Filosoffens Podcast

Vi har været en tur i arkiverne og fundet en række programmer, som Anders Fogh Jensen har medvirket i. Denne episode er fra Paparazzi i 2013.

I denne foredragsrække om kærlighed gennemgår Anders Fogh Jensen kærlighedsfortællinger, myter og syn på kærligheden gennem tiden.

Den er udgivet i podcasten i tre dele. Den første episode handler om kærlighedsmyter.

Den næste handler blandt andet om Romeo og Julie, feminisme og maskulinitet.

Og denne tredje handler om romantik, nutiden og Sex and the city.

I denne foredragsrække om kærlighed gennemgår Anders Fogh Jensen kærlighedsfortællinger, myter og syn på kærligheden gennem tiden.

Den er udgivet i podcasten i tre dele. Den første episode handler om kærlighedsmyter.

Denne episode handler blandt andet om Romeo og Julie, feminisme og maskulinitet.

Og den tredje handler om romantik, nutiden og Sex and the city.

I denne foredragsrække om kærlighed gennemgår Anders Fogh Jensen kærlighedsfortællinger, myter og syn på kærligheden gennem tiden.

Den er udgivet i podcasten i tre dele. Denne første episode handler om kærlighedsmyter.

Den næste handler blandt andet om Romeo og Julie, feminisme og maskulinitet.

Og den tredje handler om romantik, nutiden og Sex and the city.

Vi begynder afsnittet med at se på alle de faktorer, der kan påvirke, hvor resonanssensibel man er, og hvor svært eller lettere det kan være at finde resonans: Rum (arkitektur og design), legemetstilstand, vejret, social kontekst (er der venner, fjender eller ingen af dem til stedet), den psykiske tilstand, vores erfaring med og forventning til situationen.

Herefter tales der om lukkethed versus åbenhed, om institutioner, dynamisk stabilisering (igen) –og fra disse sociale og historiske faktorer udledes individets vilkår: Hvad er menneskets situation i dette.
Vi vender tilbage til indgangsspørgsmålene fra afsnit 1 om, hvorfor vi ikke lever et godt liv, og hvorfor vi lever andre liv end dem vi vil og kan.

Endelig konkluderer jeg kort omkring, hvad det er for begreber vi har fået af teorien om resonans,repulsivitetog stumhed.

Efter at have causeret lidt over filosofien som vertikal resonansakse går vi til det, der kendetegnervores moderne tid. Nogle resonansbetingelser er ahistoriske (jf afsnit 3), mens andre er historisk betingede.

Og der gås ind i, hvordan moderniteten, særligt dynamisk stabilisering (forandre for at bevare (som at gå op ad en nedakørende rulletrappe)), er et vilkår, der gør, at indsatsen i dag aldrig giver fred i morgen.

Dette påvirker vores betingelser for og omgang med resonans, og en opståen af markeder for at kunne købe sig til (drømmen om) resonans–en fetichisme, hvor resonansløftet er indeholdt i produktet. Det forklarer også, hvorfor man kan føle glæde vedshopping.

Vi kan forstå resonans på forskellige akser:

En horisontal akse: Resonans med de andre
En diagonal akse: Resonans med tingene og stoffet
En vertikal akse: Resonans med en kraft, der er større end os selv og som omslutter os.

I afsnit 7 gennemgås den horisontale og den diagonale resonansakse og i afsnit 8 den vertikaleresonansakse (religionen, naturen, kunsten og historien) og i afsnit 9 tilføjer jeg filosofien.

Vi kan forstå resonans på forskellige akser:

En horisontal akse: Resonans med de andre
En diagonal akse: Resonans med tingene og stoffet
En vertikal akse: Resonans med en kraft, der er større end os selv og som omslutter os.

I afsnit 7 gennemgås den horisontale og den diagonale resonansakse og i afsnit 8 den vertikaleresonansakse (religionen, naturen, kunsten og historien) og i afsnit 9 tilføjer jeg filosofien.

Den tyske sociolog, Hartmut Rosa, er kendt for sin resonanstænkning og udgav i 2016 bogen Resonans.

I denne serie på 10 afsnit gennemgår filosof Anders Fogh Jensen bogens centrale temaer og begreber, så du ikke selv behøver at læse den.

Gennemgangen af bogen ’Det ukontrollerbare’, Unverfügbarkeit, deles op i to.

Grundlæggende handler det om kontrol lerbarhed. Tesen er, at verden trækker sig tilbage, når vi forsøger at kontrollere den eller få den til at være til rådighed (føjelig). Verden trækker sig tilbage, det vil sige holder op med at tale til os. Og i stedet hører vi simuleret resonans eller ekk o, som f.eks. på den kontrollerede charterrejse eller i vores begejstring over at have fået fat på den dyre koncertbillet.

Den tyske sociolog, Hartmut Rosa, er kendt for sin resonanstænkning og udgav i 2016 bogen Resonans.

I denne serie på 10 afsnit gennemgår filosof Anders Fogh Jensen bogens centrale temaer og begreber, så du ikke selv behøver at læse den.

Gennemgangen af bogen ’Det ukontrollerbare’, Unverfügbarkeit, deles op i to.

Grundlæggende handler det om kontrol lerbarhed. Tesen er, at verden trækker sig tilbage, når vi forsøger at kontrollere den eller få den til at være til rådighed (føjelig). Verden trækker sig tilbage, det vil sige holder op med at tale til os. Og i stedet hører vi simuleret resonans eller ekko, som f.eks. på den kontrollerede charterrejse eller i vores begejstring over at have fået fat på den dyre koncertbillet.

I afsnit 5 gennemgås forskellige grundkonflikter omkring milepæle i et liv – hvordan vores forsøg på at kontrollere alt fra befrugtning og fødsel over valg i livet til aldring og død er indspundet i denne konflikt mellem kontrollerbarhed og resonans.