LYDKUNST PODCAST

LYDKUNST PODCAST

By kunsten.nuArts
Download on the App Store

LYDKUNST PODCAST episodes

  • LYDKUNST #15: Ursula Nistrup - Hvordan lyd skaber former
    Ursula Nistrup er lydkunstner, men ikke i klassisk forstand, hendes værker er nemlig ikke altid hørbare. For hende er lyden derimod en væsentlig del af den skabende proces.
    Hun bruger lyden som et formgivende princip, og undersøger og udforsker materialer og rum ved hjælp af den.
    Vi møder hende i værkstedet i Royal Copenhagens fabrik, hvor hun har fået lov til at arbejde på projektet Klangvaser. Det er en serie af vaser støbt i porcelæn, og projektet er næsten færdigt. Hun fortæller om, hvordan hun har eksperimenteret med forskellige konstruktioner, brændinger og glaseringer for at finde frem til den helt rigtige lyd i porcelænet.
    Og så fortæller hun om hvordan søjlerne i et indisk hindu-tempel kan blive til disse vaser, om hvordan vaserne kan være instrumenter, om hvordan en interesse i at fotograferer arkitektoniske rum bliver til interessen for lyd og meget mere.
    …og forhåbentlig bliver du klogere på hvordan lyd kan være formgivende.
    Podcasten er blevet til i samarbejde med kunsten.nu og med støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponist Forening og Koda.
    God fornøjelse!
    24 min
  • Teaser for Podwalk med Lydkunst
    D. 1/5 2016 inviterer vi alle der har lyst til at tage med os på podwalk rundt i det Mytologiske Kvarter på Ydre Nørrebro.
    Vi starter vores vandring ved det arabiske busstoppeskilt på SUPERKILEN, der hvor Mimersgade deler den Sorte og den Røde Plads.
    På vandringen vil du møde kunsten hvor den bor og arbejder, og møde otte kunstnere, som gennem tiden har fundet inspiration og arbejdsglæde i det gamle brokvarter, som de seneste år har været igennem en massiv byfornyelse.
    Vandringen sker i samarbejde med app'en podwalk, som du med fordel kan downloade på forhånd.
    Læs mere og meld dig til her:
    https://www.facebook.com/events/1162971080409583/
    3 min
  • LYDKUNST#14: Lacephase og den skandinaviske undergrund
    LYDKUNST #14 handler om en kassettebåndafspiller der engang var indbygget i en dobbeltseng, om kinesiske gonger og et helt særligt specialbygget instrument.
    Men den handler først og fremmest om lyd- og performance-festivalen Lacephase, som blev afholdt på det københavnske undergrundsspillested Mayhem, på det alleryderste af Nørrebro.
    I denne podcast vil du møde performancekunstner Kirsten Astrup og trommeslager Jaleh Negari, som begge performede på festivalen.
    Du vil også møde initiativtager til festivallen, den herboende amerikanske kunstner Jenny Graf, som fortæller om sit favoritinstrument - en specialdesignet tranoe - og beskriver, hvordan hun med Lacephase ønskede at knytte bånd mellem undergrundsscenerne i Norden.
    Podcasten er produceret af Line Møller Lauritsen og Anne Neimann Clement for kunsten.nu med støtte fra Dansk Komponistforening, Koda og Statens Kunstfond.
    Foto: Maria Bordorff
    Fakta om de medvirkende kunstnere:
    JENNY GRAF SHEPPARD (US/DK)
    Jenny Graf Sheppard er amerikansk lydkunstner, performancekunstner og musiker. Hun er uddannet fra Kunstinstituttet i Chicago, og har igennem mange år performet i projekter som Metalux og Bride of NoNo http://pitchfork.com/artists/468-bride-of-no-no/.
    Jenny Graf flyttede sidste år til København, fordi hendes mor oprindeligt kommer byen. Siden har hun været involveret i projektgruppen omkring Astrid Noacks Atelier, optrådt på Copenhagen Art Week, undervist på Det Kongelige Danske Kunstakademi og stået bag lydudstillingen Splinter Chamber.
    Se mere på: http://jennygrafsheppard.com
    KIRSTEN ASTRUP
    Kirsten Astrup uddannet fra Kunstakademiet i Oslo og studerer nu på sidste år på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hendes praksis kan karakteriseres ved tre ting. Det første er det stedsspecifikke. Det andet er at hun altid selv komponerer musik til sine værker, og ofte lader akustiske performances indgå sammen med elektronisk musik og field recordings. Det sidste ting, der karakteriserer Astrups praksis er det publikumsinddragende. Med sceniske virkemidler og teatralske elementer, kostumer og rekvisitter skaber hun situationer som er både komiske, tragiske, gribende, mærkelige og til tider ubehagelige.
    Se mere på: http://www.kirstenastrup.com
    Kirsten Astrup er lige nu aktuel med filmen og performancen "Du er et mønstereksemplar", der er en del af udstillingen Det ku' være politisk i Janus Bygningen i Tistrup som åbnede i lørdags og er åben frem til d. 29.05.2016. Se trailer her: https://vimeo.com/159767261
    JALEH NEGARI
    Jaleh Negari er percussionist og spiler trommer i bands som Selvhenter og PinkuNoizu. De sidste par år er hun begyndt at optræde solo. Her tager hun også udgangspunkt i percussions, men har også tilføjet keyboard, synthesizer og vokal.
    Hun er en del af kunstnerfællesskabet og udgivelsesplatformen “Eget værelse” og studerer til daglig på Det Kongelige Musikkonservatorium. Se mere på: http://www.egetvaerelse.dk
    MAYHEM
    http://www.mayhemkbh.dk/menu.html
    44 min
  • LYDKUNST #13: Klangfarver og farveklang
    Opkaldt efter den nordiske gud for Nordenvinden er NJORD Københavns nye biennale for ny nordisk musik.
    Med den finske komponist Kaija Sahiaro (f. 1952) som festivalens hovednavn sætter biennalen fokus på mødet mellem musik og billedkunst. Gennem koncerter, udstillinger, seminarer og foredrag samt børneworkshoppen FRYS undersøger biennalen forholdet mellem klangfarverne i musikken og farveklangene i billedkunsten.
    Du vil i denne podcast møde initiativtager til biennalen, Jane Schwartz, som fortæller om, hvordan det er at se nordlys i en mørk koncertsal.
    Og så vil du komme med lydforsker Ingeborg Okkels på workshop i Maskinhallen, hvor hun sammen med billedkunstner Raija Malka og to skoleklasser fortolker Kaija Sahiaros radiofoniske værk Stilleben fra 1987-88.
    Festivalen finder sted fra d. 28. januar til d. 28 februar 2016.
    Læs mere på: http://www.njordbiennale.com
    Fotograf: Clea Filippa Ingwersen
    Podcasten er blevet til i samarbejde med kunsten.nu og med støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponistforening og KODA's kulturelle midler.
    25 min
  • LYDKUNST #12: Works for Radio
    I dette afsnit af LYDKUNST kan du høre eksempler på lydkunst produceret til radio, når radiostationen The Lake, med projektet Works for Radio, genoptager den gamle tradition med at kommissionere kunstværker til radioen.
    På en frostklar lørdag aften i starten af januar inviterede radiostationen The Lake til et særligt lyttearrangement i Nikolaj Kunsthal. Her kunne publikum lytte til otte kunstnere, der præsenterede otte helt nye værker, produceret til The Lakes projekt, Works for Radio.
    Lyttearrangementet blev transmitteret direkte på The Lake, så de der fortrak at blive hjemme i varmen eller de der ikke havde nået at få billetter til det udsolgte arrangement, kunne lytte med hjemme fra stuerne.
    Værkerne kunne efterfølgende opleves på en mindre udstilling i Nikolaj Kunsthal, og indgår i dag i The Lakes særlige rotationssystem af musik og andre lydværker.
    Vi mødte Kasper Vang fra The Lake, og ham kan du høre fortælle om, hvordan de på The Lake ønsker at undersøge hvad radio er for et medie i en kunstnerisk sammenhæng, og om hvordan de ønsker at gøre op med den traditionelle form for radiolytning.
    Du kan også høre to af de otte kunstnere fortæller om deres bidrag til Works for Radio. Den danske kunstner Gry Bagiøn fortæller om, hvordan en ven der blev syg og en rejse der gik i vasken, blev til lyden af hvaler i en trappeopgang. Og den norske kunstner Jana Winderen fortæller om, hvordan hun har ladet sig inspirere af grønlandske hvalfangere, der ved hjælp af deres årer kunne lytte til hvaler under vand, længe før vi havde moderne teknik.
    Podcasten er blevet til i samarbejde med kunsten.nu og med støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponist Forening og Koda.
    Velkommen til og god fornøjelse!
    26 min
  • LYDKUNST#11: GOODIEPAL - et udvidet værk
    Goodiepal er en pioner i lyd- og mediekunsten.
    For en stund er han tilbage i Danmark for at spille koncerter, give forelæsninger, skifte sko og børste tænder – på Statens Museum for Kunst. Lyt med og mød en af vores hotteste kunstnere og få indblik i Goodiepals radikale tankegang. Det bliver next level.
    Goodiepal har været hot siden starten af 1990erne. Med sine musikalske eksperimenter, radikale computermusik og humoristiske performances har han i de sidste 30 år været den hel store fornyer inden for lyd- og mediekunst.
    Sidste år erhvervede Statens Museum for Kunst sig ét af hans værker; kabinecykel-installationen "El Camino del Hardcore (rejsen til Nordens indre)" og i år kom værket "A Few Words on Building Mechanical Music Constructs" til.
    Goodiepal er et interessant bekendskab - ikke mindst for en institution som Statens Museum for Kunst!
    Fakta:
    Goodiepal er født i København i 1974 som Parl Kristian Bjøn Vester. Han gik ud af skolen i 7. klasse og har ingen officiel uddannelse, telefon eller fast adresse.
    Han er desuden en fabelagtig fløjter, et matematikgeni, hacker, spontanist, avantgardist og utopist til det sidste.
    Podcasten er produceret af Anne Neimann Clement i samarbejde med Line Møller Lauritsen for kunsten.nu med støtte fra Statens Kunstfond.
    Foto: Karen Ormstrup Søndergaard / SMK
    32 min
  • LyDKuNST #10: CYBORG - Nanna Lysholt Hansen
    Højgravide robotter, feministisk sci-fi og medierede stemmer; I dette 10. afsnit af Kunsten.Nu’s podcast-serie om lydkunst skal du møde video- og performancekunstner Nanna Lysholt Hansen, som er mester i at sætte umiddelbare modsætninger sammen i minimalistiske og konfronterende værker.
    I denne podcast fortæller Lysholt Hansen om sit performance-projekt “Dear Daughter”, som hun skal opføre i to versioner i den kommende weekends performance-festival Kulstof 15 i Aalborg.
    Du vil desuden møde ph.d.-studerende Stina Hasse som forsker i menneskers interaktion med robotter ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, og blive klogere på hvordan en tekst skrevet i midten af 80erne, kan blive aktualiseret i hænderne på en kunstner som Nanna Lysholt Hansen.
    Fakta:
    Nanna Lysholt Hansen (f. 1980) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2011. Hun arbejder med både lyd, foto, skulptur og performance i sine undersøgelser af kroppens tilstedeværelse i rum og dens forbindelse til ting og genstandes statiske objektivitet. Gennem sine kunstneriske eksperimenter undersøger hun med sin krop hvordan vi forholder os til de rum, der omgiver os, og hvordan kan vi dele rum og territorier og udveksle kropslige efaringer. Læs mere om Nanna Lysholt Hansen her: http://www.nannalysholt.dk/
    VÆRKER i dette afsnit:
    Dear Daughter / Organic Cyborg Stories (After Donna Haraway) #1
    17 minutes live performance. Opført under performance event Ghost & Alter Egos, kurateret af Jane Jin Kaisen & Guston Sondin-Kung ved Itenerant_sends_for_itenerant Studio, Copenhagen, 2013
    Dear Daughter / Organic Cyborg Stories (After Donna Haraway) #2
    17 minutes audio playback. Opført under performance event Show & Tell, kurateret af Judith Schwarzbart & Sanne Krogh Groth, Kunsthal Charlottenborg, Copenhagen, 2013
    Dear Daughter / Organic Cyborg Stories (After Donna Haraway) #1
    16 minutes HD video with sound. Opføres som audio video installation, 16 min. loop, på performance festival Kulstof 15, kurateret af liveart.dk på Nordkraft, Aalborg, 2015
    Dear Daughter / Motherboard Theories of Evolution (w/ Braidotti, Plant et aliae) #1,2,3. 23 minutes live performance repeated with difference over three evenings. Opført under performance event Contingency of the Now #1, kurateret af Rie Hovmann Rasmussen, NLHspace, Copenhagen, 2014
    http://contingencyofthenow.com/
    Dear Daughter / Motherboard Theories of Evolution (w/ Braidotti, Plant et aliae) #6. Opføres live på performance festival Kulstof 15, kurateret af liveart.dk på Nordkraft, Aalborg, 2015.
    Podcasten er produceret af Anne Neimann Clement og Line Møller Lauritsen og støttet af Statens Kunstråd.
    22 min
  • LYDKUNST #9: NMD Sound Art Exhibition
    I dette afsnit af LYDKUNST tager vi dig med i udstillingen NMD Sound Art Exhibition og til det performancearrangement, som blev afholdt i forbindelse hermed.
    Udstillingen kunne opleves under festivalen Nordic Music Days. På lofterne under den store tagkonstruktion i Christian d. 4.’s Bryghus og blandt kongelige skulpturer mærket af tidens tand, i Kogernes Lapidarium, som har til huse i den historiske bygning.
    NMD Sound Art Exhibtion præsenterede 9 forskellige lydkunstnere og grupper fra de nordiske lande, som alle arbejder ganske forskelligt med lyd som en del af deres kunstneriske udtryk.
    Du vil møde to af de ni kunstnere, som sætter ord på hvordan de arbejder med lyden i deres værker.
    Du vil også møde kuratorerne bag, som fortæller om, hvordan de med udstillingen var interesserede i at afsøge, hvordan man kan arbejde kunstnerisk med lyd.
    Og så vil du høre eksempler på lyd fra udstillingen, og forhåbentlig få et indtryk af hvor alsidigt et udtryk lydkunst kan have.
    God fornøjelse!
    18 min
  • LYDKUNST #8: Fluxus
    I dette afsnit af lydkunst tager vi dig med tilbage til da det hele startede, til et tidspunkt i kunsthistorien, hvor en gruppe kunstnere skulle ændre forståelsen af hvad kunst kunne være, og bane vejen for, at vi i dag kan tale om lyd som kunst.
    I november 1962 blev der afholdt Fluxus Festival i Nikolaj Kirke, og fra da af kan man for alvor tale om at lydkunst gør et indtog på den danske kunstscene. Under festivalen blev publikum præsenteret for en ny kunst, der blandede musik, teater og billedkunst i en pærevælling, uden respekt for de eksisterende grænser.
    Festivalen var den anden i en lang række festivaler rundt omkring i Europa. Festivalerne skabte en massiv debat og furore overalt hvor de blev afholdt, men ikke desto mindre har Fluxus haft en enorm betydning for hvordan vi i dag forstår kunst.
    På festivalen i Nikolaj Kirke, optrådte en ganske ung Eric Andersen på blot 19 år. Ham kan du møde i dette afsnit, hvor han fortæller om festivalerne, om Fluxus, og om hvordan Fluxus ønskede, at kunst skulle være noget ganske andet end det det var.
    God fornøjelse!
    Produceret af Anne Neimann Clement og Line Møller Lauritsen
    24 min
  • LYDKUNST #7: Ljudskolan – Kommuner lyder
    LYDKUNST og den danske kunstner Mia Edelgart er taget på sommerens Ljudskola i Småland, hvor lyd anvendes som kollektivt materiale til kunstneriske undersøgelser og eksperimenteren over dette års tema: Kommuner lyder.
    Fra den 11. - 16. juni i år tilbragte 50 mennesker seks dage sammen på en skole i kanten af den smålandske industriskov. Skolen har ingen elever og ingen lærere - kun evige praktikanter, i den forstand, at alle lærer og lærer fra sig. Det betyder, at al læring, stemning, madlavning og oprydning sker i fællesskab mellem koordinatorer, deltagere og facilitatorer.
    Lydskolen fandt i år sted for anden gang på Siggalycke Folkskola, en tidligere landsbyskole i Småland, der nu er kollektivt eget og benyttes som både hjem, fristed og rum for fx selvorganiserede skoler. I skolens have står Audible Dwellings; to lydhuse skabt af billedkunstnerne Rikke Luther og Cecilia Wendt, som både fungerer som et enormt stereosystem og et opholdsrum, hvor man kan tale, spise, sove osv.
    Lydskolen er et kollektivt eksperiment omkring både lyd og skole. Her samles man for at udforske og dele sin nysgerrighed om lydens former og potentiale. Som deltager på Ljudskolan kunne man i år være med på ét ud af fire spor faciliteret af kunstnere og lyd-/radio-/montage-producenter. De 4 spor var:
    1. Ectoplasm in canon (in C minor) faciliteret af Kevin Dooley & Stefan A. Pedersen
    2. Broken Rudiments faciliteret af Gabriel Humberstone, Cara Tolmie & Paul Abbott
    3. Jagten på det narrative / Pursuit of the narrative faciliteret af Torben Brandt & Viktor Reddersen
    4. Ord og stemme i skabelsen af fælleder / Language and voice in the building of the commons faciliteret af Hannah Anbert & Johan Ålihn
    Gennem lyd undersøgte hvert spor med sin egen metode og form teamer omkring kommunen: tid, potentialer, historier, mytedannelse, feminisme, kunst, dokumentation og politiske forestillinger i vores egen krop og samtid i en søgen efter en kommuniseringens lyd.
    Podcasten er produceret af gæsteproducent, billedkunster Mia Edelgart, der deltog i og fungerer som medorganisator på Ljudskolan.
    De medvirkende i programmet er:
    Cara Tolmie
    Stefan Pedersen
    Torben Brandt
    Hannah Anbert
    Og musikken er produceret af:
    Sun Ra - Somebody Else's Idea
    Ciara - Body Party (Supraman's Happy Hardcore Candy Rave Remix)
    Peter Brötzmann & Han Bennink - Schwarzwaldfahrt
    Marc Ogeret - Autor De La Commune
    Læs mere på: http://ljudskolan.tumblr.com
    31 min

About LYDKUNST PODCAST

From the publisher's feed

- Om lyden i kunsten.

More shows like LYDKUNST PODCAST

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

15 Listeners