I afsnittet her ligger jeg i min hotelseng og taler om, hvordan det er pludselig at kunne mærke, at der er ting, jeg ikke kan "holde til".

Og så taler jeg en del om, hvordan jeg skal lære at være underviser på en anden måde. Jeg synes, at det er super svært, men heldigvis - da jeg ellers har sagt farvel - kommer der en ny idé til mig, og den forsøger jeg at folde ud for mig selv og dig.

Et helt impulsivt afsnit fra Vejle midtby kl. 23 om natten. Jeg har kørt i tog i dag. Og det uden mundbind. Jeg overvejede faktisk at køre i bil for at undgå mundbindet, men det skulle filme være løgn, at jeg ikke skulle gøre det, jeg har det bedst med bare for, at der ikke var nogen, der skulle blive sure på mig.

Jeg fortæller lidt om oplevelsen - og så taler jeg om, at jeg skal undervise i morgen. Og at jeg har raskmeldt mig. Det kræver så sindssygt meget koncentration og bevidsthed at være i verden på en ny måde. Men jeg VIL klare det. For jeg skal have det godt!

Der sker noget med mig, når jeg holder foredrag og underviser. Og det er en stor del af alt det, som jeg skal til at undersøge. Hvordan skal jeg være i det her, og hvordan passer jeg bedst på mig selv, sådan at jeg undgår at blive syg igen.

I dag, efter et foredrag, er det gået op for mig, at jeg ikke er den, de ser. Og at jeg nok i mange år har identificeret mig med den, som andre ser. Selvom det ikke er sådan, at jeg har det bedst. Det taler jeg lidt om i dette afsnit.

Så blev jeg glad - og det var noget værre noget.

Ej, men altså. Det er filme mærkeligt det her. Men ikke desto mindre er det sådan, at det er at være mig i dag.

Jeg har været glad i nogle dage nu, og det betyder, at jeg på en eller måde har "taget en runde mere" som normal. At jeg forventer meget af mig selv igen, og at jeg helt glemmer, at en del af mig altså ikke kan holde til den slags.

Her ét af de annoncerede dagbogsafsnit. Jeg får en følelse, og jeg taler om den. ;)

Det gav så også stress og alt muligt andet i maven at tænke på at arbejde - men det er dog alligevel fremskridt. :)

Endnu en behagelig og dejlig snak med Marie om det at have autisme. Hvordan er det fx at være mor (eller forælder), når man har autisme? Og dukker der accept op af at være som man er, når man bevæger sig ind i forløbet?

God fornøjelse. :)

Tanker fra to dage - som føles vidt forskelligt.

Jeg kommer ikke udenom det længere - min hverdag skal ændres. Og jeg starter med at prøve at skabe struktur i mit private liv.

Følg med i mine tanker og processen i afsnittet her.