Afsnit 42
Vi er tilbage i universets kronologiske historie. Sidst gennemgik vi perioderne Silur og Devon, hvor livet langsomt tog armbøjninger fra vandet op i den iltholdige luft. For det med at gå på land er ikke et enten/eller spørgsmål, det er et spektrum. Men i dagens afsnit kommer vi helt op på land - Eller i hvert fald noget der minder om...

Derfor har jeg endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at hive os i land og fortælle om de hvirveldyrenes første skridt på land.
Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 41
Jordalkalimetallerne hører hjemme i den anden hovedgruppe i det periodiske system. Her finder vi berylium, magnesium, calcium, strontium, barium og radium. Ligesom sidst, trækker vi grundstofferne ned fra plakaten og eksaminerer dem nøje og enkeltvis; Hvad bruger vi dem til? Hvad sker der hvis man sætter ild til dem? Er de egentlig farlige?

Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet, er heldigvis med igen i dagens afsnit, til at holde bundselbrænderen under den anden vertikale række i det periodiske system og afdække dets mysterier - Når vi i denne uge graver videre i det periodiske system.
Rigtig gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 40
Vi er tilbage i universets kronologiske historie. Vi har snakket om perioden Ordovicium; En af de dårligst brandede tidsperioder. Dette er der dog råd for, når vi i dag skal snakke om perioderne Silur og Devon og hvorfor livet (måske?) begyndte at gå på land...

Heldigvis har jeg endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at dykke med ned og fortælle om det liv, der endelig går på land i perioderne Silur og Devon.
Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 39
Alkalimetallerne hører hjemme i den første hovedgruppe i det periodiske system. Her finder vi brint, lithium, natrium, kalium, rubidium, cæsium og francium. Men udover deres hovedgruppe i det periodiske system og suffixet "-ium", hvad har disse grundstoffer så egentlig til fælles? Og hvad adskiller dem? Kan man spise dem?

Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet, er heldigvis med igen i dagens afsnit, til at åbne elektronskallen på den første vertikale række i det periodiske system og afdække deres mysterier - Når vi i denne uge tager ordentligt hul på det periodiske system.
Rigtig gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 38.
Det periodiske system kan beskrives på mange måder; Et billede af nogle stablede kvadrater på et kort i skolen, en tabelarrangering af grundstofferne eller indholdsfortegnelsen på hele vores univers (indtil videre...)
Kort sagt er det periodiske system en sjov størrelse, som nok ikke fylder så meget for de fleste - men det burde den virkelig. For dette ensidede todimensionelle opslagsværk, vi alle er vokset op med, er en genial tabel over alle kemiske grundstoffer, fra brint til uran og grundstof 114. Det periodiske system er i sin eksistens legemliggørelsen af de tusinders livs forskning der har lagt den forinden.
Derfor har vi, i dagens afsnit, Thomas Just Sørensen, professor i kemi ved Københavns Universitet, til at forklare det periodiske systems tilblivelse og benyttelse.
Rigtig gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 37.
Vi har snakket om perioden Kambrium; eksplosionen af liv. Men lige efter Kambrium, kommer endnu en periode, nemlig Ordovicium. Ordovicium har ikke den samme brand-værdi som Kambrium, men den er ikke desto mindre lige så vigtig for det livets historie - Og derfor er det netop den periode vi skal snakke om i dag...
Og heldigvis har jeg endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at dykke med ned og fortælle om det liv vi finder i Den Ordoviciske Periode og hvordan det havde betydning for det liv vi har i dag.
Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 36.
Blob. Ja, blob - Det beskriver bedst de runde aftryk med tværgående striber vi finder i fossilerne af det tidligste dyreliv. For før Den Kambriske Eksplosion var der nemlig også dyr; de havde dog ikke knogler, hverken indeni eller uden på.
Derfor har jeg, i dagens afsnit, heldigvis Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at dykke med ned og fortælle om de alien-lignende skabninger vi kalder "Det tidlige dyreliv" - fra lige før, til og med Kambrium.
Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 35.
I sidste afsnit snakkede vi om hvad disse små strenge af "kode", vi kalder virus, egentlig er. I dette afsnit kommer vi nærmere hvordan de er; hvordan muterer de? hvordan var de for 1000 år siden? og kunne man forestille sig en verden uden virusser?
Til at snakke med mig om det, har jeg endnu engang Lasse Vinner som er laboratoriechef ved Globe Institute ved Københavns Universitet.
Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 34.
Virusser; de er meget små og når de kommer ind i din krop, kan de gøre dig syg. Vi kan takke virusser for forkølelse, AIDS, skoldkopper, mæslinger, influenza, corona og meget, meget mere.
Men på trods af dens uhyrligheder, er denne lille streng biologisk "kode" så overhovedet godt for noget? Og hvordan kommer de ind i din krop til at starte med? Og værst af alt, er de egentlig levende?
Alt det og lidt til vil Lasse Vinner gøre os meget klogere på i denne uges "Hva så?! forklarer alt".
Rigtig gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 33.
Vi har haft fem store masseudryddelser på jorden, hvor der altså er mistet over 50% af alt liv - Men efter hver masseudryddelse af liv, har der naturligvis været en genopblomstring af liv. Det er bl.a. det Tais Wittchen Dahl forklarer i denne uges "Hva så?! forklarer alt". Men derudover får vi malet et billede på hvorfor og hvordan iltning af vores jord og atmosfære hænger sammen med livet selv, og hvordan Co2 muligvis gør det samme. Kort sagt er der ekstra meget information i denne onsdags afsnit!
Rigtig gå fornøjelse, Christian.