Det er i høj grad amerikanernes slagudvekslinger med japanerne, der har stjålet billedet, når det gælder den 2. Verdenskrig i Asien. Imidlertid udkæmpede Japan og Kina en stribe blodige slag indbyrdes længe før det japanske angreb på flådebasen Pearl Harbor den 7. december 1941. På det asiatiske fastland var krigen allerede i gang fra august 1937 med det japanske angreb på Shanghai. Alligevel er det kampen om de nødvendige råstoffer og især olien i det daværende hollandske Ostindien – vore dages Indonesien – som bliver det helt afgørende mål for den japanske ekspansion i Sydøstasien. Konsekvensen bliver, at de europæiske kolonimagter bliver løbet over ende på kun få måneder og må kapitulere til Japan, der dermed tilegner sig et enormt imperium i det vestlige Stillehav. Kun amerikanerne formår – for en stund - at bremse japanerne på Filippinerne. Men allerede fra Slaget ved Midway i juni 1942 bliver japanerne trængt i defensiven og herfra se sig besejret på havet af U.S. Navy. Det amerikanske marinekorps tilegner sig mytestatus ved landgang på de siden hen ikoniske slagmarker som Guadalcanal på Solomon-øerne og senere de japanske øer Iwo Jima og Okinawa. Her udkæmper U.S.M.C. blodige slag med japanske styrker, der indædt forsvarer sig med store tab for amerikanerne til følge. I programmet medvirker journalist og forfatter Peter Harmsen, der er er aktuel med sin bog ”Storm over Stillehavet”.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den tyske kommandant på Bornholm flådeofficeren Gerhard von Kamptz nægtede i dagene efter 5. maj 1945 at overgive øen til Den Røde Hær. Han ville og måtte kun overgive sig til englænderne, fastholdt han. Resultatet blev et bombardement, der ødelagde byerne Rønne og Nexø, mens kommandanten måtte i russisk krigsfangenskab de næste otte år.

Den stedlige danske amtmand og mange bornholmere benævnte ham sidenhen som den ”gale kommandant”. Men var han nu også det?

Hvem var von Kamptz? Det forsøger en nyligt udkommet biografi at svare på.

Sammen med forfatteren, Jens Andersen, der er historiker og til daglig museumsinspektør på Bunkermuseum Hanstholm gennemgår programmet von Kamptz’ liv og karriere. Vi følger ham, fra han optages som ung kadet i Weimarrepublikkens Reichmarine i 1920’erne og til, at han ender som en meget højt dekoreret, men også temperamentsfuld flådeofficer i Hitlers Kriegsmarine med en tilsyneladende aldrig svigtende tro på nazismen. En indstilling han efter alt at dømme fastholder helt til sin død som 95-årig.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I efteråret 1943 gik modstandskampen under besættelsen ind i en ny og langt mere alvorlig fase end før set i de passerede tre og et halvt år. Tyskerne ville deportere dansk-jødiske landsmænd, som pludselig måtte hjælpes til Sverige.  Det hemmelige tyske politi Gestapo kom til landet og sammen med stikkerne blev de uhyggeligt effektive til at trævle danske modstandsgrupper op, der alt for ofte var for skødesløse med sikkerheden. Alligevel gik danske sabotører over hele landet til sagen og gennemførte i perioden frem mod den store Folkestrejke i København i juni/juli 1944 nogle af besættelsestidens mest spektakulære sabotageaktioner rettet mod industriforetagender, der arbejdede for den tyske værnemagt. Det til trods for at modstandsbevægelsen var notorisk underforsynet med våben og sprængstoffer. Det er også i den perioden, hvor man ser de første stikkerlikvideringer og tyskernes modsvar med henrettelser af modstandsfolk samt hævndrab på vellidte og kendte danskere som digterpræsten Kaj Munk.

I programmet medvirker historiker og journalist Niels-Birger Danielsen, der er forfatter til firebindsværket ”Modstand” om Modstandsbevægelsens historie.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Axel Woythal var en af de 6000 danske krigssejlere, der under Anden Verdenskrig med livet som indsats sejlede i de konvojer af fragtskibe, der sikrede de allierede hære helt altafgørende forsyninger for at kunne holde Hitlers hære stangen, og som siden gjorde invasionen i Vesteuropa mulig. Selv om over 1000 krigssejlere omkom, stod deres indsats i mange år i skyggen af modstandskampen under besættelsen, som befolkningen havde oplevet på tættere hold. I de senere år blandt andet med opstillingen af et nyt monument i Mindelunden i Ryvangen og med flere landes uddeling af nye medaljer har krigssejlerne fået ny anerkendelse for deres store indsats, som uden tvivl blev Danmarks største bidrag til de allierede.
Axel’s søn Arne Woythal beskriver i bogen ”Fra Murmansk til Stillehavet” sin fars farefulde oplevelser under krigen, hvor han blandt andet oplevede at blive torpederet i Nordatlanten som del af en konvoj til Murmansk. Oplevelserne som krigssejler satte sig for resten af livet hos Axel og de øvrige krigssejlere, som tit betalte en høj pris i form af  ”krigssejlersyndromet” eller som vi kalder det i dag PTSD, foruden alkoholisme og livslang søvnløshed.

I programmet følger vi Axels indsats fra Danmarks besættelse, evakueringen ved Dunkerque, Slaget om Atlanten og andre krigsskuepladser.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kun godt tre måneder efter Tysklands angreb på Sovjetunionen i sommeren 1941 havde tyske tropper i Heeresgruppe Mitte under ledelse af general Fedor von Bock flyttet fronten tæt på Sovjetunionens hovedstad Moskva.  Herfra indledte tyskerne fra oktober en strategisk offensiv under kodenavnet ”Unternehmen Taifun”, hvor man i to knivtangsmanøvrer ville indtage byen og de tyske tropper kom tæt på. Kun 29 kilometer adskilte dem til sidst fra Kreml.  Under Slaget om Moskva blev syv millioner sovjetiske mænd og kvinder udkommanderet til at stoppe tyskerne under kampe, der fandt sted i et område på størrelse med Frankrig.  Mere end 900.000 sovjetiske soldater mistede livet i de tre måneder, som kampene om byen varede. Slaget om Moskva står i skyggen af tyskernes senere katastrofale nederlag ved Stalingrad, men det blev det første store og afgørende nederlag for den tyske krigsmaskine under 2. verdenskrig.

I bogen ”Moskva 1941” beskriver den tidligere britiske ambassadør i Moskva, Rodric Braithwaite historien om slaget.

I programmet medvirker kommandør Poul Grooss.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

KZ-lejren Buchenwald var en af de tre oprindelige lejre, som nazisterne etablerede umiddelbart efter magtovertagelsen i 1933. Lejren, der i dag er et mindested, ligger kun otte kilometer fra byen Weimar og i et område sted, hvor den tyske nationaldigter J.F. Goethe i sin tid levede og åndede. 240.000 fortrinsvis polakker, russere og tyskere herunder jøder måtte frem til lejrens befrielse i april 1945 gå igennem porten med ordsproget Jedem Das Seine, der på dansk kan oversættes til, at ”enhver får det, der tilkommer ham". Mindst 70.000 omkom enten efter mord og mishandling, men også som følge af de infektionssygdomme, der fulgte af de horrible forhold som blev budt fanger i lejren. Forhold, der kun blev forværret, som krigen skred frem. Lige knapt 2000 danske politifolk blev i lejrens sidste år sendt til Buchenwald, som de overlevende ikke tøvede med at sammenligne med helvedes forgård. De brugte resten af livet på at overkomme de frygtelige oplevelser. For 59 danskere endte opholdet med døden.

I programmet medvirker tidligere kriminalassistent Frank Bøgh, der er medforfatter til bogen ”De danske fanger i Buchenwald”.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Geheime Staats Polizei – Gestapo – var Tysklands hemmelige politi frem til Hitler-styrets fald i maj 1945. Politiet var ikke kun aktiv i Tyskland, men også i de erobrede lande blandt andet i Danmark, hvor det bekæmpede modstandsbevægelsen.

I eftertiden havde Gestapo ry for at være et overordentligt effektivt, men også et ualmindeligt nådeslåst og brutalt politi. Nyere forskning nuancerer dog dette billede en smule med hensyn til effektivitet. Det var et relativt lille korps, der blev ledet af yngre dedikerede ideologisk radikale jurister blandt dem Werner Best, mens andre var almindelige politifolk fra Weimar-republikken, der blot tilpassede sig det nye regimes krav.

Under de allieredes krigsforbryderdomstol i Nürnberg blev Gestapo stemplet som en forbryderorganisation blandt andet på grund af politiets aktive medvirken i folkemordet på Europas jøder. Alligevel blev mange tidligere Gestapo-folk efter krigen ansat i det nye vesttyske politi og få pension for deres ihærdige indsats for at bekæmpe nazi-styrets kritikere og modstandere med alle tænkelige midler herunder brugen af de såkaldte ”skærpede forhør” dvs. tortur. 

I programmet medvirker historiker Henrik Lundtofte, der selv er forfatter til flere bøger om tysk politi under besættelsestiden og arkivleder for Historisk Samling fra Besættelsestiden under  Sydvestjyske museer i Esbjerg.

Samtalen tager udgangspunkt i en af de nyeste udgivelser på dansk om emnet ”Gestapo – myter og sandheder om Hitlers Hemmelige politi” skrevet af den britiske historiker Frank Macdonough.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Omkring 400 danskere blev i årene fra 1943 og frem til nogle dage efter befrielsen i maj 1945  likvideret af modstandsbevægelsen. Fra begyndelsen var drabene omdiskuterede og skabte stor debat. Modstandsbevægelsens egne folk selv gjorde i årene efter krigen alt for, at drabene nogensinde blev opklaret af politiet. Det skete til stor frustration fra de likvideredes pårørende, der ikke kunne få noget nærmere at vide, hvorfor deres kære skulle dø. Modstandsbevægelsens repræsentanter som Frode Jakobsen hævdede, at drabene i næsten alle tilfælde var ”en krigshandling” med det formål at forsvare modstandsbevægelsen mod stikkere, der angav sabotører til det tyske politi Gestapo. Derfor måtte de efterladte og det genetablerede retssamfund sidenhen acceptere, at der ikke skete nogen efterforskning fra myndighedernes side. Men hvem gav egentlig ordre til drabene? Blev der foretaget forudgående undersøgelser før dødsdommene blev udstedt eller tog de enkelte modstandsfolk selv beslutning om, hvem som skulle dø? Fandtes der i øvrigt andre motiver end modstandskamp, når nogen måtte lade livet? Disse centrale spørgsmål behandlede forfatteren og journalisten Peter Øvig Knudsen i sin bog ”Efter Drabet” for 20 år siden, hvor han også nåede at få interview med nogle af de overlevende centrale modstandsfolk, der var med til at foretage likvideringerne. Peter Øvig Knudsen er gæst i denne udgave af Hitlers Æselører.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var polakkerne, der først kom i krig med Nazityskland. Kamphandlingerne begyndte 1. September 1939 og varede i fem uger. De kostede op mod en kvart million polakker livet. Undervejs måtte Polen også forsvare sig mod sovjetiske styrker, der efter to uger rykkede ind i landet fra øst. Tysk propaganda og tyske officerers erindringslitteratur fremstillede krigen som et ”polsk felttog” og en bestået generalprøve for en effektiv og frygtindgydende tysk krigsmaskine, der med ”blitzkrieg” let løb de polske styrker over ende. Mest absurd blev det tegnede latterlige billede ført frem af den tyske propaganda af den polske modstand, som noget med ulaner til hest, der med dragne sabler selvmorderisk angreb pansrede tyske kampvogne. Denne overordnede usandfærdige fremstlling af et håbløst og dilettantisk polsk militær har imidlertid levet videre i skildringerne af begyndelsen på 2. Verdenskrig til vores tid. I realiteten forsvarede polakkerne sig heroisk, udholdende og ihærdigt og formåede at indgyde angriberne respekt på slagmarken herunder også med ikke ubetydelige tyske tab til følge. I en ny bog tager den britiske historiker Roger Moorhouse et tiltrængt opgør med de gamle fremstillinger af den polske krig i kraft af ny viden hentet i de polske arkiver. I udsendelen medvirker kommandør Poul Grooss.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Treblinka var en udryddelseslejr, der med 900.000 ofre kun er overgået af Auschwitz II. Dermed blev lejren største gerningssted for nazisternes folkemord på jøderne under 2. verdenskrig. Treblinkas kommandant var østrigeren Franz Stangl, der i årene forinden også havde deltaget i nazisternes såkaldte ”medlidenhedsdrab” på mindst 70.000 handicappede tyske borgere.

Efter krigen undslap Stangl fra fængsel med hjælp fra den nazistisk-indstillede østrigske katolske biskop Alois Hudal. Han opholdt sig i 20 år i Brasilien indtil han 1967, hvor han blev udleveret til Vesttyskland til anklagemyndigheden og en dom på  livsvarigt fængsel. Stangl er omdiskuteret, fordi han – i modsætning til sine underordnede - ikke selv opførte sig brutalt, primitivt og sadistisk som mange af hans underordnede gjorde. Dem, der mødte Stangl, beskriver ham som en effektiv og kedelig skrivebordsmorder, der mest af alt var optaget af at løse sin opgave til de nazistiske chefers tilfredsstillelse.

I programmet medvirker holocaust-arkæolog Anders Otte Steensager, der er forfatter til den første bog om Franz Stangl. Bogen udkom i 2020.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.