Én dag tilbage

Én dag tilbage

Download on the App Store

Én dag tilbage episodes

  • Drew Kolstrup

    Drew Kolstrup har en særlig måde at være i et rum på, hvor hun både fremstår stærk og sårbar, og hvor hun er meget sikker i sine egne overbevisninger, men samtidig lydhør overfor andre. Med andre ord er Drew enormt behageligt selskab både før, under og efter sin sidste dag.


    Vi taler om årene, hvor Drew vandt stort set alle musikpriser herhjemme og bragede ind på toplisterne med det ene hit efter det andet. Vi taler om tiden efter berømmelsen og det modsigende i ikke at trives ved at blive genkendt på gaden, men samtidig have brug for bekræftelsen fra andre. Jeg skal selvfølgelig også høre, hvor kunstnernavnet "Sycamore" stammer fra, og hvad vi kan forvente os af det album, som Drew skriver på lige nu.


    Da vi når afslutningen på den sidste dag, føler Drew sig tydeligt hjemme i samtalen om spiritualitet og livet efter døden; for det er noget, hun altid har interesseret sig for – og især efter at hendes mor døde. Med Drews egne ord var hendes mors død nemlig både det værste og det bedste, der kunne ske – og hun ser det som én af de der uundgåelige skilleveje i livet, som er nødvendig for at udvikle sig og lære, hvor man selv står. Og så fortæller hun om en særlig spirituel oplevelse, som hun vist aldrig har delt med nogen før.


    Et dejligt afsnit, som du godt kan glæde dig til! 🎧

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 11 min
  • Michael Schøt

    Som bare 16-årig tog Michael Schøt beslutningen om at starte på kostskole i Sorø. Han betalte selv for opholdet ved at arbejde som opvasker på Sorø Storkro, og på dén måde skilte han sig ud fra vennerne, der fik skolen betalt hjemmefra. Michael kommer nemlig fra en delvist dysfunktionel familiebaggrund – og i podcasten fortæller han, hvad det har haft af betydning for hans retning i livet på både godt og ondt. 

    I dag har Michael for længst slået sit navn fast som komiker, tekstforfatter og podcastvært – og ikke mindst som manden bag sit eget politiske satireformat, Schøtministeriet, som netop har haft 10-års jubilæum.

    På sin sidste dag vil Michael gerne dø på en måde, der bliver til en meme, og så håber han på at blive overrasket ved guldporten ind til Himlen.

    Lyt med til et dejligt afsnit! 🎧

    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr
  • Thomas Skov

    "Jordnært" er ordet, der beskriver Thomas Skovs sidste dag, men som også opsummerer ham ganske godt som person: For ligegyldigt hvor meget fart Thomas har haft på gennem karrieren, så glemmer han aldrig, hvor han kommer fra – og derfor skal vi SELVFØLGELIG også en tur til Sdr. Felding på Thomas' sidste dag! 

    Undervejs på dagen afslører Thomas for mig, at han gennem årene har indtaget intet mindre end et halvt ton (!) spareribs fra Bones. Et faktum, der kommer meget bag på mig, taget Thomas' slanke figur i betragtning. Vi vender også, hvorfor Thomas i mange år kaldte mig "tits", og hvad udtrykket "at spænde buen" dækker over. 

    På den lidt mere seriøse klinge taler vi om prisen ved at takke ja til for meget og ende med at have for lidt tid til dét, der virkelig betyder noget; nemlig familien og vennerne. Og så har Thomas en helt klar idé om, hvad der sker med folk, når de dør.

    Rigtig god fornøjelse! ⭐️

    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 7 min
  • Signe Lindkvist

    Signe Lindkvist har været på min nethinde stort set hele livet, fra hun tonede frem som vært på "Hvaffor en hånd" i mit barndomshjem. I dag, 34 år senere, leger Signe fortsat med i toppen af tv- og mediebranchen. Hvad er hemmeligheden bag at holde sig aktuel i så mange år? Og hvor stammer hendes stærke intuition fra? 

    Signe er ikke kun et formidabelt og latterfuldt selskab i den virkelige verden – hun er også skønt selskab på sin sidste dag, som skal være alt andet end trist. I løbet af dagen kommer vi både forbi Danmarks bedste ostebord (!), en paradekørsel iført kulørte kostumer og en helt særlig restaurant på Nørrebro. Og så skal Signe også prøve noget, hun aldrig har prøvet før – selvom hun faktisk bor lige ved siden af! 

    Jeg håber, at du vil lytte med til et dejligt afsnit ⭐️

    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 6 min
  • Tobias Dybvad

    Tobias Dybvad vælger at gå den mere dystre og ærlige vej på sin sidste dag og tager mig blandt andet med ned i dét, hans kone kalder for "mulden". Igennem dagen er det tydeligt, at familien betyder alt for Tobias, og han fortæller mig om følelsen af at være "landet i livet" med sin kone og deres to sønner.

    Men det er selvfølgelig ikke dybt med Dybvad hele tiden! Vi når også at vende hans nye onemanshow og at han netop har lukket sine gæster til den næste sæson af "Verdensmænd" (er jeg mon én af dem?🤫). Og så bliver jeg selvfølgelig også nødt til at spørge Tobias, om han egentlig savner at lave "Dybvaaad"?

    Sidst, men ikke mindst deler Tobias sit kæmpe lifehack til at få mere kaffe ombord på en indenrigsflyvning. Sikke en spoiler! 

    Jeg håber, at du vil lytte med 🎧

    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    54 min
  • Mathias Helt

    Hvilken bedre måde at starte sæson 3 af podcasten end med besøg af humørsprederen Mathias Helt? 🤩

    Mathias har gennem nu 13 år lavet radio på nogle af landets største kanaler, hvor han med sin skarpe humor og karakteristiske grin har givet lytterne det frirum, de har haft brug for. Det er også grunden til, at Mathias ALDRIG har misset en sending eller haft en sygedag – fordi han har følt et enormt stort ansvar over for sine lyttere.

    I afsnittet får jeg historien om, hvordan Mathias som 16-årig pendlede fra hjemmet i Nykøbing Falster til København som påklæder på Det Ny Teater, selvom han absolut ingen forudsætninger havde for jobbet. Og hvordan hans vej ind på DR's satire-talenthold startede med nogle youtubevideoer og et håndskrevet brev med hilsenen "Lots of Love". 

    Og nå ja, så bliver jeg også klogere på, hvorfor Mathias ALTID klipper negle og trimmer skæg om torsdagen. 

    Jeg håber, at du vil lytte med til en dejlig sæsonstart! ❤️

    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 9 min
  • Sofie Lassen-Kahlke

    Som barn af 90'erne er jeg vokset op med Sofie Lassen-Kahlke i rollerne som Kaffe-Hanne, drillenissen Stella og selvfølgelig Anja i Kærlighed ved første hik. For mig var Sofie alle steder dengang, og derfor er jeg også meget nysgerrig efter at høre om netop dén tid – men hvordan har Sofie det egentlig med de konstante referencer til dengang?

    I dag er Sofie godt i gang med at skrive på opfølgeren til sin krimiroman, Adams Arv, og virker til at have en god balance i arbejds- og familielivet. Men det er der faktisk ikke noget nyt i, for Sofie har altid haft ret nemt ved at navigere i rollerne som henholdvis skuespiller og karrieremenneske og mor til tre på hjemmefronten. Og det har hun en meget konkret og enkel forklaring på. 

    På den sidste dag står hyggen og udelivet i centrum; Sofie og hendes familie skal både en tur i havet, stå på langrend i Gribskov og sidde tæt om bålet. Og så skal de selvfølgelig også have den vestjyske specialitet Bakskuld fra familiens ø, Fanø. Velbekomme!  

    Efter dette afsnit går podcasten på en længere sommerferie – ha' en dejlig sommer, og så lyttes vi ved! ☀️

    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    58 min
  • Christian Bonde

    Normalt er det Christian Bonde, der styrer showet bag podcastpulten, men i dag er rollerne byttet om – og det har Christian det faktisk ret ambivalent med. Både fordi jeg tydeligvis ikke udnytter min podcastpult til fulde, men også fordi Christian aldrig siger ja til at medvirke i (andres) podcasts...

    I dag er Christian en af landets vel nok mest populære radio- og podcastværter, men egentlig gik han på jurastudiet i Aarhus, fordi han troede, at han skulle være advokat. Det var først, da Christian senere startede på DMJX og prøvede at lave radio, at han fandt ud af, at radio var noget for ham. Og dét blev så første skridt på dén vej, der skulle lede ham til en praktikplads på P3 og efterfølgende 5 års værtsskab på "Curlingklubben", der i dag står som én af DR's største radiosucceser gennem tiden.

    Og apropos P3, så starter vi ud med fortællingen om, hvordan Christian og jeg mødte hinanden – hvilket blandt andet indebærer et dejligt lydklip fra gemmerne! 

    Alt i alt et dejligt afsnit ⭐️

    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 3 min
  • Flemming Møldrup

    Selvom Flemming Møldrup er en smule træt af at kigge i folks køleskabe, kan han alligevel ikke lade være med at tjekke Jesus’ køleskab, da han møder ham i det hinsides. Og Flemming har da også et meget kvalificeret gæt på, hvad der gemmer sig derinde... 

    Efter at have slået sit navn grundigt fast gennem bl.a. 7 år som livsstilsekspert på hele Danmarks "Kender du typen?" virker det meget selvfølgeligt, at Flemming sidder som gæst her i podcasten. Men faktisk var det slet ikke givet på forhånd, at Flemming skulle ende her, hvor han er endt i dag – for hans barndom og start på livet var hård.

    Flemming er et meget behageligt og nysgerrigt menneske, som ikke er bange for at melde klart ud, hvor han står: Det gælder både Citroen Berlingo, forholdet til Jesus, min Leonard Cohen-plakat og hans dybfølte kærlighed til Aarhus, som ikke får for lidt på den sidste dag. OG så er han også meget ærlig om, hvordan jeg og min kone (og vores hund) bor. 

    Glæd dig til et dejligt afsnit! 🎧

    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 13 min
  • Linda P

    Da psykologen første gang spurgte Linda P, hvordan hun ville have det med aldrig nogensinde at drikke alkohol igen, tænkte hun: "Jamen, hvad er meningen så, hvis jeg ikke må drikke?" 

    I snart to årtier har Linda P underholdt os fra standupscenen på sin egen skarpe og bramfri facon. Men lige så hårdtslående, som hendes jokes kunne virke udadtil – lige så hårdtslående virkede den øgede opmærksom indadtil på Linda: Som en person, der i bund og grund ikke er særlig socialt anlagt, var det svært pludselig at være et offentligt ansigt, og derfor kom alkoholen og stofferne ind i billedet. I dag har Linda lært at vende opmærksomheden til noget positivt – og lever med egne ord et liv, der er kedeligere, men lykkeligere. 

    Det er en fornøjelse at tilbringe den sidste dag med Linda. Hun lægger stærkt ud med 10 stykker knækbrød med rejeost, 3 kopper kaffe OG en omgang stegt flæsk – alt sammen indtaget i sengen. Herefter skal vi besøge et vandland, pranke en træls overbo, høre verdens mest irriterende historie og begå den perfekte forbrydelse. 

    Glæd jer til at lytte med!  

    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 1 min

About Én dag tilbage

From the publisher's feed

Hver uge stiller Martin Johannes Larsen det samme spørgsmål til sin gæst: Hvis du kun havde én dag tilbage at leve i, hvad ville du så gøre?


Sammen gennemspiller de gæstens sidste dag fra…

More shows like Én dag tilbage

Det, vi taler om by RADIO IIII

Det, vi taler om

46 Listeners

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

356 Listeners

Danske Drabssager by Rayo

Danske Drabssager

99 Listeners

Genstart by DR

Genstart

102 Listeners

Go' Tur Hjem by Oliver Stanescu

Go' Tur Hjem

12 Listeners

Den Hvide Væg by Anders Matthesen

Den Hvide Væg

19 Listeners

Så har vi balladen by Mark Le Fêvre og Pelle Lundberg

Så har vi balladen

11 Listeners

Fantino og Bonde by Rayo

Fantino og Bonde

22 Listeners

Dybt Go' Nat DK by Michael Schøt & Mikkel Klint Thorius

Dybt Go' Nat DK

20 Listeners

Op med humøret - med Mathias Helt by RADIO IIII

Op med humøret - med Mathias Helt

6 Listeners

Ikke Et Ord Om Politik by Morten Messerschmidt

Ikke Et Ord Om Politik

16 Listeners

Elefanten i rummet by Lasse Rimmer Andreas Bo

Elefanten i rummet

3 Listeners

Danske Hjerter by Bo Østlund

Danske Hjerter

9 Listeners

Akavet, Emma by Podimo

Akavet, Emma

0 Listeners

Nationens Mareridt by Buddy Buddy

Nationens Mareridt

39 Listeners