Radio Godefroot

Det er helt ok at smide en rytter hjem fra cykeltur, hvis de har grimme sokker på

03.22.2019 - By Heartbeats.dkPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

Radio Godefroot er sponsoreret af Mercedes-Benz

Søndag den 17. marts sendte Brian Holm sammen med tre gange Jesper – Worre, Skibby og Mørkøv – live fra United Cyclings stand på Copenhagen Bike Show med vores nye koncept ‘Godefroot og Cykelmonopolet’. Monopolet besvarer cykelentusiasters dilemmaer fra landevejene. I denne første udgave bliver der talt om alt fra kompressionssokker, forsikringer og hjelmpoliti til Armstrong, Jørgen Leth og hvilke sejre de fire herrer helst ville vinde.

Hvis du har spørgsmål til fremtidige paneler, så hold øje med Brian Holms instagram eller skriv en mail til [email protected]

Om podcasten ‘Radio Godefroot’:

Engang lå han selv nederst i bunken efter et styrt og frygtede for liv og førlighed – i dag er han ofte første mand henne ved de væltede ryttere, som på dramatisk vis ofrer liv og lemmer for at få succes. Brian Holm har taget ophold i cykelsporten i mere end 30 år, og han forstår at trække tråde fra fortiden til i dag. Det kommer lytterne til gode i podcasten ‘Radio Godefroot’, hvor forskellige gæster og Brian Holms uforudsigelighed vil bringe lytterne ind og ud af cykelsportens mange rum og afkroge.

Med Brian Holms egne ord er podcasten: “En hyldest til cykling nu og dengang. Og til alle de anekdoter, der har hobet sig op gennem årene. Den er også en hyldest til den bedste chef, jeg nogensinde har haft: Walter Godefroot. I hvert fald set i bakspejlet. Jeg er ikke sikker på, jeg syntes, han altid var så fantastisk, da jeg havde ham”.

Du kan lytte til alle afsnit af ‘Radio Godefroot’ på iTunes her.

More episodes from Radio Godefroot