I denne særudsendelse går vi bag om projektet 'Superligaens Største Øjeblikke', der genopliver en række store Superliga-historier hen over efteråret på Mediano.
Det er journalisterne Lasse Ørum Klinke og Anders Ryehuage, der er ophavsmænd til projektet, og det er dem, der her fortæller om arbejdet med historierne, kontakten med kilderne, udvælgelsesprocessen og om hvordan vi husker tilbage på de øjeblikke, der står klarest i erindringen.
Husk, at du kan være med til at sikre, at vi også udkommer med endnu flere afsnit i foråret ved at støtte crowdfunding-kampagnen på Indiegogo.com, hvor du blot skal søge på Mediano for at få al den information, du har brug for. Del også gerne kampagnen på dit foretrukne sociale medie - det er en uvurderlig hjælp for os.
Vært og teknik: Sture Sandø