Donald Trump er blevet kendt skyldig i samtlige 34 anklagepunkter i hush money-sagen i New York. Sagen slutter ikke her. Strafudmålingen venter til juli og det forventes, at Trump anker sagen. Samtidig er det politiske slagsmål om sagen i fuld gang.
Chefredaktør Anders Agner og juridisk analytiker Ruben Sindahl gør status efter sagens afgørelse og den kommende tids politiske efterspil.
Dommens time nærmer sig for Trump i New York, Robert Menendez er under anklage for korruption og så har Joe Biden strammet toldskruen over for Kina.
Chefredaktør Anders Agner, juridisk analytiker Ruben Sindahl og Jonas Parello-Plesner, direktør i Alliance of Democracies, ser nærmere på ugens aktuelle sager.
Efter Michael Cohens vidneforklaring, nærmer afgørelsen sig i Stormy Daniels-sagen i New York. En sag, der har udviklet sig til lidt af et politisk tilløbsstykke med fremmøde af blandt andet formanden for Huset, Mike Johnson.
Chefredaktør Anders Agner og juridisk analytiker Ruben Sindahl ser i denne uges program nærmere på den seneste udvikling i sagen og vender de øvrige aktuelle begivenheder, heriblandt at Biden og Trump nu har aftalt datoer for to tv-debatter.
Efter flere måneders politisk tovtrækkeri er den internationale hjælpepakke nu stemt gennem begge kongreskamre og underskrevet af præsident Biden. Samtidig kører Trump-retssagen i New York videre - og så skal Højesteret tage stilling til spørgsmålet om præsidentiel immunitet.
Chefredaktør Anders Agner, juridisk analytiker Ruben Sindahl og direktøren for Alliance of Democracies, Jonas Parello-Plesner, stiller skarpt på disse sager i denne uges udsendelse.
Straffesagen mod Donald Trump i New York er i fuld gang med alt, hvad der følger med af trumpsk drama. I Washington DC brænder sædet fortsat under Mike Johnson i Huset, mens Højesteret har holdt høring i en sag, der kan få betydning for sagen om Trumps rolle i stormen på Capitol Hill.
Chefredaktør Anders Agner og juridisk analytiker Ruben Sindahl ser nærmere på sagerne og runder desuden den nye storfilm 'Hammarskjöld' og taler om USA og FN anno 2024.
Et forældrepar i Michigan er idømt længere fængselsstraffe i en sag, hvor deres søn skød flere medstuderende på en skole. I New York begynder en anden sag på mandag, når Stormy Daniels-sagen begynder. Samtidig fortsætter det interne republikanske slagsmål i Huset. Og så forsøger Trump at finde en ny linje i striden om abort.
Chefredaktør Anders Agner og juridisk analytiker Ruben Sindahl ser nærmere på sagerne i denne uges udsendelse.
Der var hele tre præsidenter på scenen i New York ved et storstilet fundraising arrangement i påsken. Barack Obama og Bill Clinton var på banen for at hjælpe Bidens genvalgskampagne - hvilket vi kommer til at se mere til. Og så fandt Trump en måde at rejse de 175 millioner Dollars, som er nødvendige for at kunne anke sagen om hans virksomhedsdrift i New York.
Chefredaktør Anders Agner og juridisk analytiker Ruben Sindahl gør status efter påskens politiske dramaer.
Det kniber gevaldigt for Trump med at finde de godt 450 millioner Dollars, han skal deponere for at kunne anke sagen om virksomhedssvindel i New York. Og så viste resultaterne fra primærvalget i blandt andet Arizona, at det fortsat ikke er et samlet republikansk parti, der er ved at nominere Trump for tredje gang i træk.
Chefredaktør Anders Agner og juridisk analytiker Ruben Sindahl ser i denne uges program nærmere på begge sager.
Både Joe Biden og Donald Trump har nu formelt sikret det nødvendige antal delegerede for at vinde nomineringen hos henholdsvis Demokraterne og Republikanerne. Hvilken valgkamp kan vi se frem til? Og hvad bliver afgørende?
Det ser chefredaktør Anders Agner og juridisk analytiker Ruben Sindahl nærmere på i denne uge, hvor der desuden ses frem mod præsident Obamas besøg i Næstved.
29 min
About Kongressen.com
From the publisher's feed
Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens…
supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Lige som der er behov for at fortælle historier om det amerikanske samfund generelt. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre.