Genstart

Genstart

By DRNews
Download on the App Store
  • Favorites

    613

    Followers

  • Typical duration

    24 min

    per episode

  • If it hooks

    62%

    finish an episode

Based on Podcast App listening data

Genstart episodes

  • Fældet med hud og hår
    En lille smule spyt på et cigaretskod eller et næsten usynligt blodaftryk på en kniv. DNA-spor har revolutioneret politiets efterforskning - især når de er på jagt efter et gennembrud i de såkaldte cold cases. Mordet på Hanne With har været et mysterium lige siden nytårsnat i 1990, men nu har nogle mikroskopiske celler sendt politiet i retning af en potentiel morder. Hvert år bliver retsgenetikere bedre til at danne DNA-profiler, mulighederne for at søge sig frem til gerningsmanden bliver flere - og nu vil regeringen give politiet mulighed for at tage endnu mere omfattende værktøjer i brug. Er det bare et spørgsmål om tid før politiets henlagte mordgåder bliver løst? Det spørger vi Retsgenetiker på Københavns Universitet, Frederik Torp Petersen, om i dagens Genstart.
    Vært: Anna Ingrisch.
    Program publiceret i DR Lyd d. 15. februar 2024.
    25 min
  • En Tucker for Putin
    Det er sagt om Tucker Carlson, at han gjorde det "sjovt at hade", og den tidligere Fox News-vært er da også både berømt og berygtet for sin sarkastiske og selvsikre stil, når han i bedste sendetid griller sine politiske modstandere. Men det er ikke den Tucker Carlson, der møder den russiske præsident i hjertet af Kreml. Det er i stedet en kejtet og nervøs Tucker Carlson, der griner indladende af Putins sylespidse stikpiller. Ifølge værten selv er han rejst til Rusland for at oplyse amerikanerne om de sider af krigen i Ukraine, som massemedierne fortier. Men spørger man Tucker Carlsons kritikere, spiller han rollen som Putins - og Trumps - nyttige idiot. I dagens Genstart spørger vi Berlingskes kulturredaktør, Birgitte Borup, hvad tidens mest omdiskuterede interview fortæller om tidsånden og splittelsen internt i USA.
    Vært: Anna Ingrisch.
    Program publiceret i DR Lyd d. 14. februar 2024.
    27 min
  • Hummerlige forhold
    OBS: Siden dette afsnit blev publiceret, har forskere fra DTU kritiseret rapporten fra Aarhus Universitet, som følgende afsnit tager udgangspunkt i. Det har fået miljøminister Magnus Heunicke til at undlade at bruge den omtalte rapport i forhandlinger om erhvervsfiskeri - fordi der ifølge ministeren er faglig uenighed om validiteten af rapportens konklusioner.
    Det delikate lyserøde krebsdyr, jomfruhummeren, bevæger sig i gangsystemer på havets bløde og mudrede bund. Når man skal fange det, sker det oftest med bundtrawl - en særdeles omdiskuteret fiskerimetode, der kritiseres for at skade og smadre livet på havbunden. Alligevel bliver der trawlet igennem i Danmark. Lige nu, kort før politikerne på Christiansborg skal i gang med de længe ventede fiskeriforhandlinger, dokumenterer en ny rapport, at udfordringerne ved bundtrawl sandsynligvis er mere omfattende, end vi hidtil har vidst. Vi spørger forfatteren bag rapporten, seniorforsker ved Aarhus Universitet Jørgen L.S. Hansen, hvad prisen er for en jomfruhummer.
    Vært: Anna Ingrisch.
    Program publiceret i DR Lyd d. 13. februar 2024.
    Rettelse: I den oprindelige udsendelse er den fremsatte kritik af trawlfiskeri ikke blevet forelagt Danmarks Fiskeriforening. I udsendelsen kommer de dog til orde gennem et citat fra en artikel i Politiken.
    Citatet opsummerer dog ikke foreningens pointer fyldestgørende, og derfor skulle de have haft mulighed for genmæle. Desuden nævnes det ikke i programmet, at den omtalte rapport er bestilt af Danmarks Naturfredningsforening. Det burde have fremgået tydeligt. Det er nu rettet. DR beklager fejlen.
    27 min
  • Sikke et Zirkus
    Siden han som otteårig fik en teltdug i hovedet, har han været besat af den runde og naivistiske cirkusmanege. I 25 år har Søren Østergaard opført Zirkus Nemo, hvor han selv går på scenen som Smadremanden, Bager-Jørgen, Marianne og mange flere lidt talentløse karakterer - som han puster liv i med sin frie improvisation og skarpe timing. Men i snart 10 år har cirkusdirektøren haft Parkinsons - en sygdom, der gør ham gammel før tid. Med nyopererede elektroder i hjernen og cirkusset brændt fast i hjertet bliver Søren Østergaard ved med at hejse teltet sommer efter sommer. I dagens Genstart fortæller han om at holde trægheden hen - og om frygten for at kroppen kan glemme, hvordan den gør.
    Vært: Anna Ingrisch.
    Program publiceret i DR Lyd d. 12. februar 2024.
    27 min
  • Taylors tight end
    Er hun agent for pentagon eller sendt fra det hvide hus? Popstjernen Taylor Swift og hendes nye kæreste: fodboldspilleren Travis Kelce, er blevet omdrejningspunktet for et utal af konspirationsteorier blandt yderliggående republikanere. Op mod aftenens Super Bowl finale har rygterne spredt sig til politikere og landsdækkende TV-kanaler i USA. For Taylor Swifts voksende popularitet skræmmer livet af Trump-tilhængere og giver Biden-lejren dollartegn i øjnene. I dagens Genstart fortæller sportsjournalist Tommy Kjærsgaard om, hvordan amerikanerne er kommet til et sted, hvor popidoler kan være afgørende i et præsidentvalg.
    Vært: Anna Ingrisch.
    Program publiceret i DR Lyd d. 11. februar 2024.
    26 min
  • Det chilenske inferno
    Helikoptere kaster litervis af vand fra luften, og på landjorden kæmper brandmænd en indædt kamp. Men lige lidt hjælper det. I den chilenske Valparaiso-region efterlader et inferno af ild hele bydele med intet andet end aske og murbrokker. Mere end 3000 hjem er ødelagte og over 120 mennesker mister livet til flammerne. År efter år oplever Chile voldsom tørke, og nu er landet ramt af verdens tredje mest dødelige naturbrand i dette århundrede. De gentagne brande får flere til at spørge, om brandmyndighederne har ressourcer nok til at advare borgerne i tide og sikre, at de kan komme væk med livet i behold. Freelancejournalist Martin Hammer tager Genstart med til Chile og katastrofens epicenter.
    Vært: Anna Ingrisch.
    Program publiceret i DR Lyd d. 9. februar 2024.
    22 min
  • FN i skudlinjen
    Peter Hansen er den længst siddende chef for FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge - UNRWA - og en af de højest rangerende danskere i FN-systemet nogensinde. Gennem flere år er han i skudlinjen for Israels anklager mod organisationen for at være i ledtog med terrororganisationen Hamas, og en dag for godt tyve år siden stirrer han pludselig ind i kanonen på en israelsk kampvogn. Nu er nødhjælpsorganisationen igen kommet under hård beskydning. Tolv medarbejdere beskyldes af israelske myndigheder for at have deltaget i Hamas' terrorangreb den 7. oktober. Beskyldninger som har fået flere lande til at sætte deres støtte på pause. Genstart i dag spørger Peter Hansen, om vi kan forsvare at støtte en organisation med terroranklager hængende over sig - og om vi omvendt kan forsvare at lade være?
    Vært: Simon Stefanski.
    Program publiceret i DR Lyd d. 8. februar 2024.
    27 min
  • Zelenskyjs rival
    Den firestjernede ukrainske general, Valerij Zaluzhnyj, går stik imod sin egen præsident, når han fortæller om en krig, der er kørt fast. Vi har vænnet os til, at Volodymyr Zelenskyj er Ukraines ansigt udadtil. Men i den seneste tid er hans forsvarschef Zaluzhnyj poppet frem i offentligheden - og hans popularitet overstiger præsidentens. Den slags er ikke bare politisk fnidder, når man er et land i en overlevelseskrig. Det kan gå hårdt udover den politiske stabilitet i Ukraine og den er afgørende lige nu. I dagens Genstart fortæller udlandsredaktør på Weekendavisen, Anna Libak, om to mænds rivalisering, der får Moskva til at gnide sig i hænderne af fryd.
    Vært: Simon Stefanski.
    Program publiceret i DR Lyd d. 7. februar 2024.
    26 min
  • Støt en dødssyg
    Hjælp mig - så jeg kan få råd til livgivende kræftbehandling. Det er budskabet i flere private indsamlingskampagner, hvor dødssyge patienter har opgivet det danske sundhedssystem. I den sårbare bønfaldelse om penge, ligger også en kritik af det danske sundhedssystem, der ikke altid kan tilbyde den bedste og nyeste behandling. Men uden for Danmarks grænser har Det Europæiske Lægemiddelagentur for længst godkendt behandlingerne, og de er taget i brug i både Norge, Sverige, USA og Storbritannien. Ender vi et sted, hvor det kun er dem med et stort netværk og rige venner, der kan få den bedste kræftbehandling? I dagens Genstart fortæller læge og kræftpatient Zenia Funch om at miste tilliden til det system, hun selv arbejdede i og stolede på.
    Vært: Simon Stefanski.
    Program publiceret i DR Lyd d. 6. februar 2024.
    28 min
  • Af med AfD?
    En iskold søndag flokkes tusindvis af tyskere på en gennemfartsvej i Hamborg. Og de er ikke alene. Over hele Tyskland demonstrerer store folkemængder mod det, som mange anser som en sprængfarlig forbindelse, der vækker grumme minder. Det er nemlig blevet afsløret, at der har været et tophemmeligt møde mellem højtstående medlemmer af partiet Alternative für Deutschland (AfD), højreekstreme grupperinger og stenrige lobbyister. Hvorfor kan ét enkelt møde fremkalde så voldsomme reaktioner? Det spørger vi DR's Tysklandskorrespondent Steen Nørskov om i dagens Genstart.
    Vært: Simon Stefanski.
    Program publiceret i DR Lyd d. 5. februar 2024.
    26 min

About Genstart

From the publisher's feed

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd.

Best of Genstart

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Genstart

Udsyn by DR

Udsyn

29 Listeners

P1 Morgen by DR

P1 Morgen

6 Listeners

Third Ear by Third Ear

Third Ear

59 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

29 Listeners

Baglandet by DR

Baglandet

1 Listeners

Det, vi taler om by RADIO IIII

Det, vi taler om

33 Listeners

P1 Debat by DR

P1 Debat

3 Listeners

Ugens gæst by DR

Ugens gæst

5 Listeners

Magten by DR

Magten

17 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

30 Listeners

Ring til regeringen by DR

Ring til regeringen

0 Listeners

Et kapitel for sig by RADIO IIII

Et kapitel for sig

22 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

19 Listeners

Guld og grønne skove by DR

Guld og grønne skove

2 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

12 Listeners

Kampen om historien by DR

Kampen om historien

14 Listeners

Afhørt by Ekstra Bladet

Afhørt

52 Listeners

Kapitalisterne by DR

Kapitalisterne

1 Listeners

Tiden by DR

Tiden

2 Listeners

Only in America by RADIO IIII

Only in America

23 Listeners

Stjerner og striber by DR

Stjerner og striber

10 Listeners

Radioavisen by DR

Radioavisen

2 Listeners

Sommeren '21 by DR

Sommeren '21

0 Listeners

Stafetten med Clement by DR

Stafetten med Clement

0 Listeners

Svingdøren by DR

Svingdøren

2 Listeners

Sørine & Kærligheden by DR

Sørine & Kærligheden

1 Listeners

Brev til 2050 by DR

Brev til 2050

0 Listeners

Moskva-kontoret by DR

Moskva-kontoret

3 Listeners

Indersiden med Viktor Fischer by DR

Indersiden med Viktor Fischer

0 Listeners

Kejserens nye klub by DR

Kejserens nye klub

0 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

16 Listeners

Dårlig stemning by DR

Dårlig stemning

0 Listeners

Magtfuld by RADIO IIII

Magtfuld

10 Listeners