Søndag den 31. august 1919 så ca. 20.000 tilskuere i Københavns Idrætspark et kombineret KB- og B.93-hold spille 1-1 i en venskabskamp mod Bethlehem

Gæsterne var ikke et hvilket som helst fodboldhold, men simpelthen datidens stærkeste og mest vindende klub i USA, som nu var på turne i Skandinavien.

Historien om kampen og om Bethlehem Steel FC kommer blandt andet forbi et canadisk OL-guld i fodbold, lobbyvirksomhed i Stockholm, krigsindustri for milliarder, RMS Lusitanias undergang, USA’s første landskamp, DSB’s togforsinkelser, en svensk fodbolddommers alt for tidlige død, børskrakket på Wall Street og meget, meget mere, inden vi slutter med en aktuel dansk vinkel på historien anno 2024.

Her får du historien om, hvordan der allerede ved Københavns Idrætsparks indvielseskamp den 25. maj 1911 er tvivl om en række kampfakta, da Sheffield Wednesday slog et udvalgt dansk hold med 3-2.

Det ligger dog fast, at B.93’s Axel Thufason scorede begge danskernes mål, og alt peger på, at kampens allerførste målskytte var Sheffields skotske angriber, David McLean.

Kampfakta var ikke i høj kurs i datidens aviser, men den Sheffield-baserede sportsavis, Star Green, var selv til stede og udpeger, ligesom flere danske aviser, McLean.

Der er flere interessante historier om både McLean og Axel Thufason, som begge portrætteres nærmere i podcasten, hvor vi runder af med en underholdende øjenvidneberetning fra Star Greens udsendte reporter om hele Sheffield-klubbens turne i Sverige og Danmark i maj 1911.

I sommeren 1940 afviklede DBU for første gang en landspokalturnering, men det var en nødløsning under besættelsen, og den nuværende turnering blev først indført i sæsonen 1954/55 og bød på både små og store sensationer.

I den første finale vandt AGF over 3. divisionsholdet Aalborg Chang, og det blev kulminationen på et forrygende aarhusiansk forår i 55.

Magtbalancen i dansk fodbold var allerede ved at forskyde sig fra København til Provinsen, og det gik ikke stille af i de københavnske fodboldkulisser, da AGF i foråret 1955 søgte om at leje Idrætsparken til en 75-års jubilæumskamp mod et af Ungarns stærkeste klubhold, Ferencvaros, som i de år gik under navnet Kinizsi.

Det forhindrede Stævnet og Alliancen, men de kunne ikke forhindre, at AGF det forår triumferede to gange i Idrætsparken ved også at vinde det danske mesterskab i en ren guldfinale mod AB blot fire dage for pokalfinalen.

Her får du historien om tilblivelsen af Københavns Idrætsparks “billige langside” - tribunen på langsiden mod B.93’s anlæg, som blev indviet i 1935 og stod indtil ombygningen til Parken fra 1990-92.

Torkil Fosdal fortæller historien med udgangspunkt i hans bog om Københavns Idrætsparks historie, “Hvis tribunerne kunne tale”, og med en række ekstra detaljer om forløbet fra Idrætsparken udskrev en konkurrence i efteråret 1933, og til tribunen blev indviet i marts 1935.

Episoden afsluttes med et stemningsfuldt essay fra sportsredaktør Kay Seier-Larsen om, hvordan det var at gå til fodbold dengang i midten af 30’erne.

Fire gange stod der en boksering på fodboldbanen i Københavns Idrætspark.

Første gang var den 18. august 1952, hvor Jørgen Johansen forsvarede sin EM-titel mod italieneren Duilio Loi.

De næste tre gange var Tom Bogs hovednavnet. Første gang var den 12. september 1968, hvor han prøvede at erobre EM-titlen fra tyske Lothar Stengel i let-sværvægt.

Anden gang var året efter, den 11. september 1969, hvor han forsøgte at fravriste EM-titlen i mellemvægt fra argentineren Carlos Duran.

Tredje gang, den 19. august 1972, gjaldt det for første gang i Danmark en VM-titelkamp, da Tom Bogs gik i ringen mod endnu en argentiner, Carlos Monzon.

Saarlands fodboldstolthed, FC Saarbrücken, var i efterkrigstiden kastebold mellem Tyskland og Frankrig og deltog i en periode ikke i nationale turneringer, men spillede i stedet mange internationale venskabskampe.

Blandt andet to stævnekampe i Idrætsparken i juni 1951, hvor den tidligere B1903-spiller Børge Mathiesen blev involveret i en avisfejde om FC Saarbrückens reelle styrkeforhold. Og hvor indtægterne fra den ene stævnekamp gik til Fremad Amager, som netop havde mistet deres opsparing til et længe ønsket klubhus, mens de samtidig var involveret i dramatiske oprykningskampe fra 2. division, der blev afgjort på de helt små marginaler.

Vi kommer igen vidt omkring og hører blandt andet også, hvorfor FC Saarbrücken senere var med i den første udgave af Europa Cup’en og var ved at tage fusen på selveste AC Milan.

Grundlovsdag 1932 blev ikke mindeværdig for dansk landsholdsfodbold, da Belgien gæstede Københavns Idrætspark. For første og hidtil eneste gang tabte landsholdet nemlig efter at have ført hele 3-0 efter pausen!

Mange forsøgte at placere hovedansvaret hos den norske dommer Bjarne Harto Bech, som Idrætsparken måtte smugle ud ad en bagdør, men sandheden var vist mere, at danskerne fik et kollektivt kollaps i 2. halvleg og kun havde sig selv at bebrejde.

Siden spillede Danmark ikke spillede flere landskampe i Idrætsparken på Grundlovsdag før den legendariske Sovjetkamp i 1985 - men dét var i hvert fald ikke dommer Bechs skyld!

Her får du historien om den første alvorlige tilskuerballade i Københavns Idrætspark, som fandt sted, da “landsholdet” mødte Rangers FC den 5. juni 1922.

Stort set hele den danske sportspresse gav skotterne skylden for, at en tilskuer efter kampen løb på banen - sammen med hundredevis af andre tilskuere - og regulært knockoutede en af de skotske spillere.

“Skotterne fik som fortjent”, var pressens dominerede opfattelse, efter en kamp, hvor nogle af Rangers-spillerne gik lige til stregen - og nok også lidt over et par gange - efter kom bagud 0-2 og kæmpede sig tilbage til 2-2, selv om de fik en spiller udvist.

Og minsandten om ikke, der igen var “tilskuerballade”, da Rangers FC spillede sin sidste kamp i Idrætsparken i maj 1968 mod Frem. Denne gang fik skotterne dog ikke skylden, da folk strømmede ind på banen i pausen for at komme tættere på Peter Belli og Four Roses - og især en af deres go-go-piger…

Den 28. oktober 1923 spillede København for første gang bykamp i Københavns Idrætspark og mødte et udvalgt hold fra Berlin. Men allerede i 1897 var et hold med spillere fra KB, AB, Frem og B.93 i Hamborg, hvilket var første gang et udvalgt dansk hold spillede kamp i udlandet.

Her får du historien om Københavns bykampe, som for Idrætsparkens vedkommende begyndte i 1923 med mødet med Berlin - og sluttede i 60'erne med kampe mod Vestberlin og Østberlin.

Sådan går historien nogle gange i ring. I dag er der midlertidigt hoppeforbud i Parken - og før Berlin-kampen i 1923 lovede tilskuerne ikke at hoppe på tribunen, hvis militærorkestret bare ville spille en ganske bestemt schlager-melodi.

Foråret 1948 var en fantastisk periode i Københavns Idrætsparks historie – især hvad angår tilskuerinteressen, for der blev sat den ene rekord efter den anden.

I et tæt og spændende titelkapløb mødtes KB, Frem og AB foran tætpakkede tribuner i 1. divisions sidste spillerunder, og siden fulgte otte succesrige og velbesøgte stævnekampe mod Burnley, Portsmouth og Blackpool.

Her fik de danske landsholdsspillere værdifuld kamptræning - ud over den særlige konditionstræning, som DBU havde ansat to eksperter til at gennemføre op til OL-slutrunden.

De sidste testkampe for landsholdet gav både en nedtur mod Norge og en opløftende 8-0-sejr over Polen i Idrætsparken, inden de udvalgte danskere rejste til OL i London som landsholdet - og vendte hjem som bronzeholdet!