Mental Vinder

Mental Vinder

By Bjarne NielsenEducationSelf-Improvement
Download on the App Store

Mental Vinder episodes

  • Theis Houlberg - Danmarksmester i squash #37

    My goal is to become worlds nr. 1 squash player. Hvis du går ind til noget med et positivt mindset, så bliver det meget sjovere og så kan du kun vinde et eller andet, om det så er kampen eller erfaringen.”

    Jeg satser alt og går 100 % efter at blive professionel squashspiller. Mit mål er at blive nr. 1 i verden.”

    Bliv inspireret af danmarksmesteren i squash - Theis Houlberg, som er enormt passioneret og målrettet omkring at blive nr. 1 i verden i squash.

    ”Målet er altid at vinde. Jeg ser aldrig noget som værende tabt. Nogen dage fungerer spillet bare ikke, nogle gange møder jeg bare en bedre modstander. Men hvis jeg har gået ind og givet mig 100 %, så har jeg ikke tabt kampen, men jeg har vundet erfaringen."

    Theis rev tæltpælene op som 19-årig og flyttede til Bristol i England.

    Hør om op- og nedture, når man som Theis går all-in på at realisere sin drøm.

    13.00 Theis fortæller om sit mål til det kommende DM og hans indstilling til træning.

    17.00 Vi taler om Theis’ tagline på Instagram: World no. 1 i squash og hvor det kommer fra. Theis fortæller om sin fars rolle siden 2007.

    24.30 Hvordan ser en professionel squashspillers uge ud? Hvordan arbejder Theis med det fysiske, tekniske, taktiske og mentale i squash?

    31.00 Hør om Theis’s ”spejløvelse” og hvordan han bruger den til at blive mentalt stærkere. Husk på, når du har hænderne over hovedet, kan du ikke være sur.

    34.30 Hvad er en Mental Vinder for Theis?

    35.40 Hvad kendetegner en person med et Mental Taber mindset?

    Der er altid en løsning på tingene. Det handler om at lede længe nok – vi finder en løsning. Theis deler eksempler fra sit liv på squashbanen og udenfor banen.

    41.30 Har Theis altid været mentalt stærk, eller har der været perioder i hans liv, der har gjort ham stærkere? Hør svaret fra Theis, der blandt andet indeholder en tur til politistationen.

    45.00 Hør Theis fortælle om sin opladning til kampe, hvad han ser, hører og mærker inden en kamp.

    54.40 Theis’ tre gode råd til dig der gerne vil være mentalt stærkere.

    1.00.00 Hør Theis’ råd til sit yngre jeg i konfirmationsalderen. Et råd som kan bruges af alle uanset alder.

    1.02.30 Hør Theis’ råd til sit ældre jeg som 35-40-årig.

    1.04.20 Theis vil gerne invitere Jesper Buch og Victor Axelsen i Mental Vinder studiet til en snak om at være Mentale Vindere.

    Theis afsluttende bemærkning.

    Du kan komme i kontakt med Theis på Instagram:  https://www.instagram.com/theishoulberg/  Facebook:  https://www.facebook.com/theis.houlberg

    1 hr 7 min
  • Eloïse Steen – iværksætter og digital markedsførings ekspert #36

    ”De seneste to år har jeg fået en bedre og sundere opfattelse af, hvad succes er. For jeg går efter det, der er vigtigt for mig. Jeg har nu fundet min rette plads her i Lissabon og har nu verden som min arbejdsplads.

    Jeg vil gerne kunne leve af min online forretning og skabe noget stort, men det behøver ikke gå så hurtigt, og jeg vil have plads til de ting, der er vigtige for mig for at jeg har god energi i dagligdagen."

    Ordene er fra dagens gæst: Eloïse Steen.

    Mød en stærk kvinde, der er i gang med at blive ”verdensmester” i digital markedsføring og specifikt i Google Ads. Eloïse Steen er 30 år og kvinden bag https://Eloisesteen.com. Hun hjælper travle virksomhedsejere med at skalere online med annoncering på Google.

    Men Eloïse indeholder meget mere end det. Hun er tro mod sine værdier om at der skal være plads til andet end arbejde i livet. Lyt med til en spændende snak, hvor vi kommer (næsten) hele verden rundt:

    Bekymringerne ved at starte ud som selvstændig, turde stole på processen, så skal resultaterne nok komme, Eloïse som badmintonspiller, følelsen af at være på ferie i weekenderne og at vi skal huske på, at intet er for evigt.

    16.20 Hvad ser du tilbage på med stolthed at have oplevet og opnået i dit liv indtil nu?

    Vi taler om, hvad en god uge indeholder for Eloïse. Arbejdet fylder selvfølgelig, men alt det uden om arbejde prioriterer hun rigtigt højt. Eloïse er nysgerrig på at lære Portugal og kulturen at kende, hun er et socialt menneske og der skal være tid til at dyrke sport.

    25.30 Hør hvordan Eloïse definerer en Mental Vinder

    35.00 Hør Eloïses råd til dem der er ”mentale tabere”.

    39.00 På hvilke områder i hendes liv, vil hun gerne være mentalt stærkere. Og Eloïse giver sig selv et godt råd, der handler om mere struktur og mere målrettethed, der skal understøtte hendes ”hvorfor” – hvorfor skal jeg gøre dette?

    42.45 Eloïses tre gode råd til lytterne

    Intet er for evigt.

    se på mulighederne i stedet for at se tilbage på det du ikke kan ændre på. Sætte min energi det rigtige sted – det handler om mig.

    Se på hvad du kan få, fremfor at se på det du kan miste.

    46:00 Et godt råd til Eloïses yngre jeg. Et råd, som er rettet især til jer, der skal vælge videregående uddannelse eller er i gang med videregående uddannelse.

    55.00 Et godt råd til Eloïses ældre jeg.

    Eloïse vil gerne invitere Liv Johansen – livness.dk i Mental Vinder studiet.

    Hør også Eloïses afsluttende bemærkning, som i hvert fald bekræftede mig i at jeg er på rette vej.

    Vil du i kontakt med Eloïse finder du hende på eloisesteen.com, Instagram: eloisejas og på LinkedIn: Eloïse J. A. Steen

    1 hr 1 min
  • Henrik Mathiasen - verdensmester i optimisme #35

    ”Hvis målet i livet er at skulle undgå at blive skuffet, kan det jo kun blive et halvt liv.” Citatet er fra dagens gæst. 

    Dagens gæst er Henrik Mathiasen, som er manden bag optimisten.dk. Han er drevet af at få mere glæde og optimisme ind i menneskers liv.

    Hør Henrik fortælle om, hvad han er mest stolt af have opnået i sit liv.

    Henrik fortæller om baggrunden for sit virke og Optimist Award showet, som er en årligt tilbagevendende begivenhed.

    10.00 Hvad er en Mental Vinder?

    13.00 Har du altid været mentalt stærk, eller har der været episoder i dit liv, som har styrket din mentale styrke? Henrik fortæller om sin stammen, da han var yngre.

    16.00 En snak om parforholdet og vigtigheden i at prioritere kærestetid.

    20.00 Henrik vurderer sig selv på 1-10 skalaen i at have et Mental Vinder mindset, både når han er på scenen og ikke på scenen.

    22.30 Henrik deler sit syn på stress. Og hvilke regler der er i Henriks soveværelse.

    25.30 Henrik fortæller om sin mentale opladning inden han skal holde et foredrag.

    30.30 Henrik giver tre gode råd til os, der gerne vil være mentalt stærkere.

    38.00 Hvad kendetegner en person med et Mental Taber mindset? Et menneske, der halter mentalt. Vi taler om begrænsende overbevisninger. Og hvordan Henrik overvandt sit stammeri.

    44.30 Lytter spørgsmål fra Tommy Jørss: Hvordan bliver du ved med at få gode idéer til at lave videoer, der rammer seerne med et knivskarpt budskab?

    47.20 Lytter spørgsmål fra Hans Elmegaard: Hvilken serviet vil du lægge ved hver tallerken til en 10 personers forretningsfrokost?

    51.10 Henriks råd til sit yngre jeg som teenager. Husk på: du er god nok som du er.

    52.20 Henriks råd til sit ældre jeg i midten af 60’erne: Husk at bevare den glade dreng, som du har indeni dig selv.

    53.30 Henrik vil gerne invitere ledelses filosof Michael Andersen ind i Mental Vinder studiet.

    Vil du forbindes med Henrik finder du ham på LinkedIn og Facebook. Søg blot på Henrik Mathiasen fra optimisten.

    56 min
  • Bjarne Nielsen - livsindstillinger og bjergbestigning #34

    I denne episode taler jeg om livsindstillinger.

    Det gør jeg med udgangspunkt i metaforen, hvor det handler om at bestige et bjerg.

    Bjerget kan være et symbol på noget, som du gerne vil opnå.

    Jeg deler et billede med dig med de forskellige mindset/livsindstillinger, som kan være i spil i forbindelse med at kravle op af et bjerg.

    Lyt med – du bliver helt sikkert ramt følelsesmæssigt undervejs i episoden.

    Og får noget at tænke over.

    Tanker som kan være med til at gøre dig mentalt stærkere, give dig mere overskud og glæde i dagligdagen.

    Her finder du billedet af bjerget: https://bit.ly/3jDFWDk

    Her finder du mere information om onlinekurset BLIV EN MENTAL VINDER: https://mentalvinder.dk/bemv

    40 min
  • Henrik Tingleff - psykolog recast #33

    Mød en af Danmarks bedste psykologer, som er en eftertragtet foredragsholder, nemlig Henrik Tingleff, 42 år gammel.

    Henrik vil i to episoder dele sit syn på det at have mental vinder adfærd eller mental vinder strategier. Dette er den 1. del.

    Henriks passion er at nå ud til mennesker og gøre en forskel. Det gælder uanset din alder - om du er i 20’erne på vej til dit første job, i 30’erne og stifter familie samtidig med karrieren, eller i 40’erne/50’erne hvor du er ved at være midt i livet.

    Hvad er du pt stolt over i dit liv?

    Husk på; vi er bare mennesker eller 99 % chimpanse. Mennesker som egentlig er frygtstyrede. Vi er optaget af at høre til, passe ind og være en del af en flok.

    Tre kendetegn for en mental vinder - første runde: 1. Evnen til at stoppe op og mærke efter, 2. vurdere fra helikopterperspektiv eller træd tilbage, 3. koble hjernebarken til.

    Hør om skumfidusforsøget og dets meget tankevækkende konklusion. Husk læringen af det.

    Multitasking versus singletasking. Gode råd og argumenter for at du skal singletaske. Og hvordan kan du gøre det helt konkret.

    Hør om kassekreditten, som godt må trækkes over, men der skal sættes ind igen.

    Vil du høre 2. del af samtalen med Henrik, skal du finde episode #3 her på podcasten. Brug dette link: https://mentalvinder.podbean.com/e/mental-vinder-1-procent-bedre-hver-dag-med-psykolog-henrik-tingleff-2-del/

    33 min
  • Rune Holm Clausen - mr. positiv og fortaler for at arbejde mindre #32

    Dagens gæst er et passioneret og nysgerrigt menneske, der nyder at sætte ting i gang og gøre andre mennesker glade. Rune Holm Clausen er rådhusbetjent, ejer af firmaet Egedal Udlejning og formand for Olsen Banden Fan klub Danmark. (https://www.olsenbandenfanklub.dk/)

    Glæd dig til et afsnit, hvor vi møder en person, der altid tror på det bedste i andre mennesker. Vi hører om et liv med stress, flytningen af Det gule palæ fra Olsen Banden filmen og en evne til at se glasset som halvt fyldt. Vi møder også Lars Løkke Rasmussen og Rune giver selvfølgelig tre gode råd til lytterne. Hør om dilemmaet med at være på jagt efter det næste mål og at slappe mere af.

    3.00 Hvad er Rune optaget af i dagligdagen?

    8.00 Hør om passionen for Olsen Banden film og stiftelsen af Olsen Banden Fan klub Danmark.

    11.40 I 2016 lejer Fan klubben Det Kongelige Teater i anledning af 40 års jubilæet for filmen Olsen Banden ser rødt. Et arrangement der blev en overvældende succes dog ikke uden problemer.

    13.30 Vi lejede Rådhuspladsen og viste film på Skandinaviens største filmlærred. Flytningen af Det gule palæ fra København til Gedser. En flytning der har medført en 10-dobling af antal turister i Gedser.

    21.40 Hvad er du stolt over at have opnået i dit liv?

    25.00 Rune deler sin stress historie. En periode af hans liv, som han har lært meget af. Han trak stikket ud, men blev efterfølgende ramt af skyldfølelse.

    30.30 Jeg var virkelig svær at være sammen med - en sur mand, hvis empatiske evne var væk. Det kræver et godt netværk at komme ud af stress. Du kan ikke klare det alene.

    32.30 Hvad er en Mental Vinder for Rune?

    42.50 Hvad kendetegner en person med et Mental Taber mindset for Rune?

    45.30 Optimal kommunikation med respekt for andre mennesker - brug af sætningen: jeg har bemærket at… Giraf- og ulve-sprog.

    47.20 Runes tre gode råd til lytterne: 1) tænk positivt, 2) fokusér på hvad kan vi og hvad har vi og 3) brug din tid på noget du elsker.

    49.00 Som 13-årig vidste Rune, at han ville være ambulance redder hos Falck. I løbet af 10 år havde han jobbet og havde 12 gode år som redder. Siden da har Rune haft job, som har givet ham meget og gjort ham glad.

    52.40 Runes råd til sit yngre og ældre jeg: Arbejd mindre! Vi arbejder for at leve - vi lever ikke for at arbejde.

    Kunne jeg leve af det, lavede jeg Olsen Banden arrangementer hver dag.

    Har I mulighed for at lave frivilligt arbejde - så gør det. Det er så berigende at gøre andre mennesker glade uden at få noget igen.

    58.50 Rune vil gerne invitere skuespiller og musiker Jes Holtsø (som spillede Børge i Olsen Banden) i Mental Vinder studiet.

    1.00.30 Runes afsluttende bemærkning: Alle løsninger ude i fremtiden er inden i dig selv.

    Vil du i kontakt med Rune, holde en god fest eller være med i Olsen Banden fanklubben kan du bruge disse links:

    Facebook: søg på Rune Holm Clausen.

    https://egedal-udlejning.dk/

    https://www.olsenbandenfanklub.dk/

     

    1 hr 2 min
  • Topmotiveret og vikarmodellen - Bjarne Nielsen #31

    ”Jeg har en plan” - mon ikke alle kender citatet fra Egon Olsen. Han er topmotiveret og sikker på at det (denne gang) lykkes at begå kuppet over alle kup.

    I denne episode taler jeg om at være topmotiveret og strategier. De strategier som vi alle benytter - de fleste gange ubevidst.

    Jeg har en strategi for at komme til tiden, en strategi for at gå i gang med at lave mad, en strategi for at komme i mål med ting, en strategi for at få mennesker omkring til at føle sig godt tilpas.

    Egon Olsen har også en strategi, som han kalder en plan.

    Når du først kender dine strategier, der giver dig succes, kan du reproducere strategien igen og igen.  Og når du kender de strategier, der ikke giver dig det outcome, som du ønsker, kan du lettere ændre dem.

    Det kan du gøre ved at gå igennem de forskellige trin i Vikarmodellen, som er et NLP baseret værktøj.

    Du er altid velkommen til at række ud efter mig, hvis du har behov for sparring, coaching eller anden støtte. Du finder mig på mentalvinder.dk eller skriv til mig: [email protected]

    Husk - du fortjener det bedste liv.

    10 min
  • Bjarne Nielsen - puslespil og hovedrollen i dit liv #30

    ”Det du fokuserer på lige nu - bringer det dig tættere på målet?”

    Det er et af guldspørgsmålene til dig i denne episode af Mental Vinder podcasten 1 % bedre hver dag.

    I dag handler det om at samle puslespil og filmroller. Metaforerne om at samle puslespil og være med i en film bruger jeg for at få dig til at lave et pitstop, stoppe op og reflektere over din dagligdag og dit liv.

    Du får en gave i denne episode - andre vil kalde det en udfordring. Prøv dig selv af i 7 dage. Lyt med og hør hvad du skal.

    Talent Testen taler jeg også om i denne episode.

    Min Talent Test har hjulpet mig meget og givet mig svarene på hvilke ”livs-puslespil” jeg har talent for at samle, og hvilke jeg helst skal undgå. Undgå fordi de dræner mig for energi, jeg laver for mange fejl og er heller ikke glad.

    Læs mere om Talent Testen på http://mentalvinder.dk/talent-test/. Jeg er Master Certificeret i Talent Testen og giver dig gerne en tilbagemelding på dine talenter og hvordan du kan udnytte dem bedst for dig selv og i samspillet med andre mennesker.

    Du er altid velkommen til at række ud efter mig, hvis du har behov for sparring, coaching eller anden støtte. Du finder mig på mentalvinder.dk eller skriv til mig: [email protected]

    Husk - du fortjener det bedste liv.

    12 min
  • Lise Kissmeyer - ”verdensmester” i jagten på glæden #29

    Lise er en talentfuld undersøgende journalist, der står bag en række spændende projekter og bøger blandt andet:

    ”Jagten glæden og det bedste talentliv”, ”Sportsforælder - familierevolutionen du ikke så komme”, bloggen ”talenternestalerør.dk” og ”Med glæden som våben”.

    Lise er tosset med sport og arbejder med sportsformidling. I denne episode snakker vi om at finde glæden ikke bare i sportens verden, men også i livet generelt. Lise har dyrket mange forskellige sportsgrene og er flere gange dansk mester i badminton.

    Hør om Gråd på håndboldlinjen i Oure, når en ung spiller mødes med udsagnet: ”Du kan blive den nye Anja Andersen”.

    Sport er stadig for sjov. Men det er ikke for sjov, når man tilrettelægger sin dag, uddannelse og liv efter sporten.

    Vi kommer rundt i sportsverdenen til en række sportsmiljøer: håndboldlinjen på Oure, fodboldmiljøet i FC Midtjylland, Kasper Hjulmand og Keld Bordinggards udvikling af fodbolden med ”Den ny vej”. svømmeklubber i Nordsjælland og badminton.

    7.00 Et dyk ned i bogen ”Jagten på glæden og det gode talentliv”, nemlig de fire former for glæde

    14.30 Hvad kendetegner et godt sportsmiljø, hvor der er glæde?

    Hør om forskellen i de forskellige idrætsgrene, når det handler om det sociale og oplevet glæde. Hør om Erik Sviatchenko og Jonas Løssel fra FC Midtjylland.

    19.00 Gråd på håndboldlinjen i Oure, når man mødes med udsagnet: ”Du kan blive den nye Anja Andersen”.

    22.00 Hør om New Zealands succesfulde strategi for udvikling af gode sportsmiljøer - ”Balance is better”. Mindre fokus på konkurrencer og flere træningssamlinger med fokus på inklusion. Målet er at få flere til at dyrke sport efter en række år med stigende frafald i sporten. Det er ved at sprede sig til enkelte sportsgrene i Danmark.

    29.30 Kristian Eriksens hjertestop og Kasper Hjulmands og holdets håndtering af den tragiske hændelse. Hvordan har det påvirket relationen mellem spillerne og landsholdets fans?

    34.00 Hvad er en Mental Vinder for Lise? Som atlet og almindeligt menneske. Lise fortæller om sin egen depression og håndtering af bekymringstanker.

    40.00 Hvad kendetegner en sportsforælder, som er mentalt stærk og den bedste støtte for sit barn? Gode råd til sportsforældre.

    48.45 Lises tre gode råd til lytterne, der gerne vil have mere glæde i dagligdagen og være mentalt stærkere.

    54.45 Lises råd til sit yngre jeg - hvis du har en drøm, så er det en gave. 58.45 Lises råd til sit ældre jeg.

    1.01.10 Hvem vil Lise invitere ind i Mental Vinder studiet? Kim Vistisen.

    Jeg kan varmt anbefale at læse Lises bøger og blog, hvis du er atlet, træner, leder eller forælder til et sportsbarn. Besøg lisekissmeyer.dk, talenternestalerør.dk.

    1 hr 4 min
  • Hasse Brolev - legenden fra Albertslund #28

    Hasse Brolev er et meget hjælpsomt og omsorgsfuldt menneske, der trods egne udfordringer altid står klar til at hjælpe de mennesker der er omkring ham.

    ”Verdensmester blev jeg aldrig, men jeg var en god kammerat og god til at varme bænken”, fortæller Hasse om sin tid i Rødovre Ishockey.

    Glæd dig til at møde et følsomt og hjertevarmt menneske, der trods udfordringer på egen krop - han blev ramt af piskesmæld i 1999, og har tabt sig 30 kg for at få to nye knæ - ønsker det bedste for os andre. Hans piskesmæld gjorde, at han ikke kunne passe et normalt arbejde.

    Hasse er en rollemodel for alle frivillige i forenings Danmark.

    Hør hvorfor Hasse skrev:  ”Winners never quit Quitters never win” på sine krykker, da han skulle genoptræne sine nye knæ.

    Og så skal vi høre, hvorfor han har fået tilnavnet ”Onkel - Legenden fra Albertslund".

    Der bliver både grinet og grædt i denne episode, hvor vi taler om Dolle, Tine Baun, Camilla Pedersen og Cykling uden alder. Bjørn Borg, brækkede tennisketsjere og holdlederen Karen fra tennisklubben, der hjalp Hasse til at blive mentalt stærkere.

     

    9.10 Hvad er en Mental Vinder for Hasse?

    12.00 Hasses indtog i idrætslivet som frivillig, startende i Brøndby IF.

    15.30 Historien om tilnavnet - onkel, legenden fra Albertslund

    19.00 En hyldest til alle frivillige i Danmark og en flirt med en dame på 90 år

    22.00 Tre brækkede tennisketsjere og hjælpen fra holdlederen Karen

    28.50 Hvad kendetegner en person med et mentalt taber mindset?

    35.00 Forløbet med at få to nye knæ og vægttabet op til operationen. Og opholdet på genoptræningscentret Montebello.

    41.15 Historien om F16 piloten Marcus og Marie kiks træningen. Gør tingene for dig selv.

    46.55 Hasses tre gode råd til at blive mentalt stærkere.

    50.00 Vigtigheden i at rumme hinanden

    51.00 Hasses råd til sit yngre jeg - vær taknemmelig for de små dagligdags glæder

    55.20 Hasses råd til sit ældre jeg - vær i nuet og nyd naturen - ikke for meget elektronik

    1.00.00 Hvem vil Hasse invitere ind i Mental Vinder studiet? En af fysioterapeuterne fra Pro Treatment Maria, Benno Gotschze eller Nikolaj Lund Mortensen fra behandlersystemet eller Debbie Lynch.

    1.03.30 Hasses afsluttende bemærkning: En opfordring til dig om at gøre noget for dig selv og for dem du elsker.

    1 hr 6 min

About Mental Vinder

From the publisher's feed

Mental Vinder podcasten er for dig der vil være mentalt stærkere.

More shows like Mental Vinder

Millionærklubben by Euroinvestor

Millionærklubben

104 Listeners

Investeringspodcasten by Nordnet

Investeringspodcasten

28 Listeners

Børsen Morgenbriefing by Børsen

Børsen Morgenbriefing

22 Listeners

Store Penge by Ekstra Bladet

Store Penge

10 Listeners

Børsen investor by Børsen

Børsen investor

13 Listeners