EDB 5.0

EDB 5.0

Download on the App Store

EDB 5.0 episodes

  • #84 DTU SkyLab - Vugge for de nyeste tech-startups, inden for AI og digital teknologi

    I 84. episode af EDB 5.0 vender vi blikket mod Innovationshubben DTU Skylab, som føder startups indenfor alverdens teknologiske professioner - herunder kunstig intelligens. Vi får nemlig besøg af Camilla Nørgaard Jensen, Innovations Manager ved DTU. Hun deler ud af sin indsigt, i udviklingen af Digital Tech og AI-startups.

    DTU Skylab har været katalysator for mange af vores tidligere gæsters virksomheder, og sammen med Camilla skal vi dykke ned i, hvordan Skylab faciliterer udvikling af digitale og AI startups gennem coaching og acceleratorprogrammer.

    Undervejs i episoden får vi også en interessant snak om hvordan DTU Skylab aktivt arbejder for at udfordre fordomme samt fremme inklusion og diversitet i Tech-branchen.

    Shownotes:

    00:00 - 10:55: Intro til Camilla og DTU Skylab
    10:55 - 28:31: Være en del af Skylab, aktive Digital Tech & AI-startups, Startup coaches, acceleratorprogrammer
    28:31 - : Startup fordomme, inklusion og diversitet i Tech-branchen

    Vært: Mathias Mengesha Emiliussen

    36 min
  • #83 Hempel - Multi-modale modeller, akademiske artikler til material research og HempaWise; en GenAI bot som indeholder teknisk viden

    I 83. episode kommer en genganger i studiet. Nemlig Emilie Lundblad. Hun er til daglig 'Director of Artificial Intelligence & Automation hos Hempel. Og skulle du have glemt hvad Hempel laver, er det en traditionsrig dansk virksomhed, som producerer maling. Vi skal bl.a. tale om en Gen AI Chatbot som hjælper deres R&D afdeling, som får op mod 6000 komplekse spørgsmål om året, omkring maling - ret avanceret. Vi taler både om den tekniske, men også forretningsmæssige tilgang til at bygge sådan en chatbot, samt overvejelserne om nu at udvide den. 

    Herudover, taler vi om "material research", multimodale modeller, attraktion af medarbejdere, og meget andet. Emilie er også for nyligt blevet  udnævnt til Microsoft Regional Director, hvilket vi også taler om.

    Shownotes:

    00.00-10.27: Intro til Emilie, Hempel og Microsoft MVP & Regional Director
    10.27-35.39: Gennemgang af Hempa-wise, udvidelse af Hempa-wise, akademiske artikler til material research og bæredygtighed, multi-modalemodeller, og sværheden i at tiltrække kompetente ressourcer
    35.39-40.30: Læring er nøglen til succes

    41 min
  • #82 Human Bytes - AI-løsninger der passer ind i nordisk sundhed

    I 82. episode af EDB 5.0 byder vi velkommen til Frederik Baastrup, stifter af virksomheden Human Bytes, som beskæftiger sig med implementering af AI-løsninger i de nordiske landes sundhedsvæsener. Frederik har beskæftiget sig med medicinsk udstyr til sundhedssektoren i mere end 20 år.

    Sammen med Frederik dykker vi ned i Human Bytes' mission om at finde spændende AI-løsninger, der passer ind i nordisk sundhed, forankre dem i klinisk drift og gøre en forskel for klinikere og patienter. Herunder ser vi på løsninger inden for Human Bytes' tre fokusområder: det akutte, kræftområdet og patientovervågning.

    Vi tager derudover fat på modellers robusthed, vigtigheden af tillid til AI og den store værdi af personale kombineret med AI. Desuden sætter vi fokus på dårlige anvendelser af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet og de danske regioners nuværende forhindringer.

    Shownotes:

    00:00 – 08:40: Intro til Frederik, Human Bytes, hardware/software i sundhedssektoren
    08:40 – 30:47: Generelt om AI i sundhedsvæsenet, Human Bytes’ arbejde med det akutte, cancer og screenings, 3 use-cases og hvordan man implementerer avanceret teknologi.
    30:47 – 36:35: Samspillet med AI i regioner og fremtidige Foundation modeller

    Vært: Mathias Mengesha Emiliussen

    37 min
  • #81 Optikos Prime - AI til diagnosticering af synsfejl og estimering af brillestyrke

    I 81. episode af EDB 5.0 byder vi velkommen til Anders Kofod Petersen. Universitetsprofessor, og stifter af virksomheden Optikos Prime. Anders har beskæftiget sig med kunstig intelligens i flere årtier. I denne episode dykker vi derfor ned i kunstig intelligens’ udvikling fra 90’erne, og til i dag. Fra Deep Blue vs Kasparov, til ChatGPT, AGI og meget mere.

    Sammen med Anders dykker vi også ned i startup-virksomheden Optikos Prime, som han er medstifter af. Vi vender bl.a. historien og motivationen for at starte Optikos Prime. Derudover diskuterer vi hvordan de via kunstig intelligens, gør synstest tilgængelige for alle med en smartphone, og hvordan de bagvedliggende modeller kan diagnosticere synsfejl og estimere brillestyrke. 

    Afslutningsvis, har vi en interessant snak om AGI, fremtidsaspekter for Optikos Prime, og Anders’ vekselvirkning mellem det akademiske og startupverdenen.

    Shownotes:

    00.00-12.04: Intro til Anders, NTNU og Optikos Prime
    12.04-46.24: Gennemgang af udvikling i AI fra 1990'erne til i dag & Optikos Prime i dybden
    46.24-52.22: Hvornår når vi AGI?

    Vært: Mathias Mengesha Emiliussen

    53 min
  • #80 Corti - Diagnosticering med kunstig intelligens

    I 80. episode af EDB 5.0 byder vi velkommen til Nicolai Frost Jacobsen, Head of Data Science hos virksomheden Corti. Corti er i spidsen for udviklingen inden for sundhedsteknologi og har udviklet AI-løsninger, der revolutionerer den måde, sundhedspersonalet diagnosticerer og interagerer med patienter på.

    Sammen med Nicolai udforsker vi, hvordan AI-baserede løsninger ikke kun effektiviserer arbejdsprocesserne, men også forbedrer patientplejen. Disse løsninger giver sundhedspersonale værktøjer til at træffe hurtigere og mere nøjagtige beslutninger. Nicolai deler indsigt i den såkaldte "tretrinsraket", omtalt i episoden, og hvordan Cortis løsninger er designet til at sætte patienten i centrum og minimere tidsforbruget på administrativt arbejde.

    Vi går også i dybden med teknologien og modellerne bag løsningerne. Her diskuterer vi emner såsom LLM, fine-tuning og RAG-systemer og tager en diskussion om de udfordringer og muligheder, der følger med implementeringen af AI i sundhedsvæsenet.

    Shownotes:

    00:00 – 09:52: Intro til Nicolai og Corti
    09:52 – 35:08: Tretrinsraket (Patientmøde, beslutning, dokumentation), AI som understøttelse til lægelig dokumentation, anvendte modeller, fine-tuning og RAG-Systemer.
    35:08 – 39:40: Læringer fra Corti

    Vært:

    Mathias Mengesha Emiliussen

    40 min
  • #79 SkoleGPT - ChatGPT til folkeskoleelever

    I 79. episode af EDB 5.0, kommer Danni Dromi, Martin Exner og Kasper Junge i studiet for at fortælle om SkoleGPT. Det er i sin enkelthed blot ChatGPT; bare målrettet folkeskoleelever. 

    Martin og Danni fortæller om behovet for SkoleGPT, hvordan det hele startede, behovet for SkoleGPT og modtagelsen heraf. Senere i projektet er Kasper Junge kommet ind, for at være med til at fine-tune SkoleGPT, så den bliver endnu bedre på Dansk. Vi taler især om vigtigheden af sikkerhed, en server i EU og hvad fremtiden skal byde på for SkoleGPT.

    Shownotes:

    00.00-11.47: Intro til Martin, Danni og Kasper, samt SkoleGPT
    11.47-42.56: Hvorfor SkoleGPT er nødvendig, forskelle og ligheder med ChatGPT, compliance, adoption, sprogmodeller, en dansk vinkel og økonomien bag
    42.56-48.43: Har vi behov for en stor dansk sprogmodel, og hvad er fremtiden for SkoleGPT?

    Vært:

    Mathias Mengesha Emiliussen

    49 min
  • #78 Hafnia - Intelligente AI løsninger

    I 78. episode af EDB 5.0 byder vi velkommen til Jan Simon, IT-Direktør hos Hafnia. Hafnia er verdens fjerdestørste rederi. Jan har været med på Hafnias digitaliseringsrejse siden 2018, hvor han har været med til at innovere og optimere virksomhedens operationer, med intelligente IT-løsninger.

    I denne episode, tager vi et dyk ned i to af de løsninger, Jan og hans team har udviklet; den interne chatbot Marvis, der forbedrer medarbejdernes adgang til data, samt 'Portcall Documents'. Ved hjælp af automatisk scanning og håndtering af havnedokumenter, har Hafnia opnået en nøjagtighed på 95%, og derved drastisk mindsket risikoen for fejl og økonomisk tab.

    Ydermere, vil vi kaste et blik på Hafnias forestående udrulning af Microsoft Copilot. Her diskuterer vi hvordan den skal implementeres, use cases, samt hvilke muligheder fremtiden bringer for Hafnia med denne nye teknologi.

    Shownotes:

    00:00 – 09:51: Intro til Jan Simon, Hafnia

    09:51 – 36:41: Gennemgang af Hafnia use cases(Azure OpenAI chatbot & Portcall Documents)
    36:41 – 41:39: Udrulning af Microsoft Copilot i Hafnia

    Vært:

    Mathias Mengesha Emiliussen

    42 min
  • #77 DanskGPT - En dansk pendant til ChatGPT

    I 77. episode af EDB 5.0 får vi besøg i studiet af Mads Henrichsen. Mads har lagt flere tusind kroner, og tusindvis af mandetimer i projektet om at bygge DanskGPT; en dansk pendant til ChatGPT. Sammen med Mads dykker vi ned i nødvendigheden og baggrunden for udviklingen af en dansk sprogmodel, syntetisk data og den komplekse proces ved at træne den. 

    Undervejs i episoden taler vi også om de tekniske detaljer bag udviklingen af DanskGPT, og den overvældende modtagelse DanskGPT har fået. Vi diskuterer herudover også etik, jura og moral i forhold til en dansk sprogmodel. Mads fortæller nærmere om hvad fremtiden har i vente for ham og DanskGPT.

    Shownotes:

    00:00 – 8:10: Intro til Mads og DanskGPT
    08:10 - 31:55: Behovet for DanskGPT,copyright, træningsdata, scraping af data og debat om behovet for en dansk sprogmodel
    31:55 – 36:01: Fremtiden for Mads og DanskGPT

    Vært:

    Mathias Mengesha Emiliussen

    37 min
  • #76 Aeon Connect - Hvordan gør man det finansielt attraktivt at investere i natur og bæredygtighed?

    I 76. episode får vi besøg Aeon Connect, repræsenteret af Marie, Bolette og Mads. Vi taler med dem om Aeon Connects arbejde med at revolutionere måden, vi værdisætter og rapporterer på natur og bæredygtighed. Vi går i dybden med deres løsning, som er en dataplatform hvorpå digitale repræsentationer af naturarealer skabes og dermed giver adgang til bearbejdning og rapportering af komplekse naturdata.

    I episoden fokuserer vi på Aeon Connect's brugerrejse fra landoptegning og databerigelse til skabelsen af digitale tvillinger af fysiske områder, samt diskuterer hvordan Aeon, gennem strategiske partnerskaber, bl.a. med universiteter, satellitoperatører og on-ground monitoring, integrerer komplekse globale og lokale datasæt for at give et komplet billede af naturens tilstand og værdi.

    I afslutningen af episoden kaster vi et blik fremad og diskuterer hvordan ML og AI kan bruges til at optimere forvaltninger af landområder og naturressourcer, samt hvordan Generativ AI kan bruges til at hjælpe platformens brugere med at forstå hvordan naturens ressourcer kan værdisættes og rapporteres på.

    Shownotes:

    00:00 – 12:12: Intro til Aeon Connect, dagens gæster og data på natur
    12:12 - 34:55: Aeon Connect platformen fra A-Z, herunder forecasting, dataindsamling, aggregering, malinger og partnerskaber
    34:55 – 42:21: Finansielt attraktivt at investere i natur og AI/ML

    Vært:

    Mathias Mengesha Emiliussen

    43 min
  • #75 Raffle.ai - Dyb læring og avancerede sprogmodeller revolutionerer søgeteknologi

    "I 75. episode af EDB 5.0 får vi besøg i studiet af Ole Winther, professor ved DTU og Københavns Universitet, samt medstifter af startuppen Raffle.ai. Vi taler med Ole om hans mange roller, både som professor og som en del af et startup, og udforsker hans dybe interesse for neurale netværk og sprogmodeller.

    I episoden fokuserer vi på Raffle.ai, som anvender dyb læring i deres søgemodeller hvilket bidrager til udviklingen af moderne algoritmer, der forstår brugernes søgebehov bedre og aktivt forbedrer både effektiviteten og glæden ved at søge. Vi diskuterer i den forbindelse vigtige aspekter såsom semantik, anvendelsen af open-source modeller til træning, og hvordan forskning og startup-arbejde integreres i Oles dagligdag.

    Vi runder episoden af med en generel snak om sprogmodeller herunder et kig på OpenAI vs. Google samt en debat om anvendelsen af ChatGPT i akademiske sammenhænge, særligt under eksamener.

    Shownotes:

    00:00 – 11:03: Intro til Ole, arbejde på DTU & KU og Raffle.ai
    11:03 – 39:08: Moderne vs. Traditionelle søgemodeller, Raffle før og efter Bird, neurale netværk, danske sprogmodeller
    39:08 – 49:17 : Sammenspil mellem Academia & startup, ChatGPT under eksamener

    Vært:

    Mathias Mengesha Emiliussen

    50 min

About EDB 5.0

From the publisher's feed

EDB 5.0 er en dansk teknologi podcast med fokus på kunstig intelligens, som udkommer hver anden onsdag.

More shows like EDB 5.0

Millionærklubben by Euroinvestor

Millionærklubben

107 Listeners

Radionauterne - For nysgerrige børn by Radionauterne

Radionauterne - For nysgerrige børn

12 Listeners

TechTopia by Ingeniørforeningen, IDA

TechTopia

1 Listeners

Teknisk set by Ingeniøren

Teknisk set

3 Listeners

Finans Podcast by FINANS

Finans Podcast

8 Listeners

Sorte tal by DR

Sorte tal

8 Listeners

Børsen Morgenbriefing by Børsen

Børsen Morgenbriefing

22 Listeners

Prompt by DR

Prompt

2 Listeners

Morgennyheder by Euroinvestor

Morgennyheder

4 Listeners

Verbos: AI og Softwareudvikling by Kasper Junge og Jonas Høgh Kyhse-Andersen

Verbos: AI og Softwareudvikling

0 Listeners

AI, en Dans på Roser by Dan Rose

AI, en Dans på Roser

0 Listeners