Det kom til et retsopgør med de danskere, der under besættelsen havde samarbejdet med tyskerne blandt andet ved at gå i tysk krigstjeneste. 13.521 danskere fik i tiden efter befrielsen i 1945 en dom og blev således stemplet som landsforrædere, der i årene derefter udelukkede dem fra dele af det danske samfund.

Dette kainsmærke følte mange af landsforrædernes børn – op mod 40.000 – at de også måtte bære. I al fald levede de med skammen over og konsekvenserne af deres forældres valg og gerninger under krigen.
I bogen ”Landsforrædernes børn – skam og fortrængning  - besættelsen 1940-45” fortæller antropolog Anne-Marie Christensen, som selv er barnebarn af en landsforræder, disse børns historie og om den fordømmelse og de ydmygelser, der kunne følge med ved at være barn af en landsforræder. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.