I sydstaterne er man begyndt at sætte immigranter på busser og køre dem mod eksempelvis New York og Massachusetts i frustration over, de mange immigranter der hver ankommer til USA's sydligste delstater. Det har nok engang bragt immigration ind som et hovedtema i valgkampen - ikke mindst til midtvejsvalget i november, men nok i lige så høj grad til det præsidentvalg, som venter i 2024. Dine værter er som sædvanlig chefredaktør Anders Agner og medvært Thomas Jorsal.
Orkanen Ian ramte i sidste uge The Sunshine State, som Florida kaldes. Den var samtidig en test af Ron DeSantis' lederevner forud for midtvejsvalget i november, men ikke mindst i forhold til præsidentvalget i 2024, som de fleste efterhånden regner med, Ron DeSantis har sit blik rettet mod. Til slut vender chefredaktør Anders Agner og medvært Thomas Jorsal Donald Trump, der skyder med spredehagl mod både fjender og partifæller.
Ifølge nogle af Anders' mange kilder i USA, er det slet ikke sikkert, at Republikanerne ønsker at stille med Donald Trump ved præsidentvalget i 2024. Der er nemlig dukket en ny mulighed op, og han hedder Ron DeSantis. Hvem er han, og hvor meget adskiller han sig fra Donald Trump? Det diskuterer vi i dagens program, hvor dine værter som sædvanlig er chefredaktør Anders Agner og medvært Thomas Jorsal.
Hos Republikanerne er der åben kamp om, hvilken linje man skal følge. Og her spiller Donald Trump igen-igen en rolle, blandt andet fordi han har Kevin Mccarthys øre. I senatet er Republikanernes mindretalsleder, Mitch McConnell, selvom han måske ikke siger det åbent, ved at være nået et punkt, hvor han gerne ser Trump fylde en del mindre i partiet. Lyt med når dine værter Thomas Jorsal og chefredaktør Anders Agner går i dybden med de to stridshaner.
Denne uge går vi i dybden med sydstaten Georgia, hvor der både er spænding om den ene senatsplads, der er på valg, samt guvernørposten, som demokraten Stacey Abrams håber på at nappe fra Republikanerne. Abrams spillede en afgørende rolle under præsidentvalgkampen i 2020, samt valget om to senatspladser i begyndelsen af 2021, så her på Kongressen.com er vi ikke de eneste, der holder øje med Georgia frem mod midtvejsvalget den 8. november.
Midtvejsvalget er altafgørende for Joe Biden. Men hvor meget har han tænkt sig at blande sig? Og vil han genopstille i 2024, hvis Demokraterne taber Kongressen? Og har det demokratiske bagland en anden plan end Biden? Det og meget mere sætter vi under lup i dagens afsnit. Dine værter er som sædvanligt chefredaktør Anders Agner og medvært Thomas Jorsal.
Dine værter Anders Agner og Thomas Jorsal kigger på et aldrende demokratisk parti. To af de mest fremtrædende demokrater i Repræsentanternes Hus, formand Nancy Pelosi og majoritetsleder Steny Hoyer, er henholdsvis 82 og 83. Men er der nogen til at løfte arven efter dem, hvis de strækker gevær efter midtvejsvalget den 8. november?
Chefredaktør Anders Agner og medvært Thomas Jorsal samler tråden fra sidste afsnit op, når går i dybden med, hvordan Liz Cheney kunne tabe til Trump-støtten Harriet Hageman. Hvad siger det om højredrejningen i det republikanske parti? Og er højredrejningen til fordel Republikanerne eller Demokraterne, når vi ser frem mod midtvejsvalget?
Kampen om pladserne i Senatet og Repræsentanternes Hus går ind i sin afgørende fase, og vi giver dig overblik over, hvad der er værd at holde øje med. Kan Demokraterne beholde magten i begge kamre? Hvor stor en rolle spiller Donald Trump? Chefredaktør på kongressen.com, Anders Agner, og medvært Thomas Jorsal giver dig hver onsdag frem til midtvejsvalget den 8. november overblik over, hvad der er op og ned i en historisk vigtig midtvejsvalgkamp.
denne uges udgave af Kampen Om Amerika ser chefredaktør Anders Agner og nyhedsredaktør Otto Lykketoft tilbage på det første år med Joe Biden som præsident og frem mod de kommende.
43 min
About Kongressen.com
From the publisher's feed
Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens…
supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Lige som der er behov for at fortælle historier om det amerikanske samfund generelt. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre.