Advokater, politikere og indsatte har alle påpeget de utidssvarende, misligholdte og overfyldte arresthuse, som varetægtsfængslede lider under. Reelt er der dårligere vilkår for folk, der venter på at få deres sag for retten, end dem der er dømt, lyder det fra en seniorforsker.

Ventetiderne ved de danske domstole har forskelligrettede konsekvenser. En af de – for en retsstat – nok mest absurde er, at borgere, der er uskyldige til det modsatte er bevist, behandles, som det i dag er tilfældet. Det er fokus i fjerde episode af podcastserien ’Revner i retsstaten’.

Medvirkende: Peter Vedel Kessing, seniorkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder, og Peter Scharff Schmidt, professor ved Oslo Universitet

Serien er produceret af Beam Audio Agency

Sagsbehandlingstiden ved de civile sager vokser og vokser. Samtidig vælger virksomheder at se bort fra domstolene, sådan som de frarådes det af deres erhvervsorganisation. Forholdende krænker retssikkerheden, lyder det fra erhvervslivet.

Har vi i Danmark i vores jagt på at lette presset på domstolene negligeret virksomhedernes ret til at få prøvet deres ret? Det bliver diskuteret i seneste afsnit af ’Revner i retsstaten’.

Medvirkende: Kim Haggren, vicedirektør hos DI, og Betina Schiønning, chefkonsulent hos Dansk Erhverv

Denne serie er produceret i samarbejde med Beam Audio Agency.

Forhenværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) var ikke bange for at give sin mening til kende, da der kørte retssager mod bandegrupperingen Loyal to Familia. I lederspalterne er de store dagblade ikke bange for at give udtryk for, hvordan de håber, udfaldet af en retssag ender.

Så hvor går grænsen egentlig for politikere og medier, når de kommenterer på verserende straffesager? Det er fokus i anden episode af K-NEWS-podcasten ’Revner i retsstaten’.

Medvirkende: Juraprofessor Jørn Vestergaard og chefredaktør hos Jyllands-Posten Marchen Gjertsen

Denne serie er produceret i samarbejde med Beam Audio Agency.

Skal flere straffesager behandles, selvom tiltalte ikke er til stede? Og skal der gives færre appeltilladelser? Der er mange spørgsmål og endnu flere bud på, hvad der er det rigtige at gøre for at nedbringe de alt for lange ventetider ved de danske domstole.

Mens vi venter på Rørdam-udvalgets endelige konklusioner, diskuterer en retsordfører og en generalsekretær, hvad der kan gøres. Det gør de i første episode af vores nye podcastserie om revnerne i retsstaten.

Medvirkende: Retsordfører for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg og generalsekretær hos Advokatsamfundet Andrew Hjuler Crichton

Podcasten er produceret i samarbejde med Beam Audio Agency.

I K-NEWSs spæde start I 2017 var der ét buzzword, der var på alles læber – legaltech. Hovedparten af landets største advokathuse tog straks legaltech til sig og flere etablerede endda specifikke afdelinger, der kun skulle rådgive og arbejde med det her område.

Men så kom corona. Og hypen lagde sig igen. Så hvad nu? Var legaltech en døgnflue? Var legaltech slet ikke så techy, som det lød? Eller gemmer fænomenet fortsat på potentialer, som vi i Danmark bare ikke har evnet at tage til os endnu?

Medvirkende: Christian Hjortshøj, founder af Juristic, og Jens Bang Liebst, partner og co-founder af Aumento og stifter af Copenhagen Legal Tech

Tiden er inde til at nedlægge pressenævnet. Sådan lød det i en kommentar fra journalist Niels Frid tilbage i januar, hvor han kritiserer Pressenævnet for både at være fodslæbende, ineffektive og for ikke at have mandat til reelt at sanktionere de medier, der overtræder loven.

Og heri ligger kernen i dagens debat – for kan det være rigtigt, at danske medier blot kan se frem til en næse eller en påtale fra Pressenævnet, hvis de f.eks. krænker privatlivets fred, udsender ukorrekte oplysninger og blæser højt på interviewpersoners samtykke?

Medvirkende: Advokat og tidl. Forskningschef på Danmarks medie og Journalisthøjskole Vibeke Borberg. Og Mads Brandstrup, adm. Direktør i Danske Medier

Hvem bestemmer hvad, hvordan er de organiseret, findes der en formand hos Advokatsamfundet, og hvad er snitfladerne mellem råd og samfund?

Forvirringen omkring hvad Advokatsamfundet egentlig er for en størrelse kan virke stor, når tilsynsmyndigheden citeres i landets store medier, hvor de både citeres som brancheorganisation og ofte med forkerte kasketter på.

I denne episode sorterer vi ud i forvirringen og beder Advokatsamfundet og Advokatrådet om selv at forklare, hvor snitfladerne egentlig ligger mellem de forskellige enheder under advokaternes tilsynsmyndighed.

Medvirkende: Nikolaj Linneballe, Martin Lavesen og Andrew Hjuler Crichton

GDPR var blot den første i en lang række af kommende forordninger, der i større eller mindre grad vil få stor betydning for, hvordan europæerne forholder sig til teknologi. Det gælder både når det kommer til presset fra Kina og USA, men særligt også i forhold til, hvordan kontinentet skaber regulatoriske rammer, der både beskytter individet og fremmer konkurrenceevnen.

Vi er slet ikke færdige med at tale om arbejdsmiljø og trivsel i advokatbranchen, lyder det fra Djøf Advokat, der sparker 2023 i gang med at sætte fokus på alle de ting, som advokaterne ikke tør tale om - trivsel, stress, mental sygdom og ønskerne til et andet arbejdsliv.

Medvirkende: Rasmus Thingholm, formand for Djøf Advokat

Forbrugernes ret til erstatning har fyldt en del i de fem år, Anders Schäfer arbejdede med sin nye bog, der også – næsten - har gjort ham til dr.jur.

Ifølge ham har vi i Danmark en del forbedringsmuligheder, når det handler om retsudviklingen. Og desværre ser han ikke nogen stor effekt af det lovforslag, der blev fremlagt på området kort inden valget blev udskrevet. I vores seneste podcast fortæller han, hvad han ser som en af de store mangler og konkrete forslag til forbedringer. Blandt andet skal der i højere grad føres sager på vegne af alle forbrugere på et område, uden at hver enkelt forbruger har meldt sig som sagsøger – via såkaldt frameldingsmodel.

Medvirkende: Anders Schäfer, dr. jur. og advokat ved Schäfer Advokatfirma