Vi tager nu fat på anden del af miniserien om efteråret 2025 i 3F Superliga. Her tager vi fat på unge spillere i alderes grupperne 16-19 år og 20-21 år – og mere specifikt kampminutter, positioner og værdiskabelse på banen.

Blandt hovedpointerne i datamaterialet er, at unge spillere i stigende grad får spilletid på tværs af klubber i 3F Superliga, at fordelingen af minutter varierer markant mellem klubber og aldersgrupper, ligesom der er variationer i unge spilleres bidrag til spillet målt gennem spilletid, positioner og nøgletal som xG og xA.

De data diskuterer og nuancerer Glen Riddersholm og Lars Friis.

Fik du ikke lyttet til første del om afslutninger og scoringer, finder du den og data her.

Data til denne episode, får du her.

Key-takeaways

• Alle klubber i 3F Superliga har givet spilletid til spillere under 20 år i efteråret 2025, men fordelingen af minutter varierer markant mellem klubberne.
• FC Nordsjælland skiller sig markant ud med 48 procent af spilleminutterne til 16–19-årige, mens klubber som F.C. København og AGF i højere grad prioriterer mere erfarne aldersgrupper.
• Samlet set er 16–19-årige allokeret 10 procent af de samlede spilleminutter i efteråret 2025, hvilket er den højeste andel siden sæsonen 2020/2021.
• Unge spillere får primært deres minutter i back- og kantpositioner, mens centrale positioner i højere grad besættes af spillere i aldersgrupperne mellem 22 og 29 år.
• Der er en tydelig sammenhæng mellem høje minutantal og startopstillinger for unge spillere i klubber som FC Nordsjælland, FC Midtjylland og Vejle Boldklub.
• Data viser, at unge spillere i flere klubber ikke alene får spilletid, men også bidrager målbart til holdenes offensive produktion målt på xG og xA.
• Eksempler som Franculino Djú, Aral Simsir og Prince Amoako er eksempler på unge, der står for en væsentlig del af det samlede, offensive output.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Vi tager nu fat på anden halvdel af indeværende sæson, men hvad karakteriserede den første halvdel? I en miniserie af to episoder diskuterer de to trænere Glen Riddersholm og Lars Friis – med afsæt i data fra 3F Superliga – tendenser og udviklinger. I denne første podcastepisode kommer du omkring afslutninger og scoringer, forholdet mellem de to parametre og dermed effektiviteten. En gennemgående pointe er også, at klubber er blevet bedre til scouting og til at finde spillere, som passer til spilfilosofien. Data peger samtidig på, at sammenhængen mellem spillestil og spillerprofil i stigende grad kan aflæses i, hvor og hvordan scoringerne bliver skabt.

Læs og download alle data og grafer på GameChanger.

Key-takeaways

• Efteråret har været blandt de mest målrige i 3F Superligas historie med et gennemsnit på 3,22 mål pr. kamp.
• Antallet af afslutninger pr. kamp er faldet en smule, mens antallet af scoringer er steget, hvilket peger på en højere udnyttelse af afslutningerne.
• Andelen af afslutninger og scoringer efter kontraangreb er steget kontinuerligt siden 2020/2021 og er højest i indeværende sæson.
• Både andelen af afslutninger og mål efter standardsituationer er faldet over flere sæsoner og indikerer bedre defensiv organisation og forberedelse.
• Flere hold scorer mere end tidligere, men lukker samtidig flere mål ind, hvilket giver større udsving i kampenes slutresultater.
• Forskellen mellem hold med mange afslutninger og hold med mange mål er tydelig, når vi sammenligner eksempelvis FC Midtjylland og F.C. København.
• Data viser variationer i spilleres målbidrag, chanceskabelse, spilletid pr. målinvolvering og andel af holdets samlede xG.
• Viborg FF scorer en høj andel af deres mål efter kontraangreb, mens Brøndby IF får en stor del af deres mål ud af relativt få omstillingsafslutninger, hvilket peger på høj effektivitet i netop denne fase.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Constraints Led-approach vinder indpas blandt trænere, der ønsker at skabe mere dynamiske og selvstændige spillere, som formår 1) at opfatte og forstå en specifik situation og  2) at omsætte ’her og nu’-informationer til løsninger. Men hvad er constraints, og hvordan arbejder du Constraints-Led Approach?

De spørgsmål tager Jeppe Mathiasen, cheftræner for B.93 U19-drenge og idrætsstuderende ved Københavns Universitet, samt Mads Vittenbach, cheftræner for F.C. Københavns U15-drenge, fat på i denne podcast. Her får du en indflyvning til Constraints-Led Approach som teori og tre former for constraints, og så hører du om, hvorfor det er relevant skifte fra decision-making til adaptability, attunement og affordances.

Derudover får du inspiration til, hvordan du tager teorien med ud på træningsbanen – og ikke mindst sikrer, at øvelser og sammensætningen af constraints lever op til træningens tema og formål. Det indebærer også, at du som træner i højere grad skal fungere som facilitator end instruktør.

Du kan desuden læse Jeppe Mathiasens universitetsopgave om Constraints-Led Approach på GameChanger.

Key-takeaways

• Constraints er rammer og betingelser, mens du med Constraints-Led Approach bruger constraints til at manipulere en træning for at fremme en selvorganisering.
• Constraints fungerer ikke altid som begrænsninger, men snarere som forstærkere af alternative løsninger.
• Der findes tre former for constraints: Miljømæssige, individuelle og opgavebaserede.
• Der findes forskellige former for affordances, som beskriver de handlemuligheder, spilleren opfatter i en specifik situation.
• Med Constraints-Led Approach opstår læring gennem spillernes erfaringer i og med spillet (implicit læring).
• Træneren er facilitator, skaber rammer og incitamenter: Den »absolut vigtigste opgave er at uddanne spillerne i at kunne opfatte de specifikke informationer, som er med til at bidrage til en positiv løsning.«
• Øvelsens design og omfanget af constraints skal altid tage udgangspunkt i et tydeligt formål.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboidfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

I jagten på at optimere præstation er det veldokumenteret, at søvn spiller en stor rolle for sportsudøvere. Optimering af søvn og søvnrutiner reducerer risikoen for skader og har en positiv indvirkning på restitution, ligesom søvn har en positiv effekt på kognitive funktioner og evnen til at opbygge tekniske og taktiske færdigheder.

For at komme nærmere søvnens betydning for fodboldspillere – og atleter generelt – møder du her Lars Johansen, sportsfysiolog hos Team Danmark, og Birgitte Rahbek Kornum, søvnforsker hos Københavns Universitet og forfatter til bøgerne Forstå din søvn og Sover du?

Du får blandet andet svar på, hvad søvnens fire faser betyder for tekniske, taktiske, fysiske og mentale færdigheder. Hvordan arbejder du med spilleres individuelle ’søvnskæbner’, og hvordan håndterer I egentlig søvnen, når en kamp ligger sent på dagen?

Med andre ord får indsigt i den effektive søvn – på elitesportens præmisser.

Få links til undersøgelserne, som Lars og Birgitte henviser til her.

Key-takeaways

• Søvnens fire faser er afhængige af hinanden – og for eksempel er fase 2 vigtig for spillernes indlæringsevne og fase 3 er vigtig for restitution.
• Søvn behøver ikke at være uafbrudt for at være god. Når du falder i søvn efter en opvågning, starter hjernen, fra hvor den slap.
• Dose-response kan bruges til at forklare sammenhængen mellem dosering af søvn og udviklingen af tekniske, taktiske, fysiske og mentale færdigheder.
• Regelmæssig søvn (SRI) og høj søvneffektivitet er centrale kvaliteter, fordi kroppen arbejder cyklisk og præsterer bedst, når både rytme og faktisk søvntid hænger sammen.
• Atleter har en individuel ’søvnskæbne’, og søvn skal ses som noget fleksibelt.
• Søvn kan ikke planlægges perfekt omkring sene kampdage, men spillere kan lære arbejde strategisk med restitution og søvnrutiner.
• Spillere skal »ikke gå i panik,« hvis de ikke sover godt en enkelt nat på grund af kamp – mange atleter har vundet guldmedaljer oven på dårlig søvn.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen


Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

I princippet er transition bare en overgang. Når vi taler om transition i fodbold og transitionstrænere, er det typisk i forbindelse med overgangen fra akademi til senior.

Netop transitionen fra ungdomsspiller til seniorspiller i elitefodbold har Niels Lawaetz, som i dag er U19-kvindelandstræner, for nylig skrevet Pro-opgave om. Han har en fortid på akademierne i henholdsvis AaB og Lyngby Boldklub, og det er netop erfaringerne med og viden om talentudviklingsarbejdet, som dannede grundlaget for hans undersøgelse

Thomas Lollike skrev ligeledes i 2019 Pro-opgave om transition og er blandt andet tidligere transitionstræner i Brøndby IF Masterclass.

Sammen med Niels Lawaetz diskuterer han i denne GameChanger-podcast, hvilke faser der kendetegner transitionen for unge spillere. Og mere specifikt: Hvordan etablerer unge spillere sig på førsteholdet? Du får blandt andet indsigt i, hvad et talent er, hvorfor fællessprog og strategi er afgørende, og hvordan klubber kan arbejde mere bevidst og strategisk med samarbejde på tværs af akademiet og førsteholdet.

Key-takeaways

• Transitionen fra ungdom til senior i elitefodbold kræver en bred talentforståelse, hvor miljø, kultur og spillerens samlede livssituation vægtes på linje med fysik og teknik.
• Kun få spillere gennemgår en normativ transition, og derfor er det afgørende at arbejde bevidst med ikke-normative og mere komplekse udviklingsforløb.
• Et fælles sprog mellem klub, spiller og bagland mindsker misforståelser og styrker motivationen gennem en ofte lang og udfordrende stabiliseringsfase.
• Fire faktorer er særligt vigtige for en succesfuld transition: et støttende udviklingsmiljø, forventningsafstemning, kvalitetsminutter og reel adgang til førsteholdet.
• Et tæt og strategisk samarbejde på tværs af akademi og førstehold – og mellem cheftræner og transitionstræner – er afgørende for at matche spillere rigtigt og sikre kvalitetsminutter.
• En transitionsstrategi kan med fordel bygges op omkring fire faser: forberedelse, orientering, tilpasning og stabilisering.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

In-game management er summen af de beslutninger, tilpasninger og ledelsesmæssige handlinger, der foregår i løbet af kampens to gange 45 minutter.

In-game management er en særlig form for ledelse, idet der både er et eksternt og et internt pres under en kamp, som adskiller sig fra den måde, træneren ellers begår ledelse på i løbet af ugen. Den stigende mængde information og data under kampe vil sandsynligvis øge betydningen af intuition – for ingen kan i realtid bearbejde alt tilgængeligt input.

I denne episode af GameChanger sætter Lasse Frølund, assistenttræner i Sønderjyske Fodbold, og Nanna Munk, ledelseskonsulent i FLOK, fokus på in-game management.

Mere specifikt spørgsmålet: Hvordan kombinerer du rationel analyse og din intuition under en kamp?

Podcasten bygger videre på Lasse Frølunds Pro-opgave om selvsamme emne, og podcasten byder både på praktiske erfaringer med at kombinere data og intuition, kompleksitetsteori, ledelsesteori og en række argumenter, som understreger fordelene ved at bruge og udvikle din intuition.

Key-takeaways

• In-game management er en særlig form for ledelse, du udøver i løbet af de to gange 45 minutter – og adskiller sig fra ledelsen i den øvrige del af ugen.
• God forberedelse og tydelig rollefordeling forbedrer trænerens forudsætninger for at handle intuitivt – og gøre intuitionen pålidelig.
• Det kan give mening at træffe beslutninger ud fra data (rationel analyse), men du kan lave forkerte analyser på baggrund af ufuldstændige datasæt.
• Du kan bruge din intuition og det, du ser i spillet, som ’affyringsrampe’ for at få sat noget i gang under en kamp.
• Handle, observere, justere: Du skal turde at skifte langsigtede strategier ud med step-by-step, fordi virkeligheden ændrer sig hele tiden.
• Du kan træne din intuition ved at sætte din faglighed på spil, diskutere med andre trænere og arbejde med visualiseringer.
• Din intuition får en større og større rolle: Den stigende mængde af data og information betyder, at »i kaos er analyse ikke din ven.«
• Rationel analyse og data kan optimere spillernes effektivitet, men begrænse deres handlefrihed.
• Som træner skal du opgive tanken om, at du forstår og ved alt: Bring stabens og spillerens samlede viden i spil.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne lav Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen


Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

»Orientér jer!« Men efter hvad? Hvornår? Hvordan?

Fodbold udvikler sig med lynets hast. Kampenes tempo stiger, og spillerne skal træffe flere og hurtigere beslutninger end nogensinde før. Det stiller større krav til spillernes orienteringsfærdigheder – både individuelt og kollektivt – for bedre orientering giver flere succesfulde aktioner, viser omfattende forskning af norske Geir Jordet.

For trænere er det derfor afgørende at forstå og udvikle orienteringsfærdigheder hos spillerne, hvis spillerne skal begå sig i nutidens og fremtidens fodbold.

Denne episode af GameChanger tager udgangspunkt i assistenttræner i Hillerød Fodbold, Martin Vingaards, Pro-opgave om orienteringsfærdigheder. Udover Vingaard selv er cheftræner i Hillerød Fodbold, Christian Lønstrup, med i studiet.

Du får indblik i forskningen bag orienteringsfærdigheder, og du får en række eksempler på øvelser til træningsbanen. Essensen er, at øvelserne skal være kamprelevante og afspejle de situationer, spillerne møder til kamp. Og lige så vigtigt er, at spillerne skal være bevidste om formålet med en øvelse: Hvad, hvornår og hvordan?

Key-takeaways

• Orienteringsfærdigheder bliver vigtigere og vigtigere, fordi spillets tempo øges, og består af: Orientering, frekvens, systematik og timing.
• Orienteringsfærdigheder omhandler spillernes indsamling af informationer om bold, bane, med- og modspillere med henblik på at lave en succesfuld aktion.
• Vingaards Pro-opgave viser, at midler til træning i orienteringsfærdigheder omfatter: priming, holdtræning, individuel træning, coaching, videofeedback.
• Opgaven viser også, at særligt arbejdet med systematik + timing har stor effekt.
• Orienteringsfærdigheder kan trænes med øvelser, der er så kamprelevante som muligt. ·
• Anvend constraints i træningsøvelser: Joker(e), reduceret område, få berøringer.
• Trænerstaben i Hillerød Fodbold arbejder ud fra ’VBU’-modellen: Vurdér, beslut, udfør.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

I en tid hvor resultater på banen ofte stjæler opmærksomheden, bliver det tydeligt, at kulturen uden for kridtstregerne er afgørende for, hvordan en fodboldklub præsterer og trives.

»A culture is, what you practice, promote, and permit.« Eller sagt lavpraktisk på dansk: »Kultur; det er dét, der sidder i væggene. Det er det, der hænger i gardinerne. Det er bare den måde, vi agerer på.«

Netop det bliver udfoldet i denne GameChanger-podcast, hvor Viborg F.F.’s Akademi- og fodboldudviklingschef, Mads Holm, og organisationskonsulent Christian Qvick, sætter spot på vigtige grunde til at arbejde med kultur, og hvordan du udvikler den ønskede adfærd skridt for skridt.

I podcasten bidrager Christian Qvick med praktiske perspektiver fra egne erfaringer fra organisationer såvel som teoretiske perspektiver, mens Mads Holm deler sine erfaringer fra VFF, når det gælder om at træne kulturen på lige fod med spillet på banen. For eksempel har klubben ansat kulturtrænere, udviklet en 'kulturel spillestil', og alle i klubben skal kunne lede kulturen.

Key-takeaways

• To grunde til at arbejde med kultur: 1) Differentiere sig og vise, hvordan vi er anderledes end konkurrenterne. 2: Luget ud i uhensigtsmæssige handlemåder og adfærd.
• Kultur er identitetsskabende i en omskiftelig fodboldverden: »A culture is, what you practice, promote, and permit«.
• Kultur er værdier, der praktiseres, og dermed fundamentet for trivsel og præstationer.
• En stærkt defineret kultur giver konkurrencefordele, sikrer tilknytning og tiltrækning af ansatte.
• Viborg F.F. opererer med en ’kulturel spillestil’, hvor ønsket adfærd trænes på lige fod med spillestilen på banen og fysisk træning.
• Kulturtrænerrollen er en udvikling af mentaltræneren i en Viborg-kontekst.
• Kulturen skal være organisationsbåret frem for personbåret. En ’kulturbærer’ er ikke kun en person, men også symboler, ritualer og traditioner.
• Gode råd til kulturudvikling: Definér kendetegn. Opstil en liste med, hvad klubben ønsker og ikke ønsker. Tænk den ønskede adfærd i eksisterende rutiner.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Forestil dig et fodboldhold, der træder ud på banen. I sidste ende er det ikke kun teknik og fysik, der afgør, om holdet lykkes. Det handler også om ledelse: Hvem går forrest, når kampen spidser til? Hvem skaber ro, når følelserne løber løbsk? Og hvem sørger for, at holdet står sammen – både på og uden for banen?

Ledelse er kernen i, at et hold fungerer optimalt. Den kan komme til udtryk på mange måder – både gennem de formelle roller, som træneren og anføreren udfylder, og gennem de uformelle roller, der vokser frem blandt spillerne. De uformelle ledere opstår tilmed – og typisk – gennem relationer mellem spillerne.

GameChanger har udgivet en artikel, som fremhæver undersøgelser om anførerrollen og rollens kendetegn.

Du lytter her til en indtalt version af artiklen, så du kan tage ny viden med på farten. Når du har lyttet færdig har du fået inspiration til, hvordan du selv vælger anfører og kan sammensætte en anførergruppe, der repræsenterer holdet.

Du kan læse artiklen her, og du kan lytte til podcasten At vælge anførergruppe: Matchet mellem trænerværdier og spillerrepræsentation.

Key-takeaways:

• Holdkammerater/spillere forventer, at deres ideelle anfører har overlegne motivations- og sociale færdigheder
• Dog udvælges anfører ofte baseret på faktorer, som ikke er relateret til lederevner og lederskab. Det er faktorer såsom holdanciennitet, tekniske færdigheder eller spilleposition
• Anførere bliver i højere grad accepteret på deres hold, når han/hun er valgt på baggrund af gode motivations- og sociale kompetencer
• Anførere, der udelukkende bliver valgt på baggrund af fremragende atletiske færdigheder og/eller central spilleposition, bliver af medspillere opfattet som dårligere ledere.
• ”Den gode anfører” har høj emotionel og social intelligens – og kan håndtere egne og andres følelser.
• Du kan overordnet gennemgå to trin, når du skal udvælge en anfører eller anførergruppe
• En anføregruppe kan i højere grad repræsentere truppens diversitet.
• Forskellen på henholdsvis en sund og usund friktionskultur.

Podcastvært: Peter Piil
Redaktør og producer: Anne la Cour Thysen

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Kost og ernæring spiller en afgørende rolle for præstation og restitution i sport. Mens fodbolden globalt har sat tempoet med store investeringer i mental træning, dataanalyse og performanceoptimering, halter sporten stadig bagefter på ernærings- og kostområdet sammenlignet med cykelsporten.

I denne udgave af GameChangers podcast kaster Morten Hostrup, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, og Head of Physical Performance hos FC Nordsjælland, Anders Peter Lund, lys over, hvordan fodboldverdenen kan lære af cykelsportens tilgang til ernæring.

Cykelsporten har udviklet et avanceret, systematisk og individuelt tilpasset kost- og ernæringssystem, hvor præcision og forskning går hånd i hånd med praksis. Fodbolden har stadig et stykke vej at gå, men der er store perspektiver i at integrere cykelsportens erfaringer – fra samarbejde med ernæringsforskere til brug af apps og individuel vejledning.

En balanceret tilgang, hvor spillerne bevarer glæden ved sporten, men samtidig får adgang til nyeste viden og praktiske værktøjer, kan løfte præstation og sikre bedre restitution i en stadig mere krævende hverdag. På GameChanger finder du en ”tjekliste” over, hvordan du kan arbejde med ernæring.

Key-takeaways

• 81 procent af spillerne i Premier League følger ikke kost og ernæringsanbefalingerne fra UEFA
• Fodboldspilleres kost og ernæring er underrepræsenteret i forskningen: 250 studier er publiceret – til sammenligning er over 3.000 studier om cykelsporten publiceret
• Generelt er cykelsporten den idrætsgren, der er længst fremme med at ansætte specialister – særligt ernæringsfysiologer
• Tendensen i fodbold er investeringer på det mentale område, i datatracking og performanceanalyse, men knap så meget i kost og ernæringsområdet
• Især fodboldspilleres baglår har svært ved at restituere i et tæt program, hvorfor viden om rigtige ’byggematerialer’ til kroppen er essentiel
• For at optimere kulhydratindtaget før, under og efter kamp skal fodboldspillere i højere grad have en ”doseringsstrategi”
• Koffein og kreatin er kosttilskud med stærkest evidens for effekt, mens kan betragtes som ”trends”
• Klubber og akademier kan med fordel arbejde med ernæring som noget kulturelt og uddanne spillerne i en tidlig alder
• Fodboldspillere og -trænere kan lære meget af cykelsportens mentalitet og minutiøse praksis.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen.

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu