
Sign up to save your podcasts
Or


Samtalen med Jens Runge fortsætter hvor den slap i første del. Og sikkerhedsbælternes skal spændes, samtidig med at ørerne skal slås ud, for vi kommer vidt omkring i denne anden del af dobbelt-episoden.
Navne som Joni Micthell, Olivia Rodrigo, Morten Remar, og Jenses egen "Mayas slør", bliver kastet rundt - hele tiden med referencer til The Beatles - og meget ofte til Plastic Ono Band pladen fra 1970. Vi skal også tale om "Burning Red Ivanhoe" som Jens spiller i - og vende hvordan "Verden er i farver" med Lis Sørensen hænger sammen med Good Night af The Beatles.
Og ja - der kommer masser af The Beatles undervejs, for du får også Jens helt egne yndlingssange med bandet, ligesom vi hører om mødet med Yoko Ono og om at kysse jorden udenfor 7 Cavendish Avenue.
Episoden er selvfølgelig grundet i en samtale om musik - men handler også om mennesket Jens Runge.
Det er virkelig godt selskab. Jeg vil gerne og med stolthed afsløre, at jeg kneb en tåre i sekvensen hvor vi taler om hans samarbejde med Burhan G. Både under optagelse og redigering. Stærke sager.
Jens har for nyligt udgivet et album med sit eget band "Mayas Slør", som udover ham selv, består af makkeren Anders Riis og en del gæstemusikere. Albummet høstede 5 ud af 6 stjener i musik magasinet Gaffa.
Listen med navne han har arbejdet sammen med er imponerende: Hanne Boel, Kasper Winding, Sanne Salomonsen, Morten Remar, Back To Back, Tamra Rosanes, Søs Fenger, Anne Linnet, Burhan G og mange andre prominente danske kunstnere har nydt godt af Jens som guitarist, komponist og producer.
Køb Elsker The Beatles bogen her:
https://hakon-holm.dk/udgivelser/elsker-the-beatles/
Jens Runge har gennem mange år sat sit præg på og leveret lydfarver til dansk musik.
Hans musikalske CV er imponerende:
Hanne Boel, Kasper Winding, Lis Sørensen, Sanne Salomonsen, Morten Remar, Back To Back, Søs Fenger, Anne Linnet, Burhan G og mange andre prominente danske kunstnere har alle nydt godt af Jens som guitarist, komponist og producer.
Jens har for nyligt udgivet et album med sit eget band "Mayas Slør", som udover ham selv, består af makkeren Anders Riis og en del gæstemusikere. Albummet høstede 5 ud af 6 stjener i musik magasinet Gaffa.
I den første af to episoder skal vi til Malaysia og genoplive tidlige barndomsminder, vi skal til London og få to plader med hjem, vi skal til et øvelokale i Hørsholm hvor der spilles fusionsmusk – og så skal vi hele tiden tale om at elske The Beatles.
Samtalen med og om Jens Runge er en associationsrejse om livet med musikken, hvor The Beatles konstant dukker op – for The Beatles er jo verdens bedste samtaleemne...
Hvor meget røg kan der være i et pladestudie?
Kan en tekst blive for fjollet, hvis den skal blive et hit?
Var David Bowie ude på at snyde McCartney?
Er det passende at bede om penge, når man hedder Mills Brothers?
Kan man virkelig se rummet fra sin dagligstue?
Der er så mange spørgmål der venter på at blive besvaret i denne anden del af "Toppermost" om "Back The Egg" - albummet med Wings fra 1979.
I første del fik du forhistorien om pladen, samt en gennemgang af de tre første numre på side 1.
Nu sættes pedalen i bund til skæring fire, "Spin It On". Måske en gang fjolle-rock, "Pogo", eller Punk?
Der er virkelig mange, mange genrer i spil på "Back To The Egg", men faktum er at albummet fortsat er den grimme ælling i McCartneys 70´er katalog. Det glemte barn - det udstødte æg.
Det fortjener den bare ikke.
Der er masser af spændende materiale på pladen, og lige her får det en fortjent krammer af Lars Daneskov og undertegnede. Der er nemlig flere deciderede perler på pladen, og en god produktion der stadigvæk lyder frisk.
Et spørgsmål til: En verden uden "Arrow Through Me", "Winter Rose/Love Awake" eller "Baby´s Request" ?
Nej tak.
Lars er god ven af podcasten, rasende godt selskab, forfatter og tidligere radiovært på P3.
"Der var engang et eventyr" - ni moderne eventyr for børn i alle aldre er hans seneste fine bogudgivelse – og så har han lavet musik med Tamra Rosanes og skal nu i gang med at skrive teksterne til det, der bliver Mike Tramps tredje album på dansk.
Lars er også med i Elsker The Beatles bogen. Heldigvis.
https://hakon-holm.dk/udgivelser/elsker-the-beatles/
"Back To The Egg" med Wings er et album der er gået i glemmebogen. Ellere rettere; Paul McCartney har intet gjort for at hans fans skal huske LP´en fra 1979.
Seneste genudgivelse ligger tilbage i 1993, og pladen har tilsyneladende aldrig været i nærheden af at få en kærlig hånd i form af en "Archive" udgivelse.
1979 var en musikalsk brydningstid og "Back To The Egg" landede i et uroligt musiklandskab – midt imellem Punk, New Wave og Disco. Måske af den grund nåede albummet nummer seks på hitlisten i UK og nummer otte i USA. Samtidig rasede voldsomme elementer omkring McCartney – bl.a. nyt pladeselskab og nye medlemmer af Wings.
Selvom pladen ikke er elsket af Paul selv, har den langsomt fået en større fanskare. En af dem, der altid har holdt af "Back To The Egg" er Lars Daneskov, der købte LP´en for 59, 50 i den lokale pladebutik. For egne på avisruters opsparede penge.
Lars nævnte i sin første medvirken i "Elsker The Beatles" at han holder meget af "Back To The Egg" – og siden da har det været et ønske at få ham med i en "Toppermost", hvor vi kunne gå i dybden med pladen og dens historie.
Første del af to fokuserer på forhistorien. Vi kommer ind på de nævnte ydre faktorer, og fokuserer især på "Goodnight Tonight singlen, der måske burde være med på pladen. Vi når også at sætte de første tre numre på, og taler bl.a. om "Getting Closers" store, herlige indbyggede POWER.
Lars Daneskov er forfatter og tidligere radiovært på P3, hvor han var og er beundret af undertegnede for sin sproglige flair, stærke programmer og masser af musikalitet.
Lige nu er han aktuel med bogen "Der var engang et eventyr", der er ni moderne eventyr for børn i alle aldre. Derudover har han lavet musik med Tamra Rosanes og skal nu så småt i gang med at skrive teksterne til det, der bliver Mike Tramps tredje album på dansk.
Og så er han STOR Beatles og McCartney fan.
Og altså: Glad for "Back To The Egg"!
https://hakon-holm.dk/udgivelser/elsker-the-beatles/
Hvordan var det egentlig at være Paul McCartney efter The Beatles? Og hvordan var det at starte forfra på jagten efter ny succes i nye klæder?
Det er omdrejningspunkterne i den nye film, Man On The run, instrueret af Morgan Neville.
Den to timer lange film fortæller historien om hvordan Paul efter Beatles-bruddet rejste sig, væltede omkuld og rejste sig igen – især med hjælp fra Linda McCartney – og en god gang stædighed.
I denne episode er Andreas Smedegaard med for at tale om filmen, der på optagetidspunktet blot havde været ude i to døgn.
På moderne dansk hedder disciplinen en "Instant Reaction" – episode. Og det er lige præcis hvad det er. Friske tanker om en frisk film.
Andreas og jeg kender hinanden rigtig godt. Nok mest pga. Paul McCartney. I starten af 90´erne tilbragte vi mange skønne aftener i selskab med rødvin, pop corn og McCartney - og udover at vi har spillet i band sammen, har McCartney og The Beatles altid været et herligt omdrejningspunkt for os.
Heldigvis er Andreas fast medvirkende i "Elsker The Beatles" - og han var frisk på præmissen om at komme med sine helt umiddelbare reaktioner til glæde for mig og forhåbentlig dig der lytter med.
Det er altså en brandvarm episode, så der er ikke meget musik i den. Til gengæld håber vi at give stof til eftertanke – og til måske at se filmen, eller deler DINE tanker om "Man On The Run".
https://hakon-holm.dk/udgivelser/elsker-the-beatles/
https://bornholm.nu/rubrikannoncer/?Id=17830
Tid til "Oplysninger om Beatles til Samfundet".
Eller bare "What Goes On?"
Igen skal der uddeles hjerter og tales om de udgivelser, der er rullet vores vej i et netop afsluttet år.
"What Goes On? "er et kærligt og ærligt forbrugermagasin, hvor der tages livtag med det dejlige, gode og til tider dårlige der er udsendt fra Beatles-land.
Søren Mathiesen er medvært for syvende sæson i træk – og det er der gode grunde til. Søren er dybt inde i hvad der udkommer med og om de fire, og så har han et knivskarpt kompas tændt. Han kan sagtens lade sig overvælde af gode produkter – der er flere topkarakterer i episoden – men han kan også være hård når det eksempelvis kommer til at forvandle vinyl til en tegnefilm.
Søren er velforberedt – og vil gerne dele ud af sin viden og holdninger. Lige som at han deler ud af sin viden på Fabfour.dk – et must for danske beatles-elskere med interesse for den danske del af historien.
Følg Søren Mathiesen og Michael Theets strålende side fabfour.dk
Køb Elsker The Beatles bogen:
https://hakon-holm.dk/shop/elsker-the-beatles/
I denne episode skal vi på auktion med The Beatles – eller rettere høre om den auktion der i februar 2026 blev afholdt af Bruun Rasmussen auktioner.
En stor samling bl.a. med en såkaldt modermatrice, masser af singler, boxe og andre lækre ting, blev afholdt online.
Peter Nedergaard Tholstrup var med til at facilitere auktionen. Det var ham, der skabte overblikket over den flotte samling efter Arne Terkelsen – og ham, der fik en vellykket auktion over stregen.
Podcasten handler om forløbet omkring salget af de mange effekter – men også om Peters egen historie med The Beatles. En kærlighedshisorie der har varet i 60 år.
Er der håb for fremtiden når det kommer til The Beatles? Vil dem født efter år 2000 overhovedet gide høre på dem - og er der en fremtidig fanbase for verdens bedste gruppe?
Når du har tilbragt episoden her med nu 22-årige Jeppe Skærlund Svendsen, er der god grund til at bevare optimismen. Jeppe samler på vinyl - og han elsker The Beatles. Han ankom til optagelsen af episoden en efterårsdag i hjembyen Helsingør, med alle sine Beatles-pladerplus det løse.
Det inspirerede til en spontan "ranking"-episode, hvor Jeppe gav sin mening om sine elskede Beatles-plader til kende. Samtidig med, fik han fortalt sin historie som Beatlesfan. Og så fik vi også berørt Radiohead, der tager en stor plads i Jeppes hjerte (De har lånt fra "Sexy Sadie" på "Karma Police", afsløres det).
Jeppe er musiker. Han spiller trommer og percussion og går lige nu på den rytmiske højskole i Vig. Han drømmer om at leve af musikken og har allerede optrådt meget med forskellige bands.
Og så har han samme frisure som John Lennon i 1969.
https://hakon-holm.dk/shop/elsker-the-beatles/
The Beatles Anthology er tilbage og i denne episode handler det om de opdaterede versioner, udgivet i efteråret 2025.
Anthology blev oprindeligt udgivet i midten af 1990´erne, men er nu tilbage med en ekstra triple-LP samt restaureret og redigeret video-side.
Elsker The Beatles jubilar, Søren Mathiesen - tillykke med de 25 episoder Søren!!! - og podcastens trofaste tema komponist, Claus Nielsen, mødtes en snefyldt aften i januar for at tale om de nye udgivelser.
Der er 13 helt nye numre på "Anthology" 4 der gennemgåes. Derudover har episoden en længere snak om udgivelses-strategien for The Beatles. Hvordan går det - og hvad kunne man gøre anderledes? Og hvad sker der mon i fremtiden med verdens bedste musikkatalog?
Søren Mathiesen har også taget et grundigt kig på den nye "Anthology 2025" serie, og kommer med skarpe synspunkter om den nye version.
God fornøjelse - og godt nytår!
https://hakon-holm.dk/shop/elsker-the-beatles/
http://earwicker.com/beatles-anthology-diffs/#
Glædelig jul og godt nytår fra "Elsker The Beatles" til dig.
Mens du venter, eller når det hele er overstået, kan du hygge dig med den traditionsrige "Spørg Arno"- episode.
Arno Guzek - chefen for Beatles Again gennem mange år - svarer på alt mellem julehimmel og frossen jord. Vi taler bl.a. om retsager, sagsanlæg, The Who, Stones, bøger, plader og selvfølgelig The Beatles.
Episoden er ment som supplement til dig der har lidt tid til overs i juledagene. Og så er det jo et nik til julesinglerne med The Beatles. De sendte syv styks ud til deres fanklubmedlemmer. Vi er nu oppe på det samme antal.
Og der kommer flere.
Elsker The Beatles er tilbage den 10/1 2026 hvor Anthologys lydside tages under behandling.
https://hakon-holm.dk/shop/elsker-the-beatles/
From the publisher's feed

10 Listeners

34 Listeners

17 Listeners

30 Listeners

20 Listeners

9 Listeners

16 Listeners

24 Listeners

61 Listeners

4 Listeners

1 Listeners

5 Listeners

8 Listeners

17 Listeners

3 Listeners