
Sign up to save your podcasts
Or


Den danske filmskaber Ole Bornedal gæster "Den varme biografstol" til en længere snak om 'Nattevagten', det amerikanske remake 'Nightwatch' og den nye fortsættelse 'Nattevagten 2 - dæmoner går i arv'.
Hør bl.a. historien om skabelsen af det danske gyserhit, Bornedals møde med Weinstein-brødrene og David Bowie og årsagen til, at vi nu - 30 år senere - får en efterfølger til 'Nattevagten'.
Hvordan foregår arbejdet med visuelle effekter i film og serier - og hvad indebærer VFX helt præcist?
I denne episode af kino.dk's filmpodcast, Spotlight, zoomer vi ind og stiller skarpt på netop dette emne i selskab VFX-supervisor og en af grundlæggerne af Ghost VFX, Martin Gårdeler, der bl.a. har været med på produktionen af den biografaktuelle 'The Hunger Games: The Ballad of Songbirds and Snakes'.
Efter succesen med de tidligere Hunger Games-film, som fulgte eventyrene og overlevelseskampene for Katniss Everdeen, fortæller den nye storfilm historien om den senere Præsident Snows unge dage og det 10. dødsspil.
Det danske gyserhit 'Sidste Time' bliver i år vist på Blodig Weekend - og i den anledning genudgiver vi vores 25-års jubilæumsfejring af filmen.
Instruktør Martin Schmidt og forfatter Dennis Jürgensen fortæller om skabelsen af projektet, den kringlede slutning - og hvorfor det er så svært at lave gyserfilm i Danmark.
Læs mere om Blodig weekend og find dine billetter på kino.dk
En af årets mest opsigtsvækkende film er den nye svenske dokumentar 'Miraklet i Gullspång', der tager så mange overraskende drejninger, at selv den bedste fiktionsfilm ikke kan følge med.
Til at diskutere historien om to søstre, der selv mener, at de oplever et mirakel fra Gud, er instruktøren bag, Maria Fredriksson - og hun løfter sløret for den vilde historie bag kameraet. En historie som var tæt på at drive hende til vanvid i jagten på at finde svare på filmens store mysterium.
Første del af episoden er spoiler-fri - mens anden del er en spoiler-snak, som du passende kan lytte til, når du har set 'Miraklet i Gullspång'. Og tror os, når vi siger - at du har brændende spørgsmål, når først filmen er slut.
Nyhedsredaktør Daniel Hartvig og den danske manuskriptforfatter Sissel Dalsgaard Thomsen (Breeder, Ønskebarn, Stille Liv, Kalak) diskuterer David Finchers debutfilm 'Alien 3' - der fik en hård modtagelse i sin samtid og næsten kostede mesterinstruktøren karrieren, før den var begyndt.
I selskab med instruktør Gabriel Bier Gislason og podcaster/YouTube'er Bjarke Johansen stiller vi skarpt på 'Poltergeist' fra 1982. Holder den hjemsøgte filmklassiker stadig i dag?
Vi snakker også om, hvorfor nogen mener, at filmen er forbandet - og vender den mærkværdige instruktør-strid mellem Tobe Hooper og Steven Spielberg.
Happy Halloween!
Vi taler med den højaktuelle danske skuespiller Nicolai Jørgensen om hans kometkarriere.
Gennembruddet kom på tv med serier som 'Doggystyle' og 'Carmen Curles' - og i 2023 har han indtaget det store lærred. Først med titlenrollen i 'Viktor mod verden' - og nu en den biografaktuelle ensemble-komedie 'Hygge!'.
Vi taler med Nicoli om karrieren - både lige nu, og hvordan fremtiden ser ud - og ikke mindst om hans kommende rolle som Mads Skjern i en ny musical-fortolkning af 'Matador'!
I denne episode gæster Peter Thorsboe og Mai Brostrøm vores podcast.
Sammen har ægteparret stået bag bl.a. DR-serier som 'Rejseholdet', 'Ørnen' og 'Livagterne', der alle tre vandt en International Emmy'er.
Peter Thorsboes indflydelse på danske serier går dog endnu længere tilbage - med sin bror Stig Thorsboe har han også skrevet bl.a. 'Landsbyen' og 'Taxa'.
Peter og Mai gennemgår deres karriere, og fortæller bl.a. hvordan virkelige sager inspirerede 'Rejseholdet', om deres forskellige tilgange til at skrive, hvordan man forfatter en god krimi - og hvorfor de sagde nej, da Hollywood ringede.
Duoen er nu aktuelle på TV2 med tv-serien 'Oxen'.
Bemærk: Denne udgave af "Den varme biografstol" er på engelsk.
I samarbejde med Scandinavian Film Distribution kan vi præsenterer et interview med skuespiller og stuntmand, Kiran Shah, der er aktuel i de danske biografer med julegyseren 'There's Something in the Barn' - hvor han spiller nisse!
Kiran Shah har en vild karriere, der strækker sig over 40 år og tæller titler som Star Wars, Ringenes Herre, Harry Potter, Indiana Jones, Aliens, Dark Crystal, Narnia og listen fortsætter.
Kiran Shah er i Guiness Rekordbog som verdens mindst stuntmand - hør om hele hans karriere og den nye film som ond nisse!
I denne udgave af Flashback skruer vi tiden 50 år tilbage. Vi slår således korsets tegn og går i kødet på William Friedkins dæmonbesatte klassiker 'The Exorcist' fra 1973.
Podcasten byder med andre ord på pis, bræk, blod og bandeord i kampen mellem det gode og det onde, når vi diskuterer den myteomspundne gyserfilm, der har fået folk til både at besvime og kaste op.
Det er kino.dk's gyserglade Bjarke Friis Kristensen og Daniel Hartvig, der har inviteret The Exorcist-fan Niels Paridon i studiet til en snak om den genredefinerende film. Han er bl.a. med til at lave den VHS-begejstrde filmpodcast Moviebox.
From the publisher's feed

1 Listeners

5 Listeners

22 Listeners

19 Listeners

12 Listeners

3 Listeners

2 Listeners

15 Listeners

0 Listeners

16 Listeners