“Hun aflyser vores aftaler uden grund og ser andre venner i stedet. Kort sagt er hun bare ikke en særlig god ven for tiden”, skriver dagens lytter. Men er der egentlig en uskreven regel om, at man gerne må være en røv overfor sine venner - hvis bare man er ulykkelig nok?

I dagens afsnit taler vi om, hvad man kan tillade sig, og hvad man kan forvente - når man er i et venskab, hvor den ene part er ulykkelig. Lytteren har en veninde, der har hjertesorg, og selvom hun smed alt hun havde i hænderne for at komme hende til undsætning i sorgen, har veninden på ingen måde udvist hverken taknemlighed eller respekt. Men kan man overhovedet forvente det fra en ven med et knust hjerte? Og gør vi nogen gange ting for vores venner, som vi drømmer om, de ville gøre for os - men som i virkeligheden ikke er det, de har brug for? Og så taler vi om det faktum, at vi alle har brug for forskellige slags venner til forskelligt humør, energi og faser i fx hjertesorg. Men gør det så, at man burde kunne tillade sig at sige: Jeg ved, vi havde en aftale, men lige i dag har jeg mere brug for at se en anden ven?

Vi får også besvaret endnu et venindebogsspørgsmål og finder ud af, hvilke fulde navne, vi hver især føler hinanden og os selv burde hedde, hvis vi ikke skulle hedde det, vi vi hedder.