerfleste mennesker er forstyrret i deres spisning og i deres forhold til mad og krop i en eller anden grad. Men for nogle udvikler den forstyrrede spisning sig til alvorlige behandlingskrævende spiseforstyrrelser som f.eks. anoreksi og bulimi.

    Men er behandlingen vi tilbyder god nok? Virker diætbehandling, medicin og samtaler? Ord kan være helende og en hjælp tii en behandling af en spiseforstyrrelse. Men ord kan også spænde ben, være for svære og forværre.

    Så hvad gør man, når det talte sprog bliver for svært. Hvad gør man, når ord slipper op. Når der bare er kaos indeni, men facaden udenpå er perfekt? Og syg?
    Folk der kæmper med en spiseforstyrrelse er ikke altid i stand til tale om det, der foregår i tankerne og følelserne. Måske har de aldrig lært det. Måske er de så kognitivt svækkede af underernæring og undervægt, at samtaleterapi er nyttesløst. Hvad gør man så på en psykiatriske afdeling? Hvad gør man så som samtaleterapeut? Som forældre? Det skal vi tale om i dagens episode.

    Jeg har inviteret musikterapeut Natasja Matthé i Det blinde punkt i dag, for at tale med mig om musikterapi som en behandling af spiseforstyrrelser. Natasja er uddannet cand. Mag. i musikterapi ved Aalborg universitet. Natasja henvender dig særligt til personer, hvor det verbale sprog kan være utilstrækkeligt eller vanskeligt at udtrykke sig igennem. Hun har erfaring med at arbejde med børn og unge, og unge med spiseforstyrrelserne Bulimi og Anoreksi.

    I episoden kommer vi ind på:

    Hvad er musikterapi?
    Hvordan adskiller musikterapi sig fra samtaleterapi
    Hvordan arbejder en musikterapeut med spiseforstyrrelser
    Hvordan kan musik være en modbevægelse til spiseforstyrrelsens forstyrrede sind og spiseadfærd
    Hvordan kan musikterapi ordløst arbejde med temaer som eksternalisering, ambivalens, indre kritik, tvangstanker, kontrol, præstation, isolation og være en bro mellem krop og sind til klientens drømme og længsler?
    Hvad førte Natasja ind i musikterapien?
    Hvad var hendes eget blinde punkt, som da hun opdagede det, hjalp hende selv ud af et præstationsmønster?

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
    https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

    Find mig på instagram:
    https://www.instagram.com/mariesteenberger/

    Besøg min hjemmeside:
    https://mariesteenberger.dk/
    1 hr 13 min
  • #11: Hvis du ikke håndterer din vrede, vil den håndtere dig - med skyggeekspert Pernille Melsted
    Denne episode handler om vrede. Vi skal tale om at lukke ned for vrede f.eks. med mad. Vi skal tale om den sunde vrede og den sunde grænsesætning. Vi skal tale om den forbudte vrede, der kan føles som en altopslugende ild, der brænder alt ned på sin vej. Der kan ødelægge relationer til andre, og relationen til dig selv. Og så skal vi tale om, når vrede er både ødelæggende og transformerende på samme tid.

    Jeg er lige dele bange og tiltrukket af vrede. Jeg både elsker og hader vrede. Både min egen og andres. Det skal vi tale om i denne episode.

    I episoden kommer vi ind på:


    Hvad er sund vrede?

    Hvad er sund grænsesætning?
    
Hvad er et dysfunktionelt forhold til vrede?

    Hvorfor kan det være sårbart at vise vrede?
    
Hvad får du adgang til, når du inviterer vreden ind i dit liv igen?
    
De 4 vredestyper

    Hvordan din vrede kan hjælpe dig ud af overspisning eller kontrol af mad?
    Hvad er Pernille Melsteds eget forhold til vrede?

    Hvad var Pernilles blinde punkt?
    Hvad opdagede hun, som ændrede hendes forhold til sig selv?

    Pernille Melsted er forfatter og skyggeekspert. Pernille har ledet Ford Instituttets europæiske uddannelsesprogrammer på både dansk og engelsk. I dag hjælper hun blandt andet mennesker med at træne sund vredeshåndtering med skyggearbejde gennem uddannelsen: Anger Facilitator Uddannelsen.

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
    https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

    Find mig på instagram:
    https://www.instagram.com/mariesteenberger/

    Besøg min hjemmeside:
    https://mariesteenberger.dk/

    Find Pernille her:
    https://pernillemelsted.com/
    1 hr 16 min
  • #10: Jeg skulle ikke tage mig sammen - jeg skulle tage mig af mig - Om ensomhed med psykoterapeut Anne Hartung
    Vi skal tale om ensomhed. Den ensomhed, der kan give et hul i maven, som kun chokolade kan fylde ud. Jeg har inviteret psykoterapeut og parterapeut Anne Hartung i Det blinde punkt.

    Anne arbejder til dagligt med sammenbragte familier. Vi taler om, hvad ensomhed er for en følelse, og hvorfor det føles dejligt at spise på ensomhed. Vi taler om at være ensom - alene og sammen med andre. Og vi undersøger, hvordan ensomhed kan opstå i barndommen, hvis vi lukker sider af os selv ned, for at være i en kærlig kontakt med mor og far. Vi taler om tilknytningsmønstre, og hvordan vi som voksne indgår i relationer, der kan gøre os ensomme, selvom vi er sammen med en partner.

    I episoden kommer vi ind på:

    Hvad er ensomhed?
    Hvad skaber ensomhed?
    Hvad har ensomhed, selvkritik og angst med hinanden at gøre?
    Hvordan kan det være, at vi kan føle os ensomme sammen med andre?
    Hvad kan mad gøre for os, når vi føler os ensomme?
    Hvordan kan vi mærke ensomhed, uden at spise på ensomhed?
    Hvordan har Annes ensomhed set ud i hendes liv?
    Hvad var Annes blinde punkt, der gjorde hende ensom?
    Hvad opdagede Anne, som ændrede hendes relation til dig selv og til andre?
    Hvad er gaven ved at mærke ensomhed uden at dulme den med mad?
    Hvad skal der til, for at komme ud af ensomhed, og hvordan kan det øge din sundhed?

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
    https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

    Find mig på instagram:
    https://www.instagram.com/mariesteenberger/

    Besøg min hjemmeside:
    https://mariesteenberger.dk/

    Find Anne her:
    https://www.annehartung.dk/
    1 hr 4 min
  • #9: Det første jeg gjorde var at tjekke, hvordan jeg så ud - med psykolog Henrik Tingleff
    Bogaktuelle Henrik Tingleff rejser i disse dage landet rundt for at fortælle om sin nye bog: Når flokdyret fejler.
    Og selvom hans deltagelse i diverse medier handler om alt det, han som psykolog ved en masse om, så kan han ikke selv se sig fri fra at tjekke, hvordan han ser ud inden et foredrag eller på billederne til et stort interview i Berlingske Tidende - vel at mærke, før han læser artiklen. Og Henrik er ikke alene.

    Undersøgelser blandt voksne tyder på, at mere end hver tredje dansker op til 55 år er utilfreds med sin krop. Blandt de unge er det helt op til 64%, der er utilfredse med deres krop.
    Hvorfor er tallet så højt i Danmark? Vi burde da vide bedre. Burde vi ikke?

    Vi skal tale om kropsopfattelse i denne episode af Det blinde punkt.

    I episoden kommer vi ind på:

    -Hvad skaber en negativ kropsopfattelse?
    -Hvorfor kan vi ikke bare tænke godt om vores kroppe?
    -Hvordan kan det være, at vi det ene øjeblik er ok med kroppen og det næste øjeblik synes den er forkert?
    -Hvorfor tænker unge piger dårligere om deres kroppe end drenge?
    -Hvad betyder det at være et flokdyr, og hvorfor sammenligner vi os selv med andre?
    -Hvad vil det sige at være et tilhørshungrende og autoritetstro menneske, og hvad gør det ved vores kropsopfattelse?
    -Hvad er Henrik selv optaget af, når han er kritisk på sin egen krop? Hvad er jeg?
    -Hvad var Henriks blinde punkt, der fik ham rykket ud af psykologkontoret og ind i virkelighedens verden?
    -Hvad kan du selv gøre, for at få en bedre kropsopfattelse - og har prøvet alt både: Elsk dig selv øvelser, gruppeterapi, mindfulness, yoga, træning, slankekure, træning, terapi eller coaching?

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
    https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

    Find mig på instagram:
    https://www.instagram.com/mariesteenberger/

    Besøg min hjemmeside:
    https://mariesteenberger.dk/


    Find Henrik her:
    https://www.henriktingleff.dk/
    1 hr 12 min
  • #8: Jeg kom til at vejlede folk, så overspisningerne blev forværret – med diætist Nadja Vienberg
    I dag er overspisningsforstyrrelser blevet Nadja Vienbergs speciale – og hjertebarn. Nadja er uddannet klinisk diætist og Madmentor fra Madmentoruddannelsen.

    Lyt med, når Nadja fortæller, hvad hun lærte, der ændrede hendes måde at arbejde med overspisninger på radikalt. Hvad var Nadjas blinde punkt, dengang hun blev færdig som kostvejleder og diætist, og som da hun så det, blev vendepunktet i hendes tilgang til vægt og vægttab?

    I samtalen taler jeg med Nadja om spiseorgier, spiseanfald eller slet og ret voldsomme overspisninger. Vi taler om, når overspisningerne bliver til tvang og noget, som man ikke kan kontrollere - selvom man desperat prøver.

    Det antages at mellem 10-50% af alle dem der søger vægttab, lider af en overspisningsforstyrrelse - og eftersom hver anden voksen i dag i Danmark er overvægtig, er der mange flere, end vi går og tror, der mister kontrollen med maden.

    I samtalen kommer vi ind på:

    Hvad er spiseforstyrrelsen BED, og hvilke tegn skal du være opmærksom på
    Hvordan kender du forskel på almindelige overspisninger og BED – Tag testen
    Hvad er det værste du kan gøre, hvis du har BED – og hvad er det bedste
    Hvad består behandlingen af, når man kæmper med BED, spiseanfald og tab af kontrol over maden
    Kan man opnå et vægttab, når man har BED
    Hvilke metoder arbejder professionelle behandlere som Nadja med, der adskiller sig fra almindelig sundhedsvejlending
    Hvad er der på den anden side af en BED

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
    https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

    Find mig på instagram:
    https://www.instagram.com/mariesteenberger/

    Besøg min hjemmeside:
    https://mariesteenberger.dk/

    Find Nadja her:
    https://nadjavienberg.dk/
    1 hr 8 min
  • #7: Jeg pjækkede fra samtlige idrætstimer – med træningsekspert Anna Bogdanova
    I dag arbejder Anna som ekspert i styrketræning for kvinder. I denne episode får du svar på, hvorfor Anna pjækkede fra idræt, og hvordan hun, against all ods, er blevet en af Danmarks dygtigste træningsrådgivere i styrketræning.

    Jeg kan godt løfte sløret for, at hvis Anna kan, så kan du også komme i gang med at træne. Lyt med, når Anna fortæller, hvad der var hendes blinde punkt, og hvordan det blev et vendepunkt for hendes måde at angribe træning på, da hun så sit blinde punkt.

    Anna Bogdanova er er uddannet i psykologi, forandringsprocesser og læring fra CBS, og har efterfølgende videreuddannet dig indenfor træningsfysiologi, ernæringscoaching med speciale i sports- og træningsernæring, moderne smerteteori, fysiologi, bevægelsesterapi og stressrådgivning. Anna er forfatter til 4 bøger. Hun er bogaktuel med bogen Express opstrammer.

    I samtalen kommer vi ind på:

    Hvordan en tidligere kæreste fik Anna på afveje, så hun udviklede et forstyrret forhold til træning og mad
    Hvordan Anna kom ud af forstyrrelsen og kom på rette køl i forhold til træning
    Hvad er styrketræning og mikrotræning og virker det?
    Hvad er Annas bedste råd til kvinder og mænd, der har svært ved at tage sig sammen til at få trænet
    Hvordan træner Anna i dag?
    Kan Anna godt falde i sofafælden, og hvad gør hun for at komme op af sofaen og i gang med at træne?

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
    https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

    Find mig på instagram:
    https://www.instagram.com/mariesteenberger/

    Besøg min hjemmeside:
    https://mariesteenberger.dk/

    Find Anna her:
    https://annabogdanova.dk/

    1 hr 10 min
  • #6: What the fuck, hvad har jeg gang i?! – om vaner med psykolog Henrik Tingleff
    Midt på den fynske motorvej med 170 km i timen og mellem to foredrag om ro og balance, går det op for psykolog Henrik Tingleff, hvor meget ude af sync han er med det, han laver. Det ændrede Henriks måde at arbejde på og ikke mindst leve på. I dag er han vært på "Det langsomme menneske" på Radio4, hvor han undersøger, om han selv kan blive et langsommere menneske.

    Henrik Tingleff er psykolog og forfatteren bag Hjernen på overarbejde og podcasten af samme navn, som han har lavet sammen med Vibeke Lunding Gregersen. Han er desuden forfatter til bogen Når flokdyret fejler.

    Jeg har inviteret Henrik i Det blinde punkt til en snak om, hvorfor det er så svært at ændre vaner. Mange studier viser, at når vi er fortravlede, så tager vi mere impulsive og kortsigtede og usunde madvalg. Med andre ord, er det at bryde vaner op ad bakke, når livet leves i overhalingsbanen.

    Måske skal vi derfor stræbe efter at blive langsommere mennesker, før vi stræber efter at blive slankere eller få større muskler og spise sundere. Noget tyder på, at det først er dér vi rigtig lykkes med sundheden. Det taler jeg med Henrik om.

    I episoden kommer vi ind på:

    Hvad er et langsomt menneske?
    Hvad er fordelene ved at være at være langsom?
    Hvordan gavner langsommelighed sundheden?
    Er Henrik selv et langsomt menneske?
    Hvad var Henriks eget blinde punkt, der gjorde, at han skiftede retning i sit arbejdsliv?
    Kan Henrik stadig godt falde i tempofælden?

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:
    https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

    Find mig på instagram:
    https://www.instagram.com/mariesteenberger/

    Besøg min hjemmeside:
    https://mariesteenberger.dk/

    Find Henrik her:
    https://www.henriktingleff.dk/
    1 hr 17 min

About Det Blinde Punkt

From the publisher's feed

Alle mennesker har et blindt punkt. Men hvad med alle dem der hjælper os med vores blinde punkter, når det kommer til sundhed, vægt og spisning? Nu vil jeg høre om deres blinde punkter! Jeg vil gerne…

More shows like Det Blinde Punkt

Detox Din Hjerne by Morten Elsøe & Anne Gaardmand

Detox Din Hjerne

15 Listeners

Genstart by DR

Genstart

99 Listeners

momkind podcast by Podimo

momkind podcast

5 Listeners

Alt om overgangsalder by Menokind

Alt om overgangsalder

1 Listeners

Ånd Ind: Meditationer by Ånd Ind (Areopagos)

Ånd Ind: Meditationer

0 Listeners

Station IIII by RADIO IIII

Station IIII

10 Listeners

Kærlighed, kontrol og kaos - En podcast for pårørende til spiseforstyrrelse by Nanna Aarslev Jensen & Frederikke Pedersen

Kærlighed, kontrol og kaos - En podcast for pårørende til spiseforstyrrelse

0 Listeners