Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med teleselskabet 3. I dagens afsnit vil vi kortlægge netværket, set i dansk kontekst; hele vejen fra det tidlige NMT (1G) i 80'erne til 5G netværket anno 2023. Men udover at tælle til 5, gennemgår vi også netværkets indflydelse på den tid vi levede i og den tid vi levede i's indflydelse på netværket. Hvordan påvirkede smartphonen vores netværksvaner? Hvad driver netværkets udvikling? Og 6G; hvordan/hvornår/hvorfor?

Men selvfølgelig er dette ikke en opgave, der kan udføres egenhændigt - Derfor har vi heldigvis Stefan Ring Støhrmann, Head of Radio Operation, til at lede vores sightseeing igennem netværkets historie.
Rigtig gå fornøjelse, Christian.

Læs mere om 3's internet til hjemmet her.

Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 43
Vi er tilbage i det periodiske system, nu ved søjle tre. Og lige så meget som dagens afsnit handler om grundelementerne i søjlen - scandium, lyttrium, lanthan og actin - lige så meget er dagens afsnit en ode til elektronstruktur. For elektroners placering og bevægelse rundt om atomkernen er faktisk ikke helt uden betydning - Tværtimod!
Derudover finder vi også endelig ud af hvem der egentlig bor i kælderen på det periodiske system.

Og derfor har vi heldigvis Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet til at gøre os meget klogere på alt dette - Når vi i denne uge går et skridt længere ind i det periodiske system.
Rigtig gå fornøjelse, Christian.

Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 42
Vi er tilbage i universets kronologiske historie. Sidst gennemgik vi perioderne Silur og Devon, hvor livet langsomt tog armbøjninger fra vandet op i den iltholdige luft. For det med at gå på land er ikke et enten/eller spørgsmål, det er et spektrum. Men i dagens afsnit kommer vi helt op på land - Eller i hvert fald noget der minder om...

Derfor har jeg endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at hive os i land og fortælle om de hvirveldyrenes første skridt på land.
Gå fornøjelse, Christian.

Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 41
Jordalkalimetallerne hører hjemme i den anden hovedgruppe i det periodiske system. Her finder vi berylium, magnesium, calcium, strontium, barium og radium. Ligesom sidst, trækker vi grundstofferne ned fra plakaten og eksaminerer dem nøje og enkeltvis; Hvad bruger vi dem til? Hvad sker der hvis man sætter ild til dem? Er de egentlig farlige?

Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet, er heldigvis med igen i dagens afsnit, til at holde bundselbrænderen under den anden vertikale række i det periodiske system og afdække dets mysterier - Når vi i denne uge graver videre i det periodiske system.
Rigtig gå fornøjelse, Christian.

Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 40
Vi er tilbage i universets kronologiske historie. Vi har snakket om perioden Ordovicium; En af de dårligst brandede tidsperioder. Dette er der dog råd for, når vi i dag skal snakke om perioderne Silur og Devon og hvorfor livet (måske?) begyndte at gå på land...

Heldigvis har jeg endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at dykke med ned og fortælle om det liv, der endelig går på land i perioderne Silur og Devon.
Gå fornøjelse, Christian.

Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 39
Alkalimetallerne hører hjemme i den første hovedgruppe i det periodiske system. Her finder vi brint, lithium, natrium, kalium, rubidium, cæsium og francium. Men udover deres hovedgruppe i det periodiske system og suffixet "-ium", hvad har disse grundstoffer så egentlig til fælles? Og hvad adskiller dem? Kan man spise dem?

Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet, er heldigvis med igen i dagens afsnit, til at åbne elektronskallen på den første vertikale række i det periodiske system og afdække deres mysterier - Når vi i denne uge tager ordentligt hul på det periodiske system.
Rigtig gå fornøjelse, Christian.

Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 38.
Det periodiske system kan beskrives på mange måder; Et billede af nogle stablede kvadrater på et kort i skolen, en tabelarrangering af grundstofferne eller indholdsfortegnelsen på hele vores univers (indtil videre...)
Kort sagt er det periodiske system en sjov størrelse, som nok ikke fylder så meget for de fleste - men det burde den virkelig. For dette ensidede todimensionelle opslagsværk, vi alle er vokset op med, er en genial tabel over alle kemiske grundstoffer, fra brint til uran og grundstof 114. Det periodiske system er i sin eksistens legemliggørelsen af de tusinders livs forskning der har lagt den forinden.
Derfor har vi, i dagens afsnit, Thomas Just Sørensen, professor i kemi ved Københavns Universitet, til at forklare det periodiske systems tilblivelse og benyttelse.
Rigtig gå fornøjelse, Christian.

Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 37.
Vi har snakket om perioden Kambrium; eksplosionen af liv. Men lige efter Kambrium, kommer endnu en periode, nemlig Ordovicium. Ordovicium har ikke den samme brand-værdi som Kambrium, men den er ikke desto mindre lige så vigtig for det livets historie - Og derfor er det netop den periode vi skal snakke om i dag...
Og heldigvis har jeg endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at dykke med ned og fortælle om det liv vi finder i Den Ordoviciske Periode og hvordan det havde betydning for det liv vi har i dag.
Gå fornøjelse, Christian.

Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 36.
Blob. Ja, blob - Det beskriver bedst de runde aftryk med tværgående striber vi finder i fossilerne af det tidligste dyreliv. For før Den Kambriske Eksplosion var der nemlig også dyr; de havde dog ikke knogler, hverken indeni eller uden på.
Derfor har jeg, i dagens afsnit, heldigvis Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at dykke med ned og fortælle om de alien-lignende skabninger vi kalder "Det tidlige dyreliv" - fra lige før, til og med Kambrium.
Gå fornøjelse, Christian.

Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 35.
I sidste afsnit snakkede vi om hvad disse små strenge af "kode", vi kalder virus, egentlig er. I dette afsnit kommer vi nærmere hvordan de er; hvordan muterer de? hvordan var de for 1000 år siden? og kunne man forestille sig en verden uden virusser?
Til at snakke med mig om det, har jeg endnu engang Lasse Vinner som er laboratoriechef ved Globe Institute ved Københavns Universitet.
Gå fornøjelse, Christian.

Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.