Godt arbejdsmiljø

Når uddannelsesinstitutioner ønsker at styrke samarbejdet, retter de ofte fokus på retfærdigheden i fordelingen af fag og opgaver. Det tredje tema i podcastserien handler derfor om synlighed og gennemsigtighed i opgavefordelingen.

Vrå Skole har netop fokus på dette, når leder, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant tager fat på drøftelsen af deres professionelle kapital.

Journalist Michael Christophersen interviewer dem og arbejdsmiljørådgiverne Karen Albertsen og Hans Jørgen Limborg fra TeamArbejdsliv, som giver anbefalinger på baggrund af forskningsprojektet 'Folkeskolen i forandring'.

Når der skal træffes beslutninger om arbejdsmiljøet, er det helt centralt, at medarbejderne bliver inddraget og deltager. Inddragelse skaber ejerskab til beslutningerne og har betydning for oplevelsen af at blive taget alvorligt som ansat og fagprofessionel.

I denne episode hører vi journalist Michael Christophersen, der er taget på konference for at interviewe skoleleder Astrid Birkbak om medarbejderinddragelse på Stokkebækskolen i Svendborg.

Chefkonsulent Line Arnmark forklarer, hvorfor det er vigtigt.

Hvordan vender man konfliktkultur og manglende arbejdstidsaftale til stærkt samarbejde om skolens kerneopgave, 45% flere elever, øget trivsel og sammenlægning af arbejdsmiljøudvalg og SU til MIO? På EUC Nordvestsjælland gik vejen gennem at styrke den professionelle kapital.

Hør journalist Michael Christophersen interviewe dem om, hvad de gjorde, og få chefkonsulent Line Arnmarks anbefalinger.

Vi er meget forskellige, når vi skal beskrive vores individuelle behov for pauser og restitution. Det finder vi ud af i forbindelse med vores besøg hos aftenvagterne i hjemmeplejen i Svendborg Kommune.

Selvom der er meget alenetid, når man arbejder i hjemmeplejen, så er der også store forskelle på, hvordan behovet for at udnytte den sociale kontakt med kollegerne ser ud, når man så endelig er sammen.

Nogle vil gerne snakke fagligt, og andre har brug for at snakke privat. Nogle elsker den store gruppe – og andre vil gerne have en snak med kollegaen på tomandshånd.

I denne episode ser Morten Bichel nærmere på betydningen af den fælles pause og de individuelle behov.

Vores hjerne udsættes for et væld af informationer, og vi bliver tvunget til at udføre det, som hedder 'shift-tasking', når der hele tiden er noget, der trækker i vores opmærksomhed. Og det sker ikke, uden at det har konsekvenser.

Psykolog Henrik Tingleff har sammen med Vibeke Lunding-Gregersen skrevet bogen "Hjernen på overarbejde", som ser på, hvordan menneskehjernen påvirkes af udviklingen i det moderne samfund.

I denne episode besøger Morten Bichel psykologen Henrik Tingleff og hører meget mere om, hvordan vores hjerne arbejder under et stort informationspres – og om, hvordan vi sikrer, at den får den nødvendige ro, så vi kan bruge de mange informationer til at skabe sammenhænge og erfaringer. Noget, der sker gennem restitution og pauser.

I regionspsykiatrien i Skive har de ansatte opfundet en såkaldt 'Frokostbus", som tager fart og kører igennem gangene på arbejdspladsen ved frokosttid for at samle kollegerne op, så de kommer til at holde frokost sammen.

I denne episode hører vi om arbejdspladsens pausekultur og om 'Frokostbussen'. Morten Bichel møder arbejdsmiljørepræsentant Pia Staggemeier, som er mangeårig medarbejder, og Kirsten Nørgaard, som er ny medarbejder. Sammen med dem får vi også en snak om, hvordan man som ny medarbejder oplever en pausekultur, som måske ser anderledes ud, end der hvor man kommer fra.

Hvad er en pause egentlig? Det besvarer psykolog Rikke Papsøe i denne episode af RESTITUHVAFORNOGET.

Rikke har egen praksis, og hun møder ofte mennesker, der helt har glemt at holde pauser i forbindelse med deres arbejdsliv. Og meget ofte er det en af kilderne til de problemer, som de måske slås med i deres liv – både privat og på arbejde.

I løbet af episoden får Morten Bichel styr på, hvordan pausens 'anatomi' egentlig ser ud.

De akutte skader og sygedage er efter de satte forflytninger på dagsordenen, blevet langt færre og humøret er blevet bedre på Neurologisk afdeling på 9. sal på Regionshospitalet i Viborg. Her sætter de fokus på forflytning igen og igen – uddannelse, høj viden, erfaringsudveksling og arbejdsfællesskab.

Serien tager udgangspunkt i rapporten 'Forebyggelse af akut fysisk overbelastning – på social- og sundhedsområdet'. Rapporten er udarbejdet i 2019 af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og udført for BFA Velfærd og Off. administration.

Hvordan undgår personalet ryg- og kropsskader? Det forsøger journalist Michael Christophersen at finde svaret på i podcastserien 'Forflyt med omtanke', produceret af BFA Velfærd og Off. administration.

I otte episoder høres de ansattes historier og eksperternes bud på, hvorfor krop- og rygskaderne opstår, og hvad der skal til, for at vi kan undgå dem.

Støtte til at flytte, sådan siger de i den kommunale hjemmepleje i Horsens Kommune. Eller 'hvis du ikke kan forflytte med en arm, så er det for tungt'. Og så kan medarbejderne selv bestille de hjælpemidler der er brug for og slippe for ugers ventetid.

Hvordan undgår personalet ryg- og kropsskader? Det forsøger journalist Michael Christophersen at finde svaret på i podcastserien 'Forflyt med omtanke', produceret af BFA Velfærd og Off. administration.

I otte episoder høres de ansattes historier og eksperternes bud på, hvorfor krop- og rygskaderne opstår, og hvad der skal til, for at vi kan undgå dem.

Lederne har et ekstra stort ansvar og kan gøre en forskel, når det gælder ændringer af forflytningskulturen. Og det er ikke så svært, siger afd. sygeplejerske Louise Lindenmayer. De skal interessere sig for hvordan der bliver forflyttet, indkøbe hjælpemidlerne, sørge for uddannelsen af personalet, og følge op på hvordan det går….en enkel opskrift.

Hvordan undgår personalet ryg- og kropsskader? Det forsøger journalist Michael Christophersen at finde svaret på i podcastserien 'Forflyt med omtanke', produceret af BFA Velfærd og Off. administration.

I otte episoder høres de ansattes historier og eksperternes bud på, hvorfor krop- og rygskaderne opstår, og hvad der skal til, for at vi kan undgå dem.