Hvis tribunerne kunne tale

Hvis tribunerne kunne tale

By Torkil FosdalSportsSoccer
Download on the App Store

Hvis tribunerne kunne tale episodes

  • #12 Idrætsparkens største udenlandske stjerner: Johann Cruyff

    Johann Cruyff spillede kun én gang i Københavns Idrætspark, den 4. oktober 1967, hvor han i en alder af 20 år fik sin fjerde landskamp for Holland i en kvalifikationskamp til Nations Cup-slutrunden.

    Cruyff gav flere prøver på sit store talent, men blev holdt i kort snor af en rødhåret centerhalf fra Ikasts 2. divisionshold ved navn Henning Boel, og det hollandske stjerneskud endte med at blive piftet fra banen.

    Danmark vandt 3-2, og i podcasten kan du også høre sjove anekdoter om det første danske mål. En frisparksdetalje, som Finn Laudrup og Tom Søndergaard fandt på i en sommerkamp for Esbjerg mod Hamburger SV, som udløste et straffespark, som Kresten Bjerre scorede på med en detalje, han indøvede på træningsbanen i Skodsborg samme formiddag, som landskampen blev spillet.

    20 min
  • #11 Idrætsparkens største udenlandske stjerner: Eusebio

    Eusebio - "Den sorte panter" fra Mozambique - spillede fire gange i Københavns Idrætspark. To gange kom han med Benfica - dels mod Stævnet i 1962, hvor Benfica var dobbelte Europa Cup-vindere, og dels mod KB i 1969 i Europa Cup for Mesterhold. 

    Desuden spillede Eusebio i 1964 på et udvalgt Europa-hold, da DBU fejrede 75-års jubilæum, og i efteråret 1970 kom han med Portugals landshold og tilføjede Danmark endnu et nederlag i en historisk dårlig landskampperiode.

    Eusebio var allerede i Danmark med Portugals landshold i 1966, da Esbjerg for første gang lagde rammer til en landskamp. Han var også med i den historiske landskamp i Lissabon i 1971, hvor DBU for første gang tillod udlandsprofessionelle på landsholdet. Her havde Eusebio dog for længst forudsagt en portugisisk sejr på mindst tre mål...

    Podcasten udkommer på dagen, hvor Eusebio ville være fyldt 80 år, den 22. januar 2022.



    30 min
  • #10 Idrætsparkens største udenlandske stjerner: Pelé

    Pelé spillede kun én eneste kamp i Københavns Idrætspark, men hvilken kamp! 

    Opgøret den 10. maj 1960 mellem de brasilianske verdensmestre og det danske landshold - formelt set et kombineret hold fra Stævnet og Alliancen - regnes blandt de allerstørste i Idrætsparkens historie. Det var helt sikkert også den bedst besøgte fodboldkamp nogensinde i Danmark med 52.000 tilskuere – mindst! 

    Mange anslår, at der var op mod 55.000, og de fik en helt forrygende kamp, hvor danskerne to gange var foran, men endte med at tabe 3-4.

    I podcasten fortæller Torkil Fosdal også om sit eget forhold til Pelé - og med lidt over 50 års forsinkelse siger han undskyld til drengene fra nabogården på Østerbro, fordi han engang røg et eftertragtet Pelé-klistermærke for næsen af dem...

    29 min
  • #9 Nytårsfodbold i Idrætsparken: Vinterkrig i Finland og tuberkulose på Grønland

    Ved nytåret i 1939 blev der spillet to velgørenhedskampe i en snedækket Københavns Idrætspark som led i en landsdækkende Finlandsindsamling til støtte for vores nordiske broderfolk, som en måned før var blevet invaderet af Sovjetunionen i det, der siden blev kaldt Vinterkrigen.

    I podcasten får du også et andet eksempel på, hvordan researchen til Torkil Fosdals bog om Københavns Idrætsparks historie kunne føre ham vidt omkring og åbne for nye indsigter. For eksempel om den uhyggeligt store tuberkulose-dødelighed på Grønland i begyndelsen af 50’erne, hvilket viste sig at være forklaringen på et five-a-side-stævne i Idrætsparken 2. juledag i 1952, som oven i købet også endte på tipskuponen.

    (Ny version af episoden er udsendt 1. januar pga lydudfald i den første version)

    24 min
  • #8 Idrætsparken i december: Vigtige Ole Madsen-mål og velgørende Five-a-Side-stævner

    Julemåneden var ikke den travleste i Københavns Idrætsparks historie, og kun én gang har Danmark spillet hjemmelandskamp i julemåneden. Den var til gengæld uhyre vigtig, for hvis Danmark kunne besejre Luxembourg i december 1963, ville man være blandt de kun fire hold i Nations Cup-slutrunden.

    Gennem ca. 40 år var Stævnets Five-a-Side-stævner derimod en fast tradition i Idrætsparken, hvor der hvert år blev indsamlet mange penge til velgørende juleformål. Og af og til eksperimenteret med spøjse turneringsregler!


    22 min
  • #7 Idrætsparkens største udenlandske stjerner: Ferenc Puskas

    Ferenc Puskas - den galopperende major fra Ungarn - besøgte Københavns Idrætspark første gang med Honved Budapest i 1954, blot 40 dage efter at han havde været med til at smide en 2-0-føring til Vesttyskland i VM-finalen i Bern. Puskas kom til København igen med det stjernespækkede ungarske landshold i 1955 og tilføjede Danmark det største hjemmebanenederlag nogensinde - og efter nogle turbulente år kom han tilbage i 1960 og henrykkede det københavnske fodboldpublikum sammen med Real Madrids fantastiske, femdobbelte Europa Cup-vindere.

    31 min
  • #6 Idrætsparkens største udenlandske stjerner: Lev Yashin

    Stort set alle verdens bedste fodboldspillere nåede at spille i Københavns Idrætspark, og i denne og kommende podcast fortæller Torkil Fosdal, forfatter til bogen "Hvis tribunerne kunne tale", om nogle af dem med særligt fokus på deres optrædender i Idrætsparken.

    Denne gang om Lev Yashin, den mangeårige målmand for Dynamo Moskva og det sovjetiske landshold, som mange dengang anså for verdens bedste målmand.

    36 min
  • #5 For 50 år siden: Idrætsparkens eneste kvindelandskamp

    Den 20. oktober 1971 blev den første og hidtil eneste kvindelandskamp spillet i Københavns Idrætspark, da Danmarks dobbelte verdensmestre slog Italien 2-0.

    På 50-års dagen for kampen, fortæller Torkil Fosdal historien om de få gange, kvinderne fik lov til at spille i Idrætsparken fra 1960-71: tre forkampe for herrehold og så denne uofficielle landskamp, hvor kvindelandsholdet ikke uden en del besvær fik lov til at spille i Nationalarenaen.

    Podcasten uddyber fortællinger i bogen om Idrætsparkens historie, "Hvis tribunerne kunne tale"  - læs mere på ansats.dk.

    13 min
  • #4 Idrætsparkens største udenlandske stjerner: Stanley Matthews

    Stort set alle verdens bedste fodboldspillere nåede at spille i Københavns Idrætspark, og i denne og kommende podcast fortæller Torkil Fosdal, forfatter til bogen "Hvis tribunerne kunne tale", om nogle af dem med særligt fokus på deres optrædender i Idrætsparken.

    Stanley Matthews spillede sin første kamp i Københavns Idrætspark i maj 1935, da han som 20-årig var med i tre Stævnekampe for Stoke City. 30 år senere stod han der igen, da Stævnet markerede 20-året for befrielsen med en ny Stævnekamp mod Stoke City den 5. maj 1965.

    Gennem mere end et kvart århundrede optrådte Matthews i alt ti gange i Idrætsparken, og blandt andet deltog han sammen med Blackpool i to af de bedst besøgte klubkampe nogensinde i Idrætsparken. I en alder af 42 år spillede han også sin sidste landskamp for England netop i Idrætsparken.

    29 min
  • #3 Idrætsparkens somre

    Københavns Idrætspark oplevede 80 somre i sin levetid fra 1911 til 1990, og de fleste somre blev brugt på at reparere banen så godt som muligt efter forårssæsonen, så græsset var klar til efterårssæsonen. Men et strejftog gennem Idrætsparkens somre viser også, at det hele ikke kun handlede om fodbold. I denne podcast skal vi blandt andet også til skoleidrætsstævne, til VM i bueskydning, til kongres med Jehovas Vidner – og til Gasolin-koncert!

    35 min

About Hvis tribunerne kunne tale

From the publisher's feed

Podcasten handler om Københavns Idrætsparks tilblivelse og udvikling fra indvielsen i 1911 til den store ombygning til Parken i 1990-92.

More shows like Hvis tribunerne kunne tale

Københavns Fanradio by Københavns Fanradio

Københavns Fanradio

3 Listeners

Mediano by Mediano Media

Mediano

28 Listeners

Fjelles Fodboldfjol by Lytbare Podcasts

Fjelles Fodboldfjol

1 Listeners

OldTrafford.dk by OldTrafford.dk

OldTrafford.dk

0 Listeners

Copenhagen Sundays by Copenhagen Sundays

Copenhagen Sundays

8 Listeners

Absalons Radio by Absalons Radio

Absalons Radio

3 Listeners

Mediano Sport & Perspektiv by Mediano Sport & Perspektiv

Mediano Sport & Perspektiv

0 Listeners

Fodboldlisten by DR

Fodboldlisten

8 Listeners

Kvart i bold by Kvart i bold

Kvart i bold

7 Listeners

Tyvstart by DR

Tyvstart

8 Listeners

Hattrick by Bold

Hattrick

1 Listeners

MANDSHOLDET PODCAST by JFM Lyd

MANDSHOLDET PODCAST

0 Listeners

Magnus og Martins hemmelige podcast by Magnus og Martin

Magnus og Martins hemmelige podcast

0 Listeners

Tipsbladet Lyd by Tipsbladet

Tipsbladet Lyd

2 Listeners

danmarks11 by Steffen Gronemann / Jens Andersen

danmarks11

0 Listeners