Moviebox

Moviebox

By Filmnørdens HjørneTV & FilmFilm Reviews
Download on the App Store

Moviebox episodes

  • Rewind-episode #06 - "Sværd og sandal-film"

    I vores årelange odyssé på de uendelige oceaner af tvivlsom VHS-filmkunst, flyver det ene mindeværdige øjeblik forbi efter det andet. Det er ikke alle disse øjeblikke, der for alvor sætter sig fast i vores hukommelse, men ind i mellem formår en vært at male et så ekstremt klart, mentalt billede af sin filmoplevelse, at det består i de andres hukommelse for eftertiden. Sådan en oplevelse er fanget i denne episode.

    Niels lægger ud med en ægte VHS-klassiker, når han introducerer Dar og alle hans dyrevenner fra The Beastmaster (1982). Sonny lokker umiddelbart med en klassisk fantasy-basker, men Verhoevens grumme, kyniske side fornægter sig ikke i Flesh+Blood (1985). Og så til Ask og The Adventures of Hercules (1985). Trashmaster Ask leverer så malerisk en beskrivelse af filmens slutning, at den er gået over i Moviebox-historien.

    Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

    Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

    29 min
  • S03E07 - "Maskinen i mennesket"

    Så er der eddermugme dømt Moviebox-film, for denne gang springer dine frygtløse videohelte ud i en virkelig fed genre, der bugner af ægte VHS-"klassikere". Inden episodens optagelse var redaktøren af den opfattelse, at Ask, Sonny og Niels havde taget tre film med, der i stil og stemning lå ret tæt op ad hinanden. Han tog grueligt fejl, for det viser sig, at disse tre film kommer fre hvert deres hjørne af en ellers ret fastlåst genre.

    Ask får for en gangs skyld lov at lægge ud med den nervepirrende Hardware fra 1990. Sonny viser igen sin bløde side, med den robot-romantiske Android fra 1982. Og Niels runder virkelig passende af med hyper-actionbraget Cyborg Cop fra 1993. Det bliver ELEKTRISK!

    Efter et par episoder med store overraskelser og udfordrende anbefalinger, er vi godt og grundigt tilbage på Moviebox-sporet denne gang. Og husk det nu: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

    Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

    33 min
  • S03E06 - "For fuld musik"

    Nogle genrer passer bare godt til Moviebox. Således er action og horror jo nok de mest besøgte genrer, når Moviebox-værterne skal finde glemt guld frem til jer. Men hvad sker der, når selv samme Moviebox-værter kaster sig over en af de mindst Movieboxede filmgenrer: Musikfilmen? Holder de Moviebox-ånden i hævd med en 80'er-eksplosion? Henter de en overset klassiker fra en elsket instruktør frem? Eller sprænger de fuldstændigt rammerne for, hvad en Moviebox-film kan være? De gør naturligvis alle tre ting!

    Ask lægger ud med Jacques Demys Cannes-vinder The Umbrellas of Cherbourg. Ja, Cannes-vinder. Allerede dér, kan det diskuteres, om filmen burde diskvalificeres i Moviebox-sammenhæng, men Ask får lov at tale for sin syge moster, inden vi ringer til hans psykolog. Niels bringer balance i VHS-universet med den funky-fresh Cannon-dansefilm Breakin' 2: Electric Boogaloo. Og Sonny introducerer jer for en af sine største musikhelte i filmen Phantom of the Paradise.

    Det er som om Sæson 3 næsten er ved at forlade sit eget solsystem med denne episode, for de tre videohoveder udfordrer konstant sig selv og podcastens begrænsninger med nye, vovede filmvalg. Til gengæld kan vi love, at alting bliver godt igen i næste episode... Og husk det nu: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

    Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

    34 min
  • S03E05 - "Mondo Italiano"

    Hvad tænker du, når vi siger "italiensk film"? Cinema Paradiso? Livet er smukt? La Dolce Vita? Sæt dig ned, min ven, for nu vil Moviebox tage dig på en rejse ind i den skæve, mørke side af Italiens filmkultur. Nej, det er ikke verdens klammeste, blodigste, sygeste film vi skal se (eller, jo, en af dem er faktisk), men de er bare... noget ganske særligt italiensk.

    Niels sørger for at ruderne dugger i videobutikken, når han fortæller om verdens måske mest liderlige film The Devil's Honey (Il miele del diavolo). Sved og blod blandes i en uhyrlige politisk ukorrekt tidsrejsende mockumentary-cocktail, når Sonny introducerer os for Goodbye Uncle Tom (Addioe Zio Tom). Og Ask runder nærmest blidt af med en Fulci-klassiker: A Lizard in a Woman's Skin (Una lucertola con la pelle di donna).

    Det lyder måske ikke så slemt, men man får simpelthen lyst til at gå i bad og skrubbe skammen af sig, når man har hørt denne episode. Yich! Og husk det nu: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

    Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

    35 min
  • S03E04 - "Dyr der dræber VI"

    For sjette gang forsøger Moviebox-værterne sig som verdens mest inkompetente dyrepassere. For selvom vi efterhånden burde vide bedre, så kan vi bare ikke lade være at vende tilbage til alle de dyr, der dræber. Denne gang skal vi fodre både en alligator, en kat inde i en kat og en hær af rotter. Det lyder måske besværligt, men det er det ikke, for de spiser nemlig allesammen det samme: MENNESKER!

    Sonny lægger ud med en tur til Chicago, hvor vi finder den gigantiske menneskeædende Alligator. Herfra tager vi et smut op til Toronto, hvor er utal af rotter gør livet surt i Deadly Eyes. Og oven på sådan en omgang forsøger Niels at slappe af ombord på en yacht, hvilket er svært pga. en uinviteret kat i Uninvited.

    Vi er selv imponerede over, at denne genre stadig bliver ved med at levere kyndige Moviebox-film, men det er som om, vi kun finder flere og flere for hver Dyr, der dræber-episode. Derfor er det naturligvis ikke sidste gang, vi tager på besøg i verdens farligste zoologiske have. Og husk det nu: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

    Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

    36 min
  • Rewind-episode #05 - "Hævnfilm"

    Vi var sgu ikke så kræsne med titlerne på vores tidligste filmaftner. "Hævnfilm". Bum. Længere behøver den ikke at være, men det er også en filmaften helt tilbage fra 2017, hvor vi optog 'Den om VHS II' på Filmnørdens Hjørne. Det var den første episode, hvor vi rent faktisk kom med filmanbefalinger, så hele konceptet er ret nyt for os, ikke at det umiddelbart kan høres.

    Og der er så sandelig hævn på menuen. Niels lægger ud med flamberet bøllebank i VHS-klassikeren The Exterminator. Ask viser trash-tænder med den ultra blodige og low-budget action-snasker Deadbeat at Dawn. Og Sonny viser at ingen kan hævne sig, som en kvinde kan hævne sig i Ms .45.

    Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

    Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

    27 min
  • S03E03 - "Tegnefilm for voksne"

    Man kan diskutere, hvor voksen man skal være, for at sætte pris på filmene til denne filmaften, men man kan IKKE diskutere, at de alle er absolut forbudt for børn. I 80'erne havde japanerne i årtier været mange langt fremme i animationsskoen, når det kom til voksenunderholdning. For at fortsætte i dette maleriske billedsprog lå den vestlige verden stadig med røven i vejret og ledte efter sin animationssko inde i klædeskabet. Det er med andre ord svært bare at FINDE noget animation til voksne, for slet ikke at finde noget, der kan anbefales.

    Alligevel har Ask, Sonny og Niels fundet noget, de synes I skal se... sådan da. Sonny prøver at få det til at lyde som en anbefaling, når han fortæller om Ralph Bakshi-filmen Fire and Ice. Det lykkedes næsten. Til gengæld lykkes det 100 % Ask at traumatisere hele værtsstaben med Plague Dogs, ved blot at fortælle, hvad den handler om. Gud ske tak og lov for Niels og hans kærlighed til heavy metal og Heavy Metal!

    Sæson 3 bekender langsomt kulør, for de tre glade videohoveder er kun lige begyndt at løfte sløret for de bizarre filmoplevelser, der er i vente. Rigtig god fornøjelse med nogle tegnfilm for voksne-agtige mennesker og husk det nu: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

    Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

    38 min
  • S03E02 - "Sej, sort og stolt"

    Den periode i filmhistorien, som Moviebox kigger tilbage på, har det med at være meget "hvid". Netop af den årsag opstod genren blaxploitation, hvor det handlede om at fortælle den afroamerikanske historie set med afroamerikanske øjne. Det blev til en eksplosion af film med bad motherfuckers og funky tøser, der først og fremmest var sorte, magtfulde, og bad-asssssss. Det handler ofte om stil over indhold, og det er jo fuldstændigt som Moviebox, så det var kun et spørgsmål om tid, inden vi fandt pimphattene frem og begyndte at gangster-humpe ned ad gaden til tonerne af en wow-guitar.

    Sonny lægger ud med en ægte klassiker indenfor genren - den overraskende seriøse 'Black Caesar', med Fred Williamson i rollen, der i høj grad skabte hans karriere. Niels har en anden klassiker med, men af en helt anden komisk karakter - 'Dolemite' er så ubehjælpelig, at man kun kan elske den. Og så runder Ask af med endnu et freakshow af en film i form af... 'Blackenstein'!

    Sæson 3 fortsætter ufortrødent og vi glæder os allerede nu til at rulle flere episoder ud over de næste måneder. Indtil da kan du føle dig sej, sort og stolt med denne funky episode. Rigtig god fornøjelse og HUSK DET NU: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

    Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

    34 min
  • S03E01 - "Satans disciple"

    3. SÆSON, BABY! YEAH! Vi har eddermugme glædet os til det her. En helt ny sæson af Moviebox, spækket med film af ekstremt tvivlsom lødighed og med masser af action, gys, grin og total uforståelighed. Movieboxen er sat til, videohovedet er tracket og vi er klar til at byde jer indenfor til en filmaften kun med...

    SATANS DISCIPLE! Denne gang har huset hårdt prøvede filmnørder taget kutten på, skåret pizzaen i pentagram og fundet de mest slibrige film omhandlende "herren nedenunder". Det er blevet til en fuldstændigt perfekt genoplivning af Moviebox, så lad os komme i gang.

    Først skal vi til Spanien med Niels som rejseguide, der byder op til satantango med filmen Alucarda. Dernæst går turen til Rumænien, hvor Sonny hygger med nazister i The Keep. Og så slutter Ask løjerne af med en film, der næsten fik os til at stoppe med at optage, og smide den i movieboxen: Beyond the Door III aka. Amok Train aka. Death Train. Good stuff!

    Åh! Det er godt at være tilbage. Rigtig god fornøjelse med denne første episode i 3. sæson og HUSK DET NU: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

    Med venlig hilsen,Ask, Sonny, Niels & Casper

    40 min
  • S00E01 - "Mixtape Vol. 2"

    SURPRIIISE! Bum! Ud af ingenting lander her en episk Moviebox-episode af en ganske særlig slags. Da vi rundede 1.000 følgere på Facebook udgav vi Moviebox VHS-mixtape - Vol. 1. En støvet, grynet, slidt opsamling af mere eller endnu mere ukendte numre fra glemte VHS-film.

    Det mixtape var overraskende sjovt at lave, så selvfølgelig gør vi det igen, men i stedet for at det bare er DJ Redacteur, der sidder ved ghettoblasteren og spiller fede numre fra video- og vinylsamlingen over på bånd, så er hele Moviebox-holdet samlet om opgaven denne gang.

    Således har Ask, Sonny og Niels ikke film med denne gang. De har musik med. Vi spiller et lille minut af hver nummer i episoden, men hvis du vil høre mere, skal du finde det officielle Moviebox VHS-mixtape - Vol. 2 lige her: https://hearthis.at/moviebox/

    Den fulde track liste? Er lige her: Side A

    1. Sylvester Levay - Airwolf Theme
    2. Stan Bush - Fight to Survive (Bloodsport)
    3. Andrew Thomas Wilson - The Beast (The Chain Reaction)
    4. Keith Forsey - Bad Guys (Beverly Hills Cop II)
    5. Mark Isham - Campfire (Point Break)
    6. Pino Donaggio - Telescope (Body Double)
    7. Georgio Moroder - Leopard Tree Dream (Cat People)
    8. David Michael Frank - Just Passing By (Hard to Kill)
    9. Peter Cetera - Glory of Love (Karate Kid II)

    Side B

    1. The Beepers - Video Fever (War Games)
    2. Larry Leon - M.A.S.K. (M.A.S.K.)
    3. David Pomeranz - Nothing’s Gonna Stop Me Now (Perfect Strangers)
    4. Cynthia Fee - Thank You for Being a Friend (Golden Girls)
    5. Dragon Sound - Friends (Miami Connection)
    6. Barry De Vorzon - Theme from “The Warriors†(The Warriors)
    7. Harold Faltermeyer - The Visitor (Kuffs)
    8. Claudio Simonetti - Démon (Démoni)
    9. Tangerine Dream - Love On a Real Train (Risky Business)
    10. Tina Turner - We Don’t Need Another Hero (Mad Max III)
    11. Howard Shore - Main Title (Dead Ringers)

    Rigtig god fornøjelse med episoden og HUSK DET NU: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

    Med venlig hilsen,Ask, Sonny, Niels & Casper

    42 min

About Moviebox

From the publisher's feed

Velkommen til Moviebox! - en podcast om de vildeste videofilm fra de skumle hylder i din barndoms videoudlejningsbutik. I hver episode prøver VHS-nørderne Niels Paridon, Sonny Lahey og Ask Hasselbalch…

Best of Moviebox

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Moviebox

Filmnørdens Hjørne by Filmnørdens Hjørne

Filmnørdens Hjørne

12 Listeners

Dårligdommerne by Dårligdommerne, Podads

Dårligdommerne

15 Listeners

Hakkedrengene by Dommerne

Hakkedrengene

7 Listeners

Vanvittig Verdenshistorie by Alexander Janku og Peter Løhde

Vanvittig Verdenshistorie

31 Listeners

STREAM TEAM by Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg

STREAM TEAM

4 Listeners

Troldspejlet - podcast by DR

Troldspejlet - podcast

8 Listeners

Adfærd by Morten Münster

Adfærd

30 Listeners

Genstart by DR

Genstart

95 Listeners

Flyvende tallerken by DR

Flyvende tallerken

7 Listeners

Den Hvide Væg by Anders Matthesen

Den Hvide Væg

23 Listeners

Så har vi balladen by Mark Le Fêvre og Pelle Lundberg

Så har vi balladen

10 Listeners

Betacritic by Arkaden

Betacritic

3 Listeners

Prompt by DR

Prompt

3 Listeners

Wichmaskinen by Morten Wichmann, Podads

Wichmaskinen

9 Listeners

100% komiker by Rayo

100% komiker

3 Listeners