
Sign up to save your podcasts
Or


Vores lange odysee med "The Beatles", også kendt som "The White Album" fra 1968, står overfor sit endelige mål. Vi kan skimte slutningen hvor vi alle bliver puttet i seng af Ringo.
Men først skal vi heldigvis grueligt meget igennem – ikke mindst to timers podcast.
Side 4 er dér, hvor tingene bliver alvorlige, smukke, grimme, uhyggelige og søde. Det er der hvor enderne mødes og der hvor rejsens endelige mål blotlægges. Toppermost formatet taler om musikken sang for sang, på Beatles-pladerne (også solo...). Efter tre sider med mange interessante afstikkere, er det nu "Serious Business".
For hvad er det egentlig med den der revolution? Og er der overhovedet nogen der lytter til "Revolution 9"? Nikolaj Muldkjær gør. Han har forberedt sig grundigt, bl.a. med en tegning af en mand i en galge, en stemt Martin D28 guitar, og med en stadigvæk helt ren "White Album" plakat - med tekster - på sofabordet.
Nikolaj afspiller hele "The White Album" hver gang han har fødselsdag, og han kender pladerne bedre end de fleste. Det kan man godt mærke her hvor det bliver alvorligt.
Der er en del spørgsmål der rejser sig: Hvorfor har Yoko en båndoptager med i studiet? Er "Honey Pie" granny shit? Havde Eric Clapton virkelig en slikpose på sin guitar? Hvorfor er det godt at The Beatles ikke spillede Blues? Hvilket track hører "Can You Take Me Back" til? Kan en pick up holde til at køre baglæns? Og kan ens ører holde til at redigere "Revolution 9"?
Og hvorfor presser tårene sig på, når vi runder af med "Good Night"?
To timer til dig fra os.
https://hakon-holm.dk/shop/elsker-the-beatles/
En ny plade er blevet hevet ud af The White Albums toploader. Det sorte inner sleeve klæder det hvide cove. Der står side 3 på det grønne æble-label.
Og nu skal der rockes.
The White Album tager mange spændende drejninger, og på den tredje side skal der spilles igennem. Med to undtagelser er det rock-bandet The Beatles der er på tallerknen.
Nikolaj Muldkær har fortsat sin Martin guitar på skødet og klaveret i nærheden og tager lytteren i hånden gennem sangene, en for en, som Toppermost formatet foreskriver.
Der tales om mange interessante temaer undervejs:
Hørte The Beatles Cliff Richard?
Kan fætter Eskild spille Blues?
Er der en anden del af "The Fool On The Hill"?
Burde man forbyde brandklokker i studiet?
Var The Beatles for gavmilde med Peter Sellers?
Kan man være for skråsikker når man omskriver mange års enighed om hvem der spiller bas på et nummer?
Kan man gemme en smuk, smuk sang for langt væk?
Episoden starter dog med et kærligt livtag med "Hey Jude". Gigant-singlen der blev indspillet undervejs i 1968.
Lyt med.
Vi er på vej mod revolutionen – men side 3 ligger klar, hvis man vil blæses igennem.
ELSKER THE BEATLES BOGEN KAN ERHVERVES HER:
https://hakon-holm.dk/shop/elsker-the-beatles/
Æblet på tallerknen er nu hvidt, og vi skal i gang med at lytte til, tale om og nyde side 2 af det legendariske dobbeltalbum fra 1968.
Med de ni numre er side 2 usædvanlig i sin form, og det er også en side der bringer lytteren vidt omkring:
Fra det der måske er en ode til en hund, over desperation i Rishikesh, en solsort med tung betydning, en tur i en overført grisesti, et western drama med piano på speed, en sang der var seks år undervejs, en hyldest til hygge på vejen, en kærlighedssang der fandt vej til Niolajs bryllup, til den rørende, tindrende smukke Julia.
Side 2 af "The White Album" er virkelig dér dobbelt-albummet folder sig ud, og Toppermost-formatet bliver udfordret - for der er virkelig meget at forholde sig til.
Varighedsmæssigt er episoden her længere end en fodboldkamp – men det er heldigvis tilladt at pause og fordøje undervejs – måske vil du opdele episoden i to halvlege.
Nikolaj Muldkær er fortsat medlytter, på trods af han er en travl mand som musikformidler, sanger og musiker. Det hele var i spil med bandet Something, som optrådte i København for nylig.
Nikolaj elsker The Beatles – og i høj grad har han stor kærlighed til "The White Album". Det kan virkelig høres i denne episode.
Find "Elsker The Beatles" - bogen her:
https://hakon-holm.dk/shop/elsker-the-beatles/
Efter indledende øvelser med Birthe i Roskilde, Andreas Smedegaard i Indien og en hård landing i London, er vi nu klar til at dykke ned i det musikalske endeprodukt af rejsen: "The Beatles" måske bedre kendt som "The White Album".
Dobbelt LP´en fra 1968 rummer 30 numre, så vi har valgt at dele denne "Toppermost" op i fire episoder – een pr side.
Nikolaj Muldkjær har lavet kaffe, taget guitaren på skødet og åbnet låget til klaveret – og så er der afgang:
Hele vejen fra flyverne på "Back In The U.S.S.R. til det afrundende trommerul på "Happiness Is A Warm Gun". Prudence, Bungalow Bill og den grædende guitar står i kø for at blive kælet for og gennemtalt.
Og er det virkelig rigtigt at et dobbelt-album har brug for mundrensere? Og skulle Chris Thomas holdes hemmelig?
Nikolaj Muldkjær er sanger, musiker og musikformidler – og i denne sammenhæng fast, herlig bidragsyder til "Elsker The Beatles".
https://hakon-holm.dk/shop/elsker-the-beatles/
The Beatles kom hjem fra Indien som et forandret band. I perioden fra midten af april til slutningen af maj 1968, hvor indspilningerne til "The Beatles" begyndte, ændrede deres dynamik og fælles verden sig på mange, afgørende måder.
Apple selskabet begyndte for alvor at få luft under vingerne, hverdagen kom tilbage og John Lennon proklamerede at han var Jesus Kristus. Og så fandt Lennon sammen med Yoko Ono, der fysisk eller psykisk ville være med ham resten af livet.
Læg dertil George Harrison med depression, McCartney som businessman og ivrig "player" samt Ringo Starr der kæmpede med at færdiggøre "Don´t Pass Me By".
Verden var også at lave: Vietnam krigen kom for alvor ind i folks stuer, studenteroprøret tog fart og Sovjet Unionen raslede med sablerne overfor Østeuropa.
Med andre ord: Pladerne bevægede sig i den store verden udenfor The Beatles-land.
Og hvad med musikken: Beatlerne sad sammen på en gigantisk skat af sange fra Indien, der voksede videre efter hjemkomsten til England. Der blev lavet demoer i Esher hos Goerge Harrison – med kurs mod indspilningen af "The Beatles", "The White Album", "Det hvide dobbeltalbum" – kært barn har mange navne…
Nikolaj Muldkjær er igen med opdagelsesrejsende i 1968 – og lad os være ærlige: Denne episode skulle have været den første i "Toppermost" om "The Beatles"-albummet, men der er SÅ MEGET at vende, som har afgørende betydning for pladernes endelige udtryk.
Derfor denne prolog.
Anden del af Elsker The Beatles odysse til Indien starter hvor første del slap. Vi er nået til februar 1968 og vores helte er draget til Indien for at fordybe sig mediation, Maharishi og for nogens vekommende, musik.
I episoden tager vi til The Ashram med gruppen og deres følge. Med nysgerrigheden som guide kommer vi rundt om og ned i, hvad der egentlig foregik i Indien. Hvordan tog de enkelte medlemmer af The Beatles imod meditationen og hvordan påvirkede opholdet deres indbyrdes relationer?
Hvem tog hjem først, hvorfor tog de hjem – og var der virkelig Baked Beans i Ringos kuffert? Og havde Maharishi gang i mere end meditation?
Andreas Smedegaard er podcastens version af en guru i denne dobbelt-episode, for han er dybt inde i sit stof. Der falder mange interessante facts, observationer og analyse af når Andreas er ved mikrofonen. Sådan er det heldigvis altid når han er med i podcasten.
Nikolaj er "Elsker The Beatles" medrejsende i 1968, og kommer til bordet med stor viden, entusiasme og musikalsk nysgerrighed der udfordrer vores fælles guru. Nikolaj har ofte de skæve spørgsmål, men samtidig også en dejlig "grounded" tilgang til tingene.
Iøvrigt: Røgelsespinde, indisk mad og skumring er en skøn cocktail!
Og så i det her selskab!
Hvordan havnede The Beatles egentlig i Indien?
I Februar, 1968 drog først George, John, Paul og Ringo - med følge - til Indien. Nærmere betegnet Rishikesh hvor de i forskellige grader skulle bruge tiden på at lære meditationens kunst. Guruen var Maharishi Mahesh Yogi der havde bjergtaget The Beatles siden sommeren 1967.
Populært sagt var det en forandret gruppe der kom tilbage til England. Og muligvis var opholdet i Indien en udslagsgivende faktor i opløsningen af The Beatles - måske mere end de grunde der altid hives frem når bruddet diskuteres.
I denne første del af to dykker vi ned i vejen til Indien. En vej der starter helt tilbage på Arnold Grove i Liverpool, hvor George Harrison allerede før fødslen måske blev påvirket af den indsiske musik og dermed mystik. Vi skal forbi optagelserne til "Help"- filmen, vi skal dybt ind i skabelsen af "Within You Without You", og med til Bangor hvor nyheden om manager Epsteins død skabte en helt ny virkelighed for The Beatles. Og kan det virkelig passe at Paul McCartney også kunne lide indisk musik, og kan det passe at et flyselskab videresolgte Beatlernes pladser i et fly fra Indien til London?
I et mørkt rum med røgelse, godt mætte af indisk mad og med en stemningsfuld skumring som kulisse, mødtes Nikolaj Muldkjær og jeg med vores guru for en aften, Andreas Smedegaard for sammen at blive klogere på Indiens rejsen - på vejen mod "The White Album".
Andreas og Nikolaj er kendte deltagere i "Elsker The Beatles" - og heldigvis for det.
Andreas har jeg kendt i snart 35 år, og det antal timer vi har spillet, talt om og optrådt med Beatles sange kan ikke gøres op. Det er mange - og det er jeg lykkelig for. Andreas er vidende, men også en vidende og underholdenede kommunikator.
Nikolaj er sammen med mg, Niels Harild, opdagelsesrejsende i 1968 dette efterår. Vi er på en fælles mission, der til tider kan udvikle sig til særdeles tidskrævende læsning, lytning og læring. Og så er han jo en formidabel musiker og musikformidler - bl.a. med "Sangskatten" og flere fine udgivelser bag sig.
https://www.facebook.com/nikolajmuldkjaermusik
buymeacoffee.com/elskerthebeatles
Man kan ikke lave en podcast The Beatles i Danmark uden at tage livtag med "Birthe og og Beatles". Den fantastiske udstilling på Ragnarock i Roskilde der handler om unge Birthe Skrydstrup.
Birthe fra Sønderjylland havde været optaget af The Beatles i flere år inden hun lavede drømmen om til virkelighed ved at rykke til London som au pair.
Udstillingen viser både Birthes liv før London odysseen, og i særdeleshed de mange ting hun fik med hjem fra området omkring Abbey Road og 7 Cavendish Avenue, hvor Paul McCartney holdt til.
Episoden her er en live optagelse fra den 3. september 2025 i Roskilde. Vi havde besøg på scenen af Rasmus Rosenørn og Emilie Arleth Vork der kunne løfte sløret for udstillingens tilblivelse og give publikum en masser detaljer om overvejelser og anekdoter på vejen mod "Birthe og Beatles" som den står i dag.
Vi fik også besøg af Gunner Gamborg der kastede lys på Beatlernes tilgængelighed i slut-60´erne og Søren Mathiesen der satte os ind i værdien på nogle af de udstillede effekter.
Og så spillede Poul Vincent en flot og herlig melodika - for der er også lagt et par sange ind i episoden.
1968 var et år der ændrede The Beatles som band, og måske kastede dem mod opløsning. Det skal vi blive klogere på i dette efterår.
Nikolaj Muldkjær har indvilliget i at være trofast rejsefølgesvend i 1968 landskabet. Nikolaj som du kender fra en del andre episoder i "Elsker the beatles"- podcasten har taget sin tropehjelm på for at begive sig ind i en jungle, der rummer en masser spændende facetter.
Nikolaj Muldkjær kender du også fra "Sangskatten" og flere fine soloudgivelser.
https://museumragnarock.dk/birthe-og-beatles/
https://www.facebook.com/nikolajmuldkjaermusik
buymeacoffee.com/elskerthebeatles
Det vælter med BREAKING nyheder i Beatles-land. Således kommer den anden episode i sæson 6 også til at være med helt friske nyheder.
Efter en kort indflyvning blev der i sidste uge annonceret en opdateret version af "The Beatles Anthology", der indbefattede et ekstra album med 3 Lp´er/2 cd´er. De er ude den 21/11 ligesom at en restaureret version af "Anthology"- filmen også er udvidet med en ekstra episode. Sidstnævnte streamer på Disney+ fra 26/11.
Søren Mathiesen, fast Elsker The Beatles medvært, trådte til som "Breaking" makker og hjalp med at levere overblikket over de nye udgivelser - både med holdninger og fakta. Ligesom at Beatles Again redaktør, Arno Guzek efterfølgende er på "Breaking" banen med meninger om de kommende udgivelser.
https://museumragnarock.dk/detsker/
buymeacoffee.com/elskerthebeatles
Elsker The Beatles afbryder ferien for en stund, med en Breaking/Extra udgave, hvor Arno Guzek tager den netop annoncerede box med John & Yoko under behandling.
Der venter gennemgang af indholdet i boxen, samt perspektivering: Er det en god at blande "One To One" koncerterne med næsten hele "Some Time In New York City" albummet?
Derudover sendes der kærlige ord og tanker til Robert Mulder, fantastisk bassist i Rubber Band og Repeatles gennem mange år, der døde alt for tidligt, i starten af august
Der kigges også frem mod Elsker The Beatles live-podcast der afholdes den 3.september på Ragnarock i Roskilde: Emnet er "Bag om Birthe og The Beatles"
https://museumragnarock.dk/detsker/
Husk du kan støtte podcasten med en kop kaffe:
buymeacoffee.com/elskerthebeatles
From the publisher's feed

10 Listeners

34 Listeners

17 Listeners

30 Listeners

20 Listeners

9 Listeners

16 Listeners

24 Listeners

61 Listeners

4 Listeners

1 Listeners

5 Listeners

8 Listeners

17 Listeners

3 Listeners