Foreningen Stenbroens Jurister har netop modtager Dreyers Pris og med den én million kroner. Foreningen, der er en udspringer fra det gamle Gadejuristen, har for alvor fået vind i sejlene siden starten i 2021, og de har allerede markeret sig i debatten om socialt udsatte, hjemløse og sexarbejdere på gaden.

Men hvad er socialt udsatte egentlig? Hvad vil det sige at yde juridisk rådgivning til hjemløse, når det ikke er til at lave en aftale med dem? Hvad kan man som forening bruge en million kroner til? Og hver sker der egentlig derude på gaden blandt landets udsatte? De spørgsmål søger vi svar på i dag.

Medvirkende: Maja Løvbjerg Hansen og Filip Soos, begge jurister fra Stenbroens Jurister

Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg

Med sejren over MOGAS (Maersk Olie og Gas) i Højesteret har Skatteministeriet sikret et ekstra provenu til statskassen på 10 milliarder kroner. Men selvom afgørelsen er klar i sin ordlyd, så er der vinkler i dommen, der kan medføre en mudret og noget forvirrende praksis i årene, der kommer, lyder det fra skatteekspert Susi Baerentzen i denne udgave af Magtens Tredeling.

Medvirkende: Susi Baerentzen, skatteekspert og ph.d.

Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg

Klimakatastrofer rundt omkring i verden får bekymringsniveauet til at stige, og det får Sune Klinge, der forsker i juraens rolle i en grøn omstilling, til at forudse, at der i fremtiden i højere grad vil blive brugt "såkaldt strategisk retssagsførelse” til at påvirke politikerne.

I en konkret sag i Montana, USA, har 16 unge sagsøgt myndighederne for ikke at leve op til den lokale forfatnings beskrivelse af retten til rent og sundt miljø. Og de har vundet ved den første retssinstans. Med afsæt i den sag og en opridsning af andre, der er igang i Europa, forklarer Sune Klinge, hvordan advokater og aktivister kan blive inspireret til at bruge juridisk opfindsomhed i klimaretssager.

Medvirkende: Sune Klinge, adjunkt ved det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og forsker i juraens rolle i en grøn omstilling. 

Vært: Cecilie Uhre, K-NEWS

Afgørelsen fra Retten i Holbæk i maj, hvor en 16-årig dreng blev dømt skyldig i at have forsøgt at hverve en anden dreng til en terrororganisation, indeholder misforståelser. Sådan lyder det fra adjunkt fra Juridisk Institut ved Syddansk Universitet, Nanna Grønning-Madsen.

Til Tidsskrift for Kriminalret (TfK) har hun analyseret afgørelsen. Og hun finder, at byretten har misforstået forholdet mellem §114 og $114c i straffeloven. Ifølge Nanna Grønning-Madsen lægger byretten bl.a. vægt på at drengen ikke har haft konkrete planer om at planlægge eller foretage en terrorhandling. Og i den begrundelse ligger der ifølge Nanna Grønning-Madsen en præmis om at han skal have haft konkrete planer om en terrorhandling, hvilket er et krav i §114, men ikke i § 114 c, hvor der alene er et krav om ukonkrete planer eller mere generelle planer om terrorisme. 

Medvirkende: Nanna Grønning-Madsen, adjunkt ved Syddansk Universitet

Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg

Ny teknologi i det gamle domstolsystem er emnet for denne episode. Retten på Bornholm er "pilot-retten" og "forsøgsgård" for nye teknologier, som en af vores domstoles mest techsavvy retspræsidenter Henrik Engel Rhod fortæller. Han er og har været med i de fleste it-overvejelser de sidste mange år - ikke mindst arbejdet med Domsdatabasen, der har komponenter af machine learning indtænkt i sit grundfundament.

Maiken Lindberg Kofoed, ligeledes fra Bornholm og med mange års erfaring med teknologi og forandringer, fortæller om det konkrete arbejde med Domsdatabasen. Hun giver sit bud på perspektiverne og forklarer, hvordan det at finde de rette folk til opgaven, blev en ny oplevelse i sig selv.

Medvirkende: Maiken Lindberg Kofoed, administrationschef og retspræsident Henrik Engell Rhod, begge fra Retten på Bornholm.

Vært: Dan Poulsen, K-NEWS

En sjælden ’smoking gun’, kalder advokat Anders Bang Mønster Hansen en nylig kendelse fra Vestre Landsret, der viser et skred i Ankestyrelsens tilgang til retssager, hvor de i stigende grad opfører sig som om, de er bange for at mødes i retten over argumenter.

I stedet for at opføre sig som en offentlig myndighed bør, forsøger de at stoppe almindelig bevisførelse og argumenter med ”tvivlsomme processuelle spidsfindigheder”, konstaterer han. 

Så kom pengene endelig til domstolene. Men mens brancheforeninger og Advokatsamfundet alle stemmer i og ser positivt på de 1.8 milliarder kroner, der nu er på vej fra Justitsministeriet, så kommer pengene alt for sent.

Sådan lyder det blandt andet fra forsvarsadvokat Kristian Braad, der finder det direkte 'uartigt', at man først nu finder midler til et domstolssystem, der er på randen af kollaps.

I denne episode af Magtens Tredeling diskuterer han, hvad pengene skal bruges til for at gøre mest gavn, sammen med byretsdommer ved Retten i Aarhus Mette Søgaard Vammen. For hvilke løsninger ligger lige for? Og er det overhovedet muligt at ansætte alle de dommere, der er brug for?

Knap 40% af familie- og strafferetsadvokater oplever trusler og/eller chikane på arbejdet. Og det er et højt tal, slår Karoline Normann, der er forperson i Advokatsamfundets strafferetsudvalg, fast. Derfor har Advokatsamfundet i december 2021 sendt et brev til Justitsministeriet med et forslag om at advokater omfattes af straffelovens §119.

Karoline Normann fortæller i dette afsnit af Magtens Tredeling, hvordan hverdagen som strafferetsadvokat desværre også er en hverdag med trusler.

I juli skete det - EU har godkendt en dataoverførselsaftale mellem USA og EU efter flere års kamp. Først med Schrems-sagen. Så med Schrems 2. Og nu altså med en ny dataaftale mellem de to parter på hver side af Atlanten.

Det er en aftale, der nu skal tryktestes. Kan det stå mål med retningslinjerne i GDPR? Og giver aftalen arbejdsro mellem det amerikanske og det europæiske marked, når vi det kommer til sikker datatrafik.

Velkommen til tredje runde af snakken om dataoverførsler mellem USA og EU. Og velkommen for tredje gang til Tim Krarup Nielsen, partner hos DAHL Advokatfirma og Søren Sandfeld Jacobsen, professor og advokat hos Gorrissen Federspiel.

Søren Skibsted er en af de advokater i Danmark, der ved aller mest om cybersikkerhed. Og så er han en af hovedforfatterne på en stor rapport fra det internationale advokatsamfund IBA, der kaster lys over, hvordan man virksomhed skaber en form for best practice når det kommer til cybersikkerhed.

I denne uge udgave af Magtens Tredeling spørger vi, hvor stort et problem, cyberangreb reelt er. Men også hvem der har ansvaret og ikke mindst, hvor advokaterne passer ind, når det kommer til cybersikkerhed. 

Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg

Gæst: Søren Skibsted