GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling.

Uanset hvilken form for tilbagemelding vi skal give, skal vi overveje, hvorfor vi gør det, hvad vi gerne vil have ud af det, og hvordan vi gør det. I denne podcast ser vi nærmere på behovet for feedback fra spillerens perspektiv. For hvordan fortæller en spiller sin træner, hvilken feedback han eller hun har brug for? Hvordan kan du opnå større forståelse for din egen og andres adfærd og reaktioner? Hvordan hænger feedback sammen med selvindsigt?

Og hvad sker der med kvaliteten af feedback, når spilleren går fra at spørge: “Har du noget feedback til mig?” til at spørge: “Vil du kigge særligt på min positionering, når vi ser videoen igennem?”

Spørgsmålene diskuterer Rikke Sevecke, som er tidligere professionel fodboldspiller og i dag assistenttræner hos HB Køge Women, og Pernille Taarup, som er fagleder for HR og Ledelse hos Dansk Erhverv.

På GameChanger kan du finde en beskrivelse metoderne Joharis vindue og Fakta-Virkning-Ønske.

Key-takeaways

• Feedback bliver mere brugbar, når spilleren stiller et specifikt spørgsmål om en situation, rolle eller færdighed frem for at bede om generel feedback.
• Spillere har brug for både anerkendende, udviklende og evaluerende feedback, fordi de både skal kende der styrker, næste udviklingsskridt og de krav, de vurderes op imod.
• Relation og tryghed har stor betydning, fordi spilleren skal turde fortælle træneren, hvilken feedback han eller hun har brug for, i en asymmetrisk relation.
• Joharis vindue kan hjælpe spiller og træner med at identificere blinde vinkler og udvide det åbne rum, hvor de har en fælles forståelse af spillerens adfærd, udvikling og potentiale. ·   
• Modellen fakta → virkning → ønske gør feedbacksamtalen mere konkret, fremadrettet og lettere at omsætte til handling.
• Konkrete eksempler, gerne understøttet af video, gør feedbacken mere præcis, fordi spiller og træner tager udgangspunkt i virkelige situationer frem for tænkte scenarier.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

For nylig har norske sportsmedier skrevet om tendenser i norsk fodbold, når det kommer til anførergrupper. Bodø/Glimt skifter anfører fra kamp til kamp – et såkaldt »rullende anførerbind« – hvilket klubber som Frederikstad Fotballklubb og Sarpsborg 08 også har taget til sig.

Den norske forsker Ingrid Lian beskriver, at fordeling af lederansvar kan styrke holdets samlede præstation, men kræver tilpasning og tid, før det fungerer optimalt.

I denne GameChanger-podcast tager vi fat på begrebet distribueret ledelse og diskuterer: Hvad sker der, når hold begynder at fordele ledelsesansvaret bredere ud i spillergruppen? Og hvordan sikrer en træner, at distribueret ledelse fungerer? Morten Dahm Kjærgaard, cheftræner hos Aarhus Fremad, og Claus Elmholdt, erhvervspsykolog og partner hos LEAD er i studiet.

En af de væsentligste pointer er, at distribueret ledelse kan bringe flere ressourcer og flere kompetencer i spil tæt på kerneopgaven. Men de peger også på, at distribueret ledelse ikke er »en let løsning«, for skal det skal fungere, skal du som træner være tydelig på retning, roller og rammer. Det er fundamentet for, at en anførergruppe med karakter og selvforståelse og en kultur, hvor ansvar ikke bare bliver delt ud, men taget på sig.


Key-takeaways

• En anførergruppe kan være et greb til udføre distribueret ledelse, hvor du som træner frigør ressourcer og placerer ledelse tæt på kerneopgaven: at præstere på banen.
• Distribueret ledelse er en tilgang, hvor ledelse er noget, holdet skaber og tager ansvar for sammen.
• Cheftræneren skal være tydelig på visionen, og »hvorfor anførergruppen skal have ansvar, hvilken værdi det skal skabe, og hvor det kan give holdet en fordel.«
• Arbejd bevidst med de formelle ledere, for at de kan påvirke de uformelle ledere og få dem til at bidrage.
• Træn spillerne i at tage ordet foran hinanden, at forberede sig og have lidt på spil i en ramme, der både er afslappet og ambitiøs.
• Et vigtigt karaktertræk i en anførergruppe er, at den enkelte ser gruppen før sig selv og tager ansvar for kultur, adfærd og relationer i truppen.

Podcastvært og -producer: Peter Piil.
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen.



Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Fodbold handler ikke om spillere, der hver især løser en opgave. Det handler om, hvordan spillerne gennem kompetencer, beslutninger og relationer sammen løser en opgave og opnår fælles mål.

Det er her, begrebet teamflow bliver relevant. Ifølge forskeren Jef J.J. van den Hout er teamflow en delt flowoplevelse. ”Delt” betyder, at de enkelte teammedlemmer oplever flow samtidig og i fællesskab, mens de udfører deres personlige opgaver med henblik på teamets fælles formål. Teamflow er ikke summen af individuelle flowoplevelser.

Der er teammæssige logikker på spil, som handler om kultur, relationer, fælles mål og måden, holdet arbejder sammen på. Det hører du om i denne podcast, hvor Mads Bab, ledelsesrådgiver og ekspert i krydsfeltet mellem performance og trivsel, og Signe Pries, U16- og U17-landstræner, er med i studiet.

De diskuterer, hvad teamflow kan betyde i fodbold, og hvordan trænere kan arbejde med de rammer, der gør det muligt for et hold at performe på højt niveau over tid.

På gamechanger.nu finder du et overblik over de fire adfærdstyper og syv kendetegn.

Key-takeaways

• Et team er en gruppe med gensidig afhængighed, hvor kompetencerne skal spille sammen. 
• Teamflow er ikke summen af individer, der er i flow. Der er teammæssige logikker, som giver flow i teamet.
• Syv kendetegn og fire adfærdstyper beskriver teamflow og kan bruges som værktøj til aktivt at skabe rammer for teamflow.
• Teamflow opstår gennem en dynamik, hvor teamets medlemmer er afhængige af hinanden i forhold til at løse opgaver og arbejde mod et fælles mål.
• Fælles ambition, fagligt samspil, feedback, psykologisk tryghed og gensidig tillid er centrale elementer. 
• Teamflow skabes ikke kun i kampen, men særligt før, efter og mellem kampe.
• Træneren skal se sig selv som facilitator af rammerne for, at teamflow kan opstå, men det er spillerne, der direkte skal skabe flow.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Fodbold er langt mere end teknik, taktiske opsætninger og fysisk form. Fodbold er også et sted, hvor læring og udvikling går hånd-i-hånd med tilrettelæggelse af træning, præstation og mål.Spørgsmålene er nu: Hvad er læring? Hvornår har spillerne lært noget og ikke kun forstået noget? Hvordan skaber du rammerne for læring – og sikrer, at læringen har effekt?

Det hører du om i denne podcast, hvor Morten Fransen, læringskonsulent hos Skatteministeriets koncern, driver Laerning.dk og tidligere landsholdsløber, og Lene Terp, cheftræner hos Fortuna Hjørring, kandidat idræt og tidligere landsholdsspiller, er med i studiet.

De diskuterer og nuancerer læring i en fodboldkontekst, og så argumenterer de for, hvorfor dual coding overtrumfer de ellers så udbredte læringsstile som beskrevet i VAK-modellen. Derudover får du en indføring i begreber som teachable moment og illusion of competence.

Key-takeaways

• Der er stor forskel på at have forstået noget og lært noget. Læring er først sket, når spilleren kan hente det frem x-antal dage senere og anvende det på banen.
• En spiller har ikke nødvendigvis lært noget, bare fordi han/hun kan gengive taktikken korrekt lige efter et taktikmøde.
• Læringsstile – også kendt som VAK-modellen – er problematiske og kan begrænse læringsudbyttet.
• Dual coding styrker derimod læring ved at kombinere flere kanaler såsom billeder, video, gestik, følelser og handling.
• Et teachable moment betegner, hvornår spilleren er modtagelig for læring, men timing og kontekst er afgørende.
• Motivation kan understøtte læring, men motivation er ikke »den hellige gral« til læring.
• Illusion of competence opstår, når spilleren føler, at hun har lært noget, selv om hun endnu ikke kan omsætte det i praksis.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Feedback kan påvirke trivsel, mestring, glæde, tilfredshed, udvikling, motivation og oplevelsen af at blive set, understreger tidligere forskning.

Effekten af feedback er dog ikke blevet undersøgt i et såkaldt interventionsstudie med unge fodboldspillere, men det har Iben Berntzen og Pål Lagestad fra Nord University gjort i studiet “Effects of coaches’ feedback on psychological outcomes in youth football: an intervention study” fra 2025.

Her kan du høre en indtalt version af en GameChanger-artikel, som fremhæver de vigtigste pointer om effekten af trænerfeedback blandt unge fodboldspillere. Og særligt, hvordan feedback kan påvirke flere psykologiske variable i fodboldtræning.

Læs den originale artikel og øvrige kilder på GameChanger.
Lyt til podcasten Motivation med kvalitet: Sådan arbejder du med tre psykologiske behov

Key-takeways

• Feedback fra træneren øger unges oplevelse af mestring, motivation og følelsen af at blive set
• Elitespillere oplever også højere trivsel, glæde, tilfredshed og udvikling, når de får feedback
• Klubspillere, som ikke går på en specialiseret fodboldlinje, får øget motivation og følelsen af at blive set, men kan opleve mindre udvikling ved feedback
• Feedback kan styrke relationen mellem træner og spiller og skabe et mere positivt træningsmiljø
• For at sikre effektiv feedback kan du følge seks retningslinjer, herunder tilpasning efter spillerens udviklingsstadie og med fokus på selvregulering.

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Hvordan kan du bruge kvantitative data til at forstå fodboldspillet? Hvad kan du bruge xG til – og hvornår kræver datapunktet flere nuancer? Hvordan kan data hjælpe trænere og analytikere til at identificere mønstre i spillet? Og lige så vigtigt: Hvordan imødekommer de faldgruber ved at arbejde med data?

De spørgsmål får du svar på i denne episode af GameChanger, hvor Nicolai Fernández Pedersen, Head of Football Data Analytics hos Brøndby IF og ph.d. i deep learning (maskinlæring), og Thor Herdal, Head of Set Pieces & Football Analysis hos FC Nordsjælland, er i studiet.

Podcasten tager udgangspunkt i kvantitative data knyttet til selve spillet – det vil sige eventdata og trackingdata, som registrerer handlinger og positioner på banen. Dermed afgrænser podcasten sig fra kvalitative analyser og fysiske data såsom GPS-målinger, pulsdata eller søvndata.

Med afsæt i deres daglige arbejde i to danske topklubber diskuterer de, hvordan data kan bruges til at identificere mønstre i spillet, hvordan et udbredt nøgletal som xG kan bruges til mere end blot at tale som sandsynligheder. Det handler nemlig om kontekst, spillestil og taktik, og hvordan analyser omsættes til konkrete beslutninger i trænerstaben og på træningsbanen.

Key-takeaways

• Kvantitative data kan hjælpe med at identificere mønstre i et komplekst spil og med at stille de rigtige spørgsmål, men de giver sjældent hele forklaringen alene.
• Det handler om at finde en gylden mellemvej mellem overordnede og specifikke data. 
• Data bliver først for alvor værdifulde, når de analyseres over tid. En enkelt kamp kan give et misvisende billede. 
• Data giver mest mening, når de sættes ind i en taktisk kontekst: Hvilken spilfase er situationen opstået i, og hvad forsøger holdet at gøre?
• Kombinationen af flere nøgletal – for eksempel xG og xT – kan give et mere nuanceret billede af, hvor og hvordan et hold skaber eller tillader chancer.
• Analysens værdi afhænger af oversættelsen fra datasprog til trænersprog, så indsigterne kan omsættes til adfærd, beslutninger og træning på banen. 
• »Garbage in, garbage out«: Du skal rense dine data, for datakvalitet er afgørende for analyserne.
• Den største faldgrube er at bruge data til at bekræfte en allerede eksisterende opfattelse.

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Hvornår skal du sætte retningen, og hvornår skal du give mere slip og overlade problemløsningen til spillerne? Hvornår kræver situationen klare instrukser, og hvornår kalder den på spørgsmål, nysgerrighed og involvering?

I denne episode af GameChanger mødes 3F Superliga-træner Rasmus Bertelsen fra Randers FC og tidligere håndboldlandsholdsspiller Jesper Nøddesbo, i dag uddannet coach, til en samtale om tre roller en træner kan indtage: den instruerende, den faciliterende og den coachende.

Med afsæt i konkrete erfaringer fra eliteidrættens hverdag deler de deres overvejelser om, hvordan du som træner skifter mellem rollerne og kombinerer dem, så du er faglig, troværdig og autentisk over for spillerne.

Du får indblik i, hvordan tydelige rammer og forståelse for relationer kan gå hånd i hånd, hvordan personlighedstyper og kontekst påvirker dit lederskab og din troværdighed, og hvorfor bevidstheden om din egen tilgang kan være afgørende for både præstation og udvikling.

Til sidst får du fire råd til at blive mere bevidst om dit valg af trænerrolle. Læs mere på GameChanger.

Key-takeaways

• Du skal være bevidst om, hvornår du instruerer, faciliterer eller coacher – og hvorfor og hvordan.
• Trænerroller hænger sammen med lederskab: »Du skal have din faglighed i orden, og du skal være et menneske, spillerne vil følge.«
• Spillere mister troen på dig som træner, hvis du siger, at du er faciliterende, men i praksis er ekstremt instruerende eller har svaret på forhånd. 
• Valget af tilgang afhænger af opgaven, tidspunktet på ugen, tidspres, resultater og spillernes personligheder.
• Den instruerende tilgang er særligt relevant i kampspecifik og defensiv træning, som ofte kræver, at alle er 100 procent sikre på retningen. 
• Den faciliterende og coachende tilgang kan med fordel bruges, når spillernes problemløsning og kreativitet – især i det offensive spil – skal trænes.
• Vær velforberedt – ikke kun på træningens tema, men også på din tilgang og kommunikation.
• Husk det menneskelige aspekt og metakommunikér om årsagerne til dine valg – det skaber følgeskab og engagement.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Vi tager nu fat på anden del af miniserien om efteråret 2025 i 3F Superliga. Her tager vi fat på unge spillere i alderes grupperne 16-19 år og 20-21 år – og mere specifikt kampminutter, positioner og værdiskabelse på banen.

Blandt hovedpointerne i datamaterialet er, at unge spillere i stigende grad får spilletid på tværs af klubber i 3F Superliga, at fordelingen af minutter varierer markant mellem klubber og aldersgrupper, ligesom der er variationer i unge spilleres bidrag til spillet målt gennem spilletid, positioner og nøgletal som xG og xA.

De data diskuterer og nuancerer Glen Riddersholm og Lars Friis.

Fik du ikke lyttet til første del om afslutninger og scoringer, finder du den og data her.

Data til denne episode, får du her.

Key-takeaways

• Alle klubber i 3F Superliga har givet spilletid til spillere under 20 år i efteråret 2025, men fordelingen af minutter varierer markant mellem klubberne.
• FC Nordsjælland skiller sig markant ud med 48 procent af spilleminutterne til 16–19-årige, mens klubber som F.C. København og AGF i højere grad prioriterer mere erfarne aldersgrupper.
• Samlet set er 16–19-årige allokeret 10 procent af de samlede spilleminutter i efteråret 2025, hvilket er den højeste andel siden sæsonen 2020/2021.
• Unge spillere får primært deres minutter i back- og kantpositioner, mens centrale positioner i højere grad besættes af spillere i aldersgrupperne mellem 22 og 29 år.
• Der er en tydelig sammenhæng mellem høje minutantal og startopstillinger for unge spillere i klubber som FC Nordsjælland, FC Midtjylland og Vejle Boldklub.
• Data viser, at unge spillere i flere klubber ikke alene får spilletid, men også bidrager målbart til holdenes offensive produktion målt på xG og xA.
• Eksempler som Franculino Djú, Aral Simsir og Prince Amoako er eksempler på unge, der står for en væsentlig del af det samlede, offensive output.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Vi tager nu fat på anden halvdel af indeværende sæson, men hvad karakteriserede den første halvdel? I en miniserie af to episoder diskuterer de to trænere Glen Riddersholm og Lars Friis – med afsæt i data fra 3F Superliga – tendenser og udviklinger. I denne første podcastepisode kommer du omkring afslutninger og scoringer, forholdet mellem de to parametre og dermed effektiviteten. En gennemgående pointe er også, at klubber er blevet bedre til scouting og til at finde spillere, som passer til spilfilosofien. Data peger samtidig på, at sammenhængen mellem spillestil og spillerprofil i stigende grad kan aflæses i, hvor og hvordan scoringerne bliver skabt.

Læs og download alle data og grafer på GameChanger.

Key-takeaways

• Efteråret har været blandt de mest målrige i 3F Superligas historie med et gennemsnit på 3,22 mål pr. kamp.
• Antallet af afslutninger pr. kamp er faldet en smule, mens antallet af scoringer er steget, hvilket peger på en højere udnyttelse af afslutningerne.
• Andelen af afslutninger og scoringer efter kontraangreb er steget kontinuerligt siden 2020/2021 og er højest i indeværende sæson.
• Både andelen af afslutninger og mål efter standardsituationer er faldet over flere sæsoner og indikerer bedre defensiv organisation og forberedelse.
• Flere hold scorer mere end tidligere, men lukker samtidig flere mål ind, hvilket giver større udsving i kampenes slutresultater.
• Forskellen mellem hold med mange afslutninger og hold med mange mål er tydelig, når vi sammenligner eksempelvis FC Midtjylland og F.C. København.
• Data viser variationer i spilleres målbidrag, chanceskabelse, spilletid pr. målinvolvering og andel af holdets samlede xG.
• Viborg FF scorer en høj andel af deres mål efter kontraangreb, mens Brøndby IF får en stor del af deres mål ud af relativt få omstillingsafslutninger, hvilket peger på høj effektivitet i netop denne fase.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Constraints Led-approach vinder indpas blandt trænere, der ønsker at skabe mere dynamiske og selvstændige spillere, som formår 1) at opfatte og forstå en specifik situation og  2) at omsætte ’her og nu’-informationer til løsninger. Men hvad er constraints, og hvordan arbejder du Constraints-Led Approach?

De spørgsmål tager Jeppe Mathiasen, cheftræner for B.93 U19-drenge og idrætsstuderende ved Københavns Universitet, samt Mads Vittenbach, cheftræner for F.C. Københavns U15-drenge, fat på i denne podcast. Her får du en indflyvning til Constraints-Led Approach som teori og tre former for constraints, og så hører du om, hvorfor det er relevant skifte fra decision-making til adaptability, attunement og affordances.

Derudover får du inspiration til, hvordan du tager teorien med ud på træningsbanen – og ikke mindst sikrer, at øvelser og sammensætningen af constraints lever op til træningens tema og formål. Det indebærer også, at du som træner i højere grad skal fungere som facilitator end instruktør.

Du kan desuden læse Jeppe Mathiasens universitetsopgave om Constraints-Led Approach på GameChanger.

Key-takeaways

• Constraints er rammer og betingelser, mens du med Constraints-Led Approach bruger constraints til at manipulere en træning for at fremme en selvorganisering.
• Constraints fungerer ikke altid som begrænsninger, men snarere som forstærkere af alternative løsninger.
• Der findes tre former for constraints: Miljømæssige, individuelle og opgavebaserede.
• Der findes forskellige former for affordances, som beskriver de handlemuligheder, spilleren opfatter i en specifik situation.
• Med Constraints-Led Approach opstår læring gennem spillernes erfaringer i og med spillet (implicit læring).
• Træneren er facilitator, skaber rammer og incitamenter: Den »absolut vigtigste opgave er at uddanne spillerne i at kunne opfatte de specifikke informationer, som er med til at bidrage til en positiv løsning.«
• Øvelsens design og omfanget af constraints skal altid tage udgangspunkt i et tydeligt formål.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboidfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu