
Sign up to save your podcasts
Or


Based on Podcast App listening data
Hvordan bliver en seriemorder skabt, og hvad er de typiske fællestræk? Hvad kan vi gøre for at forebygge, og kan en seriemorder behandles og omvendes? Denne mandag har vi gjort plads til et særafsnit om seriemordere med psykolog Florence McLean. Hun er aktuel med bogen ‘Seriemorder - mennesket bag monsteret’, og udover at arbejde med børn og unge i Aarhus Kommune er hun også profileringsekspert og gerningsstedsanalytiker. Bogen er blandt andet baseret på brevudvekslinger med 34 dømte seriemordere, de fleste fra USA, der tilsammen har hundredevis af menneskeliv på samvittigheden. I dette særafsnit fortæller hun mere om, hvordan samtalerne forløb, og hvad hun lærte - både om deres karaktertræk, behovet for at dominere, manipulere og intimidere, de første faresignaler i barndommen og muligheden for at forhindre katastrofen, før den sker.
Musik: Bensound
Ingen interesserede sig for, hvorfor en 23-årig kvinde pludselig forsvandt sporløst, efter at hun havde fået taget sine børn fra sig og var blevet smidt ud af sin lejlighed. Hun levede på kanten og var nok bare på jagt efter stoffer. Der var ingen bekymring at spore, før en mand fortalte, at han havde hørt en grusom historie. Bagefter handler det om to unge kvinder, der blev vækket af ubehagelige lyde. Nogen var i færd med at bryde ind hos deres veninde i klubværelset ved siden af deres. Lammede af frygt turde de hverken ringe efter hjælp eller løbe ud, for tænk hvis han hørte dem. I stedet sad de musestille og holdt vejret, mens lydene fra naboværelset blev mere og mere hårrejsende.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound
En bekymret nabo hørte frygtelige skrig og tumult fra en lejlighed i opgangen og ringede længe på døren for at sikre sig, at alt var i orden derinde. Men da der ikke blev åbnet, og lydene efterhånden døde ud, var situationen nok ikke så alvorlig, som man kunne frygte. Kort efter bankede en ung kvinde på og fortalte, at der ikke var noget at være urolig for - der havde bare været tale om et banalt skænderi. Med den løgnagtige forklaring købte hun sig tid til at føre en makaber plan ud i livet. Bagefter handler det om en rystet far, der alarmerede politiet for at fortælle, at hans to store sønner netop havde fundet deres mor i en blodpøl i stuen. En indbrudstyv måtte have slået hende ihjel med en hammer.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound
Indeholder reklame for Mofibo.
Da en ældre dame ikke havde givet lyd fra sig i dagevis, låste politiet sig indenfor i hendes store villa. Men kvinden var ikke derinde, selvom hendes bil og cykel var parkeret lige udenfor, og det så ud, som om hun havde forladt huset midt i madlavningen. Der stod friskbagte småkager på køkkenbordet, og en kylling, der nu lugtede fælt, ventede på at blive sat i ovnen. Bagefter handler det om to otteårige drenge, der kørte afsted sammen på én cykel for at aflevere en pakke hos den enes bedstefar. Inde i en skov blev de mødt af en mand på en ramponeret herrecykel, der spurgte dem, om de ville tjene lidt lommepenge.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound
Da en kvinde meget pludseligt blev kontaktet af en gammel bekendt, lå det ikke i kortene, at det skulle udvikle sig romantisk. De havde altid kun været venner og boede nu i hver deres ende af landet, men de aftalte alligevel at mødes for at udforske, om de også havde kemi i virkeligheden. Ikke længe efter flyttede han ind i hendes hus. Bagefter taler vi om en varmemester, der fik øje på et par blege fødder under nogle visne juletræer en tidlig morgen i januar.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound
Det var et helt aparte syn, da en mand pludselig løb rundt med et automatvåben i armene i et ellers stille villakvarter. De to venner, der spottede ham, var ikke i tvivl om, at de måtte gøre noget. Så uden at vide noget som helst om situationen besluttede de at forfølge ham, indtil politiet var klar til at tage over. Dagen udviklede sig mere dramatisk, end nogen kunne have forestillet sig. Bagefter handler det om en 16-årig pige, der sneg sig væk hjemmefra en mørk aften i oktober, selvom hun havde stuearrest. Fem dage senere gjorde to spejderdrenge et makabert fund i et øde naturområde.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound
Indeholder reklame fra Mofibo.
Mens en 15-årig dreng drak et glas mælk og spiste et par madder efter at have været til fest med vennerne, fik han pludselig øje på noget ud af køkkenvinduet. Det var nat, og nogen var ved at stjæle en af familiens cykler. Drengen vækkede sin far, og de kørte efter tyvene. Jagten endte på en kirkegård for enden af en skovvej. Bagefter handler det om en ung kvinde, der efter en sjov aften i byen vinkede farvel til sin lillesøster og så hende køre væk i en taxa. Hun var sammen med en høj rødhåret mand, som hun havde danset med hele aftenen, og som havde lovet at følge hende hjem. Men det gjorde han ikke.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound
Da en karrierekriminel faldt om med fråde om munden i sin celle i Herstedvester, blev han straks kørt på hospitalet. Men der var ikke noget at gøre, hans liv kunne ikke reddes, og nu stod spørgsmålene i kø. Langsomt afdækkede politiet en speget affære, som endte med at sætte fængselsvæsnet i et uheldigt lys og gå over i dansk retshistorie. Bagefter handler det om et forældrepar, der aftalte med en fremmed kvinde, at hun skulle passe deres to døtre mod betaling, mens de tog landet rundt med et omrejsende karneval. Det kom de til at fortryde.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound
Det handler først om en 18-årig kvinde, der lige var blevet student og ville opleve verden, før hun søgte ind på en uddannelse. På en vandretur i en af verdens smukkeste nationalparker fortsatte hun gennem skoven alene, da hendes veninde vendte om for at tage tilbage til hotellet. Kort efter hørte andre besøgende i parken inderlige skrig. Senere handler det om en ung mand, hvis mor forsvandt, da han var helt lille. Han havde altid haft en nagende fornemmelse af, hvad der var sket med hende, men det var først, da han fik nøglerne til sit barndomshjem og flyttede ind, at sandheden pludselig stirrede ham lige i øjnene. De to sager og fire andre kommer vi omkring i dagens miniepisode.
Musik: Bensound
En ung kvindes vasketøj havde hængt til tørre i gården i dagevis, og viceværten begyndte at undre sig. Hun burde have hentet det for længst. Efter flere dage besluttede han sig for at låse sig indenfor i hendes kælderlejlighed. Bagefter handler det om et væddemål. To venner var uenige om størrelsen på et rør, og der blev stillet en halv flaske snaps og 10 pilsnere på højkant til vinderen. Men noget gik galt, da gevinsten skulle skylles ned.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound
From the publisher's feed
Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse?
Mørkeland er en ugentlig samtalepodcast, der gennem mere end seks år har beskæftiget sig med to ældre kriminalsager…
Udover de ugentlige sager kommer vi begge med anbefalinger til andet godt indhold inden for genren. Du finder alle vores anbefalinger gennem årene lige her: moerkeland.dk/pages/ugens-anbefalinger.
Episode 1 blev udgivet 19. februar 2018, og nye afsnit udkommer hver mandag.
Facebook: @moerkeland
Instagram: @moerkelandpodcast
Mail: [email protected]
Musik: Bensound
Værter: Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee
Ranked by our users in the last 21 days

38 Listeners

13 Listeners

83 Listeners

99 Listeners

32 Listeners

15 Listeners

56 Listeners

18 Listeners

16 Listeners

19 Listeners

20 Listeners

6 Listeners

12 Listeners

39 Listeners

42 Listeners