GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling.

Organisationer skal i stigende grad håndtere kompleksitet, kritiske og ugunstige situationer. Det stiller krav til ledere, som skal kunne agere hurtigt og kontinuerligt – og samtidig bevare deres egen wellbeing og evne til at præstere under pres.

Det samme gælder cheftrænere i fodboldklubber, for de er også ledere. De skal forberede holdet på næste kamp, samarbejde med staben og kommunikere med andre nøglepersoner i fodboldmiljøet.

Fodboldsporten er imidlertid en uforudsigelig branche, og det må træneren også forholde sig til og handle ud fra. Her kommer begrebet resiliens ind i billedet. Ikke som et buzzword eller en individuel superkraft, men derimod som et begreb, der kan bruges til at forstå, hvordan organisationer og ledere på en succesfuld måde kommer igennem kriser og uforudsigeligheder.

Hvordan? Det hører du om i denne podcast, som tager fat på resiliens som noget, der kan trænes, støttes og udvikles gennem relationer og kulturen i en organisation.

Erhvervspsykologisk ledelseskonsulent og Ph.d.Stud., Christina Hersom, samt fodboldtræner og tidligere landsholdsspiller, Morten Wieghorst, er med i studiet. På den måde får du både indsigt i forskningen bag resiliens, og hvordan resiliens er anvendeligt for trænere i elitefodbold. Blandt andet fortæller Morten Wieghorst om sin trænerkarriere i Swansea City.

Key-takeaways

• Resiliens er ikke det samme som ’robusthed’. Resiliens handler om at tilpasse sig og komme igennem modgang, kriser og uforudsigelige situationer.
• Som cheftræner – og dermed leder – skal du både kunne lede andre og dig selv, når presset er størst.
• Resiliens bygger på individuelle, sociale og miljømæssige ressourcer, som hænger sammen og påvirker, hvordan du håndterer komplekse situationer.
• Erfaringer fra én vanskelig situation kan bruges aktivt i den næste ved at undersøge, hvad der var svært, hvad du gjorde, og hvad du lærte.
• Sårbarhed er en del af resiliens. Du skal ikke afvise modgangen, men lære af og fra den.
• Du kan udvikle din egen resiliensstrategi ved at stille dig selv tre centrale spørgsmål og ved identificere de handlinger, der tidligere har hjulpet dig gennem svære perioder.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen.

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Et forskningsstudie fra Syddansk Universitet og Divisionsforeningen har fulgt trivslen blandt 300 U17-spillere fra 13 danske akademier gennem en hel sæson. Studiet viser, at trivslen hos unge elitespillere kan svinge over tid, og at forskellige forhold i selve fodboldmiljøet kan spille en vigtig rolle.

Men hvordan går man fra et forskningsprojekt til en metode, der faktisk kan bruges i hverdagen på et fodboldakademi? Og hvordan monitoreres trivsel, så der ikke bare skabes flere data, men bedre samtaler med, opfølgning på og beslutninger for spillerne?

I praksis består metoden i, at spillerne med faste intervaller besvarer et spørgeskema om blandt andet trivsel. Besvarelserne bruges til at identificere tendenser og opmærksomhedspunkter og kombineres med observationer og samtaler i miljøet omkring spillerne. Det diskuterer Esben Elholm Madsen, ph.d. i sportspsykologi, medforfatter til studiet og Head of Culture and Environment i Brøndby IF, sammen med Majbritt Lyckhage, bestyrelsesmedlem i FC Helsingør og ansvarlig for implementeringen af metoden på klubbens akademi.

Esben Elholm Madsen og Majbritt Lyckhage arbejder med samme metode, men har forskellige rammer og ressourcer til rådighed i deres daglige arbejde på akademierne. Netop forskellene viser, hvordan en metode til trivselsmonitorering kan tilpasses det enkelte miljø.

Key-takeaways:

• Kvantitative data om trivsel kan ikke stå alene, men fungerer som udgangspunkt for samtaler med og observationer af spillerne.
• Tavshedspligt, tillid og tydelige rammer er afgørende, når spillerne skal svare ærligt på, hvordan de trives.
• Målinger af trivsel skal føre til handling. Det kan være sportspsykologiske fokuspunkter i forbindelse med kamp, løbende samtaler eller indsatser for et helt hold.
• Data hjælper spilleren med at reflektere over en længere periode og »komme en smule op i helikopteren.«
• Hvor ofte spillerne skal besvare spørgeskemaet, skal passe til miljøet.
• For mange målinger kan føre til ’spørgeskematræthed’, og det handler for klubben om at finde en balance i, hvor mange data der egentlig er behov for.
• »Trivsel og præstation hænger sammen i en resultatdrevet verden.«

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

For kvindelige fodboldspillere kan menstruationscyklussen have en betydelig indvirkning på deres præstationer, både fysisk og mentalt. Det konkluderer en ny rapport udarbejdet af Aarhus Universitet for DBU.

Dette afsnit af GameChanger dykker ned i rapportens fund, som vedrører menstruationscyklussens betydning for fysisk performance. Mette Hansen er ph.d. og lektor i Idrætsvidenskab ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, og medforfatter til rapporten.

Et af hendes budskaber er, at andelen af kvinder i fodbold med hormonforstyrrelser er så stor, at det skal tages alvorligt, og at undersøgelser tyder på, at der rent faktisk kan gøres en del for at forebygge og formindske følgerne af forstyrrelserne.

Kommunikation er altafgørende for at øge forståelsen og bevidstheden om forstyrrelser, symptomer og gener, og Mette Hansen peger på, at rapporten kan bidrage til at tale med beslutningstagere og skabe opmærksomhed om problemstillingerne – uden at 'sygeliggøre' spillerne.

Key-takeaways:

• Andelen af kvindelige fodboldspillere med hormonforstyrrelser er betragtelig.
• Vi skal gøre op med myten om, at fravær af menstruation er et tegn på, at spilleren "træner nok".
• Menstruationsforstyrrelser er et tegn på at kigge på balancen mellem energiindtag og den energi, der bruges til træning.
• Det er vigtigt ikke at sygeliggøre fodboldspillere på baggrund af menstruation, ligesom det er vigtigt at forstå, at menstruationscyklussen og eventuelle symptomer er forskellig fra spiller til spiller.
• Atleter taler mindre om menstruation med mandlige end kvindelige trænere.
• Der er ikke et entydigt svar på sammenhængen mellem menstruationscyklus og eksempelvis korsbåndsskader.
• Forebyggende træning anbefales i alle tilfælde.
• Det anbefales at vise individuelle hensyn – eksempelvis ved at skalere træningsøvelser efter symptomer.
• Træneren skal skabe gode forsætninger i forhold til søvn, kost, væske – og ikke mindst dialogen om menstruation.

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Small-sided games er en udbredt træningsmetode, og et studie blandt trænere fra nogle af Europas mest produktive akademier beskriver, hvordan småspil forbinder teknisk udvikling, taktisk forståelse og beslutningstagning.

Small-sided games handler om at reducere spillet, så færre spillere agerer på et mindre område eller spilfelt. Men små spilformater er ikke nødvendigvis det samme som small-sided games. Det afgørende er ikke kun antallet af spillere, men også banestørrelse, intensitet, formål og det læringsmiljø, træneren forsøger at skabe.

Det leder frem til centrale spørgsmål: Hvordan, hvornår og med hvilket formål implementeres small-sided games? Og hvordan sikrer træneren, at spillet understøtter det, spillerne skal lære?

I denne podcast deler Morten Bisgaard sin anvendelse af small-sided games og giver inspiration til, hvordan spillene kan bruges i træningsugen med afsæt i træningens formål, spillernes læring og forberedelsen til næste kamp.

Morten Bisgaard trækker på erfaringer fra både akademi- og førsteholdsfodbold. Han er nuværende assistenttræner i Vejle Boldklub, tidligere U17-cheftræner samme sted og tidligere U19-cheftræner i F.C. København.

Key-takeaways

• Small-sided games kan vælges ud fra fire overordnede formål: det fysiske, den individuelle udvikling, relationer mellem spillere eller det holdtaktiske. Placeringen i træningsugen har betydning.
• Tidligt på ugen kan små spilformater introducere og træne et tema, mens større formater senere på ugen kan koble temaet tættere til kampen.
• Barcelona- og Ajaxspil som 4 mod 4 + 3 kan samle flere formål i samme øvelse, fordi formatet både kan træne possession, progression, zoneforsvar, genpres, relationer og individuel orientering.
• Constraints skal hjælpe spillerne med at løse det rigtige problem. For mange regler kan dog gøre spillet for komplekst og fjerne fokus fra det, spillerne skal lære.
• Kombinationen af small-sided, medium-sided og large-sided games kan skabe progression fra mange individuelle aktioner til større taktisk kompleksitet og mere kampnære scenarier.
• Overgangen til større formater tester, om spillerne kan genkende principperne, huske ugens temaer og overføre læringen fra de små spil til situationer tættere på kampen.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen


Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

En lang karriere som elitespiller giver erfaringer med spillet, omklædningsrummet, præstationsmiljøet og det pres, spillerne oplever. Men erfaringerne gør ikke nødvendigvis overgangen til træner enkel.

For hvad sker der, når den intuitive forståelse af spillet skal omsættes til et budskab, som andre spillere kan forstå og handle på? Og hvad sker der, når den tidligere holdkammerat pludselig skal stille krav og træffe beslutninger?

Henrik Hansen har tidligere undersøgt overgangen fra professionel spiller til træner i sin Pro-opgave. Efter en lang karriere som fodboldspillere, valgte han at gå trænervejen, og i dag er han U20-landstræner. I denne podcast møder han to spillere, som befinder sig tidligere i transitionen fra spiller til træner: Emilie Henriksen, der kombinerer rollerne som spiller, assistenttræner og Head of Coaching i OB Q, og Mathias Hebo, der fortsat er aktiv spiller og har taget hul på træneruddannelsen.

Deres erfaringer peger på et gennemgående paradoks: Spillerkarrieren kan give forspring ind i trænergerningen. Men den erfaring, der er opbygget gennem et utal af timer som spiller på fodboldbanen, giver først for værdi som træner, når den kan omsættes til noget, der udvikler andre.

Key-takeaways

• Overgangen fra spiller til træner er også et identitetsskifte. Det kan opleves naturligt at blive i fodboldmiljøet, men rollen, relationerne og ansvaret ændrer sig markant.
• Tidligere elitespillere kan have et forspring i forståelsen af spillernes hverdag, præstationspres, hierarkier og kulturen i omklædningsrummet.
• Spillererfaring bliver først en reel trænerkompetence, når den kan omsættes til læring for andre og sættes ind i en relevant træningskontekst.
• Kommunikation er en af de største udfordringer i skiftet fra spiller til træner. Et budskab, der er indlysende for træneren, er ikke nødvendigvis forståeligt for spilleren.
• Tidligere spillere kan være stærke på relationer og menneskelig forståelse, men skal ofte opbygge mere teoretisk og metodisk viden om blandt andet træningsplanlægning, load og spillets detaljer.
• »En spillerkarriere kan åbne døren til et trænerjob, men kvalificerer dig ikke i sig selv til at blive en dygtig træner.«

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Talentudvikling forbindes ofte med tekniske færdigheder, fysisk kapacitet og evnen til at præstere under pres. Men på fodboldakademier og i klubmiljøer er der en i højere grad en erkendelse af, at spillernes udvikling ikke alene formes af træningsbanen.

I denne podcast diskuterer Ole Mathorne og Klaes Egel, hvorfor talentudvikling i fodbold ikke reduceres til at fokusere på det enkelte individ. I stedet handler det om at flytte fokus til hele miljøet, hvortil det afgørende spørgsmål blvier: Hvilket miljø har vi sat spilleren ind i?

Ole Mathorne er ph.d. og chefkonsulent i Lead, og Klaes Egel er Head of Coaching på SfB-Oure Fodboldakademi. Mathorne har forsket i succesfulde talentmiljøer og omsat forskning til praksis i blandt andet bogen Talentudvikling der virker – fra stjerneindivider til stærke miljøer, mens Egel står midt i den daglige praksis i et akademimiljø.

Key-takeaways

• Talentudvikling skal forstås som et samspil mellem spilleren og det miljø, spilleren indgår i.
• Med en økologisk tilgang til talentudvikling tager du højde for, at skole, familie, trænere, relationer og organisatoriske rammer påvirker både trivsel og performance.
• Du kan arbejde mere systematisk ved at bruge talentudviklingsmodellens fire elementer: 1) en afklaret talentforståelse, 2) en tydelig talentstrategi, 3) metoder til at udvikle talentprogrammet og 4) værdiskabelse.
• En spillers præstationer kan ikke overføres direkte fra ét miljø til et andet, fordi han eller hun pludselig indgår i nye omgivelser og nye relationer.
• En af faldgruberne ved talentudvikling er, at individer bliver belønnet, uden at de giver noget tilbage til miljøet.
• Et stærkt miljø belønner spillere, der bidrager til miljøet og løfter andre. Konkurrér med andre klubber ved at tilbyde et stærkt miljø – for dygtige mennesker tiltrækker dygtige mennesker.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Da Jakob Poulsen tiltrådte som cheftræner i 3F Superliga-klubben AGF i sommeren 2025, havde han en klar plan for, hvad han ville med sit hold. Han ville skrue på spillestilen, men at denne plan skulle munde ud i et mesterskab allerede i første sæson, havde vestjyden trods alt ikke regnet med. Med et dokument i hånden gik han til opgaven, hvor tanker hurtigt blev omsat til handling på banen. Og at dette lykkedes, har i høj grad også været drevet af et tæt samarbejde med en ny stab og nye spillere.

 Ud over titlen som danmarksmester kunne Jakob Poulsen afslutte sæsonen ved at blive kåret som Årets Træner 2025/2026. GameChanger er taget på besøg i Fredensvang, hvor Jakob Poulsen sætter sig bag mikrofonen og fortæller om dén plan, som tog med sig til AGF. Det handler tre kendetegn vd AGF' spillestil, om et mere ambitiøst spil med bolden og om at koncentrere sig om det, de selv kan gøre noget ved: præstationerne, hvordan de træner, og hvad de har fokus på som hold.

Og så er tydelige krav, tillid og anerkendelse noget af forklaringen på, at Kristian Arnstad, Gift Links og Tobias Bech blomstrede i sæsonen 2025/2026.

Key-takeaways:

• Når du ser AGF spille, skal du genkende tre karakteristika: underholdende, vedholdende og effektivt.
• Jakob Poulsen vil have større ambitioner for spillet med bolden, og hans filosofi er mere boldbesiddelse, større angrebslyst og kreativ frihed.
• Tydelige principper og struktur giver spillerne en tryghed til at udføre de nye opgaver, som følger med spillestilsændringen.
• AGF har arbejdet meget med vedholdenhed frem for at ty til pludselige ændringer og hovsaløsninger, hvis resultaterne udebliver. 
• Med tydelige krav til spillerne følger også anerkendelse, når det lykkes for dem. Eksempler på spillere, der er blomstret i den forgangne sæson, tæller Kristian Arnstad, Gift Links og Tobias Bech.
• Spillet skal være underholdende, men ikke naivt: »Det skal være med en vis kontrol i kampene. Sådan havde jeg det bedst som spiller, og sådan har jeg det bedst som træner.«

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen.

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Ifølge en rapport udgivet af CIES indtog den danske 3F Superliga i 2025 en tredjeplads, når det gælder nationale U21-spilleres andel af spilletid. Mere præcist stod danske U21-spillere for 11,7 procent af den samlede spilletid. Kun Serbien og New Zealand lå højere. Ser vi mod nationer, som dansk fodbold typisk sammenligner sig med, lå den norske Eliteserien på en syvendeplads. Her stod norske U21-spillere for 9,9 procent af spilleminutterne. Allsvenskan lå på en tiendeplads med 8,9 procent, mens Eredivisie lå lige efter med 8,8 procent.

I denne podcast går vi et spadestik dybere i forhold til danske U21-spillere i 3F Superliga. For hvor meget spiller de? Hvilke positioner optræder de på? Hvordan fordeler spilletiden sig mellem klubberne? Og hvilket offensivt bidrag leverer de, når der måles på xG, mål og assists?

I podcasten perspektiveres dataene af Lasse Stensgaard, assistenttræner for det finske landshold og tidligere ungdomslandstræner i Danmark, samt Jan Laursen, tidligere sportsdirektør i FC Nordsjælland.

Analysen bygger på data fra 3F Superliga fra sæsonen 2020/2021 til og med 2025/2026, som er bearbejdet af Mounir Akhiat, Head of Football Data & Technology hos Divisionsforeningen.

Download alle data på GameChanger.dk.

Key-takeaways

• Når perioden fra 2020/2021 til 2025/2026 læses samlet, fremstår danske U21-spilleres rolle i 3F Superliga mere stabil end stigende.
• Danske U21-spillere står for 15 procent af både spilletiden og startopstillingerne i 2025/2026.
• Den centrale midtbane er den mest fremtrædende enkeltposition for danske U21-spillere, hvilket peger på, at dansk fodbold fortsat udvikler mange unge spillere til centrale positioner.
• Top-10 over minutter, startopstillinger, xG, mål og assists viser blandet andet: Thomas Jørgensen havde flest minutter og startede samtlige kampe, Adam Nygaard fik tidlig spilletid som ung forsvarsspiller, og Olti Hyseni var blandt de mest scorende danske U21-spillere.
• Danske U21-spillere bliver testet i en konkurrencepræget liga, hvor spilletid kræver, at de kan præstere i kampe med sportslig betydning.
• Én-mod-én-tendenser i defensiven øger behovet for spillere, der kan udfordre og sætte deres direkte modstander.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Mikkel Damsgaard fik sin debut på Herrelandsholdet i november 2020, og han vandt for alvor danske fodboldhjerter under EM i sommeren 2021. Damsgaards vej op gennem talentsystemet og til landsholdet har dog ikke været traditionel, for som U16-spiller var det tydeligt, at han ikke var lige så fysisk udviklet som flertallet af sine jævnaldrende med- og modspillere.

Som en del af DBU’s øgede fokus på Relativ Væksteffekt og Futurelandshold har GameChanger interviewet Mikkel Damsgaard og hans ungdomstræner i FC Nordsjælland, Kasper Kurland.

Damsgaard fortæller om de perioder, hvor fysikken gjorde det svært at følge med, men også om, hvordan modstanden blev en del af hans udvikling. Han lærte at tænke hurtigere, drible hurtigere og finde løsninger på banen, når han ikke kunne matche de andre spillere fysisk.   Kasper Kurland sætter samtidig ord på, hvorfor FC Nordsjælland fastholdt troen på Damsgaard, selv da han havde svære perioder som ungdomsspiller. Det handler nemlig om, hvordan dansk fodbold kan arbejde med talentudvikling, hvor fysisk modenhed ikke bliver afgørende for, hvem der får mulighed for at udvikle sig.

Her kan du lytte til interviewet, og vil du have alle billeder og videoklip med, finder du dem på GameChanger.

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Når Norge denne sommer spiller VM i USA, Mexico og Canada, bliver det med en dansk præstationspsykolog som en del af Ståle Solbakkens stab.

Martin Langagergaard arbejder tæt med de norske landsholdsspillere, og et af de redskaber, han bruger og har implementeret på holdet, er en firefaset model for præstation.

Modellen handler om, hvad der foregår mentalt hos spillerne før, under og efter en præstation – og i overgangen videre fra præstationsmodus.

Netop denne tilgang har Martin Langagergaard beskrevet i forskningsartiklen ”Mental Processes in Professional Football Players” sammen med de to norske forskere Johan Grønset og Stig Arve Sæther. Her kan du høre en indtalt version af artiklen, som giver dig indblik i det mentale arbejde på Norges landshold.

Når du har lyttet til artiklen, har du blandt andet fået viden om:

• Hvordan de fire faser skaber et fællessprog i en præstationskultur.
• Hvorfor mentale processer er vigtige for at præstere – især processer, der er relateret til arousal-regulering, mental robusthed og selvtillid.
• Hvorfor professionelle fodboldspillere fremhæver mental robusthed som den vigtigste mentale proces til at håndtere udfordrende situationer før, under og efter kampe.
• Og at nogle spillere har svært ved at anvende lærte teknikker, selvom de ved, at teknikkerne har vist sig at være effektive.

Oplæser: Peter Piil
Redaktør og producer: Anne la Cour Thysen


Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu