I den allerførste podcast-episode har Mikkel besøg af heksehistorikerne Maria og Louise. Udover at være fantasynørder og store katteelskere har de begge været dybt involveret i arbejdet med at skabe det nyåbnede museum “HEX! Museum of Witch Hunt” i Ribe.
I et gammelt knirkende Ribe-hus fra 1580’erne, omgivet af byggelarm, kommer de tre vidt og bredt omkring datidens forhold. Hvor mange mennesker var det egentlig, der blev dømt og brændt som heks, og hvornår foregik hekseforfølgelserne i Europa?
Selvom der ikke findes meget kildemateriale fra 1450-1750, og der er mange usikkerhedsfaktorer, skønnes det, at der i denne periode blev henrettet mellem 40.000 og 60.000 europæere for trolddom. Omkring dobbelt så mange blev anklaget.
De europæiske hekseforfølgelser kan synes på lang afstand for nutidens danskere, men temaet er endnu aktuelt i en tid, hvor mange mennesker verden over endnu forfølges af forskellige årsager. Måske kan denne sorte plet i historien lære os, hvordan vi holder op med at frygte og forfølge dem, der er anderledes? Ribe kan med sine mange trolddomsprocesser betegnes som “heksenes by”, og Danmark lå ikke på den lade side, hvad angår antallet af forfølgelser. Alligevel er det først for nylig at forskerne for alvor har taget fat på denne side af vores historie.
Datidens verdensbillede var anderledes end nutidens, men alligevel var der en forklaring på alt. Der var ikke langt mellem “overtro” og videnskab. Ritualer kunne sikre øllets gæring eller gøre folk forelskede. Kristendommen gennemsyrede samfundet, og folk levede i et retssamfund med love og normer. Reformationen havde delt Europas kristne i protestanter og katolikker. Sideløbende med troen på trolddom og Djævelens indblanding i forskellige ting, var det Gud der bestemte, hvordan alting hænger sammen. Samtidigt udtænkte genier som Leonardo da Vinci og Isaac Newton nye ideer og opfindelser.
Tiden var præget af uro, vold og død. Sygdom, sult og krige hærgede jævnligt. Den lille istid resulterede i visse år i fejlslagne høster. Historikeren Wolfgang Behringer har passende brugt titlen “Weather, hunger, fear” (“Vejr, sult, frygt”) i sit værk om årsagerne til de europæiske hekseforfølgelser. De politiske grænser var meget anderledes end i dag, og de skiftede ofte. Lovene varierede fra egn til egn. Alligevel var der en vis mobilitet, og almindelige mennesker kommunikerede og bevægede sig faktisk relativt meget. 80-90 procent af danskerne boede på landet i mindre landsbyer. I Danmark fungerede retssystemet nedefra og op, så man blev anklaget og i første omgang dømt lokalt, men efterfølgende kunne få sin sag prøvet ved en højere retsinstans.

Episodens mytedrab handler om kvinden som heks.

Episodens anbefalinger er to forskningsværker. Til en overordnet indføring i de europæiske hekseprocesser foreslås bogen “The European Witch-Hunt - 1400-1750" fra 2016 af Julian Goodare (på forlaget Taylor and Francis). Vil man have et godt sammenligningsgrundlag mellem danske protestantiske sager og italienske katolske sager, foreslås bogen “I pagt med Djævelen: Trolddomsforestillinger og trolddomsforfølgelser i Italien og Danmark efter reformationen” fra 2009 af den danske forsker Louise Nyholm Kallestrup (på forlaget Anis).

Medvirkende: Mikkel Kirkedahl Nielsen, Maria Østerby Elleby og Louise Hauberg Lindgaard.

Varighed: 1 time.