
Sign up to save your podcasts
Or


I denne episode har vi besøg af instruktør og manuskriptforfatter Michael Noer.
Michael startede karrieren med dokumentarfilm, før han sprang ud i sin fiktionsdebut, den brutale fængselsfilm 'R' i 2010. Herefter er det blevet til 4 danske spillefilm, en populær serie og en Hollywood-film.
Vi kommer forbi alle titlerne, der altså tæller 'Nordvest', 'Nøgle hus spejl', 'Papilion', 'Før Frosten', DR-serien 'Huset' og hans biografaktuelle værk 'Birthday Girl' med Trine Dyrholm, der besøgte podcasten i sidste episode.
Vi kommer forbi den røde tråd i Michaels film, hvordan han bruger socialrealisme og indignation til at skabe historier, Ghita Nørby, fængselsfilm, problemer på settet, oplevelsen med at lave amerikansk film med Hollywood-stjerner og hvorfor han sagde nej til at lave 'Sicario', der senere blev til en stor actionfilm af Dune-instruktør Denis Villeneuve.
'Birthday Girl' kan ses i de danske biografer fra 4. april, og handler om Nanna, der er taget på cruisetogt for at fejre datteren 18-års fødselsdag. Men turen går langt fra som håbet.
Episodens gæst har intet mindre end 7 Bodil-statuetter, 10 Robert-statuetter og masser af film og serier på CV'et. Hun er blevet kaldt dronningen af dansk film: Trine Dyrholm.
Trine Dyrholm er nu aktuel i en ny dansk film. I 'Birthday Girl' spiller hun moren Nanna, som vil fejre sin datters 18-års fødselsdag på et cruisetog til Bahamas. Men de festlige begivenheder tager en ubehagelig drejning.
Vi dykker ned i Trine Dyrholms lange karrierer. Vi kommer forbi Melodi Grand Prix som 14-årig, debutfilmen – som Dyrholm vandt sin første Bodil for – flere af karrierens film og serier; Festen, TAXA, I Kina spiser de hunde, Forbrydelser, En Soap, Hævnen, Den skaldede frisør, Kollektivet, Dronningen og mange flere.
Vi runder Trine Dyrholms udenlandske karriere – der kun lige er begyndt! Vi taler herunder bl.a. om en tysk zombie-film, en ny britisk serie med Julianne Moore og meget mere.
Denne episodes gæst er Lærke Winther, som lige nu er aktuel i komedien 'Jagtsæson 2 – i medgang og modgang', hvor hun sammen med Mille Dinesen og Stephania Potalivo udgør filmens trio. Denne gang står den på Polterabend.
Vi taler om den første films store succes, og Lærkes egen rejse i skuespillerfaget, der starter i London. Lærke blev i starten af karrieren mest kendt for sin humoristiske talent, men hun fortæller i podcasten her, hvordan hun har kæmpet med at komme ud af den kasse.
Vi berører således flere af Lærkes store roller – fra hendes Bodil-normering over 'Den som dræber og 'Dicte' til julekalendere og en britiske serie fra 2017.
Til sidst snakker vi om den nye 2'er, anmeldere vs. publikum og hvad fremtiden byder på.
Tak for at lytte med.
Du kender Joey Moe som musikeren, men nu skrifter sangeren mikrofonen ud med et kamera. Joey Moe står bag den biografaktuelle 'Ripple', der er den nyudklækkede filmskabers spillefilmsdebut som instruktør og manuskriptforfatter.
Joey Moe besøger podcast til en snak om sin karriere, der strækker sig over 20 år, hvorfor han skifter kurs, hans stor passion for Christopher Nolan og kringlede filmfortællinger samt hvordan 'Ripple' blev skabt, og ikke mindst, hvordan true crime har inspireret den.
Joey fortæller også om, at rejse Danmark rundt og vise sin ny film - og hvordan det var at være i Hollywood med den.
Tak for besøget til Joey Moe!
Gæsten i denne udgave af "Den varme biografstol" er den danske Hollywood-producer Lars Knudsen, som lige nu er biografaktuel med Nicolas Cage-filmen 'Dream Scenario'
Lars Knudsen har over de sidste 20 år etableret sig som producer i USA's største filmby Hollywood – og har bl.a. stået bag værker som 'The Witch', 'Hereditary', 'Midsommar', 'The Northman' og 'Beau is Afraid'. Han har hjulpet med at få nogle af amerikansk mest spændende navne frem på den store scene, herunder Robert Eggers og Ari Aster.
Hvordan er det egentlig at arbejde med Nicolas Cage? Hvordan lokker du Hollywood-stjerner med i dine film? Det spørger jeg Lars Knudsen om, der også fortæller, hvordan en dansker uden filmerfaring kan ende i lærer hos en af Hollywoods største producere.
Lars Knudsen er en travl herre, der er i pre-produktionen med Ari Asters næste film i Los Angeles – og han løfter sløret en ganske lille smule for, hvad Hereditary-instruktøren har i støbeskeen.
Den danske instruktør Ole Christian Madsen er aktuel med sin 10. film, 'Den grænseløse' - det næste kapitel i Afdeling Q-serien.
Vi dykker ned i Ole Christian Madsens karriere og vender film og serier som 'Pizza King', 'Edderkoppen', 'En kærlighedshistorie', 'Flammen & Citronen', 'Rejseholdet' og 'Banshee'.
Vi har kigget i filmkalenderen har udpeger 12 biograffilm som vi glæder os ekstra meget til i 2024.
Listen tæller alt fra storslået science fiction og mareridts-fantasy til dansk action og Batmans nemisis.
Vi gør status på filmåret 2023. Hvilke film har givet os de største oplevelser?
Hør med når vi gennemgår kino.dks top 10. Og fire personlige tips til årets bedste film.
Tak for at lytte med i 2023. Vi ses i det nye år!
Brødrene Sebastian og Andreas Jessen har allerede været en del af den danske filmbranche i 25 år og medvirket i over 75 projekter tilsammen, hvilket tæller titler som 'Kærlighed ved første hik', 'Den skaldede frisør', 'Rejseholdet', 'Mercur' og 'Mens vi lever'.
Jessen-bødrene spiller i den nye danske komedie 'Bedre tider' brødre Karl og Lukas, og i podcasten her fortæller, hvordan de bruger deres virkelige brødredynamik aktivt i filmen, og hvilke fordele og ulemper, der er ved at kende hinanden SÅ godt.
Selveste Ulf Pilgaard gæster podcasten til en snak om sin karriere på film og tv i anledning af premieren på 'Nattevagten - Dæmoner går i arv', hvor han gentager glansrollen som kommisær Wörmer.
Lyt med, når den levende legende fortæller om sit liv i dansk showbis, forholdet til Dirch Passer, Sengekants-film, Olsen-Banden, det dårlige komedier og meget mere.
From the publisher's feed

1 Listeners

5 Listeners

22 Listeners

19 Listeners

12 Listeners

3 Listeners

2 Listeners

15 Listeners

0 Listeners

16 Listeners