Relativ væksteffekt er et begreb, som er tæt knyttet med talentudvikling.

Rasmus Porse er Projektleder hos DBU, og I efteråret var han på studietur i England. Her besøgte han tre toprangerede akademier for at diskutere, hvordan vækst og modning påvirker talentudvikling. Nærmere bestemt besøgte han Manchester City, Manchester United og Everton F.C., og her oplevede Rasmus Porse tre meget forskellige tilgange til spørgsmålet:

Hvordan kan akademier implementere viden om spillernes vækstkurver, så spillerne får de bedste muligheder for at opnå det højeste niveau?

På baggrund af studieturen har Rasmus Porse skrevet et indlæg, hvor han besvarer tre spørgsmål.

Dette er en indtalt version af indlægget, som du kan læse på GameChanger her.

Key-takeaways:

• Blandt lighederne hos de tre akademier er, at de månedligt anvender Khamis-Roche og PHV til at monitorere spillernes biologiske udvikling som grundlag for beslutninger i den fysiske afdeling
• Everton har udarbejdet et system, hvor spillerne trackes i farvekoder med henblik på at minimere vækstrelaterede skader
• Manchester United udmærker sig ved at have en historik med at forløse biologisk sent udviklede spillere til klubbens førstehold (eksempelvis Marcus Rashford og Jesse Ligard)
• Manchester City har fokus på ekspertviden og at invitere den fysiske stab med ind til trænernes bord. Akademiet har bevidst valgt ikke at arbejde med bio-banding
• Selvom klubberne vil matche spillerne efter, hvor langt de er i deres udvikling, er det en udfordring, at kampe stadig spilles efter fødselsår (kronologisk)
• Dansk fodbolds styrke er det tætte samarbejde mellem klubber og forbund om at tilbyde fleksibel kampmatchning og at tage hensyn til både tidligt og sent udviklede spillere
• Rasmus Porse argumenterer for 25-50-25-matchningsprincippet, ligesom i DBU og Divisionsforeningen bør fortsætte udviklingen af Future-aktiviteter.

Indtalt af: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen

Hvordan udvikler du dig som fodboldtræner, når kalenderen er pakket, og der sjældent er tid til lange kurser eller dybe refleksioner?

Løsningen kan ligge lige for; nemlig at coache eller sparre med dine kolleger.

I denne episode af GameChanger dykker vi ned i kunsten og værdien af kollegacoaching og kollegasparring, som er metoder til at få forløst potentiale blandt kolleger og kan bidrage til faglig udvikling og trivsel på arbejdspladsen.

Vi har besøg af Line Ullmann, ekspert i læringskultur og professionel sparring, som udfolder metoderne og deler sine erfaringer med, hvordan kollegaer kan hjælpe hinanden til at styrke både det faglige fællesskab og den enkelte medarbejders praksis.

For at sætte begreberne og metoderne ind i en fodboldkontekst deltager akademidirektør, Kenneth Rasmussen, FC Helsingør, i podcasten. Og selv om metoderne ikke er fremmede for ham, mener han, at der i fodbolden er stor plads til forbedring på det område for endnu bedre at få udnyttet de menneskelige og faglige ressourcer, der er i klubben eller akademiet.

Key-takeaways

• Kollegasparring og -coaching går ud på at hjælpe hinanden med at løse faglige problemstillinger
• I modsætning til traditionel rådgivning, hvor én instruerer anden, er positionen her ligeværdig
• Coaching og sparring handler også om at udfordre og give modstand for at hjælpe andre med at tænke nyt
• Sænk paraderne og opsøg viden, selvom du er i et konkurrencepræget ”machomiljø”
• Sparring kan gå på tværs af faggrupper, og i selve samtalen skal vi trække os væk fra egen ekspertrolle og give plads til den anden
• Resultatet af god coaching og sparring er højere grad af motivation, ejerskab og forløsning af potentiale
• De tre trin, problemrammen, målrammen og ressourcerammen, udgør et værktøj til sparringen.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Andrée Jeglertz løfter sløret for samarbejdet med danske klubber om talenter og om samarbejdet med udenlandsprofessionelle. Det gælder særligt klubbernes feedback, som er et område, hvor danske og skandinaviske klubber har en fordel i forhold til udenlandske klubber. Derfor feedback også et område, som Jeglertz peger på, skal dyrkes og udvikles endnu mere i pige- og kvindefodbold.

Desuden bliver landstræneren bedt om at forholde sig til at inkludere talenter og/eller erfarne mentorer på de yderste pladser. Kort efter André Jeglertz trådte til som dansk landstræner, stoppede en del erfarne landsholdsspillere, og den skånske træner konstaterede, at han ’langt fra havde 45 spillere’ at udtage blandt. En problemstilling, han også har kommenteret hos Berlingske i januar 2025.

Resultatet af et udviklingsprojekt i samarbejde med de danske klubber har bevirket, at Jeglertz har fået flere spillere at vælge imellem. Men ligeså vigtigt har en del af projektet indebæret hans rolle som landstræner i forhold til at være tydelig overfor de unge spillere, at de er blevet udvalgt på grund af evner og spidskompetencer, ligesom hans stab har arbejdet intenst på at udvikle de spillere, der allerede er en fast del af landsholdet.

Og så brænder André Jeglertz for spillerinvolvering. Filofien er, hvis spillerne kommer med input til kampens strategiske oplæg og ’game planen’, så tager de automatisk større ejerskab. For ét er trænerens tanker. Noget andet er, hvordan du får bedst effekt på banen.

Key-takeaways

• Dansk fodbold er i en proces, som dels fører til øget professionalisme, og dels at flere unge kan blive landsholdsaktuelle
• Som landstræner skal Andrée Jeglertz bidrage til spillerudvikling ved støtte klubmiljøer og assistere med video- og feedbackmateriale
• Selvom danske og skandinaviske klubber har tradition for at give feedback til spillere, har feedback et stort udviklingspotentiale i kvindefodbold
• Udviklingsplaner skal laves på en måde, hvor spilleren tager ejerskab, mens trænerne yder support
• Integration på landsholdet handler om tydelig om forventninger til spilleren, ligesom landstræneren skal være tydelig om, hvorfor spilleren er udtaget
• Balancen mellem ’udtagelser til fremtiden’, generationsskifte og intern konkurrence
• Lederskab som landstræner indebærer at inddrage spillerne i strategiske oplæg og ’game planer’, for så bliver de bedre til at tage beslutninger på banen.

Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Siden november 2023 har en arbejdsgruppe under Dansk Boldspil-Union (DBU) og Divisionsforeningen haft til opgave at gøre status på spilformer og banestørrelser i ungdomsfodbolden fra U13-U14 for at sikre at transitionen fra 8 mod 8 til 11 mod 11 er optimal.

Gruppens formål er at komme med anbefalinger herfor, og de anbefalinger er snart klar, så de kan blive sendt i høring i de danske fodboldinstanser.

I arbejdsgruppens kommissorium pålægges gruppen at komme med et forslag til et kamplæringsmiljø, som skal sikre, at den enkelte spiller ’er mest muligt involveret i spillet, har flest mulige aktioner’, og at det sker i et miljø med højst mulig effektiv spilletid, og hvor intensiteten i spillet ’som minimum fastholdes i transitionen fra spilform til spilform’.

Udover at bygge videre på en DBU-undersøgelse fra 2013, har arbejdsgruppen blandt andet indsamlet viden fra spanske studier vedrørende effekterne af eksempelvis antal spillere på banen og banens størrelse (se her og her). Derudover et studie fra English FA om spilformationer i U12-U13, hvor undersøgelser viser, at antallet af afleveringer, driblinger og defensive aktioner øges i spilformater med mindre baner.

For at diskture formålet med og vidensgrundlaget bag anbefalingerne, er talentchef hos DBU, Kenneth Brogaard, og Head of Lower Academy hos FC Nordsjælland, Jacob Bøtker, der begge er medlemmer af arbejdsgruppen, i studiet sammen med Michael Dahl Mathiesen, klubrådgiver hos DBU Jylland.

Key-takeaways

• Problematikker i overgangen fra 8v8 til 11v11 – både i bredde- og elitefodbold
• De fysiske, mentale, tekniske og taktiske elementer i overgangen fra 8v8 til 11v11       
• Forskellen på at arbejde med kampmiljø og kamplæringsmiljø
• Innovativ tankegang, fleksibilitet og variationer er vigtige for udvikling af spillere
• Udvikling af spillet uden bold med fokus på de relationelle elementer og at ”løse spillet sammen”
• Børn og unge skal føle sig vigtige og en del af fællesskabet, ligesom trivsel, involvering og læring skal være i centrum
• Reduceret banestørrelse, flere spilminutter, flere involverede, hurtigere igangsætning og ”inddribling” er blandt forslagene
• Mere fokus på dialog mellem klubber og mellem klubber og forbund.

Podcastvært: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Bo Svensson stoppede som spiller i Mainz 05 for godt ti år siden, og da bestod trænerstaben af en målmandstræner, en assistenttræner, en analytiker og en cheftræner.

Da han kom til klubben som cheftræner syv år senere, var trænerteamet mere end fordoblet. Dét siger i sig selv noget om en voksende ledelsesmæssig opgave for en moderne cheftræner, og dertil kommer krav om indsigt i databehandling, sportspsykologi, kommunikation og håndtering af pres fra spillere, fans, agenter, medier og ledelse.

Netop de ledelsesmæssige opgaver og stigende krav er omdrejningspunktet i den tyske rapport Trænerkompetencer i Topfodbold, som kommer frem til nøglekompetencer hos den nye generation af cheftrænere.

Med eksempler fra sin egen tid som cheftræner i Mainz 05 og senest Union Berlin beskriver Bo Svensson de situationer og problemstillinger, han er blevet kastet ud i, når det gælder Aktivitets- og handlekompetence. 

Lektor og Ph.d. i ledelse ved CBS, Frans Bevort, giver sit perspektiv på rapporten og konstaterer, at trænerjobbet bliver mere komplekst i en grad, så det minder om den kompleksitet, du ser hos erhvervsledere. Og så ser han modsætningsforhold blandt nogle af de kompetencer, som trænerne skal navigere i.

Key-takeaways:

• Kompleksiteten i cheftrænerjobbet minder om den, du ser hos erhvervsledere
• Der bliver lagt vægt på kandidatens ledelsesevner, når klubberne ansætter trænere
• Som cheftræner er det vigtigt at være tydelig om sine værdier og prioriteter – og være konsekvent i eksekveringen
• Det stiller krav til cheftrænere på seniorniveau, at nutidens unge spillere kommer fra miljøer med megen tid med træneren og er uddannet med en stor viden
• Robusthed og følelsesmæssig stabilitet handler om at kunne håndtere paradokser og modstand fra omgivelserne
• ’At begejstre’ spillerne kan ikke opstå uden accept af dit projekt
• For at gøre en gruppe stærk skal du give dem følelsen af, at I skaber noget specielt sammen. Du kan ikke ’fake’ en begejstring.

Podcastvært: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Læring og ledelse er nøgleord i trænerarbejdet i dansk fodbold, og det er af gørende for såvel bredde- som topklubber og akademier at gøre sig nogle tanker og tage nogle strategiske beslutninger om, hvilke overordnede normer og værdier der skal være grundlaget for de læringssyn, klub og trænere vil arbejde efter.

Og der skal være plads til både det funktionelle, databaserede læringssyn, der bliver beskrevet som et snævert perspektiv, og det bredere, mere dannelsesorienterede læringssyn, hvor der er plads til fordybelse uden blik for målbarheden.

Med i studiet er Andreas Rasch-Christensen, som både har et ben i fodbolden og pædagogikken.
Som PhD og forskningschef ved VIA University College i Aarhus er han Danmarks førende ekspert, når det gælder læring, pædagogik og folkeskolen. Samtidig er han dybt passioneret og involveret i fodbolden med sin bestyrelsespost i Brabrand IF, hvor han er sportslig ansvarlig. Og endelig er han for DBU Jylland samfundsansvarlig for læring, dannelse og trivsel.

Key-takeaways
*Debat om læringssyn er vigtig for at udnytte alle potentialer i dansk fodbold
*Pædagogikken skal ikke belære fodbolden
*Det er legitimt at ville udvikle topspillere
*Variation mellem det funktionelle og det dannelsesorienterede læringssyn er afgørende
*Både det resultatorienterede og det holistiske perspektiv er vigtige for at udvikle topspillere
*En overordnet strategi er vigtig, men der skal være grad af autonomi til trænerne.


Podcastvært: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Rollen som anfører er langt mere end at bære et bind på armen. Anførerrollen er kompleks, og lederskabet har ofte stor betydning for holdets præstationer på banen og truppens sammenhold uden for banen. Derfor er det relevant at perspektivere anførerrollen til lederroller, som du kender fra organisationer, ligesom anførergruppen kan perspektiveres til ledergrupper.

Det rejser imidlertid spørgsmål om anførerens lederskab på flere niveauer, som både handler om at lede opad til cheftræneren og sidevers til medspillere.

Med i studiet er Rand Blak Barawy, som er psykolog og partner hos Implement Consulting Group, hvor han blandt andet rådgiver i teamudvikling og teamdynamikker. Han har også en fortid i elitefodbold og som mentaltræner.

På den baggrund får du her indblik i og redskaber til at vælge den rette anfører og sammensætte en anførergruppe til dit hold.

Key-takeaways:

• Anførerrollen rummer opgaver både før, under og efter kamp
• Anførere skal have relationelle kompetencer og forstå forskellige kontekster
• ”Den gode anfører” har høj emotionel og social intelligens – og kan håndtere egne og andres følelser
• Der er tydelige paralleller mellem organisationers ledere og fodboldens anførere
• Du kan overordnet gennemgå to trin, når du skal udvælge anfører
• En anføregruppe kan i højere grad repræsentere truppens diversitet
• Forskellen på henholdsvis en sund og usund friktionskultur.

I takt med at straffesparkskonkurrencer spiller en mere og mere fremtrædende rolle i både internationale og nationale turneringer er det nødvendigt også at uddanne skytter og keepere i at stå i den afgørende situation.

For at imødekomme dette behov igangsatte Dansk Boldspil-Union (DBU) i sommeren 2020 et pilotprojekt, som indebar indføringen af en ny regel i U17 Ligaen og U17 Divisionen for drenge Reglen bestod i, at alle uafgjorte kampe skulle afgøres med en straffesparkskonkurrence. Vinderen af straffesparkskonkurrencen fik to point for kampen, mens taberen fik ét point. Måske kender du lignende afgørelse af uafgjorte kampe fra ishockey?

Efter første sæson blev regelændringen udvidet til U15 Ligaen. Efter anden sæson blev den udvidet til at gælde alle landsdækkende ungdomsrækker for både drenge og piger i årgangene U15 til U19. DBU har fulgt de deltagende klubber, som igennem projektforløbet har registreret hvert enkelt straffespark. Fra projektstart i 2020 til projektafslutning i 2024 er det i alt blevet til 4.299 straffespark fordelt på 487 straffesparkskonkurrencer. Den viden, som er indsamlet, og den sportslige værdi, som projektet har vist, betyder, at uafgjorte kampe i de bedste ungdomsrækker for drenge og piger gælder yderligere to sæsoner.

Men hvad har projektet betydet for klubbernes praksis, og hvordan har de grebet træningen an? Og lige så vigtigt: Hvordan har reglen påvirket udviklingen af spillerne?

De spørgsmål kommer du med omkring i denne podcast, når Anders Juul, sports- og talentchef hos IF Lyseng, og Jack Jeppesen, assistenttræner hos HB Køges U19 Liga-piger, fortæller om deres erfaringer fra projektet.

Key-takeways:
*I stedet for at træne straffespark isoleret er det effektivt at inkorporere disciplinen i andre træningsøvelse

*Spillere med målmands-uafhængig strategi har større sandsynlighed for at score

*Samarbejde på tværs af staben (cheftræner, keepertræner, mentaltræner) giver spillerne de bedst mulige forudsætninger for at dygtiggøre sig i disciplinen

*Eksempelvis er mentaltrænerens opgave at observere, hvordan spilleren, træneren og omgivelserne reagerer, hvis og når en spiller brænder

*At en spiller (for nu) ikke har lyst til at skyde, kan træneren se som en mulighed for at arbejde med spilleren

*Straffesparkskonkurrencer handler om at lære spillerne at træffe en beslutning – og stole på egne beslutninger

*Straffesparksprojektet har medført, at nye spillere træder frem, viser sig frem og tør tage ansvar for sig selv og hinanden.

Skader i fodbold er forbundet med både fysiske og mentale omkostninger, og derfor skal skadesforebyggende træning have opmærksomhed.

Imidlertid bygger megen forskning i effekten af skadesforebyggende træning på drenge- og herrefodbold.

I og med at pige- og kvindekroppen biologisk og fysiologisk adskiller sig væsentligt fra drenge- og herrekroppen kan samme træningsprogram ikke bruges én til én på tværs af køn.

Her kommer en ny, dansk undersøgelse ind i billedet, som har titlen ”Injury Prevention Training in Girls and Womens Football” (Bandak et al., 2024).

Undersøgelsen tager afsæt i brugen af skadesforebyggende træningsprogrammer i pige- og kvindefodbold på eliteniveau og kommer blandt andet frem til, at den generelle brug af programmer er god, men der er behov for øget fokus på implementeringen.

Så hvordan implementerer du skadesforebyggende træning i din klub? Hvem er de ansvarlige for implementeringen? Og hvad skal du tage højde for, når det gælder pigers og kvinders anatomi og biologi?

Det får du svar på i denne podcast, hvor den ene forsker bag undersøgelsen, Elisabeth Ann Bandak, er med i studiet. Til dagligt er hun postdoc ved Københavns Universitet og Parker Instituttet (Bispebjerg og Frederiksbjerg Hospital).

Peter Kvorning Sand er også med i studiet. I dag er han blandt tilknyttet som konsulent hos DBU med fokus på udviklingen af fysisk træning blandt unge elitefodboldspillere, som er piger.

Key-takeaways
*Dansk pige- og kvindefodbold er generelt godt med, når det gælder skadesforebyggende træning
*Imidlertid er der behov for mere viden om implementering af evidensbaserede programmer såsom FIFA 11
*Manglende skadesforebyggende træning kan medføre store omkostninger for den individuelle spiller. Det gælder både mentale og fysiske eftervirkninger
*Variation er kodeordet – både i forhold til den individuelle spiller og placering af skadesforebyggende træning
*Pigers og kvinders anatomi og biologi har betydning for skadesrisici – og forebyggelse
*Forskningen viser et ”peak” i korsbåndsskader, når piger overgår fra et bredde- til elitesetup (typisk i 16 års-alderen)
*Tid er en faktor, men skadesforebyggende træning er en vigtig investering
*Samarbejd i klubben om en strategi, som sikrer prioritering af skadesforebyggelse.

Uanset hvilken type organisation, du arbejder i, vil du møde komplekse problemstillinger.

For at løse problemstillingerne og sikre udvikling, skal du bruge forskellige former for viden. Det gælder lige fra den forskningsbaserede viden og den erfaringsbaserede viden, som du kender fra din egen hverdag. Fodboldverdenen er en særegen branche, hvor det er vigtigt at forstå, at fodboldklubber er små- og mellemstore virksomheder.

Tid er oftest den mest knappe ressource, og hvis klubben formår at få mest muligt ud af sine ressourcer og bringe den mest relevante viden i spil, er der store konkurrencemæssige fordele at hente. Så Hvordan får du forskellige former for viden til at spille sammen? Hvordan bygger du bro mellem viden og praksis? Og hvad vil det egentlig sige ”at implementere” viden?

Det hører du om i denne podcast, hvor gæsterne er Thomas Skovgaard, professor og forskningsleder ved Active Living på Syddansk Universitet, og Rune Lind, Chef for forskning og udvikling hos Divisionsforeningen.

Key-takeaways
*Hvordan du får klubbens (eksisterende) viden sat i spil
*Hvordan du bygger bro mellem viden/forskning og hverdagen i klubben
*Hvilke spørgsmål du kan stille, når du skal finde den relevante viden i dit arbejde
*Hvad det vil sige ”at implementere” 
*Hvilken rolle en vidensmægler eller faglig leder kan udfylde
*Hvordan du kan teste nye løsninger – uden at sprænge klubbens ressourceforbrug
*Tre ting, du skal sætte kryds ved, når det gælder implementering og udnyttelse af viden.