Hvis tribunerne kunne tale

Onsdag aften den 26. september 1962 slog Danmark Holland 4-1 i Københavns Idrætspark, og kort før tid tvang en skade hollænderne til at sende en ung reservemålmand fra Amsterdam på banen: Jan Jongbloed.

Han måtte vente tolv år på sin næste landskamp, da hans gode spil med fødderne sendte ham ind i varmen i den hollandske totalfodbold.

Trods hans rygnummer 8 var det dog stadig som målmand, at han deltog i to VM-finaler i træk, da Holland både tabte til Vesttyskland i 1974 og til Argentina i 1978.

I denne episode følger vi Jongbloed fra DWS i Amsterdam over konflikterne i det hollandske landshold til en lang og flot karriere, der først sluttede, da han var 44 år gammel.

Knud Lundberg var en af de største og mest interessante danske idrætspersonligheder i det 20. århundrede.

I to podcast-episoder fortæller Torkil Fosdal om hele Knud Lundbergs fodboldkarriere, der strakte sig over et kvart århundrede fra en juniorpokalfinale i Københavns Idrætspark i 1936 til hans sidste divisionskamp i foråret 1960, kort før han fyldte 40.

Knud Lundberg spillede hele karrieren i AB, og podcasten handler derfor også meget om AB’s klubhistorie, især i 40’erne og 50’erne, som var klubbens guldalder - og om fodboldlandsholdets historie i den periode, hvor det sportslige højdepunkt var bronzemedaljerne ved OL i London i 1948.

Lundberg, der også spillede håndbold og basketball på eliteniveau, havde mange tanker og meninger om idræt i almindelighed – og i særdeleshed om fodbolden og dens taktiske udtryk.

De to podcast-episoder giver også flere eksempler på, at Lundberg var en livsglad og frihedssøgende provokatør, der gerne udfordrede autoriteterne, men også ærligt indrømmede sine egne fejl og mangler både på og uden for fodboldbanen.

Del 1 handler om perioden fra hans første optræden i Københavns Idrætspark til en juniorpokalfinale i 1936 og indtil OL i 1948, og del 2 handler om perioden fra 1948 og indtil han spillede sin sidste officielle kamp i 1960.

Knud Lundberg var en af de største og mest interessante danske idrætspersonligheder i det 20. århundrede.

I to podcast-episoder fortæller Torkil Fosdal om hele Knud Lundbergs fodboldkarriere, der strakte sig over et kvart århundrede fra en juniorpokalfinale i Københavns Idrætspark i 1936 til hans sidste divisionskamp i foråret 1960, kort før han fyldte 40.

Knud Lundberg spillede hele karrieren i AB, og podcasten handler derfor også meget om AB’s klubhistorie, især i 40’erne og 50’erne, som var klubbens guldalder - og om fodboldlandsholdets historie i den periode, hvor det sportslige højdepunkt var bronzemedaljerne ved OL i London i 1948.

Lundberg, der også spillede håndbold og basketball på eliteniveau, havde mange tanker og meninger om idræt i almindelighed – og i særdeleshed om fodbolden og dens taktiske udtryk.

De to podcast-episoder giver også flere eksempler på, at Lundberg var en livsglad og frihedssøgende provokatør, der gerne udfordrede autoriteterne, men også ærligt indrømmede sine egne fejl og mangler både på og uden for fodboldbanen.

Del 1 handler om perioden fra hans første optræden i Københavns Idrætspark til en juniorpokalfinale i 1936 og indtil OL i 1948, og del 2 handler om perioden fra 1948 og indtil han spillede sin sidste officielle kamp i 1960.

Søndag den 15. november 1964 spillede KB og B1909 i Københavns Idrætspark den bedst besøgte klubkamp nogensinde i dansk fodbold.

Interessen var enorm for topbraget i sidste runde, der meget vel kunne afgøre det danske mesterskab, men AGF kunne også nå at snyde københavnerne og fynboerne.

Tilskuertallet blev opgjort til 43.400, men mange gik forgæves i en tid, hvor Idrætsparken rummede ca. 52.000, men portene blev lukket et kvarter før kampstart på grund af kaotiske tilstande.

Podcasten fokuserer på KB’s og B1909’s historie i årene op til 1964-sæsonen, hvor de to klubber flere gange krydsede klinger - og med særligt fokus på guldkampens to trænere: B1909’s Carlos Pintér og KB’s Walter Presch.

De delte ikke blot en fortid i schweizisk fodbold, men havde også begge tidligere stået i spidsen for den klub, de nu stod overfor i de afgørende timer i Idrætsparken.

I efteråret 1958 var KB tæt på at sende Schalke 04 ud i 1. runde af Europa Cup for Mesterhold.

KB’s unge og talentfulde hold var endda kun “forårsmestre”, mens et skadeplaget Schalke havde vundet deres syvende og hidtil seneste mesterskab med blandt andet en vesttysk verdensmester og en senere klubpræsident på holdet.

Podcastvært Torkil Fosdal fortæller historien om, hvor de to hold stod i anden halvdel af 50’erne. Om en stor og sensationel københavnsk triumf i Idrætsparken. Om en returkamp på Glückauf Kampfbahn i Gelsenkirchen - med alle dets referencer til kul, stål, slid og sammenhold i Ruhr-distriktets velmagtsdage. Og om problemerne med at finde et spillested til en omkamp på neutral bane, fordi det stod 5-5 efter de to første kampe!

Det endte med, at de danske amatører røg ud til de vesttyske halvtidsprofessionelle, men kampene skrev sig ind i den danske fodboldhistories lange række af ærefulde lige-ved-og-næsten-kampe.

For KB var det ikke ligefrem “vigtigere at deltage end at vinde” - men dog vigtigere først at rejse til udekamp på selve kampdagen, så man i stedet kunne blive et par dage efter kampene og for eksempel tage en sejltur på Rhinen eller besøge Rijksmuseum i Amsterdam.

Det var andre tider, og KB har prøvet mere end de fleste, for i disse dage hvor podcasten udkommer, fylder klubben 150 år!

I denne episode kan du høre Torsten Andersen fortælle minder fra hans kampe med AB, KB og det danske landshold i Københavns Idrætspark.

Undervejs i karrieren var han også et par år i Anderlecht og vandt både mesterskab, pokal og Europa Cup for pokalvindere - og takkede nej til blandt andet Bayern München og Barcelona for i stedet at vende hjem til København.

Her scorede han i anden halvdel af 70’erne mål på samlebånd for et stærkt KB-hold med klub- og landsholdskammerater som Ole Qvist, Ole Højgaard, Klaus Nørregaard, Finn Laudrup og mange andre - og under ledelse af Torstens favorittræner, Mario Astorri.

Samtidig var Torsten Andersen formand for Spillerforeningen i netop den periode, hvor DBU indførte betalt fodbold i Danmark.

Alvorlige skader satte desværre en tidlig stopper for hans spillerkarriere, men uden for banen fortsatte han med at beskæftige sig med fodbold i Spillerforeningen og i mediebranchen som kommentator for en række TV-stationer.

En af spillets helt store engelske managers, Herbert Chapman, besøgte Københavns Idrætspark mange gange i 20’erne og 30’erne med først Huddersfield Town og siden Arsenal FC.

Her får du historien om Chapmans karriere lige fra hans første år som aktiv spiller og spillende manager, hvor han viste de første tegn på den innovative tilgang til managerjobbet, der siden gjorde ham berømt – både hvad angår taktiske dispositioner, mandskabspleje og rammerne omkring træning og kampe.

Du hører også, hvordan Chapman byggede både Huddersfield og Arsenal op til at vinde titler på stribe, men det er også historien om fodbold under 1. verdenskrig, om hvorfor vi i dag kender Leeds United og ikke Leeds City, om dramatiske pokalfinaler og guldkampe – og om både storslåede sejre og forsmædelige nederlag til de udvalgteStævnehold, der jævnligt prøvede kræfter med Chapmans hold.

Selv et tysk Graf Zeppeliner-luftskib finder flere gange vej til denne fortælling om fodbold i mellemkrigstiden!

I den fjerde og sidste episode om italienske klubbesøg i Københavns Idrætspark fortæller Torkil Fosdal om Bolognas syv kampe mod Alliancen i en begivenhedsrig periode på 10 år.

Du hører også lidt om Bolognas tidlige historie, der rummede både triumfer og tragedier, samt får et indtryk af nogle af de ledere, trænere og spillere, der prægede klubben i efterkrigstiden.

Med danskerne Ivan Jensen og Axel Pilmark på holdet i 50'erne og med Harald Nielsen i 60'erne trak Bologna mange tilskuere til Idrætsparken, men italienerne var ikke altid lige veloplagte efter en lang og hård Serie A-sæson, og Alliancens amatører, der ofte kom fra de lavere divisioner, spillede ofte lige op med de fuldtidsprofessionelle.

Harald Nielsen fortalte åbenhjertigt om intern jalousi på holdet, når han og hans kone Rudi fik al medie-opmærksomheden under Bologna-besøgene, hvor nogle holdkammerater vist mest glædede sig til at slappe lidt af og nyde det københavnske natteliv...

Du får som sædvanlig mange andre små anekdoter og skæve vinkler på datidens fodboldoplevelser - og selvfølgelig også historien om Bolognas vilde sæson 1964-65 med en dopingskandale af dimensioner, en tæt titelkamp med Inter, der endte med at man for første gang nogensinde måtte spille omkamp om mesterskabet - endda blot få dage efter at Bolognas mangeårige klubpræsident Renato dall'Ara døde af et hjerteanfald.

Juventus kom i 1953 med tre af datidens største danske fodboldspillere, John Hansen, Karl Aage Hansen og Carl Aage Præst, og spillede to kampe i Københavns Idrætspark: en 60-års jubilæumskamp for B.93 foran et rekordstort fremmøde på 41.800 tilskuere samt en kamp mod Alliancens udvalgte hold.

Hvis ikke allerede dengang, så var Juventus ved deres næste besøg et af verdens allerbedste klubhold. I september 1982 var seks spillere blev verdensmestre med Italien to måneder tidligere, da Juventus spillede Europa Cup for Mesterhold mod Hvidovre IF i Idrætsparken.

Juventus’ fjerde og sidste besøg inden Idrætsparkens ombygning til Parken var fire år senere, da de var med til at fejre Boldklubben Frems 100-års jubilæum - og nu med en ung, sprudlende Michael Laudrup i spidsen.

Det er den tredje af fire episoder i miniserien, hvor podcastvært Torkil Fosdal fortæller om italienske klubbesøg i Københavns Idrætspark, og næste gang rundes serien af med Bolognas besøg.

Atalanta B.C. spillede fire gange i Københavns Idrætspark - to kampe mod Alliancen i 1950, én kamp mod Stævnet i 1962 og endnu en kamp mod Alliancen i 1964.

Podcastvært Torkil Fosdal fortæller historien om de fire kampe med flere danske profiler på holdet - blandt andet Karl Aage Hansen, Jørgen Leschly Sørensen og Flemming Nielsen - og om nogle af Bergamo-klubbens op- og nedture i 50'erne og 60'erne.

Perioden bød blandt andet både på Atalantas første trofæ, Coppa Italia i 1963, samt en tvangsnedrykning som følge af en bestikkelsesaffære, som halvandet år for sent viste sig at være opdigtet!

Du får også et muntert indblik i beslutningsgangene i Idrætsparkens administration, når kampe skulle fastlægges - og en pudsig anekdote om Finn Laudrup, da han som 18-årig Brønshøj-spiller tryllede for Alliancens sammenbragte flok af spillere fra 1. division til Sjællandsserien mod Atalantas højt betalte fuldtidsproffer.