Hvis tribunerne kunne tale

Foråret 1948 var en fantastisk periode i Københavns Idrætsparks historie – især hvad angår tilskuerinteressen, for der blev sat den ene rekord efter den anden.

I et tæt og spændende titelkapløb mødtes KB, Frem og AB foran tætpakkede tribuner i 1. divisions sidste spillerunder, og siden fulgte otte succesrige og velbesøgte stævnekampe mod Burnley, Portsmouth og Blackpool.

Her fik de danske landsholdsspillere værdifuld kamptræning - ud over den særlige konditionstræning, som DBU havde ansat to eksperter til at gennemføre op til OL-slutrunden.

De sidste testkampe for landsholdet gav både en nedtur mod Norge og en opløftende 8-0-sejr over Polen i Idrætsparken, inden de udvalgte danskere rejste til OL i London som landsholdet - og vendte hjem som bronzeholdet!

Københavns Idrætsparks Cementtribune - endetribunen ved Øster Alle - blev taget i brug søndag den 6. maj 1923 og officielt indviet tre uger senere. Torkil Fosdal fortæller om baggrunden for tribunens opførelse og om den allerførste kamp med tilskuere på "Cementen", hvor Stævnet slog tjekkoslovakiske FK Slovan Pardubice hele 9-1.

Så som så ofte før i podcasten følger der nogle side-historier med, for når tribunerne får lov at tale, ved man aldrig helt, hvor det fører hen...

For eksempel blev seks af målene blev scoret af B.93-centerforwarden Magnus Simonsen, der siden blev en af landets førende sportsskribenter for Politiken. Du får også historien om, hvordan han i fodboldsproget introducerede begrebet om at være "kold som en brøndgravers røv".

Det skete også ved en kamp i Idrætsparken, da B1909-angriberen Erik Berg på sidste spilledag i 1959 scorede et afgørende mål mod Frem, der reelt sendte det danske DM-guld til Fyn for første gang.

I anledning af Cementtribunens jubilæum har Torkil Fosdal også skrevet en artikel på parkenstadion.dk, hvor du kan se billeder og arkitekttegninger af Cementtribunen i 20'erne - artiklen finder du på https://parkenstadion.dk/100-ar-siden-cementtribunens-indvielse/

Københavns Idrætspark blev indviet i 1911, men fik først elektrisk stadionbelysning i 1955.

Hvorfor tog det 44 år? Og hvilken betydning havde det for kampafviklingen, at man i alle de år var afhængig af dagslyset?

Hvordan var udviklingen i andre lande? Og hvilke overvejelser havde man i Idrætsparken og DBU om at skulle spille i elektrisk lys?

Disse spørgsmål søger Torkil Fosdal at besvare i denne episode om lysets fremkomst i Københavns Idrætspark og de noget blandede reaktioner fra spillere og ledere.

Efter en lidt for lang podcastpause deler Torkil Fosdal den glædelige nyhed, at bogen "Hvis tribunerne kunne tale" nu stort set er udsolgt fra forlaget.

I denne episode fortæller han om sine overvejelser om et oplag nummer to, samt hvorfor en lydbog eller en e-bog ikke p.t. er med i overvejelserne.

Til sidst får du et kort kapitel fra bogen om første gang, der blev spillet en fodboldkamp i Idrætsparken, hvor spillerne havde rygnumre. Vi skal tilbage til 1927 og en pokalkamp mellem HB og ØB, hvor spillerne havde henholdsvis nr. 1-11 og 12-22. 

Pressen sablede forsøget ned og mente f.eks., at det reducerede spillerne til væddeløbsheste, og der gik mere end 20 år, før rygnumre begyndte at blive almindelige i dansk fodbold.

I anledning af Manchester Citys Champions League-besøg i Parken i 2022 ser Torkil Fosdal tilbage på de seks kampe, som City spillede i Københavns Idrætspark. 

De spillede tre kampe i 1938 og to i 1949, alle mod Stævnet, og især i 30'erne imponerede de Idrætsparkens fodboldpublikum med en spillestil, der ikke stod tilbage for Pep Guardiolas nutidige spilfilosofi. 

Desuden var City part i den første europæiske kvartfinale på dansk grund, da de i 1971 mødte Gornik Zabrze i en omkamp på neutral bane i Europa Cup for Pokalvindere, hvor Idrætsparken for første gang blev nødt til at lave dopingkontrol.

For fuldstændighedens skyld indledes fortællingen med det allerførste Manchester City-besøg i København allerede i 1910, inden Idrætsparken blev indviet, og hvor kampene blev spillet på KB's daværende bane, Granen.

Simon Neergaard-Holm har gennem mange år samlet på kampprogrammer, især med det danske herrelandshold, og i podcasten taler han med Torkil Fosdal om, hvordan landsholdets kampprogrammer har udviklet sig i Københavns Idrætsparks historie gennem det 20. århundrede. 

Simon er også ophavsmand til den omfangsrige hjemmeside, kampprogrammer.dk, med både eksempler på kampprogrammer og en masse spændende historier og fakta om dansk fodbold.

"KB vandt, fordi Dommeren havde Skidt i Fløjten" lød overskriften i Politiken efter en kamp i Københavns Idrætspark mellem KB og AB den 7. april 1935. KB vandt 3-2 på et kontroversielt mål efter et hjørnespark i de sidste sekunder, men AB nedlagde protest, fordi de mente, at dommeren havde fløjtet kampen af, mens bolden var på vej ind over. 

DBU var næsten en måned om at behandle protestsagen, og afgørelsen faldt blot to dage inden, at KB skulle møde B.93 i den afgørende kamp om det danske mesterskab. Derfor havde sagen ikke kun akademisk interesse!

Hør hvordan det endte i podcasten, hvor Torkil Fosdal også fortæller andre historier fra Københavns Idrætspark om dommere, der var fløjtende ligeglade med, om bolden var brøkdele af sekunder fra at passere målstregen, når tiden udløb!

Franz Beckenbauer spillede kun to gange i Københavns Idrætspark - da det vesttyske landshold slog Danmark 3-1 i en venskabskamp den 30. juni 1971 og da Bayern München den 14. september 1976 slog Køge Boldklub 5-0 i en Europa Cup-kamp. Desuden var han landstræner, da Vesttyskland vandt 2-0 den 24. september 1986, hvor Allan Simonsen spillede sin sidste landskamp.

Undervejs hører du blandt også om de ret få vesttyske besøg i Idrætsparken efter 2. verdenskrig, om Beckenbauers karriere som tysk schlagerpopsanger, om Erik Lykkes ulykkelige landsholdsfarvel, om Finn Laudrups vrede over en udskiftning, om et Gary Lineker-citat, der kom ca. 20 år for sent - og om en af Kjeld Senecas sjældne optrædender for Bayern München på en aften, hvor det var slut med flaskeøl til internationale kampe i Nationalarenaen.

Kun tre gange fik Københavns Idrætspark besøg af sydamerikanske hold, der ikke var brasilianske. Der var til gengæld hele 19 brasilianske besøg fra 1951-64, men denne podcast handler om to klubbesøg fra Chile og Uruguay i 1956 samt det argentinske landsholds besøg i 1966 som led i en opvarmningsturné før VM i England.

Som altid giver Idrætsparkens kampe anledning til et par svinkeærinder. Denne gang om Atlanterhavs-krydstogter, hoteller uden bad, uenige græseksperter, argentinsk militærkup, magtkampe i det københavnske fodboldmiljø, en kontroversiel udvisning på Wembley - samt en tragisk flyulykke og fodboldhistoriens største stadionkatastrofe.

Søndag den 27. marts 2022 var Torkil Fosdal inviteret til at tale om ”Den dyre langside”, dvs Idrætsparkens store hovedtribune fra 1955, på baggrund af bogen "Hvis tribunerne kunne tale" om Københavns Idrætsparks historie fra 1911-90. Samtalen, med moderator Bille Sterll, var en del af programmet på ”Historiske Dage” i Øksnehallen i København.

Du kan blandt andet høre om, at Hovedtribunen nær aldrig var blevet til noget, fordi drømmen om at arrangere en OL-slutrunde omfattede byggeriet af et nyt, gigantisk Nationalstadion i Valby. Du kan også høre, hvorfor Hovedtribunen alligevel blev til virkelighed, og hvorfor den fik sit særprægede betontag, som mest af alt mindede om "et sydamerikansk soltag". 

Hovedtribunen blev bygget, mens tilskuertallene boomede i København, men i 60'erne vendte udviklingen. Færre kampe, færre tilskuere, mere ballade på tribunerne, stigende krav om service, sikkerhed og siddepladser. 

Hovedtribunen "overlevede" dog Idrætsparkens ombygning til Parken fra 1990-92 og fortsatte som endetribune indtil 2008, hvor den blev revet ned - og med den forsvandt også de sidste rester af den gamle Idrætspark.