Forbrugerombudsmanden skal nu tage stilling til en række sager om blandt andet skjult reklame og promovering af spiritus, efter Forbrugerrådet Tænk har anmeldt otte influencere for en række overtrædelser af markedsføringsbestemmelserne rettet mod børn og unge. Men er det her et juridisk spørgsmål eller et moralsk anliggende?

Til at besvare det spørgsmål har spørger vi i dag markedsføringsretsekspert og advokat hos CoPlay Heidi Højmark Helveg, hvor de her sager placerer sig rent juridisk. Har Forbrugerrådet Tænk en sag? Hun er enig i, at vi kun har set toppen af isbjerget. Men hun mener også, at det er det helt forkerte isbjerg, som Forbrugerrådet Tænk har sendt til Forbrugerombudsmanden.

Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg

Gæst: Heidi Højmark Helveg

“Vi har sjældent set så mange sager med så store spørgsmål på så kort tid”, siger Jakob Plesner, om det år, der er gået siden Open AI kom til verden. Og i sidste uge - allerede inden etåret for lanceringen - kastede Open AI, firmaet bag ChatGPT endnu et par potentielle bomber under alle, der har ophavsrettigheder. 

Eller som Jakob Plesner, advokat med speciale i IP-ret præciserer, hvem det handler om: Alle, der har data på internettet. Og hvem kan egentlig sige sig fri for at høre hjemme i den gruppe.

Denne episode tager afsæt i de udfordringer, som tegner sig efter Open AI's lanceringer på deres første developers day 6. november, hvor de reelt gør det muligt for alle at lave AI-assistenter og træne dem på den data, den enkelte nu lige finder relevant.

Gæst: Jakob Plesner, Advokat hos Gorrissen Federspiel med speciale i IP-ret og vært på podcasten Entertainmentretten.

Vært Dan Poulsen.

Slår man blikket tilbage i historien, kan man finde flere eksempler på mennesker, der har oplevet at deres ytrings- eller forsamlingsfrihed er blevet kompromitteret af hensynet til udenrigspolitisk interesse. Men tendens bliver mindre, jo tættere vi kommer på i dag.

Og det til trods for det nye lovforslag om utilbørligbehandling af bestemte skrifter. Det er temaet i ugens afsnit af Magtens Tredeling. 

Dagens gæst er Ole Terkelsen, lektor på Det Juridiske Fakultet på Aarhus Universitet.

Dagens vært er Cecilie Uhre, K-NEWS.

Foreningen Stenbroens Jurister har netop modtager Dreyers Pris og med den én million kroner. Foreningen, der er en udspringer fra det gamle Gadejuristen, har for alvor fået vind i sejlene siden starten i 2021, og de har allerede markeret sig i debatten om socialt udsatte, hjemløse og sexarbejdere på gaden.

Men hvad er socialt udsatte egentlig? Hvad vil det sige at yde juridisk rådgivning til hjemløse, når det ikke er til at lave en aftale med dem? Hvad kan man som forening bruge en million kroner til? Og hver sker der egentlig derude på gaden blandt landets udsatte? De spørgsmål søger vi svar på i dag.

Medvirkende: Maja Løvbjerg Hansen og Filip Soos, begge jurister fra Stenbroens Jurister

Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg

Med sejren over MOGAS (Maersk Olie og Gas) i Højesteret har Skatteministeriet sikret et ekstra provenu til statskassen på 10 milliarder kroner. Men selvom afgørelsen er klar i sin ordlyd, så er der vinkler i dommen, der kan medføre en mudret og noget forvirrende praksis i årene, der kommer, lyder det fra skatteekspert Susi Baerentzen i denne udgave af Magtens Tredeling.

Medvirkende: Susi Baerentzen, skatteekspert og ph.d.

Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg

Klimakatastrofer rundt omkring i verden får bekymringsniveauet til at stige, og det får Sune Klinge, der forsker i juraens rolle i en grøn omstilling, til at forudse, at der i fremtiden i højere grad vil blive brugt "såkaldt strategisk retssagsførelse” til at påvirke politikerne.

I en konkret sag i Montana, USA, har 16 unge sagsøgt myndighederne for ikke at leve op til den lokale forfatnings beskrivelse af retten til rent og sundt miljø. Og de har vundet ved den første retssinstans. Med afsæt i den sag og en opridsning af andre, der er igang i Europa, forklarer Sune Klinge, hvordan advokater og aktivister kan blive inspireret til at bruge juridisk opfindsomhed i klimaretssager.

Medvirkende: Sune Klinge, adjunkt ved det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og forsker i juraens rolle i en grøn omstilling. 

Vært: Cecilie Uhre, K-NEWS

Afgørelsen fra Retten i Holbæk i maj, hvor en 16-årig dreng blev dømt skyldig i at have forsøgt at hverve en anden dreng til en terrororganisation, indeholder misforståelser. Sådan lyder det fra adjunkt fra Juridisk Institut ved Syddansk Universitet, Nanna Grønning-Madsen.

Til Tidsskrift for Kriminalret (TfK) har hun analyseret afgørelsen. Og hun finder, at byretten har misforstået forholdet mellem §114 og $114c i straffeloven. Ifølge Nanna Grønning-Madsen lægger byretten bl.a. vægt på at drengen ikke har haft konkrete planer om at planlægge eller foretage en terrorhandling. Og i den begrundelse ligger der ifølge Nanna Grønning-Madsen en præmis om at han skal have haft konkrete planer om en terrorhandling, hvilket er et krav i §114, men ikke i § 114 c, hvor der alene er et krav om ukonkrete planer eller mere generelle planer om terrorisme. 

Medvirkende: Nanna Grønning-Madsen, adjunkt ved Syddansk Universitet

Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg

Ny teknologi i det gamle domstolsystem er emnet for denne episode. Retten på Bornholm er "pilot-retten" og "forsøgsgård" for nye teknologier, som en af vores domstoles mest techsavvy retspræsidenter Henrik Engel Rhod fortæller. Han er og har været med i de fleste it-overvejelser de sidste mange år - ikke mindst arbejdet med Domsdatabasen, der har komponenter af machine learning indtænkt i sit grundfundament.

Maiken Lindberg Kofoed, ligeledes fra Bornholm og med mange års erfaring med teknologi og forandringer, fortæller om det konkrete arbejde med Domsdatabasen. Hun giver sit bud på perspektiverne og forklarer, hvordan det at finde de rette folk til opgaven, blev en ny oplevelse i sig selv.

Medvirkende: Maiken Lindberg Kofoed, administrationschef og retspræsident Henrik Engell Rhod, begge fra Retten på Bornholm.

Vært: Dan Poulsen, K-NEWS

En sjælden ’smoking gun’, kalder advokat Anders Bang Mønster Hansen en nylig kendelse fra Vestre Landsret, der viser et skred i Ankestyrelsens tilgang til retssager, hvor de i stigende grad opfører sig som om, de er bange for at mødes i retten over argumenter.

I stedet for at opføre sig som en offentlig myndighed bør, forsøger de at stoppe almindelig bevisførelse og argumenter med ”tvivlsomme processuelle spidsfindigheder”, konstaterer han. 

Så kom pengene endelig til domstolene. Men mens brancheforeninger og Advokatsamfundet alle stemmer i og ser positivt på de 1.8 milliarder kroner, der nu er på vej fra Justitsministeriet, så kommer pengene alt for sent.

Sådan lyder det blandt andet fra forsvarsadvokat Kristian Braad, der finder det direkte 'uartigt', at man først nu finder midler til et domstolssystem, der er på randen af kollaps.

I denne episode af Magtens Tredeling diskuterer han, hvad pengene skal bruges til for at gøre mest gavn, sammen med byretsdommer ved Retten i Aarhus Mette Søgaard Vammen. For hvilke løsninger ligger lige for? Og er det overhovedet muligt at ansætte alle de dommere, der er brug for?