Vold og drab sætter for det meste deres aftryk i form af blodspor, og blod indeholder informationer, som kan være værdifulde i politiets efterforskning. 

Forskerne på Institut for Retsmedicin arbejder ihærdigt på at udvikle nye teknikker, som kan kvalificere blodet som bevismateriale i en retssag. 

Ph.d.-studerende Frederik Skovbo arbejder på en metode, der gør det muligt at  fastslå alderen af  blodspor på et gerningssted. I forvejen har man DNA-teknikker, der kan knytte blodet til en bestemt person, men et blodspor fra en bestemt person på et gerningssted er ikke i sig selv bevis for, at den pågældende er gerningsmand. Men hvis man med den nye teknik kan fastslå, om blodsporet er afsat af personen på samme tidspunkt, som voldshandlingen fandt sted, kan oplysningen være med til at udpege gerningspersonen - eller i  modsat fald at udelukke mistænkte.

I den forbindelse er det vigtigt at vide, hvornår en afdød person er afgået ved døden. Hidtil har retsmedicinere haft ret usikre metoder, som kropstemperatur og dødsstivhed til at pejle sig ind på dødstidspunktet. Men med en ny teknik, som ph.d.-studerende Ida Marie Marquart Løber arbejder med, kan hun ved at analysere molekyler i blodet, der ændrer sig forudsigeligt over tid, indsnævre dødstidspunktet helt ned til tre timer. Foreløbig dog kun hos rotter, men hun arbejder på også at kunne fastslå dødstidspunktet hos mennesker.

I podcasten medvirker foruden de to ph.d.-studerende også deres vejleder, lektor Kirstine Lykke Nielsen.