I 4. sæsons første afsnit rækker vi lidt længere tilbage i tiden end vi hidtil har gjort, til før LP'en var det almindelige udgivelsesformat og dermed til før idéen om "albummet" eksisterede.
Vi dykker ned i en samling af optagelser, samlet og udgivet som "Never No Lament", fra den periode, man siden har kaldt Blanton/webster-perioden, efter den unge, virtuose og nyskabende basssist, Jimmy Blanton, og naturligvis også efter den Ben Webster, der sad i saxsektionen.
Således kommer hele denne udsendelse alene til at handle om én kunstner og ét "album".